Lørdag den 14. februar

Væk fra kulde og snevejr i Danmark og til lidt varmere omgivelser på Sicilien. Først en lidt bøvlet rejsedag. Lufthansa fra Billund til Frankfurt. ITA Airways (tidligere kendt som Alitalia) videre til Rom og samme selskab til Catania. Så ind i en taxa til Hotel Liberty i centrum. Her er jeg omkring midnat, og så kan jeg tørne ind på værelse 201.

Søndag den 15. februar

Så skal man i gang. Efter fint morgenbord er det ud i Catania. Først til nærliggende Chiesa di San Nicolo d’Arena. En kæmpestor kirke fra 1687. Lige ved siden af ligger Benediktinerklosteret Monastero dei Benedettini. Det er også kæmpestort. Det var et af Europas største klostre i sin tid. Fra det 16. århundrede, og genopbygget efter Etna-udbrud og jordkælv i samme århundrede. I dag huser det Catanias Universitet.

Så ned af gaden og ind mod centrum til Catanias Katedral. Dedikeret til Sankt Agata. Kirken er fra omkring 1078, så det er en gammel fyr. Her er der også en del turister. Det er der også i kirken Chiesa della Badia di Sant’Agata ved siden af. Fra det 17. århundrede. Man kan gå af stejle trapper til toppen med en fin udsigt over byen. Først da jeg er deroppe opdager jeg elevatoren.

Til slut lidt væk fra turisthoben og over til Teatro Massimo Bellini. Flot bygning på en dejlig plads med en god bistro. Det giver en lækker pølse med fritter til. Så er det ellers retur op af bakken til pause på hotellet. Det passer også med at det begynder at regne.

Den slutter ved 15-tiden. Ny gåtur ned ad nogle mindre hyggelige gader til stationen. Her holder de socialt udsatte til. Selv duerne ser sølle ud. Der er også vejarbejde, så ret uinteressant. Ved stationen vender jeg om, og tager turen op ad bakken igen, via mere hyggelige gader. Stadig gamle huse, stadig meget graffiti men faktisk ret fedt sted at gå rundt. Turisterne holder til ved Katedralen. Ligesom de udstødte har de deres favoritsted. Holder man sig fra det er der masser af hyggelige gader og piazza’er med lokalt folkeliv og masser af restauranter.

Om aftenen øver jeg mig så i de lokale spisetider. Den er 20 inden jeg indfinder mig på et lokalt Trattoria til et omfattende måltid.

Mandag den 16. Februar

Dagstur til Taormina i dag. Så først ned til Catania Centrale hvorfra toget kører. Flot togtur på 1 times tid med Middelhavet på den ene side og Etna på den anden. Selve Taormina by ligger højt på en kløft, så her kan toget ikke køre op. Så man skal med bus fra stationen til byen. Det skaber noget tummel for informationen er mangelfuld. En taxachauffør prøver at sælge ture for 20 € - standardtaksten. Den er der ingen turister der hopper på, og så kan taxachaufførerne holde og kukkelure. Til sidst dukker en bus op. Ikke der hvor kunderne står, men kunderne får sig hurtigt forflyttet. 2 € til toppen er mere humant.

Selve Taormina indeholder et stort flot græsk amfiteater, nogle gamle kirker og andre bygninger, nogle flotte pladser med udsigt over vandet – som havde været bedre, hvis vejret var det – og så den obligatoriske gågade med en hulens masse souvenirbutikker. Jeg prøver at søge lidt væk fra den, men da byen bare er aflang, kan det simpelthen ikke lade sig gøre.

Så jeg hænger ud indtil12.30, hvor det er tid til bus-kaos version 2. Her hopper alle turister på en lille rød bus, efter at chaufføren har bekræftet, at han da kører til stationen. Det viser sig dog at være busstationen, og så må vi alle over i en anden bus til den rigtige station. Jeg har været dum og ikke tjekket togkøreplanen. Så det koster lige en ventetid på 1 time. Endelig kommer toget. Endda et eksprestog, så det tager kun 40 minutter til Catania.

Her giver det en lille sen frokost inden det bliver et smut ind til en lokal Apple-forhandler. Min Iphone driller og taber strøm. Han vil godt kigge på den, så jeg vender tilbage efter 1 times tid, og han hævder at han nu har fikset den. Den har fået strøm, så nu må vi se.

Aften på hotellet. Pizza via Deliveroo – det lokale Wolt. En glimrende en af slagsen. Det skulle da også bare mangle i Italien.

Tirsdag den 17. februar

Først en bustur med turgruppe for at se Siciliens største sight vulkanen Etna. Turen udvikler sig dog anderledes end forventet, for undervejs på opstigningen bliver vi ramt af en snestorm, der delvist ødelægger dagen. Første stop er en grotte, som de mere modige kan gå ned i iført hard-hat og pandelampe. Dem hører jeg ikke til. Derefter videre af smalle og snefyldte veje, til et sted med fin udsigt over dalen og vulkanen. Men næh nej. Snestormen er så voldsom at man ikke kan se mere end 20 meter.

