Egentlig var det meningen at tage bussen til Akureyri i dag. Men en venlig tysk turist har fortalt, at jeg kan spare 8 timers transport og 3.000 Ikr ved at tage en flyver i stedet for. Sælsomt!!!

Så flyvetur med Flugfelag bliver det. Først fra Isafjörðurs spektakulært beliggende lufthavn til Reykjavik. Så et par timers ventetid, inden der flyves til Akureyri. En lidt ubehagelig indflyvning, turbulens og en lille fokker er ikke nogen god kombination.

I Akureyri booker jeg mig ind på det lokale Hotel Edda, et lidt kønsløst sommerhotel. Herfra er det så ud for at kigge på byen. Den er mellemstor med 15.000 indbyggere, og ligger ved fjorden Eyjafjörður. Det småregner lidt, men ud på aftenen begynder det at stå ned i tove. Så er det bare med at finde noget mad, og finde tilbage til hulen.

Men så er det jo godt man har Lonely Planet til at inspirere sig. Den foreslår bl.a. en tur langs vest-siden af Eyjafjörður til byen Ólafsfjörður. Det er jeg vist den eneste der har fundet på den dag. Der er ikke andre i bussen, der skal til Ólafsfjörður, og jeg ser heller ikke andre turister i byen.

Men Lonely Planet har nu ret. Det er en hyggelig og flot by. Vader rundt og ser på den og dens omgivelsen en 3 timer, inden jeg - som den eneste - igen bestiger bussen til Akyreyri. Chaufføren hilser pænt.

Exit Akureyri. Med bussen til Myvatn, nærmere bestemt en lille turistflække Reykjahlið. Myvatn er et meget vulkansk aktivt område ca. 1 times kørsel øst for Akureyri. Tjekker ind på Guesthouse Elda II. Også her stiller man skoene i entreen.

Ved 1-tiden bliver det så til en 3-timers bustur til de lokale seværdigheder.

Først til Krafla, et meget specielt område, hvor man bl.a. har lavet et kraftværk for at udnytte den geotermiske energi (energi fra undergrunden). Her er også vulkan-krateret Viti (Helvede!), med en krater-sø nede i bunden. Seneste udbrud i Krafla var i1984.

Herfra går det til Námafjall med boblende mudderhuller og damp der står op af jorden med et ordentligt drøn. Mægtig imponerende at se på, men det lugter af helvede til. Lugten af svovl er bestemt ikke rar.

Dettifoss Super Tour. Det lyder jo lovende. Turen går til nationalparken med det mundrette navn Jökulsárgljúfur. Afsted kl. 8.15. 7 personer, chauffør og guide. 

Først til 3 store vandfald Selfoss, Dettifoss og Hagragillfoss. Dettifoss skulle være europas mest vandfyldte - altså der hvor der falder mest vand ned pr. sekund (tror jeg nok) Der er ihvertfald drøn på. Det hele er placeret i en nærmest måneagtigt landskab med store sten og ingen planter.

Så til Ásbyrgi, der er en kløft dannet af gletscher-oversvømmelser. Hamrende flot er det hele - og bedst af alt - der gives rigtig god tid til at gå ture og se det hele. Derefter til halvøen Tjörnes, hvor man ville kunne se søpapegøjer - hvis det ikke var fordi de var rejst for 14 dage siden. Til sidst til Husavik, inden det gik tilbage til Reykjahlið.

Rigtig flot og spændende tur, der for en gangs skyld levede op til navnet.

Aftensmad på "Gamli Bærinn" i hyggeligt selskab med Hr. og Fru Benvenuto fra Milano.

Dårligt vejr igen. Koldt, blæsende og regnvejr. Det sætter sine begrænsninger for dagens aktiviteter.

Jeg nøjes derfor med en gåtur til den varme kilde Grjótagjá. Turen går tværs over lava-marker. Undervejs er der huller i jorden. Når man skubber en sten derned, så kan man slet ikke høre den rammer bunden.

Jeg havde overvejet at "bestige" det 2.500 år gamle vulkan-krater Hverfell, men en kombination af dårligt vejr og dovenskab forhindrer det. Resten af dagen bruger jeg derfor på en god bog og på "Gamli Bærinn".

I Akureyri tjek ind på Hotel Edda - igen. Bruger dagen til at se mere på den lille men hyggelige by. Det går lidt i mærkelige museer. Ganske vist har de ikke noget Louvre eller British Museum, men i modsætning til danskerne, så er islændinge ikke ligeglade med deres kulturelle og historiske fortid, så derfor er der ofte småmuseer der fortæller om det.

I Akureyri så jeg Akureyri Folk Museum - en traditionel samling af ting fra det gamle Akureyri og egnen omkring Eyjafjörður.

Desuden var jeg inde og se Nonnis Hus - eller rettere præsten og forfatteren Jón Sveinssons barndomshjem. Han skrev for 100 år siden en række opbyggelige drengebøger om Nonni's ungdom på Island og rejser rundt i verden. Sådan lidt Akureyri's svar på Flemming-bøgerne tror jeg nok.