Lørdag den 29. Juni

Sommertogtet går til Canada. 4 store byer i centrum af Canada. Det er med SAS direkte fra København til Toronto, og så er det jo naturligt nok at starte med en københavnerweekend. Så for 149 kr. orange billet til København op ad formiddagen. Tjek ind på klassikeren Wake Up, og så kan man bruge resten af eftermiddagen på noget af det mest turistede der findes, nemlig en kanalrundtur. Den Lille Havfrue og hele baduljen. Fint nok.

Aften på værelse 111 med fodbold fra EM i Tyskland.

Søndag den 30. Juni

Wake up på Wake Up. Middelmådigt morgenmåltid. Kedeligt brød, kedeligt pålæg, juice med vand i og tynd kaffe. Niveauet på Wake Up er faldet siden jeg var her sidst.

Det vælter ned med vand, så den påtænkte tur til Helsingør droppes. Der hænges ud på værelse 111, inden man ved 2-tiden endelig kan snige sig ud og få et middelmådigt måltid i Ikea’s Restaurant tæt på hotellet. Herfra bliver det til en gåtur lidt rundt på Vesterbro. Stadig et sjovt hood, selv om det heller ikke er som i gamle dage.

Aftensmad hentes på Fisketorvet, og indtages mens der ses EM i fodbold. I morgen starter ferien for alvor.

Mandag den 1. Juli

Så starter det for alvor. 5C ud til lufthavnen, tjek ind og security. Som sædvanlig kommer jeg 3 timer før afgang. Afgang 12.50 – 8 timer senere er jeg i Toronto. Jeg har flottet mig og taget den på SAS Plus. Det gør det noget mere mageligt.

I Toronto drøner jeg igennem pasfremvisning og told, og direkte ind i toget til Union Station. Så tager det ca. 20 minutter til fods til Radisson Blu. Dejligt hotel med lækkert og stort værelse. Der er 6 timers tidsforskel, så det gælder om at holde den kørende. Det gøres ved an tur op i høje CN Tower. Engang var det verdens højeste bygning. Nu er det vist slået af nogle stykker, men stadig mægtig højt og med en fin udsigt. Der er masser af lokale turister. Det er Canada Day, så folk har fri og forstyrrer de seriøse turister iført flag og canadiske trøjer.

Aftenpizza på et lokalt take-away sted. Vældig lækkert. Indtages på værelse 414 mens man kan se Copa America og forsøge at holde sig vågen.

Tirsdag den 2. Juli

Der er ikke morgenmadsbuffet her på hotellet, men til gengæld laver de en glimrende “cooked to order”-breakfast i restauranten. Så det bliver alligevel en god start på dagen. Dagens tur går til Toronto Islands. Det er ca. 10 minutters sejlads ude i Ontario-søen. Der er flere steder på øerne man kan sejle til. Jeg vælger Wards Island. Her er der en fin udsigt over til Downtown Toronto, og så er der et sjovt lille kvarter bestående af hvad min guidebog kalder “funky houses”. Der er ikke mange turister på den del af øerne, så den lokale kutyme er at ønske hinanden godmorgen, når man mødes. Fra Ward Island er der en lang boardwalk ned til Central Island. Der er en dejlig udsigt over søen og det mangfoldige fugleliv, og så er der gode bænke undervejs. Central Island har markant flere turister, så her hilser man ikke på hinanden. Det ville også være noget rod. Lokale og turister bruger den del af øen til rekreative formål, så de ankommer med båden iført madkurve, og tager enten til stranden, spacer ud i en af de mange parker eller besøger det lille lokale tivoli. Jeg tager til gengæld færgen fra Central Island retur til Toronto Harbourfront, og en lille gåtur til hotellet til en eftermiddagspause.

Senere en bytur i downtown. Der er masser af mennesker, for det passer med at folk lige har får fri ved 5-tiden, så mit turisttempo passer ikke lige ind med den herskende fart hos andre fodgængere. Men fin tur blandt de mange skyskrabere. Aftensmad på en sportsbar ved siden af hotellet. Også glimrende. Aftenunderholdning på værelse 414. Copa America, Brasilien mod Colombia.

Onsdag den 3. Juli

Canada kan deres Ishockey, og her i Toronto har de deres Hockey Hall of Fame. Det er dagens første udflugt. Til fods derover. Der tager ca. ½ time gennem downtown. Selve museet er fint og sjovt. Der er en masse spillere jeg ikke har hørt om, men nogle er da også genkendelige. Så er der en del aktiviteter mest for børn, og man kan se en særlig udstilling med målmandshjelme gennem tiderne. Jeg var ikke klar over at Hannibal Lector havde en fortid sim hockeymålmand. En af hjelmene ligner i hvert fald hans. Stanley Cup trofæet er også udstillet, men det store highlight er en Olaf Eller trøje fra Rødovre Ishockeyklub.

