Afgang fra Warszawa Centrale kl. 9 og ankomst til Krakow Glowny 3 timer senere. Jeg sover det meste af vejen. Tog er nu en fin måde at rejse på. Mit hotel - Hotel Polonia - ligger lige overfor banegården i Krakow. Men mit værelse er ikke klar endnu, så det bliver til en gå-tur rundt i byen og en pizza inden tjek-ind. Hotel Polonia er sådan et østblok hotel med brede gange og masser af krummelurer, men absolut et glimrende sted.

Senere et mere seriøst kig på Krakows Stare Miasto - gamle bydel. Den del af byen er fra det 13. århundrede, og var dengang omgivet af en solid vold. Nu er der kun en del af volden tilbage, resten er lavet om til park, hvilket har gjort adgangen noget lettere. Til gengæld har man forbudt bilkørsel i det meste af Stare Miasto, så de dovne amerikanske turister må istedet transporteres rundt med store elektriske golfvogne. 

I det ene hjørne af markedspladsen er den fine kirke St. Mary's - Jomfru Maria's. Man har lavet det så smart, at en del af kirken er for brugerne, og en anden del for turister. Så har de første fred for de sidste, og der er mulighed for at opkræve en beskeden entre fra turisterne. Ved indgangen får man en lille pamflet om kirken. Billetdamen spørger om den skal være "english or german" og Karl Smart her svarer selvfølgelig "danish, please". Herefter giver hun mig den på................dansk!! - Respekt!!. Af pamfletten kan man se at kirken er bygget fra slutningen af det 13. århundrede til begyndelsen af det 15. Man  havde ikke så travlt dengang. Før da var der en romansk kirke fra 1222. Kirken er gotisk med en basilika med 3 skibe og et tværskib. Der er et fint alter fra 1377-1489 skåret ud i træ. Det er 11 x 13 meter, og figurerne er 2,7 meter høje, og er selvfølgelig helliget Jomfru Maria. Udenfor er der 2 tårne, som sjovt nok er helt forskellige. Fra det højeste tårn spilles der hver time et trompetsignal. Fanfaren afbrydes altid pludseligt midt i en tone. Ifølge overleveringen skyldes det at en trompeter brugte signalet til at advare byen om et angreb fra Tatarerne, og at denne vagt netop blev afbrudt på det sted i melodien, fordi han fik en pil i halsen!. 

Fra kirken er det så ud i Stare Miasto igen. Jeg når lige et hurtigt kig ind i Collegium Maius - den ældste del af Krakows universitet - inden de lukker fordi solen er gået ned. 

Så går jeg også hjem, og snupper aftensmaden i hotellets rustikke restaurant.

Jeg er i Auschwitz ved 11-tiden, og vælger formedels 26 zloty at følge en guidet tur på engelsk. Så får man hele historien med, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Turen starter under det berømte skilt "Arbeit macht frei", og går så rundt i den oprindelige kz-lejr Auschwitz i et par timer. En del af lejren er omdannet til museum og det er barske ting der udstilles. Der er billeder og efterladenskaber fra kz-lejrens tid, der gør at der ikke bliver snakket meget i gruppen. Den oprindelige lejr står i dag stort set urørt i forhold til, hvordan det så ud under krigen. Tyskerne nåede simpelthen ikke at ødelægge den.

Efter 1 time i Birkenau returnerer bussen til Auschwitz 1 hvor turen sådan set slutter, men hvor jeg bruger en times tid inden lukketid, til at gå rundt på egen hånd og gøre egne indtryk. Der døde ca. 1½ mio. mennesker i Auschwitz, Birkenau og Monowitz, der ligger ca. 6 km. fra Auschwitz.

Indtil begyndelsen af det 17. århundrede var Krakow Polens politiske og kulturelle centrum. Det betød bl.a., at de til enhver tid regerende konger boede på slottet Wavel på en lille bakke lige syd for Krakows Stare Miasto. Det er et flot slot med en fin plads og flotte gesimser. Jeg ser kun slottet udefra, for skal man indenfor er det nødvendigt at besøge et af slottets museer, og jeg har lovet mig selv at gøre det her til en museums-fri tur, bortset fra Auschwitz, som ikke rigtigt tæller med.

Lige ved siden af slottet ligger Wavel-katedralen. Her er - næppe overraskende - en lang række af Polens gamle konger begravet. Det kan man bl.a. se i kirkens krypt. Er man til højder kan man bestige klokketårnet, hvor Sigismund-klokken - også kaldet Zygmunt - hænger. Den vejer 11 tons og dens "gong" vejer 350 kg. Det kræver 6 mand at ringe med den. Fra klokketårnet er der også en fin udsigt over Krakows tage.

Wavel-katedralen er den 3. på den plads og bygget fra 1320-64. Efterfølgende er der så blevet bygget til kirken, så selv om den er storslået, så fremstår den også som noget stilmæssigt misk-mask.

Ellers bruger jeg dagen på at surfe lidt rundt i Stare Miasto. Det er et rigtigt pænt lille sted, især hvis man lusker ud i sidegaderne og kigger ind i de forskellige gyder og baggårde. Jeg finder også en polsk spillehal, og det må jo prøves. Der er nogle spilleautomater jeg ikke kan finde ud af, og så nogle pokermaskiner, der er til at hitte rede i. Og jeg vinder skam 30 zloty på foretagendet. 

Om aftenen er jeg ude at prøve at tage nogle aftenbilleder fra centrum, inden aftensmad på hotellet og en dansk vand på værelset, som af uransagelige grunde bliver sat frem hver dag.

Fra formiddagen med Lux Bus' minibus til Wielicka, lige udenfor Krakow. I Wielicka kan man se den imponerende Wielicka saltmine. Og endnu engang må man imponeres over informationsniveauet til turisterne, for også her fåes en lille guide-bog på dansk.

