Exit Oaxaca. Taxa til busstationen og ADO-bus til Puebla og en ny taxa til Hotel Colonial.

Hotel Colonial er et af de mest tjekkede hoteller jeg nogensinde har boet på. Men det siger næsten sig selv, når hende der har svaret på min reservations-mail hedder Maria Luisa o de Montellano del Puerto. Det lugter jo lidt af gammel overklassefims, og det er det da også. Hotellet er et gammelt jesuitter-kloster, som Mr. Coverrubias omdannede til hotel for de rige rejsende i slutningen af 1800-tallet. Nu kan hvem som helst bo her. 470 pesos pr. nat er jo ingen herregård, men stadigvæk står der da en Bellboy klar til at slæbe min rygsæk op til værelse 327.

Så er det ud for at kigge på Puebla. Det er en by med godt 1 mio. indbyggere med en masse flotte huse og bygninger. Det første jeg gør i Puebla er at besøge en fotohandler for at se om der kan gøres noget ved mit kamera. Der kigges bekymret på det - og med stor forståelse for at situationen er træls. Han kan godt ordne det, men det skal på værksted, og det tager 4 dage. Det giver ligesom ingen mening, så i stedet investeres der i et billigt skrammelkamera, som jeg så må klare mig med.

Som alle andre steder passer man på værdierne i Puebla. Udenfor alle banker, juvelerer og lign. står der altid bevæbnede vagter. Men det er dog sjældent som ham jeg ser i dag. Han står lænet op ad muren og med et oversavet jagtgevær skødesløst slænget over skulderen.

Der er også masser af politi i det her land. Der er gadebetjente til at dirigere trafikken i næsten alle gadekryds i midtbyen. Det er altid mænd, bortset fra her i Puebla. Her kan man f.eks. se en ung kvinde dirigere med fagter, rafineret brug af fløjte og med en stor gylden sheriff-stjerne på skjorten.

Med collectivo til Cholula. Cholula ligger ca. 7 km. vest for Puebla, og her ligger verdens næststørste pyramide. Kun Keops-pyramiden i Egypten er større. Sol-pyramiden i Teotihuacán er nummer 3.

Men Piramide Tepanaga i Cholula har et problem. Den er nemlig kastet til med jord, så den bare ligner en helt almindelig bakke. Og så har man bygget en kirke på toppen, så man ikke bare kan grave den fri.

Til gengæld kan man gå igennem en tunnel, der godt nok viser at det er en pyramide. Man har også gravet noget af den fri, men at forestille sig at det hele er pyramide er faktisk lidt vanskeligt. Jeg går gennem tunnellen, kigger på udgravningerne og slutter turen med at bestige "bakken" til den flotte kirke Nuestra Senora de los Remedios.

Fredag den 12. marts

Må flytte hotel. Colonial er booket og jeg flytter derfor til Hotel Palace ikke langt derfra. Det er mindre spektakulært, men absolut brugbart.

Ellers går der rigtigt sightseeing i den i dag. Først til Barrio del Artista som er et hyggeligt kunstnerkvarter. Her kan man bl.a. se malere i egne små atelier'er i gang med at arbejde. Så et besøg i Teatro Principal som oprindeligt er fra 1759, men nedbrændte og blev bygget op igen i 1930'erne. Her gate-crasher jeg en børneteaterforestilling.

Det bliver også til lidt shopping og et besøg i det lille Museo de la Revolucion, hvor den revolutionære Serdán-familie sloges til sidste mand i 1910. Man kan stadig se skudhullerne i husets mure og et stort spejl indenfor er skudt fuldstændig i smadder.

Senere endnu et museumsbesøg på Museo Amparo. Også her med masser af gamle fund, fra dengang Mexico bestod af en række "primitive" indianer-samfund. Det her museum har dog den klare fordel, at det er tekstet på engelsk.

Videre til Plazuela de los Sapos - et hyggeligt kvarter med flotte huse. Så er klokken blevet 2 og det er frokosttid på hotellet.

Men jeg er ikke færdig endnu. Afsted til San Francisco-kirken og en hyggelig park lige bagved. Derfra til den utroligt flotte Santa Domingo-kirke, og når man nu er igang kan man lige så godt tage Catedral med. I det hele taget er det altid en god ide at kigge ind i de kirker man møder på sin vej. De er utrolig flotte. Der er mange mexicanere der kommer i kirkerne, så der er hele tiden aktivitet. Er der ikke gudstjeneste vil man altid kunne se folk komme forbi for at bede, eller måske bare lige kigge ind og gøre korsets tegn for sig på udvalgte steder i kirken. Mange mexicanere er stærkt troende.

Dagens sidste besøg bliver Casa de la Cultura som bl.a. rummer et ældgammelt bibliotek, der desværre er under renovering. Til gengæld er der et par fine fotoudstillinger.

Der er sådan en halvdags-tid at slå ihjel inden hjemturen starter. Den bruges til at slentre rundt i Puebla og smutte ind på Casa de la Cultura igen for at se lokal folkedans og nogle skakspillere udfolde sig. På vejen retur til hotellet for at hente min bagage møder jeg en af de mange skopudsere. Han kigger ned på mine udtrådte Adidas og siger bare "No!" - og går videre.

Ved 2-tiden er det så med taxa til CAPU, den store lokale rutebilstation. Derfra er det med Estrella Roja's direkte bus til Mexico City's lufthavn.

Check-in er en omstændig omgang på grund af security. Men vi kommer dog afsted lidt over 9 til planlagt tid, og undtagelsesvist får jeg sovet godt i flyveren på vej over atlanten.