Så hjem til pause. Jeg gider ikke gå, så tager den lokale sporvogn.

En af grundene til at jeg ikke gad gå er en stor vabel på min ene storetå. Den gør ondt som ind i helvede, så eftermiddagsprogrammet går først i at hente nogle Ibuprofen på et lokalt apotek, og så ellers en kort gåtur ud til parken ved Spadina Quay. Her kan man sidde på en bænk og kigge ud over Ontario-søen. Det gør ikke ondt i foden. Der skulle være frøer og tudser i parken, men de har åbenbart fri i dag. Aftensmad på Shoeloose Joe ved siden af hotellet. Fish’n’chips og en fadbamse. Aften med fodbold hhv. baseball på tv.

Torsdag den 4. Juli

Slut på 1. Halvleg i Toronto. Så efter morgenmaden er det med sporvogn hen til Union Station. Her render man så ind i et dansk bageri, så man kan købe 2 høje snegle til togturen. Turen går til Ottawa. Toget skulle køre 10.30, men bliver omkring 20 minutter forsinket ved afgang. Turen er i øvrigt supermagelig. Der skiftevis blundes og kigges ud på den canadiske natur, der lige her i området sådan set ikke er noget særligt. Ankomst i Ottawa kl. 16. Det er en time senere end VIA havde planlagt, men hvad gør det – man er jo på ferie. Så over vejen til Ottawas nye sporvogn. 10 minutter senere er jeg i centrum, og så tager det vel 10 minutter at gå til McGee’s Inn. Det er et mere bed and breakfast-agtigt sted i et gammelt hus med trapper og antikviteter. Værelse 19 er vældig hyggeligt.

Efter lidt afslapning er det blevet spisetid. Det bliver i et nærliggende pizzaria. Kvarteret er sådan set ret ubehageligt. Det vælter rundt med crackheads og andre eksistenser, der ligger og flyder på fortovene. Sølle stakler. Aftenen henslæbes på værelset med Copa America på skærmen.

Fredag den 5. Juli.

Man kan vælge mellem 5 forskellige menuer til morgenmaden. Den ene mere lækker end den anden. Jeg vælger en gang crepes med jordbær, som simpelthen smager superlækkert.

Så er det eller ud og kigge lidt på Ottawa. Først gennem mit stærkt betændte hood og ind til Parliament Hill. Ottawa er Canadas hovedstad og her er magten samlet i 3 store meget britisk-lignende bygninger. Bygningerne indeholder både Overhuset og Senatet. Sidstnævnte er dog under renovering, og vil være det nogle år endnu. Kl. 10 er der musiceren med det Canadiske Militærorkester. Lidt march-musik, lidt højtidelige med bl.a. Oh Canada, så kommer gode gamle Danny Boy og såmænd også Ordinary Day som i sin tid blev lavet af mit Canadiske favoritband Great Big Sea. Lidt rundt i centrum i øvrigt, inden snuden vendes hjem til mit værelse og EM-kamp mellem Spanien og Tyskland.

Senere på eftermiddagen er det tid til dagens 2. tur. Det er blevet kæmpevarmt så det bliver en kort en. Ind til ByWard Market. Der er da godt nok et lille marked hvor man kan købe sine gulerødder, men ellers er det mest værtshuse og restauranter. Videre derfra til Notre Dame kirken i Ottawa. Byens største – ikke helt på niveau med navnesøster i Paris – men fin endda. Så ellers tilbage til hotellet. Så kan man lige nå 2. halvleg, den forlængede og straffesparkene mellem Frankrig og Portugal. Der er mange ting der skal passe sammen.

Aftensmaden hentes på en Kinesersnask. En glimrende og omfangsrig gang stegte nudler med oksekød og delvis ukendte grøntsager. Det hele slutter så af med Kvartfinale i Copa America mellem Venezuela og Canada. Selv om Canada spiller, ligger gaderne nu ikke øde. Det er jo ikke hockey.

Lørdag den 6. Juli

Prøver en ny ting på morgenmadsmenuen. Scrambled eggs og pølser skuffer nu lidt – især mængdemæssigt. Må vende tilbage til pandekagerne i morgen. Ellers er det afsted med bybussen ud til det Canadiske Historiske Museum. Undervejs kører bussen over en bro, og så er jeg ikke længere i Ontario, men i Quebec. Museet er stort og moderne, men giver en fin indføring i hvordan Canada er opstået. Lige fra istiden til franskmændene først viste interesse for landet. Så kom englænderne og ville kriges, og til sidst blev det selvstændigt (det var den korte version). Deraf også sprogforviklingerne på stedet. Mange lægger ud med fransk når man skal snakke med dem – bl.a. på museet. Efter nogle timer tager jeg retur igen. Der er eftermiddagsfodbold igen.

