Tidlig afgang fra et forblæst Vernazza. Med tog til La Spezia og videre med et andet til Viareggio og et tredje til Lucca. Her er jeg ved 11-tiden. Frem med paraplyen og i skarpt trav til mit logi Affittacamere Centro Storico, som ligger lige i centrum af Lucca.

Ved 1-tiden har det regnet nogenlunde af. Regnen har en fordel og en ulempe. Ulempen er at man bliver våd - fordelen er at de fleste turister holder sig inde, så jeg har byen næsten for mig selv.

Lucca er en meget hyggelig og nydelig by. Der bor ca. 87.000 mennesker i byen, så den er også rimelig overskuelig. På min første tur rundt i byen får jeg bl.a. set Chiesa di San Michele in Foro. Det er sådan nærmest en bryllupskagelignende kirketingest fra det 11. århundrede. Jeg kommer også forbi den fine plads Piazza Anfiteatro. Her var engang et romersk amfiteater, men nu en flot ovalformet plads med kønne toscanske huse omkring.

Senere på dagen bliver det til en ny gåtur. Rundt om Lucca downtown er der en gammel borgmur. Sådan en fyr har 2 fordele. Dels holder den bilerne ude af centrum og dels udgør den en fin gåtur hele vejen rundt om Lucca's centrum. Gåturen er ca. 4 km og da regntruslen nu synes væk, er de lokale også kommet frem fra deres huler. Nu kunne man jo godt frygte at en så fin gangsti var joggernes paradis, men da italienere generelt er dannede mennesker, bruges stien i stedet for til promenere på. Her mødes de lokale, siger "Buena Sera", løfter på hatten og slår en sludder af - mens farmand lige sniger sig til en lytter på sin lille medbragte lommeradio for at følge med i stillingerne i Serie A.

Herefter lidt mere rundt i Lucca by, hvor der nu også er dukket mennesker op. Aftensmaden bliver den hidtil eneste skuffelse på turen. Noget underligt miskmask benævnt dagens suppe og en diminutiv omelet.

Dejlig morgen at vågne op. Hotellet har den specielle feature at morgenmaden bliver serveret på værelset. Så kl. 9 banker det på, og udenfor står en bakke med kaffe, juice, brød, croissant, ost m.m. - mums.

Ellers er dagen sat af til et pligtbesøg. Når man er på de her kanter, skal man jo besøge det skæve tårn i Pisa, så der tager jeg toget over ved 10-tiden. Turen tager ca. ½ time.

Men jeg kan her med eneret for www.henningn.dk bringe en utrolig - ja nærmest ufattelig - afsløring. Det skæve tårn er slet ikke skævt!!!! Det er helt igennem lige. Pladsen og gaden omkring tårnet er godt nok lidt skæv, hvilket må være det, der har forvirret så mange mennesker i så mange år. Og Duomo'en ved siden af det lige tårn i Pisa, synes heller ikke at være fuldstændig i vatter. Billeder her på siden dokumenterer til fulde denne afsløring.

Det betyder selvfølgelig også, at jeg ikke vil bruge 15 Euro og 1½ times ventetid, for at se det lige tårn i Pisa indvendig og gå op i toppen af det. Så synes jeg der er mere ide i at bruge 2 Euro og ingen ventetid på den halvskæve domkirke.

Efter denne usandsynlige afsløring går jeg en tur rundt i Pisa for at lede efter Klaus Berggreen. Ham finder jeg ikke, men i stedet finder jeg en meget hyggelig uddannelsesby uden store seværdigheder i øvrigt. Måske er det derfor man forsøger at bevare myten om den ene man har?. Hen på eftermiddagen tager jeg så toget retur til Lucca.

Senere på dagen en lille gåtur rundt i Lucca udenfor muren for at se på et lille beboelseskvarter. Ellers en sjov ting om byens forretningsliv. Det er præget af meget specialiserede småforretninger. F.eks. har jeg aldrig før set en butik, der kun sælger rengøringsmidler og toiletartikler.

Aftensmad bliver på en lokal beværtning. En god gang Minestrone gør underværker på sådan en kold aften.

Lucca-dag i dag, med besøg ved diverse større eller mindre seværdigheder.

Først skal det hele ses fra oven. Der sker fra toppen af bytårnet Torre Guinigi. Herfra er der en fin udsigt over et solbeskinnet Lucca. Oppe på toppen af tårnet vokser der sågar et stort egetræ.

Senere et besøb i Lucca's katedral. Det er en gammel fin sag fra det 11-århundrede. Faceden er i typisk bryllupslagkage-stil. Indvendig kan man bl.a. se Volto Santo, som er et trækrucifiks med Jesus på, der angiveligt er skåret af Nicodemus, der selv overværede korsfæstelsen. Men den slags historien skal man nu nok tage med et gran salt på de her kanter. Man har det med at omgåes sandheden lidt lemfældigt. De har helt glemt at tage betaling for adgang til kirken, men til gengæld skal der så smides 0,60 Euro i en boks, hver gang man gerne vil have tændt de spotlights, der oplyser kirkens billeder.

Det bliver til frokost i det grønne i dag. En dejlig Panini-ting indtaget i Villa Bottinis lille park. Herfra videre til det flotte Piazza Anfiteatro og gennem byens shopping-gader til en pause på hotellet.

Senere ud igen og til Chiesa di San Michele, næsten lige overfor hotellet. Ligeså svulstigt det er udefra - ligeså spartansk er det indvendigt. Det er nærmest et stort mørkt rum, der ligesom alle andre kirker er under mere eller mindre konstant restaurering. Videre det går til Piazza Napoleone og Piazzale G. Verdi og til et besøg på Palazzo Mansi. Det er en fin bygning med gamle møbler, malerier og gobeliner. Jeg er eneste besøgende og bliver nærmest forfulgt at stedets eneste kustode. Hun er åbenbart nervøs for, at jeg skal liste et 8 x 12 meters skilderi ned i min rygsæk.

Aftensmad bliver en gang kyllingebryst i spinat. Meget lækkert, men til en ublu pris. Jeg glemte at holde øje med, at man kun skal spise de steder hvor de lokale også kommer.

Bagni di Lucca er egentlig 2 små byer, nemlig Ponte (broen) og Villa (byen). Der er et par km. mellem de 2 byer. Jeg hopper af bussen i Villa og går så ned til Ponte. Det er kønt med flotte bakker omkring og masser af frisk bjergluft langs med den lille flod Lima.

Nede i Ponte finder jeg en hyggelig bar til en gang lasagne og jeg får prøvet mine evner på en italiensk spilleautomat. Den er helt umulig at finde ud af.

I Lucca når jeg også en gåtur af tilfældig karakter. Jeg har efterhånden set det hele, men det er stadig en hyggelig by at gå rundt i. Aftensmad bliver på mit Minestrone-sted.

Efter morgenmaden er det sidste gåtur rundt i Lucca i forventning om at møde Bjarne Riis eller Anne-Dorthe Tanderup. De bor her i Lucca. Anne-Dorthe skulle sågar have en møbelforretning et eller andet sted. Det lykkes dog ikke at finde dem den her gang.

Ved 1-tiden afgang med tog til Pisa Airport. Jeg er der som sædvanlig i god tid inden forventet afgang kl. 16.30. Det skal vise sig at være unødvendigt, for som så meget andet kan man heller ikke stole på de italienske flyselskaber. For da vi nærmer os afgangstid skriver de pludselig 18.00 og da vi nærmer os 18.00, så skriver de gud bedre det 19.20.