www.henningn.dk

Mandag d. 6. marts

Exit Sevilla - retur med AVE til Madrid - og desværre heller ingen forsinkelse den her gang.

Tilbage i Madrid - og finde sidst gamle hotel for de sidste nætter på turen. Dagen bruges bare på at vade rundt i byen - og se på gader, huse og mennesker.

Kongeslottet i Madrid

Tirsdag d. 7. marts

Jeg elsker den gamle den vaklende rønne.......

Idag er det så tid til - endnu engang - at tage til Segovia. Denne gang dog fra rigtig busterminal, så den her gang lykkes det faktisk. Segovia ligger en times kørsel fra Madrid og er vel mest kendt for sin aquadukt, der løber igennem hele byen. Det er karnevalstid så de indfødte børn render rundt og er klædt ud og skaber sig tosset i Segovia - der er ikke ret mange turister, da det er meget "uden for sæsonen". Og så er der gang i dukketeatret - åbenbart en meget populær forlystelse til børnene på de her kanter.

Byen er dog rigtig rar at gå rundt i - mægtig flot - og meget mere end aquadukten.

Onsdag d. 8. marts

Det stinker snart langt væk af finkultur det her - men altså - idag besøger jeg Madrids verdensberømte kunstmuseum Prado. Og selv om guderne skal vide at det ikke lige er mit ekspertområde det her - så er det da meget imponerende - en vældig masse billeder. En del af dem mægtig berømte - hvilke der er mesterværker og hvorfor kan jeg ikke lige gennemskue - men man kan da heldigvis altid se det på, at der er en større sammenstimlen om netop de malerier. Goya og Valázquez er helt åbenbart det her steds svar på Effenberg og Roberto Carlos. Og om ikke andet så er det på den slags steder også sjovt at se hvem der kommer her - 1/3 turister der ikke rigtig ved hvorfor - 1/3 borgerdyr der åbenbart finder det spændende - og 1/3 skoleunger der er tvunget herind og keder sig gudsjammerligt.

Resten af dagen går jeg bare og går - og kigger mig rundt omkring.

Her er det bagerens mesterværker der vurderes!!!

Torsdag d. 9. marts

Hjemtur idag - det har været en kanontur det her. Madrid var en spændende by - og Sevilla var simpelthen en kanonoplevelse. Og så har jeg set nogle rigtigt sjove steder rundt omkring de 2 byer - så det har været rigtig godt det her.

Og vejret - alletiders - sol hele tiden - og ikke for varmt - når det er ca. 25 grader i Andalusien på den her tid af året, så må det godt nok være hedt om sommeren.

Og så er det bare med flyveren hjem - hjem til regnvejret igen!!!

Retur til forsiden