Egentlig er der ikke så meget at se i Ottawa, som jeg måske havde forestillet mig. Crackheads er der nok af i det lokale kvarter, men det gør måske nok lysten til bare at gå tilfældig tur begrænset. Så resten af dagen går i afslapning på hotellet. Ud over fodbold bliver det også til noget Netflix.

Søndag den 7. Juli

Pandekager med blåbær og banan til morgenmad. Yummy. Så ud på en lidt overskyet formiddagstur. Har fundet en gåtur til centrum, hvor man ikke skal rende spidsrod gennem junkieland. Formiddagsturen er en sejltur på Rideau Canal, som går igennem byen. Egentlig ikke så mange seværdigheder, men mere en hyggelig, stille og rolig tur på 1 ½ time. I den koldeste vinterperiode er der mere gang i den. Her er den omdannet til verdens længste skøjtebane - 7 km. Det siger de indfødte ihvertfald. Jeg er ikke sikker på at Hollænderne er enige. Frokost i Rideau Centre, en shoppingmall på vejen hjem. Turens første Poutine med salat og kylling på toppen. En Poutine er en nationalret af de mere underlige. Pommes Fritter syltet ind i brun sovs og smeltet ost. Mere snasket end egentlig godt, men det mætter vældigt.

Efter pause på hotellet bliver det til en tur i det lokale hood Sandy Hill. Her besøges Laurier House. Det har været hjem for 2 Canadiske præsidenter Sir Wilfred Laurier og William King. Ganske spændende. Huset har 3 etager og fyldt op med spændende genstande. På hver etage står en venlig guide og fortæller hvad man kan se lige her. Herfra går jeg ned til en lokal park Strathcona Park. Der er blevet rigtig varmt så det er dejligt at sidde på en bænk i skyggen under et træ og kigge ud over Rideau River.

Sandwich fra Subway gør det ud for en slags aftensmad på værelse 19.

Mandag den 8. Juli

Slut på lidt kedelige Ottawa. Sidste pandekager på hotellet, og så er der bestilt en Uber til kl. 9 der køre mig til stationen i udkanten af byen. Rettidig afgang med VIA toget til Quebec kl. 10.13. Turen tager ca. 6 timer, men i modsætning til en tilsvarende flyrejse er det superkomfortabelt. Man kan skiftevis blunde lidt, kigge ud over de vidtstrakte marker, tage en lille lur igen, og så en kop kaffe osv. – så går de de 6 timer hurtigt. Vi er dog en time forsinket da vi ankommer til Quebec, men ifølge de lokale er det nærmest at betragte som rettidigt.

Ved stationen kaster jeg mig ind i en taxa til mit hotel Hotel Terrasse Dufferin. Her får jeg tjekket mig ind og slæbt bagagen op på 3. Sal. Der er ingen elevator – og heller ingen morgenmad for den sags skyld. Lidt udpakning og så ud og kigge på Quebec City.

Quebec City er meget anderledes en Ottawa. Lige foran hotel er der så det der hedder Terrasse Dufferin. En stor træplatform med flot udsigt over Lawrence-floden. Lige ved siden af, er byens største attraktion – hotellet Fairmont le Chateau Frontenac. Det ligner mere et slot end et hotel, og er ikke noget jeg har råd til. Så videre ud i Quebec, som minder mere om en fransk by end en canadisk. Her er masser af fortovsrestauranter og caféer, og sproget er overalt fransk indtil folk begriber at jeg ikke forstår det. Så slår de over i engelsk. Der er også masser af musik. Der er en musikfestival i gang og flere spillesteder rundt omkring. Jeg går rundt i de stejle gader, der kræver at man sætter sig på en bænk i ny og næ. Aftenens sidste bænk bliver på Terresse Dufferin med en solid softice.

Tirsdag den 9. Juli

Der er ikke noget morgenmad på hotellet, så jeg må finde en restaurant i nærheden. Det er ikke noget problem. Crepes med blåbær og kaffe ad libitum gør godt. Jeg har sovet dårligt på værelse 18. Man skal vælge mellem om det er alt for varmt eller blive halvdøv af den støjende aircondition.

