www.henningn.dk

Se også
Irland fotoalbum
Irland billedvideo
Belfast billedevideo
Giants Causeway billedvideo
Derry billedvideo
Galway billedvideo
Inishmore billedvideo
Dublin billedvideo
English version

Mandag den 10. september

Farvel til Derry og Nordirland. Afgang med Bus Éireann kl. 7.20 – uden morgenmad – til Galway og Irland.

Turen tager 5 timer bl.a. gennem Donegals flotte landskaber. Turen slutter lige ved siden af mit hotel, det 4-stjernede Hotel Meyrick. Det er noget fornemmere end normalt, men dels fandt jeg et godt 2-dages tilbud og dels har jeg fødselsdag i morgen. Værelse 301 holder da også en standard jeg ikke er vant til. En kæmpestor lækker seng, kaffe- og tehalløj, et lille skrivebord at nedskrive det her på, et andet lille bordarrangement, der er godt når man skal læse, billeder på væggene, fladskærms-tv, en fin lysekrone og et kæmpestort badeværelse med en bruser der er til at forstå, så man undgår at skolde sig eller det helt kolde gys. Det eneste jeg ikke forstår, er hvorfor der er netstik på toilettet.

Så er det ellers ud for at kigge på Galway. Nu er jeg ikke bare kommet til Irland, men også til turist-land. Der er mange turister, og især mange amerikanske ”se 14 europæiske lande på 12 dage”-turister. De sætter deres præg på de 3-4 centrale gågader og restauranterne her. Så dem skal man bare holde sig væk fra. Gør man det, er Galway en hyggelig by at gå på opdagelse i.

I øvrigt er der ikke nogen mega-seværdigheder i byen. Jeg får set St. Nicholas kirken, hvoraf dele stammer helt fra 1320. Christopher Columbus kiggede forbi i 1477. Der er også en grav for James Lynch, der som Borgmester i slutningen af det 15. århundrede dømte sin egen søn til døden for et mord på en spansk besøgende. Der var dog ikke nogen, der ville henrette ham, så det måtte farmand også klare. Efter sigende blev han lidt gak-gak af den oplevelse.

Også Galway Cathedral kommer jeg forbi. Den er vældig stor og pompøs, og hvis man har lyst kan man bekende sine synder. Var der for øvrigt ikke noget med en biskop på de her kanter, der burde gøre det?

Ellers er det tydeligt, at det går godt i Galway. I næsten alle butikker søger man efter nye medarbejdere. Der er virkelig gang i økonomien herovre, og når man bliver betjent i cafeen foregår det på udmærket engelsk, men når de ansatte snakker sammen er det på polsk eller russisk. Lidt sjovt i et land, hvor så mange igennem tiderne er udvandret til Amerika eller England. Nu går strømmen den anden vej.

Dagen starter med en ”where the feet brings you”-tur. Her til morgen bringer de mig over River Carrib via Wolfe Tone Bridge, til et flot naturområde ud mod Galway Bay. I der fjerne kan jeg se en lille ø, med et fyrtårn og en dæmning, der går derud. Den må jeg ud til. Der er skilte, der viser, hvor man skal gå på dæmningen. Men da man er nået næsten helt derud, er der pludselig et stort skilt om, at man ikke må gå længere. Det er lidt snyd, men det må åbenbart enten være et fængsel eller noget militærhalløj. Ellers giver det her da ingen mening.

Der er også almindelig totalisator, hvor især småspillerne som undertegnede gambler med deres latterlige beløb. Jeg satser 5 Euro på Windbeneathmywing i 1. løb til odds 7. Den bliver en meget snæver 2’er, så det var tæt på. I 3. løb bliver det til 5 Euro på favoritten Perfect Memory (7/2). Den ender uplaceret, hvorefter jeg beslutter, at det nok ikke er min dag, og bruger resten af tiden til bare at iagttage.

Ved 18.30-tiden tager jeg retur til hotellet. Der er fisefornem middag i hotellets halvsippede restaurant i selskab med alle de amerikanske turbus-turister. Det er en del af hotel-dealen, men egentlig havde det nok været hyggeligere på pubben rundt om hjørnet.