Onsdag
den 15. juli
Transportdag i dag.
Afgang fra
Hallstatt med lille motorbåd kl. 8.15. Toget kører fra Hallstatt trinbræt kl.
8.30 og rammer 9.57-toget i Attnang-Puchheim kl. 9.57, som så er i Wien ved
12-tiden. På den modsatte perron holder Orient-ekspressen. Den skal jeg ikke
med. Jeg har til gengæld godt 1½ times ventetid på Railjet til Budapest. I
ventetiden har jeg adgang til 1-klassesloungen, hvor der er gratis kaffe, juice,
vingummibamser m.m.
Railjet’en
når il Budapest Keleti Pu kl. 16.49. Så er der en kort men varm gåtur til
Liechtenstein Apartments. Det tager lidt tid, inden der kommer en med en nøgle
og viser mig min lille lejlighed. Men det er ventetiden værd. Det er et super
sted. Eget køkken og 40 tommers fladskærms TV med 100-vis af kanaler.
Så ellers
ud og shoppe ind til køleskabet og fat i lidt aftensmad, og så ellers bruge
aftenen til at lede efter relevante TV-kanaler og vaske tøj i køkkenvasken.
Torsdag
den 16. juli
Det er varmt i Budapest. Meget varmt. Jeg starter derfor
turistaktiviteterne allerede kl. 9. Først en lang gåtur ned til Donau.
Så tværs over den på en bro – godt nok ikke den jeg sigtede efter. Så er
man i Budapest’s Buda-del. Så med et tov-tog og til slotsbjerget, som er
Budapest’s største seværdighed. Her er et stort slot, flere kirker,
gamle huse og fin udsigt over Buda på den ene side og Pest og Donau på
den anden. Her går jeg rundt nogle timer, inden jeg taget tov-toget ned
igen. Turen hjem er også tværs over Donau. Denne gang ad den rigtige
bro. Frokost på vej hjem til lejligheden, som jeg holder mig til de
varmeste timer af døgnet. Så kan jeg også se Nicki Sørensen vinde en
etape i Tour de France.
Ud
på aftenen bliver det til en ny gåtur ad Dohány Utca, Károly Körut,
Andrássy Út og Erzsébet Körut, som jo alle er velkendte gader.
Aftensmad fra et lokalt take-away sted som jeg så kan varme i
lejlighedens mikrobølgeovn. |
|
Fredag
den 17. juli
|
Dagens første tur går op ad Andrássy Út. Lonely Planet sammenligner den
med 5’th Avenue i New York, hvilket nok er lige vel flot.
Et
stykke oppe ad den ligger Terror House. Det var hovedkvarter for det
ungarske nazistiske parti før og under 2. verdenskrig og for det
ungarske KGB – kaldet AVI – fra 1945 til opstanden i 1956. Nu er der
museum om de samme perioder. Deraf navnet. Det er et underligt museum.
Det spiller mere på følelser end på information. Man bliver nærmest
bombarderet med sanseindtryk, men hvad det egentlig går ud på er svært
at forstå. Især når man ikke er så skarp til ungarsk. |
Herfra fortsætter jeg ad Andrássy Út til befrielsesmonumentet på
Heltepladsen. Det lyder da af noget. Heroppe er der også en grim park
med et turistslot og en traditionel ungarsk badeanstalt.
Turen tilbage foregår under Andrássy Út. Her er en af Europas ældste
metro’er. Den er ikke gravet mere end nogle få meter ned, men er meget
sjov og flot.
Herefter er der så varmepause i lejligheden. Ud på aftenen kan man komme
udenfor igen. Det bliver til en sjov gåtur rundt i kvartererne
Józserváros og Ferencváros. Her er flotte bygninger, almindeligt forfald
og lidt folkeliv blandet godt sammen. |
|
Lørdag
den 18. juli
|
Endnu en varm dag i Budapest. Dagens gåtur er inspireret af Lonely
Planet. Det er i indre by – den ældste del af Pest. Det er en god
gå-guide, for der er mange steder den siger man skal huske at kigge op
på de mange gamle huse, som ofte har flotte udsmykninger. Ellers er der
også adskillige gader, der er under renovering. Der er de traditionelle
dødssyge gågader, med eksotiske Hennes & Mauritz butikker, og så går en
del af turen langs Donau. Det er flot, men der er mange turister.
Som sagt er det varmt, så derfor gør jeg nu noget usædvanligt. Jeg tager
en bustur rundt i byen. Stor fejl. Den kommer godt nok forbi alle
seværdigheder, men faconen er dødssyg. Da de 2 timer er overstået
forstår jeg, hvorfor jeg ikke plejer at gøre det. |
Ud
på eftermiddagen ændrer vejret pludselig karakter. I løbet af ”no time”
bliver byen overfaldet af stormvejr, regn og torden. Jeg skynder mig
hjem til lejligheden, inden det hele braser sammen om ørerne på mig. Man
skal kigge op – der kommer ting flyvene fra altanerne.
Det holder dog op ligeså hurtigt som det kom. Så om aftenen kan jeg
brænde de sidste Forinther af på en god italiensk restaurant i
nabolaget.
Videre til Wien |
|
|