Efter morgenmad bliver det en lang gåtur. Lidt væk fra turistruten. Først ud til det lokale hood Saint Jean-Babtiste. Hyggelige små butikker til at servicere de lokale. Herfra videre til et andet hood Saint Roch. Det ligger i Quebec’s stueetage, nede ved floden Saint Lawrence. Så stor er højdeforskellen at man kan tage en elevator derned. Den ender så midt i en kiosk, hvilket er lidt overraskende. Saint Roch er lidt mere tvivlsom. Forsømte huse og Crackheads. Planen var nu en bådtur tværs over Saint Lawrence, men der er strejke, så det bliver ikke til noget. I stedet bliver det med en anden elevator op til Terasse Dufferin og pause på hotellet. Den går så i EM-semifinalen mellem Spanien og Frankrig.

Senere en kort gåtur i det lokale turisthood. Subway leverer en af de lange sandwiches. Den indtages på værelset. Så kan man også se semifinale i Copa America. Argentina mod Canada. Man går ikke ned på tv-bold på den her tur.

Onsdag den 10. Juli

På halvdagstur i dag, så det er lidt halvtidligt op i dag. Morgenmad på mit sædvanlige sted, dog erstattes pandekagerne af æg og bacon. Dertil kaffe og vand af libitum. 9.45 er det så afgang med Quebec Bus Tours i en mellemstor bus. Først en rundvisning i Quebec City hvor alle vigtige bygninger bliver beskrevet. Også en tur omkring den store park Plaines d’Abraham. Her er der sat kæmpescene op til den store musikfestival der pt. er gang i. Så ellers videre til turens højdepunkt ca. 20 minutters kørsel fra Quebec. Her ligger Montmorency-vandfaldet. Det ses både nedefra bunden ved udløbet i Saint Lawrence og oppefra, fra en hængebro hen over faldet. Der er rimeligt gang i det. Herfra er det så retur til centrum med ankomst kl. 13.

Den lidt korte tur er valgt bevidst for så kan jeg nå EM-Semifinale 2 mellem Holland og England. Efter det burde man så tage en gåtur 2 i byen, men nu regner det, så i stedet bliver det til afslapning og en pizza bestilt til levering gennem Uber Eats. Aftenkamp er så Semifinale 2 i Copa America mellem Colombia og Uruguay.

Torsdag den 11. Juli

Resterne af en orkan fra Texas er nu nået til Quebec, så der er noget blæsevejr og meget overskyet. Så klog mand smider lige regnjakken i tasken inden han går ud efter morgenmad. Mit sædvanlige sted er busy, men lige overfor ligger “Omeletten” og de har samme set-up. English breakfast med kaffe og vand ad libitum. Da det er klaret går jeg op mod Quebec City’s gamle Citadel – et andet ord for et militært forsvarsværk. På vejen farer jeg lidt vild. Det gør ikke noget for så kommer jeg forbi et sted med en fin udsigt over halvskumle Quebec City. Inde på Citadellet er der rundvisning. Det betyder en masse facts om franskmænd, englændere, kanonkugler og muskedonnere. Ganske spændende – men det hele er glemt 5 minutter efter stedet forlades.

Undervejs på turen er regnen kommet, så klog mand får brug for regntøjet. Så kan man more sig over de enkelte turdeltagere, der ikke har tænkt så langt. Det slutter kl. 12 med afskydning af kanon. Ikke for vores skyld, men det gør man hver dag kl. 12 – rain og shine. Jeg skynder mig tilbage til hotellet – gennemblødt.

Tur 2 senere på eftermiddagen. Nu blæser det kun. Ingen regn længere. Gåtur op til Quebec’s parlament. Det var dem der i 1977 erklærede fransk som primært sprog i Quebec. Siden da har det stået "Arret" på alle skilte der burde stå "Stop" på. Det er også oppe ved parlamentet at de gratis scener er til den årlige musikfestival. Så der er musik i baggrunden, og man forstår til fulde hvorfor det er gratis. Så retur til de hyggelige gader i Old Quebec. Her holder turisterne til og dermed også hoteller og restauranter. Jeg går ind på en glimrende restaurant, og får en god gang Poutine med oksekød. Ganske lækkert. Derfra igen retur til hotel og afslapning med Ripley på Netflix.

Fredag den 12. Juli

Sceneskifte igen. Der soves længe og spaces ud på værelset. Uber bestilles til 10.30 til at køre mig til stationen. Der får jeg så sen morgenmad på en cafe, inden togafgang kl. 12.30. 3 ½ time senere er toget i Montreal. Det er næste stop på turen. Her skal jeg være 8 dage. Gåtur fra Grand Centrale til Hotel Monville. Det tager 10 minutter. Tjek ind på værelse 804. Pakke kufferten ud – det gider jeg godt, når jeg skal være her så længe.