Turen rundt i minen foregår dog med engelsk guide. Man starter med at gå 70 meter ned ad nogle trætrapper. Herefter er turen ca. 2 km. lang og man passerer adskillige skulpturer bygget af salt. Også en række underjordiske kirker kommer man igennem. Det meste er lavet af minearbejderne - vel at mærke i deres fritid. Det flotteste sted af alle er Skt. Kingas Kapel. Det er et kirkerum der er 50 meter langt og 10 meter højt, med flotte lysekroner, fine "billeder" og skulpturer udhugget i salt. Kapellet er udhugget i 1896. Et af "billederne" er en fantastisk efterligning af Leonardo DaVincis maleri "Den sidste nadver".

Efter de 2 km's gåtur er vi nået ned i en dybde af 135 m., og her har man meget naturligt lavet en cafe og en bar, et par souvenirbutikker m.m. Det er kun en lille del af minen turisterne får at se - kun 3 % faktisk - så den er temmelig stor. Turen opad foregår heldigvis med elevator.

Retur i Krakow bliver det til endnu en gåtur i byen. Uden for Franciskaner-kirken og Krakows bispegård er der tumult. Der er adskillige TV-hold der dækker en gudstjeneste og søgningen er så stor, at hundredevis af mennesker må overvære gudstjenesten udenfor kirken via højttalere. Årsagen er at paven ligger for døden og da han er født lige uden for Krakow, og har været biskop i Krakow, så er det altså en betydelig begivenhed på de her kanter. 

Aftensmad bliver på min lokale Jadlodajnia Sasiedzi. Et Jadlodajnia et er fint lille spisested. Det er en mellemting mellem en restaurant og en fast-food joint. Man bestiller og betaler ved indgangen, og så sætter man sig ind i restauranten, hvor maden bliver serveret. Det forudsættes at man ikke bruger timer på det, men får hugget maden i sig på rimelig tid. En suppe, en gryderet med ris og ½ liters piwo koster 35 kr. - så det er jo til at holde ud. 

Jeg er mere eller mindre uforvarende nærmest havnet i verdens midtpunkt. Overalt i den gamle bydel er der TV-hold fra alverdens lande, og man skal passe på ikke at falde over nogle af de mange TV-kabler der flyder overalt. 

Flest er samlet ved Franciskaner-kirken og Bispegården. Her står der også om formiddagen adskillige tusinde mennesker i bøn og venter på nyt om paven. Jeg vælger dog at smutte forbi forsamlingen og fortsætte op til Wavel-slottet igen. Ikke for at se slottet, men for at se Dragens Hule - en stenhule - under Wavel-bakken. 3 zloty i en parkometer-lignende automat giver adgang til hulen, og man kommer ud igen nede ved bunden af bakken ved floden Wisla.

Herfra går jeg videre til bydelen Kazimierz syd for Stare Miesto. Kazimierz er en hyggelig bydel, der i gamle dage var en by helt for sig selv. Det er en blanding af polsk og jødisk kvarter, og der er adskillige fine kirker og synagoger. Dertil kommer cafeer, restauranter og et par flotte pladser - alt i alt et godt sted at gå rundt på må og få et par timer. Herfra er det så retur til hotellet og sen frokost på min lokale Jadlo.

Nu er det her jo dømt op som en dannelsestur, så om aftenen prøver jeg noget jeg aldrig har prøvet før, nemlig en kirkekoncert. Den foregår i Bernardanow-kirken tæt ved Wavel og er med Orkiestra Swietego Mayrycego. Det er da meget flot, men jeg må indrømme at kedsomheden indfinder sig i løbet af koncerten.

På vej hjem kommer jeg så igen forbi Bispesædet. Nu er der tusindvis af mennesker, og næsten ligeså mange stearinlys. En messe fra Franciskaner-kirken bliver transmitteret ud til de ventende, og der synges salmer og bedes bønner. I et hjørne står nogle munke og deler varm suppe ud til de frysende. Da jeg når hjem til hotellet, er det netop til beskeden om at Paven - eller Papa, som de kalder ham her - er død.

Med sporvognslinie 15 til Nowa Huta 10 km. øst for Krakow. Nowa Huta er en kommunistisk mønsterby anlagt omkring en nyt stålværk i begyndelsen af 50'erne. Ikke at der var nogen grund til at lave et stålværk netop der. Alt nødvendigt materiale skulle transporteres til Nowa Huta langvejs fra, men planøkonomerne mente nu engang, at sådan skulle det være.

Omkring stålværket byggede man så en betonby til ca. 200.000 mennesker. En rædsel af en Stalin-arkitektur by. Men man "glemte" en ting, nemlig en kirke til de mange mennesker. Og det ville de troende polakker ikke finde sig i. Så med den daværende Biskop  - og nu netop afdød pave - i spidsen, så begyndte man at afholde kæmpestore udendørs messer i Nowa Huta. Det blev kommunisterne til sidst så trætte af, at de i 1977 tillod opførelsen af en ny kirke.

Selve Nowa Huta er mere spændende end køn at gå rundt i. Men hvis ret skal være ret, så kan man sagtens finde kapitalistisk arkitektur, der er mindst lige så grimt. 

Tilbage i Krakow bliver det til frokost på min lokale Jadlo og en gåtur rundt i byen, der er stuvende fyldt med mennesker. Byens kirker er stopfyldte - de sidst ankomne må tage til takke med ståpladser udenfor. Ved Bispesædet er der stadig tusindvis af mennesker, der lytter til gamle Pave-prædikener over højttalerne og både RTL, SAT1 og BBC sender direkte fra byen. Selv min pop-station på radioen sender sørgemusik hele dagen.

Videre til Prag