Bagagen er dukket op i nattens løb, solen skinner fra en skyfri himmel, det er næsten 20 grader - kan det blive bedre?. I et anfald af kådhed går jeg ud til Haight Ashbury for at se på syrehoveder.

Dem er der nu ikke mange af tilbage derude, hvor bl.a. Grateful Dead havde sit hovedkvarter tilbage i 60'erne. Til gengæld møder jeg undervejs alt for mange sølle stakler, hvis liv kan være i en plasticsæk eller i en indkøbsvogn. Det er ikke rart.

Oppe på Haight Ashbury besøger jeg bl.a. Amoeba Music - en pladeforretning på størrelse med den store Føtex i Vejle - mindst. De sælger både nye og brugte CD'ere. Jeg køber kun 2, men kunne godt have brugt hele feriebudgettet.

Senere på dagen bliver det til en ny lang gåtur - fra hotellet - gennem Chinatown - op til Coit Tower, med en fin udsigt - og ned til turistfælden over alle turistfælder, Pier 39 og Fishermanns Wharf. Det er ikke det, at der er langt at gå, det er mere det at det går op og ned hele tiden. Derfor tager jeg også en sporvogn tilbage.

Aftensmad i Chinatown, på en kineser-restaurant, jeg kan huske fra første gang, jeg var i San Francisco for 15 år siden. Herfra hjem til Baldwin Hotel. Radioen kører på en station, der spiller Doors, Neil Young og den slags hele dagen - så nogen syrehoveder er der da trods alt tilbage.

Vågner kl. 6 !!  - på en feriedag. Det er ikke normalt at jeg kan nå at læse i en bog, inden jeg går ud for at få morgenmad.

Lidt senere tager jeg 14'eren ud til The Mission, et spansktalende og meget livligt kvarter. Her er mange flotte gavlmalerier. Jeg kigger mig lidt omkring, og sætter mig ind på en cafe for at se folkelivet passere forbi.

Senere går jeg over til Mission Dolores - en gammel kirke fra 1776, da spanierne herskede i det her område. Det er den ældste bygning i San Francisco. Derfra videre til Castro, endnu et område for folk med en alternativ livsstil. Herfra med en af byens flotte sporvogne tilbage til centrum.

Det er en flot tur langs Californiens kyst. Turen starter kl. 8 og vi er i Carmel ved frokosttid. Carmel er en rigtig rigmandsby. Det var her Clint Eastwood var borgmester engang.

Herfra er det videre ad "The 17-mile drive". Her er rigtigt flot - behøver jeg at sige at solen skinner fra en skyfri himmel. Der er 5 berømte golfbaner lige op og ned af hinanden, bl. a. Pebble Beach hvor man er ved at varme op til en pro-am turnering med berømtheder (bl.a. Neil Young - så meget for syrehoved). Turneringen skal starte torsdag. Man kan godt købe et hus herude. Det koster 12 mio. $ - for det billigste.

Videre til Monterey, som er kendt fra et par John Steinbeck romaner (f.eks. Cannery Row)

Til sidst retur mod San Francisco, med et stop ved Garlic World (Hvidløgs-verden), der fører alverdens varer med hvidløg. Var det noget med en hvidløgs-is??. Turen hjem går forbi masser af artiskok-marker, hvor man kan se underbetalte illegale indvandrere høste ved håndkraft. Det bliver nok ikke dem der flytter til Pebble Beach.

Vi er tilbage i San Francisco ved 7.30-tiden.

Onsdag den 5. februar

Med cabel-car fra morgenstunden til Fishermans Wharf. Herfra med båd til Alcatraz for at se på det berømte fængsel, der er kendt fra flere film. Øen hvor Alcatraz ligger var forøvrigt også for år tilbage besat af en flok indianere, der lavede sådan en slags autonomt Christiania-lignende samfund. De er dog forlængst smidt ud.

Ved fængslet får man udleveret en walkman-lignende tingest, som man kan bruge som guide.Her fortæller gamle fanger og fangevogtere om livet på Alcatraz. Det er faktisk rigtigt spændende. Jeg bliver her nogle timer, inden jeg tager båden tilbage til Fishemanns Wharf.