Hurtig tur op til Place d’Armes. Der er ikke så langt. Så kan man lige tjekke Notre Dame kirken ud udefra. Indendørs er der et arrangement, som jeg ikke har billet til – men det bestiller jeg så til i morgen. Herfra over i nærliggende Chinatown. Masser af gadeliv. Flere restauranter. Jeg finder en bager der sælger nogle Brioche-boller med noget indbagt snask. Det gør det ud for aftensmad, sammen med en friskpresset mango slush-ice. Lidt specielt, men hvad fanden.

Lørdag den 13. Juli

Dyr men god morgenmadsbuffet på hotellet. Men ikke med de valgmuligheder, der var lovet på hotellets hjemmeside, så det giver anledning til en klage. Fin start på dagen.

Ellers er første del af dagen hensat til en tur i cirkus, Cirque du Soleil er legendarisk. Jeg har set en forestilling i Las Vegas, og nu optræder en af de mange trupper i Montreal. Det foregår kl. 12.30, så efter sen morgenmad kan jeg trisse ned gennem flotte Vieux-Montreal og være klar i god tid inden forestillingen. Den er helt fantastisk. Det er noget andet end det cirkus vi kender i Danmark, hvor 4 hvide heste drøner rundt i ring, mens en kvinde med høj hat præsenterer artisterne. Her er der tryk på alle tangenter. Det gælder musik, scenen og selvfølgelig ikke mindst artisterne. Man skal holde skarpt øje med manegen – ellers går man hurtigt glip af noget. Hele herligheden varer et par timer og dertil en pause, så den er 3 da man bliver lukket ud i varmen godt ør i hovedet. Så derfor hjem langs med havnen til hotellet. Det tager kun omkring 20 minutter.

Aftenen er såmænd også sat at til en forestilling. Det foregår i kirken Notre Dame, med et spektakulært lysshow og noget mærkværdigt musik. Ikke helt så imponerende som cirkus, men en spændende måde at opleve en kirke på. Aftensmad hentes på vejen. Den kan så bringes med op til hotellets tagterrasse med en lækker udsigt til skyskrabere og solnedgang.

Søndag den 14. Juli

Morgenmaden på hotellet er fyret, så det indtages på en Tim Horton på vej på dagens gåtur. Dårligere men også markant billigere. Dagsturen går rundt i centrum af Montreal. Først den ene vej og så den anden vej, af byens snorlige gader. Området kaldes Downtown og består af lange rektangulære gader med hoteller, shopping, cafeer og en masse mennesker. Så det er vel et par km i den ene retning, så en gade på tværs og så et par km i den anden retning. Downtown slutter så i nærheden af mit hotel. Her er der også et shoppingcenter. Som sådan uinteressant, men i kælderen er der en veludstyret foodhall. Den slags steder er blevet mine favoritter, når jeg er på tur i Nordamerika. En hulens masse forskellige fastfood-bikse med en anstændig variation og kvalitet. Frokosten i dag bliver derfor Thaimad. Herfra lidt videre. Rundt i et kvarter med museer og koncertsteder. Det afløses så af lidt mere slidte kvarterer med tvivlsomme huse og en hel del graffiti. Rundt omkring har man raget huse ned, og er ved at bygge nyt. Det slutter ved mit shoppingcenter igen. Den her gang i stedets supermarked for at købe fornødenheder med hjem til hotellet.

Resten af dagen går mere eller mindre i fodbold. EM-finale sidst på eftermiddagen og Copa America ditto om aftenen. Det afbrydes kun af en tur til den lokale Boulangerie for at købe en baguet og så en aftentur op på hotellets tagterrasse for at se på fyrværkeri. Montreal er vært for en fyrværkerikonkurrence, så ind imellem er der et arrangement. I aften er det Mexicos bidrag. Det ses glimrende oppe fra taget.

Mandag den 15. Juli

Tid til at være praktisk. Efter morgenmad i mit Boulangerie er det vasketøjet under armen og op til et møntvaskeri i nærheden. Det er et betjent et af slagsen. Indehaveren er oprindeligt fra Bangladesh, har boet i London, inkarneret Arsenal-fan og rigtig hyggelig at snakke med.

Eftermiddagsturen går så ud til en park på øen Ile Sainte-Helene ude midt i Saint Lawrence floden. På den ene side af øen har man bygget racerbanen opkaldt efter Gilles Villeneuve. I dag bruges den af cyklister, der øver sig i at køre stærkt. På den anden side af øen er der en god udsigt ind over Montreal Downtown. Det er supervarmt og med høj luftfugtighed, så jeg magter ikke at gå så meget rundt derude som jeg gerne ville. Så det bliver med Metroen retur til hotellet.

