www.henningn.dk
  Spændende togrejser

En togrejse er som regel
en god og afslappende måde
at komme frem på.
Men  nogle er noget særligt -
her er nogle af dem..

Nr. 1: Oaxaca til Cuicatlan
En gang om ugen trillede en lokomotiv med en enkelt vogn tværs igennem gold Mexicansk kaktus-ørken.
  Nr. 2: Tokyo til Kyoto
Det verdensberømte Shinkansen - drønede afsted med op til 300 km/t - turen tog 2 timer.
 
         
Nr. 3: Flåm til Myrdal
Stor ingeniørkunst på den her strækning, hvor man undervejs skal stå af, for at høre elver synge ved et lokalt vandfald.
  Nr. 4: Budapest til Wien
Sådan en tur på 1. klasse - vel at mærke i en gammel solid togvogn med meget bløde sæder - det er rigtig klasse.
         
Nr. 5: Edinburgh til Oban
Togrejser i det skotske højland er noget for sig. Det er utrolig flot. På denne tur var udpræget tåge dog et problem.
  Nr. 6: München til Berchtesgaden
En fin togtur i kanten af de tyske alper - og med tysk præcision oven i købet.
         
Nr. 7: Madrid til Sevilla
Det spanske hurtigtog AVE, er vældig komfortabelt. Kommer du 5 minutter for sent frem, får du pengene tilbage. Mit var rettidigt.
  Nr. 8: Nice til Entreveux
Man kan diskutere om det er et tog eller en skinnebus. Men turen er imponerende - også selv om retur-turen foregik i et bekymrende regnvejr.
         
Nr. 9: Nice til Paris
Jeg har flere gange rejst med TGV i Frankrig - bl.a. fra Nice til Paris. Superhurtigt, men med elendige sæder.
  Nr. 10: Shanghai til Shanghai Airport
Med Maglev flyvende på et magnetfelt. Turen var ikke specielt flot - men det gik dælen dytme hurtigt.
         
Og så de slemme      
         
Middelfart - Flensborg
At blive 1½ time forsinket på en tur fra Middelfart til Flensborg, fordi man løber tør for brændstof - det er vist kun DSB, der kan klare det.
  New York - Boston
Jeg husker ikke hvor forsinket vi var - men det var vel 2-3 timer. Der er en grund til at tog og USA ikke rigtig hænger sammen.

Retur til listerne