www.henningn.dk

Se også
New York og Boston fotoalbum
New York og Boston billedvideo
Manhattan billedvideo
Brooklyn billedvideo
Atlantic City billedvideo
Boston billedvideo
English version

Torsdag den 25. august

Farvel til hektiske New York. Der er afgang med AMTRAK fra Penn Station kl. 10 AM. Turen til Boston skulle tage godt 4 timer, men tager næsten 6, fordi et afsporet godstog skaber tumult nord for New York. Turen langs kysten til Boston er flot med hav- og bugtudsigt på en stor del af strækningen.

Jeg hopper af toget ved Back Bay stationen i Boston. Herfra er der en kort gåtur til Boston Park Plaza Hotel. Det er også bestilt via Priceline og er et vældig tjekket sted med masser af marmor og flitterstads. Der er hyggepianist i lobbyen, adskillige fancy restauranter som jeg hverken har råd til - eller tøj til - at besøge. Og så det vigtigste - et fint værelse 879 til mig. Her er der kaffemaskine, et kæmpestort fjernsyn, håndklæderne på badeværelset er foldet efter alle kunstens regler og et lille klistermærke på rullen sørger for at toiletpapiret ikke løber løbsk. Sidstnævnte er en feature jeg aldrig har set før.

Efter at have undret mig over det, er det ud for at kigge nærmere på Boston, som vel nok er USA's mest historiske by. Jeg går igennem parken overfor hotellet og ind til downtown. Stemning og tempo er helt anderledes end i New York. Her er tingene noget mere afslappet og tilbagelænet. Efter aftensmad og gåtur i downtown er det tilbage til hotellet til TV og kaffemaskine.

I Boston er der en gåtur gennem byen, der hedder The Freedom Trail. Jeg køber et rutekort over turen, som man også kan følge ved at gå langs med en rød stribe der enten er malet eller lagt med sten på fortovet.

Selv om jeg ikke er så skarp i historien om den amerikanske uafhængighed, hvor Boston - og de ting man kommer forbi - spillede en stor rolle, så er det en spændende tur alligevel. Første tredjedel af turen foregår i downtown. Den del af byen er selvfølgelig superkommerciel med masser af forretninger. Dem skipper jeg nu, bortset fra Borders, som er en stor boghandel. Det er godt vi ikke har boghandler som Borders i Danmark, og bøger der er så billige, for så ville jeg købe mig fattig i bøger, jeg aldrig fik læst.

Fra downtown går turen forbi et stort frugt- og grøntmarked til North End. North End er rigtig italiensk. Her er der masser af små restauranter og indbyggerne taler engelsk som var de lige trådt ud af en Godfather film.

Fra North End er det så over Charlestown Bridge, som går over Charles River. På den anden side er såmænd Charlestown. Gad vide hvem Charles var? - men han lyder betydningsfuld. Charlestown er et hyggeligt beboelsesområde med gamle fine træhuse. Her slutter The Freedom Trail ved det såkaldt Bunker Hill Monument og det meget gamle krigsskib - USS Constitution - også kendt som Old Ironside. Det ligner forøvrigt til forveksling fregatten Jylland.

Alt i alt en sjov gåtur. Mange tager næsten samme tur i en turist-ting, der skal forestille en gammel sporvogn, men er et helt normalt køretøj på gummihjul. Eller også tager de turen i et ombygget amfibiekøretøj kaldet en Duck-tour. Bruger man sidstnævnte løsning er man tvunget til med jævne mellemrum at råbe "quack-quack" efter de andre turister. Godt jeg valgte at gå.

Fra det gamle krigsskib fra 1797 vælger jeg også at gå retur til Boston Park Plaza, og det var ligesom også nok gåtur for i dag.

2 gåture i 2 lokale neighbourhoods i dag.

Gåtur 1 er i Back Bay, som ifølge min Rough Guide består af elegante gader med træer, i et fodgængervenligt område, som ser ud næsten som i det 19. århundrede med originale gaslamper. Bortset fra at gaslamperne i mistænkelig grad ser elektriske ud, så er det vist en meget passende beskrivelse. Området ligger tæt ved Charles River hvor min gåtur starter. Det sker ved at gå over Arthur Fiedler broen. Det er et navn alle der i sin tid måtte leve med Grethe Hemmeshøj og Hotel Evergreen på P3 formentlig kan nikke genkendende til. Jeg tror ihvertfald det er derfra, jeg kan huske navnet. Bavianen har åbenbart været fra Boston

Tur 2 er til Beacon Hill som ifølge Rough Guide et et kvarter med smalle, bakkede gader oplyst af gaslamper og med hyggelige byhuse fra det 19. århundrede. Så bortset fra det med bakkerne, så minder det noget om Back Bay. Og så vidt jeg kan se, er det med gaslamperne også fup her. En række historiske og litterære personer, jeg aldrig har hørt om, har boet på Beacon Hill.. I ny og næ kommer man forbi en tavle for denne og hin berømthed. Det eneste sted jeg har hørt om, er det værtshus, der dannede inspiration til "Cheers" - eller "Sam's Bar", som den hed herhjemme. På vej hjem fra Beacon Hill kommer jeg igennem Public Garden, som er en stor park centralt i Boston. Den slags parker finder man næsten overalt i udlandet, men desværre aldrig i danske byer.

Godt man ikke er i New Orleans. Her er en kæmpeorkan på vej, og man  har evakueret ½ mio. mennesker. Det fylder en del på TV.

Jeg nøjes med at tage T-banen til forstaden Cambridge, hvor Harvard University ligger. Harvard er, sammen med Yale, et af de fornemste universiteter i USA. Her går jeg rundt og kigger på de fine bygninger og det hyggelige kvarter. På Harvard Square skulle der ifølge min guidebog være dygtige gademusikanter. Tracy Chapman og Bonnie Raitt skal have startet karrieren her. I dag er der dog kun en enkelt, og han skal ikke forvente samme berømmelse.

Fra Harvard tager jeg T-banens red line tilbage til centrum, hvor jeg skifter til green line der kører til Arlington om mit hotel. Green line var USA's første undergrundsbane, bygget i slutninger af det 19. århundrede. Faktisk er det en helt normal sporvognslinie, der bare er gravet nogle få meter ned i jorden.

Det er en af de ture hvor jeg skal tjekke ud om formiddagen, og så først rejse om aftenen. Det har jeg prøvet før, og jeg er aldrig ret god til at bruge dagen til noget fornuftigt. Når man først har pakket, så er man ligesom indstillet på at skulle hjem.

I dag er ingen undtagelse. Jeg sover længe. Tager min morgenmad på min lokale cafe, der bager det mest lækre brød. Så tjekker jeg ud, og går i biffen. Jeg ser Jim Jarmusch' nye film Broken Flowers med Bill Murray. Den er lidt mærkelig, men meget god faktisk. Resten af dagen fiser jeg den bare af. En burger-frokost på en bar ved Quincy Market i downtown. Her hænger jeg så lidt ud og bagefter går jeg op til Boston Common, en park lige ved siden af Public Gardens. Da dagens lummervarme ved 5-tiden erstattes af regnvejr henter jeg rygsækken på hotellet. Den er tung. Jeg har vist købt alt for mange bøger på den her tur. Jeg tager T-banen til Logan Airport. Det koster 1,25 $. Det er ikke ret tit man kan komme til en lufthavn for under en 10'er.