Aftenpizza bestilles med Uber Eats, og senere på aftenen kommer lynene heldigvis og renser luften. Ingen torden og inden regn, men det ret fedt ud oppe fra tagterrassen.

Tirsdag den 16. Juli

Efter lidt tummel med metro og bus, går dagens tur op på toppen af Mont Royal. Herfra er der en fin udsigt ind over Montreals downtown, og man kan også se byens kæmpestore vægmaleri af Leonard Cohen. Bus og metro retur til centrum igen – denne gang uden bøvl. 

Inden frokost er der også tid til et ordentligt kig på Notre Dame Katedralen. De er ikke kede af det. 16 Ca$ for at komme ind. Vil du prøve nogle af forlystelserne – f.eks, tænde et af de store lys – er det ekstra 10 Ca$ i posen. Men så kan man også betale med kort. Det vil jeg så ikke. Så jeg sidder på en bænk og nyder synet af den spektakulære altertavle. Mit Boulangerie står herefter for en baguette og en juice til frokost. Det er billigere end at tænde et lys.

Aftentur går delvist i smadder, da det begynder at regne. Så det bliver en kort tur til det hyggelige hood i Vieux Montreal. Og så en tidlig aftensmad på en pub. Så ellers retur til værelset. Den lidt kedelige serie Ripley er done. Så jeg går i gang med et gensyn med Vikings. Et større projekt.

Onsdag den 17. Juli

Formiddagstur med Metroen ud til Marche Atwater. Det er et hyggeligt lille marked, der mest sælger frugt, grønt, ost og andre madvarer. Der ligger tæt på en kanal der løber gennem Montreal nemlig Canal de Lachine. Den følger jeg så retur til centrum og det er en ret fed gåtur der bl.a. bringer mig forbi flere nybyggerområder, er universitet, en sluse hvor både løftes op og så til sidst et glimt af Montreals gamle industri og -havneområde. Slutteligt ender man i den gamle bydel og kan gå hjem til hotellet. Fed tur – turistfrit område.

Eftermiddagsturen går på museum i den gamle bydel. Her ligger Montreals Arkæologiske og Historiske Museum. Ret fedt. Det er bygget ovenpå de ældste fund i Montreal, så derfor er mange af de udstillede genstande ret tæt på findestedet. Det er lavet ret smart, så man faktisk går rundt i de gamle udgravninger, og når man skal fra den ene del til den anden så foregår det gennem gamle kloakker. Hele museet er lavet som den slags er nu om stunder, med masser af lyde og billeder undervejs. Jeg kan også godt lide, at man kommer ud et helt andet sted i byen, end der hvor man startede. Spændende museum.

Torsdag den 18. Juli

OL i Montreal tilbage i 1976 er nok de første jeg kan huske jeg så på TV. Så derfor er et besøg i den Olympiske Park naturligt. Det bliver med Metro derud, og det første man møder når man kommer ud af stationen er det gamle Olympiske Stadion med det store tårn ved siden af. Nu om stunder er stadion overdækket, og der er mest koncerter derinde. Desværre er der ikke mulighed for at kigge ind. Det er der heller ikke i den nærliggende hal, Maurice-Richard Arena. Nu er det en ishockeyhal, men ved OL var det ramme for en vild bokseturnering, hvor guldmedaljevinderne bl.a. hed Teofilo Stevenson, Spinks-brødrene og Sugar Ray Leonard. Det var indbegrebet af koldkrigs-idræt dengang, og før OL-bokseturneringer blev ødelagt af dommerkorruption og Claus Borre.

I den Olympiske Park er der også et stort Biodome. Sådan en udvidet version af Randers Regnskov. Her kan man til gengæld komme ind, så det gør jeg – på trods af de mange børn og klapvogne. Mange flotte dyr er der. Ikke de helt store men i stedet f.eks tamariner, pingviner, papegøjer, bævere og andre mindre størrelser. Fedt sted og fede fotomuligheder.

Herfra retur til centrum og frokost på mit thai-sted, inden afslapning på værelset.

Aftentur går ned på havnen. Her er masser af mennesker – de fleste turister. Jeg går ud til Tour de l’Horloge – et klokketårn for enden af en mole. Så retur gennem nogle ret turistede gader med et restaurationsliv, der minder lidt for meget om Costa Brava. Så aftensmaden hentes i et Pizzaria i det nærliggende kongrescenter, og slæbes hjem til værelset.

