Med Autobuses Touristicos til Monte Alban. Monte Alban er - endnu - en gammel velbevaret ruinby med en spændende fortid. Stedet blev opbygget af Zapotec-stammen op til 200 f.kr. I perioden 200 f.kr. til 300 e.kr. blev det meste af området bebygget med store stenblokke. 

Monte Alban havde sin storhedstid fra 300-700 e.kr. hvor der boede omkring 25.000 mennesker på stedet. De ruiner man kan se i dag, er fra den periode. Mellem 700-950 e.kr. blev området forladt og forfaldt til ruiner. 

Det er spændende at gå rundt heroppe og der er også en fantastisk udsigt over Valles Centrales, dalen hvor Oaxaca er placeret.

Senere på dagen en gåtur rundt i Oaxaca. Bl.a. den hyggelige Zocalo og den vildt flotte kirke Iglesia de Santa Domingo. Den er ca. 400 år gammel og utrolig flot. Udenfor er der festlig folkedans - et eller andet kulturarrangement.

På heldagstur med 13 andre - og så Jorge - en båtnakke af en guide, som led af konstant orddiarre. 

Først til El Tule for at se verdens bredeste træ!!. Hvem der har målt alverdens træer op for at tjekke det vides ikke, men 58 meter hele vejen rundt er ihvertfald flot. 

Derfra til Teotitlan del Valle. Den by er kendt for sine vævede tæpper. De var rigtigt flotte. Vi så hvordan de vævede dem og hvordan de lavede farver af naturmaterialer. Godt nok virkede det egentlige formål som om vi gerne skulle købe. 

Så til Mitla hvor der var flere ruiner. Mitla var områdets højborg i en periode efter Monte Alban. Her brillierede Jorge ved at stille sig an og tale i en uendelighed. Han fattede ikke engang et vink med en vognstang, da vi var nogle der skred midt under forelæsningen. 

Så videre ad stejle veje til Hierve El Agua. Det var et rigtigt flot sted med klipper og kilder man kan bade i. 

Endelig retur til Oaxaca. På vejen skal vi lige ind og se et Mezcal-bryggeri. Mezcal er en alkoholisk drik udvundet af agave-kaktus. Tequila er en variant af Mezcal. Vi fik adskillige smagsprøver tilsat forskellige smagsstoffer. Det var vist også meningen vi gerne skulle købe. Det var der nu ingen der gjorde.

Retur i Oaxaca ved 7-tiden og ind på mit nye værelse. Jeg var blevet lidt træt af det gamle, der lå helt ud til en vej, som kunne få selv Gormsgade til at lyde som en stillevej.

Der er opstået en krise. Nielsens kamera er kaputski. Batteriet er skiftet, men det har ikke hjulpet. 

Ellers er det Oaxaca-dag i dag. Oaxaca centrum kan deles i 2. Den nordlige - pæne og rolige del - med flotte "casas", gallerier m.m., og masser af turister. Og så den livlige sydlige del, med markeder, gadehandel og almindeligt tumult. Mit hotel ligger i syd-delen, og det var gadens tumult, der fik mig til at bede om et andet værelse. Så nu er det i stedet patioens fugle og ikke gadelarm der vækker mig om morgenen, og det er altså skønnere.

Jeg når rundt i det meste af Oaxaca i dag. Besøger bl.a. et marked med kunsthåndværk, og får pruttet mig frem til en pris på 150 pesos på et angiveligt hjemmevævet lille tæppe. Jeg er givetvis blevet snydt, men "who cares"

Senere et besøg på Museo de las Culturas de Oaxaca. Her er alt fra gamle fund fra Monte Alban og Mitla, til nyere ting - som f.eks. en tidligere borgmesters massive skrivebord!. Museet er placeret i Santa Domingo-kirkens gamle kloster.

Udenfor er der også gang i den. Et bryllup er lige sluttet i kirken og danse-festivalen fortsætter med svingende skørter og mariachi-orkester. Så det er faktisk lidt uheldigt, at et heavy-metal band giver koncert på pladsen på samme tid!

Aftensmad på mit lokale sted, Rosa Mexicana. Bestiller en Enchilladas Suizo - har prøvet den før - men har helt glemt at enchilladas i grøn salsa-sauce altså er en hot lille sag. Den kræver "dos cervezas".

Søndag den 7. marts

Slapperdag i dag. Nogle gåture i Oaxaca, sådan en slags "off the beaten track"-ture. Lidt tilfældigt rundt i byen - det er også meget sjovt. Jeg får også set lidt bold på fjerneren, og får læst noget i min bog.

Aftensmad på restaurant på Zocaloen. Pizza - for ikke at komme ud af træning. Fravælger dog Pizza Oaxacana, som indeholder en særlig Oaxaca-specialitet - friturestegte græshopper!.

Aftenerne i Oaxaca er simpelthen pragtfulde. Klimaet er utroligt behageligt, tempoet er afslappet og der er levende musik flere steder i byen. Og det er kvalificeret optræden vel at mærke.

Turen til Cuicatlan varer 6 timer i særdeles adstadigt tempo. Jeg er eneste gringo ombord, så man kan ikke sige at det er et turisttog. Ellers er togets eneste vogn ca. halvfyldt med lokale rejsende. 

De 2 første timer er "flade". Det er høsttid og det foregår ved håndkraft på de her kanter. Man kan f.eks. se to okser i et oksespand i færd med at pløje en mark, mens bonden går bag ved. Eller et ældre ægtepar i færd med at høste. Han med le, og hun med segl, mens en æselkærre holder klar til at køre høsten ind. Meget mere gammeldags end jeg troede.

Efter 2 timer begynder det at gå op og ned. Nu er udsigten fra toget helt fantastisk. Skiftevis stejle skrænter, klipper og masser af vaskeægte cowboy-kaktus. Og man kan se det hele, når nu toget ikke kører hurtigere. Og toget har en god gammeldags udendørs bagperron, hvor man også kan gå ud. Det er ren wild-west det her.

Sådan bliver det ved indtil Cuicatlan ved 13.30-tiden. Undervejs stopper vi ved en række små stationer. Nogle steder virker det som om det er midt i ingenting, men der er alligevel folk der skal af og på. Hele herligheden koster forøvrigt 30 pesos. Det er mindre end en kontantbillet hos Århus Sporveje.

I Cuicatlan bliver der tid til en comida corrida. 35 pesos for 3 retter, 2 vand og en ordentlig stabel tortillas. Og så må man tage det som en oplevelse, at et muldyr på vej ned af bakken nærmest stikker hele hovedet ind i restauranten og ned i min mad.

Bus tilbage til Oaxaca et par timer senere. Jeg er hjemme ved 6-tiden. Busturen er mindre spektakulær, men til gengæld dobbelt så hurtig. Og toget kører altså først retur i morgen, så det er ikke rigtig en mulighed. 

Oaxaca-dag igen. Bare gå rundt og nyde denne dejlige by. Der skal købes ind. Mezcal bl.a. og det kan ikke foregå uden smagsprøver. Man skal bare lige passe på ormen i bunden af flasken. De friturestegte græshopper i de store sække på markedet kan nu have sig selv - bare lugten - fy for den. Her er ingen grund til smagsprøver.

Et enkelt museums-besøg bliver det til. Benito Juarez museet, hvor han voksede op. Benito var justitsminister og fortaler for de fattige i midten af 1800-tallet. Og så bliver det til besøg i flere af byens kirker. I Carmen Alto-kirken kan man bl.a. se en meget gammel mand kravle på sine knæ hele vejen fra indgangsdøren og op til alteret.