www.henningn.dk

Se også
Toscana fotoalbum
Toscana billedvideo
Firenze billedvideo
Siena billedvideo
Volterra billedvideo
Cinque Terre billedvideo
Lucca/Bagni di Lucca billedvideo
Pisa billedvideo
English version

Slut med Firenze og Toscana, og videre til Cinque Terre og Ligurien. Cinque Terre er der nok ikke så mange danskere, der har hørt om, men det har til gengæld amerikanske, tyske og især italienske turister. Jeg tror jeg første gang hørte om området på Lonely Planets hjemmeside.

Cinque Terre består af 5 små byer, der ligger helt ud til den del af Middelhavet, der hedder det Liguriske Hav. Byerne er bygget op langs stejle klipper, der går helt ud til vandet. Turen dertil fra Firenze tager 3 timer med togskift i Pisa og La Spezia, inden et lokaltog sætter mig af i en af de 5 byer - Vernazza. Det sker dybt inde i en tunnel under klipperne - det minder næsten om London underground.

I Vernazza har jeg pr. snedig internetbrug og pr. e-mail booket en lille lejlighed af Patrizia. 45 Euro pr. dag for en lille lejlighed med eget køkken og bad er jo ikke galt - men så er den altså heller ikke ret stor. Det første jeg gør er at hente nøglen hos Patrizia i hendes lille forretning, hvorefter jeg kan indvarterer mig selv.

Vejret er hundekoldt, men fuldstændig skyfrit og Vernazza er simpelthen en hamrende flot lille by. Det blæser en del, så bølgerne slår hårdt ind mod kysten, og nede ved Vernazzas lille havnemole er det røde flag hejst. Det betyder, at man ikke må gå ud på molen. Hvis man gør det, risikerer man nemlig at blive skyllet i havnen og det er jo dumt.

Jeg går i stedet for op i bakkerne omkring byen for at se på den fine by fra oven. Især udsigten fra resterne af et lille slot fra det 11. århundrede er rigtig flot. Sådan et sted man bare kan sidde og kigge ned fra et godt stykke tid. Så det gør jeg indtil de lukker for turisterne den dag. Solnedgangen ude over vandet, må derfor indtages fra et andet højdepunkt i byen.

Aftensmad bliver på en af de få restauranter, der har åbent her udenfor sæsonen. Halvdyrt er det, men sådan går det jo ofte, når der ikke er så meget at vælge imellem.

Fredag den 3. marts

Vejret har ændret sig siden i går. I går var det skyfrit og hundekoldt. I det overskyet og det blæser rigtigt meget, men til gengæld er det ikke så koldt. Vejret har dog betydet, at man har lukket de fleste af de gangstier, der forbinder de 5 byer. Men heldigvis kan man også køre med tog imellem dem.

Så jeg starter dagen med en togtur til Riomaggiore, som er den sydligste af de 5 byer. Den er vildt flot. Den er bygget så den nærmest kravler op ad klippen og ind i klipperne, på en måde som det er vanskeligt at forstå. Nede ved den lille havn tæsker Middelhavet løs på den lille mole og på klipperne omkring.

Fra Riomaggiore går jeg til Manarola. Det er den mest turistvenlige del af stisystemet, så den er stadig absolut farbar. Turen er ikke ret lang og heller ikke specielt kuperet. Men ikke desto mindre er det imponerende når man går helt ude tæt langs kysten, og bølgerne hamrer imod klipperne og nogle steder er ved at nå næsten helt op på gangstien. Manarola er lidt mindre end Riomaggiore. Som i de andre byer er bilkørsel forbudt, så de få turister og de lokale har en meget fredelig lille by at gå rundt i.

Fra Manarola tager jeg så toget til den nordligste af de 5 byer. Monterosso al Mare er lidt anderledes end de andre. Det er mere en slags badeby med en lille strand. Her må man dog ikke komme i dag. Det røde flag er oppe, og der er ingen adgang på grund af de høje bølger. På stien fra banegården til selve byen Monterosso, gør man også klogt i holde til venstre, altså vælge den side der vender væk fra vandet. Her slår bølgerne nemlig over, så går man i den forkerte side, risikerer man let at blive meget våd.

Nok sightseeing for i dag, så sidste togtur er retur til Vernazza. Solnedgangen ses sammen med et helt lille opløb af mennesker nede ved havnemolen. Det ser rigtigt flot ud, når bølgerne slår højt ind over molen.

Aftenpizzaen købes i en lokal biks og slæbes hjem til fortæring i min lille lejlighed. Der er lidt krise, for selv om lejligheden er hyggelig, så mangler der et TV. Så jeg må klare mig med min John Irving bog og Radio Monte Carlo på transistoren.

Det er gud bedre det blæst endnu mere op. Nu må det vel nærmest kaldes stormvejr. Og jeg som troede jeg skulle sydpå for at se solen og få lidt varme.

Jeg mangler en af de 5 byer, nemlig den nærmeste mod syd Corniglia. Så jeg tager toget derned. Den er lidt anderledes end de andre, fordi den ikke ligger helt nede ved vandet. Det gør stationen til gengæld, så der er en seriøs op-ad-bakke gåtur fra stationen til byen. Det er sikkert også derfor den forekommer mindre turistet end de 4 andre. Det må være surt at skulle slæbe sin bagage med hele vejen op.

Men på trods af mangelen på souvenir-butikker så er byen skam helt fin. Der er en flot udsigt over vandet og ud mod nabobyerne. Men byen er ikke så stor, så når man har gået rundt en times tid, så har man ligesom set det hele.

Så er der ikke andet at gøre end at tage hjem til Vernazza igen. Her kan man så bruge resten af dagen til at hænge ud på min lokale stamcafe Merlin Bar, og drikke cappucino og spise chokoladekage - og så selvfølgelig gå en tur op i bakkerne. Her kan man flere steder se den lokale variant af "monorail'en". Det er en hjemmebygget tandhjulsbane, som de lokale bruger til at transportere sig selv og høsten op og ned af de terrasse-formede marker med vindruer, citroner og oliven. Og så kan man endnu engang nyde den flotte udsigt over byen og over bølgerne, der ubønhørligt tæsker løs på den lille havnemole. Der er også en fin kirkegård placeret heroppe. Brugerne er dog nok nogenlunde ligeglade med udsigten.

Aftenpizza fra mit lokale take-away pizzaria. Det er ved at blive lidt skummelt det her - lidt ligesom derhjemme - jeg behøver ikke længere sige hvad for en pizza jeg vil have, inden pizzamanden er gået igang med at lave den. Nåh - heldigvis skal jeg videre igen i morgen.

Dagens sidste opgave er at slæbe affaldet fra min lejlighed ned til en lille affaldsplads ved stationen. Sådan er der så meget, når man har egen lejlighed.