Fredag den 19. Juli

Montreal er rig på kultur – også den mere besynderlige af slagsen. Dagens første stop er et besøg i Oasis Immersion i det nærliggende konferencecenter. Lidt svært at beskrive hvad det er, men et højteknologisk lysbilledshow tilsat musik i 3 sale. Forestillingen handler om et eller andet med Kina og Japan, uden jeg helt forstår hvad. Men spektakulært er det, og det tager begrebet lysbilledshow til helt nye højder.

Herfra tager jeg metroen ud til Jean-Talin. Her er der noget mere jordnært, nemlig et frugt- og grøntmarked. Det ved man da hvad er. Hyggeligt sted og en glimrende fish’n’chips til frokost.

Tur 2 bliver rundt blandt højhusene i det lokale hood. Sidste besøg i mit lokale Boulangeri til en kanelsnegl og en kop kaffe, og så ellers huske at kigge op når man går, for husene i mit lokale hood er høje – og flere af dem bygger de stadig på i opadgående retning. Aftensmad fra Uber Eats – Pizza fra Dominos. Så pakke sammen og huske at lægge drikkepenge til dem der på fortrinlig vis har holdt værelse 804 i stand den sidste uge. Det er skik og brug, og det har de fortjent.

Lørdag den 20. Juli

Farvel til fede Montreal. Kørt gåtur fra morgenstunden til Gare Centrale. Tog til Toronto kl. 8.46. Jeg har sovet dårligt i nat, så håber egentlig at kunne sove i toget, men det spoleres da jeg havner i børneafdelingen. Stillezoner har man ikke hørt om. Togankomst til Union Station kl. 14.15 – spot on den her gang. Så ind i en taxa og op til Chelsea Hotel, min hotelopgradering de sidste dage. Det er et stort sted, og nogen tummel i lobbyen. Jeg får dog hurtigt fat i nøglekort til værelse 810, får pakket lidt ud og smidt mig på sengen for at indhente det forsømte.

Vågner igen kl. 17. Så kan jeg godt gå ned i hotellets restaurant og få noget aftensmad, inden det bliver en gåtur op og ned ad Yonge Street. Her er der også tummel. Traditionen tro aftenafslapning på glimrende værelse 810. Hotelopgraderinger kan nu noget.

Søndag den 21. Juli

Tid til turens højdepunkt. Med Megabus til Niagara Falls. Turen starter 9.30, og turen til Niagara Falls tager kun 1 ½ time. Ny rekord ifølge kaptajnen på bussen. Bussen sætter os af lige ved det store fald, så det er bare at stå af direkte til den store wow-oplevelse. Der er gang i det må man sige, og jeg bruger vel de første par timer med bare at gå langs faldet og glo på det. Men det er også varmt i dag, så jeg søger lidt op i byen. Det er mere et tivoliland end en egentlig by. Alt for at gøre turisterne glade. Jeg bliver da også glad på en glimrende restaurant, der serverer en fin burger med cola ad libitum, og har Bachman Turner Overdrive kørende på playlisten.

Herfra ned til faldet igen. Undervejs bliver man stoppet af en tidens utallige palæstinenser demonstrationer. Selv i en turistby finder den slags upassende adfærd sted med hysterisk råben og skrigen. Nede ved faldet er der også godt drøn på larmen, men det er vandet der tordner ned. Så kan der igen gå nogle timer med bare at glo på det. Man kunne godt tage en båd og sejle helt tæt på, men for mig er det rigeligt at kigge fra toppen.

Megabus returnerer kl. 18.45. Her er der mere trafik, så den er 21.30 inden vi når Toronto. Godt mør, og hjem i seng.

Mandag den 22. Juli

Ovenpå gårsdagens hektiske aktiviteter, er der brug for en mere afslappet tilgang til dagen. Så der soves længe og først ved 9-tiden vælter jeg ned til det store morgenbord med hele molevitten. Bagefter ud og kigge lidt på Toronto. Turen går ned til Old Toronto, hvor der hist og pist er klemt nogle halvgamle bygninger ind mellem alle skyskraberne. Jeg får set Flatiron Building – en lillebror til makkeren i New York. Og så kommer jeg ned til St. Lawrence marked, som desværre holder lukket om mandagen.

Videre til et par andre bygningen, inden der trisses nordpå. Masser af vejarbejde og en god mængde Cannabis-butikker er der også i centrum. Så mange af sidstnævnte, at man burde overveje at udskifte ahornbladet i det canadiske flag med en hampplante. Turen slutter med en 1 ½ time lang rundvisning i Elgin & Winter Gardens Theater. Det er 2 gamle teatre – Winter Gardens bygget oven på Elgin. Fin guide viser det hele frem, og vi får både set de flotte gamle teatersale, omklædning, scene, og bagscene og får fortalt spændende historier. Herfra hjem til en lille lur.