Om aftenen kommer vi så til turens store nedtur. Jeg har fået billet til en NBA-basket kamp mellem Golden State Warriors og San Antonio Spurs. Men de vil ikke lukke mig ind fordi jeg har en lille rygsæk og mit amatør-kamera med. De mener det er en stor rygsæk og et professionelt kamera. Der er ingen steder man kan lægge det væk - og jeg kan ikke nå tilbage til hotellet. Så der er ikke andet at gøre end at sælge billetten til en sortbørshaj og luske hjem igen. Bonderøve!!!!!

Fra morgenstunden ned til SOMA (South of Market) for at se det store entertainment-center Metreon. Det er nu ikke noget særligt. Den nærliggende Yerba Buena Gardens er til gengæld flot.

Herfra op til Union Square som er centrum for byens handelsliv. Her finder man bl.a. stormagasinet Macy's. Her er nu ikke noget jeg gider at købe. Til gengæld kunne jeg godt gå amok i boghandlen Borders også ved Union Square. Jeg nøjes nu med 3 bøger, men de amerikanske boghandler er altså nogen kanongode butikker.

Efter et kort ophold på hotellet er det igen ned til Fishermanns Wharf. Her starter en eftermiddagstur med "San Francisco Sightseeing" til Muir Woods og Sausalito. Muir Woods er en skov med ældgamle Redwood-træer, som er enormt høje. Det er et rigtig flot sted.

Herfra til Sausalito, en lille by ved San Francisco Bay. Hvorfor den er på sightseeing-listen må stå lidt hen i det uvisse. Jeg bruger derfor tiden på at sludre med en schweitzer, der er på vej til Nordkorea for at lære dem at lave ost....

Tilbage i San Francisco ved 7-tiden og aftensmad i Chinatown.

Fredag den 7. februar

Jeg tager dog bussen retur til Fishermanns Wharf - får en sen pizza på Pier 39 - sporvogn hjem til hotellet, hvor jeg er ved 5-tiden. Og så gider jeg ikke rigtigt mere den dag, bortset fra at se Dødbringende Våben 4 på TBS Superstation....

Starter dagen med shopping. Der er en golf-shop i 3 etager lige overfor hotellet, og det kan man da ikke stå for. Så jeg køber et par fine nye golfsko.

Så er det ellers sightseeing igen. Jeg har fundet en "gå-guide" på nettet over Pacific Heights - byens rigmandskvarter. Jeg tager min favorit cabel-car derop. Den kører op og ned ad California Street og bruges ikke nær så meget af turisterne, som dem der kører til Fishermanns Wharf. Går rundt i Pacific Heights hvor man kan se på både huse og biler, at penge - det er ikke et problem. Jeg når også op til Fillmore Street, hvor der er en formidabel udsigt over byen og San Francisco Bay.

Senere på dagen er der også tid til en gåtur rundt i Chinatown. Her er det mere jordnære ting såsom handel, der er i højsædet. På Grant Avenue sælges alt i ragelse - mens madforretningerne er samlet på Strockton Street. Der er især mange fiskeforretninger, med fisk der ikke er døde endnu. Man er også ved at varme op til det kinesiske nytår, der varer en uges tid. I aften skal Miss Chinatown f.eks. kåres. Herefter vil det gå slag i slag, indtil vi når "gedebukkens" år.

Aftensmad på en rigtig amerikansk Diner. Lories Diner er en rigtig en af slagsen, med en Corvette parkeret midt i det hele. Man kan dog ikke sidde og spise i den, ligesom man kan i Pulp Fiction.

Søndag den 9. februar

Jeg nøjes dog med at gå igennem - det tager et par timer - og turen slutter et velkendt sted nemlig i Haight Ashbury. Herfra kan man så tage 7'eren tilbage til downtown.

Senere på dagen bliver det til den sidste San Francisco hos min bogpusher Borders - og den sidste San Francisco Dinner hos Lories.