Fredag den 7. september

Farvel til Giants Causeway. Afgang ved 11-tiden med rute 172 til Coleraine. Fra Coleraine er det så direkte videre med tog til Derry/Londonderry.

Hvad man kalder byen er religiøst bestemt. Er du katolik hedder den Derry – er du protestant hedder den Londonderry. Hvis du er ligeglad, kan du kalde den Slash City – skråstregsbyen.

Udenfor stationen i Derry er det hverken til at finde en taxa eller en bus, så jeg tager den i stedet for til fods til overnatningssted. Det er et hyggeligt B&B som hedder Saddlers House. Her bliver jeg så installeret på værelse 5. Værelset er ikke så stort, men der er hvad der skal være i form af TV, kaffe- og teudstyr – med små chokoladehapser fra Tesco – og så er der også en usædvanlig magelig gammel lænestol.

Så er det ellers ud for at se nærmere på Derry. Det bliver mest et kig rundt i centrum og så rundt på den ca 2. km. lange bymur omkring de centrale dele af Derry. Muren blev bygget mellem 1614 og 1619. Der er 4 originale porte man kunne komme igennem, og så er der 3 der er kommet til senere. Så sent som under ”The Troubles” blev portene brugt til kontrolposter ud mod det meget urolige katolske Bogside-kvarter.

Langt størstedelen af Derry er katolsk og irsk-vendt. Men lige på den anden side af bymuren kan man se en lille enklave kaldet Fountain, der er engelsk-vendt. Det kan man se på de mange britiske flag, og så kan man se det på kantstenene, der er malet skiftevis blå, hvide og røde – farverne på Union Jack.

Langs muren findes også nogle meget gamle bygninger. Det er bl.a. den flotte Guildhall – eller logesal på dansk. Den er fra 1890, blev IRA-bombet et par gange i 1972, men står nu flot igen og ligner nærmest en stor kirke. Desværre er adgangen lukket for i dag, da jeg når derhen.

Kort om vejret for øvrigt. Det er helt genialt. Skyfri himmel – 23 grader – de lokale kalder det årets bedste sommerdag. Engang imellem kan man være heldig, og ramme det rigtige tidspunkt at rejse på.

Lørdag den 8. september

Dagen i dag var egentlig tiltænkt en dagstur til Irlands nordligste punkt Malin Head i Donegal. Men henne på rutebilstationen viser det sig at være umuligt. Det er udenfor turistsæsonen, så der kører slet ikke busser derop i weekenden. Det giver en ekstra dag i Derry, men det gør egentlig ikke noget.

Første stop bliver i stedet for det udmærkede og ”award-winning” Tower Museum. Man elsker uddeling af priser i det her land. Det fortæller på ganske inspirerende vis om Derrys dramatiske historie. Den handler om engelsk besættelse, oprør, irsk borgerkrig, hungersnød, flugten til Amerika og så selvfølgelig ”The Troubles”. Jo – her er der sket mere end i en gennemsnitlig dansk provinsby.

Tur 2 bliver en gåtur rundt i Bogside – det store katolske kvarter vest for bymuren. Det var her Bloody Sunday fandt sted den 30. januar 1972, hvor 14 demonstranter blev dræbt af engelsk militær. Det var også i det kvarter at balladen mellem katolikker og engelsk militær var størst igennem 70’erne og 80’erne. Nu er kvarteret renoveret, men der er stadig en række militaristiske murmalerier og mindesmærker. Hvor der i Belfast var flest om de sultestrejkende i Maze-fængslet, så handler de fleste her om Bloody Sunday. Men også det nok mest berømte symbol, nemlig sætningen malet på en husgavl ”You are now entering free Derry” står her stadig. Meget betegnende er gavlen her endnu, men huset det er væk.

Resten af dagen bruges mest på Saddlers House, og et par fodboldkampe på TV. Vagthunden Bertie passer på. Det eneste tidspunkt jeg har set den bevæge sig, var da den løftede det venstre øjenbryn da jeg kom. Værten gætter på, at et indbrud næppe vil være i stand til at vække køteren.

Søndag den 9. september

Turens bog er Pete McCarthys morsomme ”McCarthys Bar”. Den handler også om en rejse rundt i Irland. Her til morgen fandt jeg den her sætning: ”I will go outside, wander about aimlessly and see what happens”. Lad det være dagens tema.

Men lad det være indrømmet, det går lidt i dovenskab. Måske er jeg blevet inspireret af Bertie, der tilbringer hele dagen med at sove forskellige steder i huset. Man skal passe lidt på den, for den kan godt finde på at sove på et trappetrin og det ville da være synd for hunden, hvis man trådte på den. Og hører man en underlig lyd, når man går ud, så er det bare Bertie der snorker.

2 gåture bliver det til. En god lang formiddagstur langs River Foyle og så en mere tilfældig gåtur rundt i centrum. Både frokost og aftensmad bliver på en lokal McDonaldiseret pub. Deres søndagstilbud ”A roast and a pint” koster £5,99 – så det kan man godt gøre 2 gange.

Hjemme på Saddlers House er der så god tid til at læse Pete McCarthy og se både Formel 1 og VM i rugby. Sidstnævnte er en stor begivenhed her, og på pubben under aftensmaden var der adskillige med irsk baggrund, der fulgte med i kampen mellem Irland og Namibia.