Senere på dagen en tur ned i Torontos “undergrund”. Eller rettere et område under mange bygninger kaldet PATH. Det er muligt at komme rundt i store dele af Toronto til fods uden at skulle udenfor. Sikkert praktisk med den fimbulvinter, der ofte hersker her. I bund og grund er der dog tale om et stort shoppingcenter, og det tricker ikke rigtigt mig. Så jeg finder en god burger og en cola – og smutter retur til hotellet til mere afslapning, aftenbilleder fra tagterrassen og Vikings.

Tirsdag den 23. Juli

Dovenskaben er ved at sætte ind på den her tur. Sikkert godt no at jeg snart skal hjem. Dagens program begrænser sig til en visit i Little Canada. Det er en sjov lille udstilling – lidt ligesom Miniature Wunderland i Hamburg – men knap så stort og ikke så vanvittigt mange mennesker. Der er opbygget en række tableauer, der viser forskellige dele af Canada. Niagara Falls og Toronto er repræsenteret, men også f.eks. Ottawa og Quebec City. Så godt at se, at jeg ikke har skudt helt forbi i mine valg af rejsemål. Tableauerne består typisk af noget modeljernbane, nogle gamle huse og nogle meget små figurer. Kigger man godt efter sker der mange ting undervejs. F.eks. at hønsene ligger sig til at sove når det bliver mørkt. De bruger også et slogan – “Make Canada Little Again” – ikke uden humor.

Ellers går eftermiddagen lidt rundt i centrum. Queen Street er gravet helt op. De bygger ny metrolinie – Ontario Line. Så vejen til det gamle og det nye rådhus er lidt bøvlet. Det gamle er en flot bygning – det nye “not so much”. Foran det nye er der opsat nogle bogstaver der samlet danner ordet TORONTO. Smart hvis man skulle være i tvivl.

Så ellers afslapning på værelset. Aftensmad på hotellet.

Onsdag den 24. Juli

Vejrudsigten til formiddag lyder på “Thunderstorms”. Det lyder voldsomt, lidt som et AC/DC hit, men i virkeligheden betyder det bare regnvejr. Dog nok til at holde mig tørskoet indendøre om formiddagen. Ved 1-tiden skulle det være slut, så der kan det blive til en fornuftig bytur til fods. Turen går ned til St. Lawrence Marked, som var lukket i mandags. Det tjekkes ud, og der gøres lidt forskelligt indkøb til at tage med hjem. Da stedet skal forlades, er regnen dog vendt tilbage. Heldigvis er der et solidt halvtag at stå under, indtil det er tørt igen. Så retur og forbi et spøjst springvand hvor alle figurerne består af hunde. Det er der mange der finder nuttet. De levende hunde på stedet synes dog bedøvende ligeglade. Ovre på Yonge Street – Toronto’s lange hovedgade – søger jeg ned i PATH-vejen det sidste stykke hjem. Trods de mange forretninger er det lidt spøjst at man kan gå underground hele vejen i en blanding af indkøbscentre, subwaystationer og kontorbygninger.

Hjemme ved 5-tiden. Lidt afslapning inden aftenpizza på hotellet og lidt mere afslapning på slidte men hyggelige værelse 810.

Torsdag den 25. Juli

Hjemtur. Hænger formiddagen ud på hotellet. Kl. 12 kører Uber mig til lufthavnen. Tjek ind og afgang kl. 17. Jeg er af uransagelige grunde blevet opgraderet til Business, så har en hel række for mig selv med et sæde der kan bøjes i alverdens retninger. 4 retter til aftensmaden og vin og drinks ad libitum. Fedt nok, men nu ikke noget jeg ville betale ekstra for.

Fredag den 26. Juli

7 timer og 20 minutter ankomst i København. Her siger kl. 7, så fat i bagagen så hurtigt som muligt. Lettere sagt end gjort. Den dukker ikke op på båndet. Da det begynder at stramme til med at nå mit tog, får jeg fat i en bagageassistent fra SAS. Stig hedder han, flink fyr, slår den op på stregkoden. Ved en fejl er den sendt videre som korrespondance, men den er fanget og så har man bare smidt den på et andet bånd. Stig beklager meget og viser vej til bånd 7. Her futter Nielsens bagage rundt mutters alene.

Fat i den og så kan jeg lige med hiv og sving nå toget kl. 8.11. Ca. 3 timer senere er det i Aarhus – med bagage og det hele.