Goodbye udsigt. Så ned til landsby for at se på lava fra seneste seriøse udbrud i 1992. Her stoppede lavaen 2 meter før den nåede byens første hus. Endelig et besøg hos en lille virksomhed der laver lokale produkter. Og det ved man jo godt hvad går ud på. Selv om vi ikke fik set det vi skulle, var turen såmænd fin nok alligevel.

Tur 2 har fokus på de ældste dele af Catania. Først går jeg ned til det gamle romerske amfiteater i Catania. Det blev ødelagt ved et vulkanudbrud i 1693. Det er ret specielt fordi størstedelen ligger under huse og ikke kan ses fra oven. Udefra ligner der en traditionel ruin, men når man kommer ned i gangene, er det meget flot og spændende.

Herfra videre ned af Catanias ældste gade Via Crociferi. Gaden blev anlagt efter selvsamme vulkanudbrud og der er mange flotte pompøse bygninger. Bl.a. er der 4 kirker der nærmest ligger på rad og række. I en af dem er der en flot fotoudstilling. Lavasten fra Etna er mange steder brugt som byggemateriale. Herefter er det retur til Hotel Liberty, med en burger med på vejen.

Onsdag den 18. februar

Jeg har bedt Chat GPT om at lave nogle forslag til gåture i Catania lidt væk fra turistområderne. Det bliver 2 af dem i dag. Første tur er Catania’s havneområde. På vejen derned kommer jeg forbi et markedsområde med salg af fisk. Der er masser af sardiner og dertil en række skabninger, jeg ikke ved hvad er. Har man lyst kan man købe fisk, og så dem tilberedt på nogle af stedets restauranter. Så er det ellers ned på havnen. Troede jeg. Men den er hegnet ind der hvor jeg tror der er adgang. Så i stedet gennem et hyggeligt lokalt kvarter til hovedindgangen. Her er der også politi til at passe på hvem der kommer og går. Det her område har sit bøvl med afrikanske flygtninge. Jeg kommer dog nemt forbi, og kan så gå en fin tur på havnen hvor der er både – lystbåde og fiskerbåde. Hyggeligt sted, og man kan sidde og kigge lidt ud over Middelhavet.

Tur 2 går til kvarteret Borgo. Der er via en park, et par lokale indkøbsstrøg og så nogle beboelseskvarterer. Den ender ved stationen Borgo. Her kører pt. ingen tog, da man er ved at renovere byens Metro. Til gengæld er der opmagasineret nogle flotte gamle tog, der forhåbentligt ikke er i drift længere. Der står ikke noget om at der er offentlig adgang til opstaldningsområdet. På den anden side står der heller ikke noget om, at der ikke er. Så jeg går bare ind, i forventning om at blive smidt ud igen. Men det gør jeg ikke, så jeg kan luske rundt og se på gamle lokomotiver som bl.a. er produceret af Fiat. Så ellers retur igen til hotellet. Glimrende turforslag fra ChatGPT.

Pizza til aften fra et lokalt sted. Ingen grund til at bestille til levering, når det nærmeste er 100 meter væk. Også det et glimrende sted. Og så kan man se Kill Bill på Netflix bagefter.

Torsdag den 19. februar

Dagstur til Siracusa. En times tid med tog syd for Catania. Først besøg i San Giovannis katakomber. De er gemt under en kirke og stammer fra ca. år 300. Man kan kun se gravene – ingen skeletter. Gennemføres med irriterende guide og gul plastichjelm så man ikke slår hovedet.

Så videre til kirken Santuario di Santa Lucia al Sepolcro. Fra 1600-tallet og flot udefra. Der holder en rustvogn på forpladsen, så jeg føler ikke for at gå ind.

Videre til Tempio di Apollo. Ruiner af et dorisk tempel fra 600 f.kr.  Herefter rundt på øen Ortogia, hvor en stor del af Siracusa ligger. Frisk brise og flot udsigt over Middelhavets turkisblå vand. Meget turistagtigt, men vi er udenfor sæsonen, så mange steder er lukket eller man er i gang med renoveringer. Til slut gennem Via della Giudecca. Oprindeligt byens jødiske kvarter. Nu fyldt op af souvenirbutikker og cafeer.  Der er et par steder mere man burde se i byen, men jeg er lidt slidt og tager derfor 14-toget retur til afslapning og pizza resten af dagen.

Fredag den 20. februar

Formiddagsturen er en kultur- og dannelsestur. Først til Palazzo Biscari et barokpalæ fra 1693 opført lige efter det store jordskælv, der ødelagde Catania. Det indeholder en flot festsal og flere fine værelser. Takker nej til en guidet tur. Så slipper man for det, og sparer 3 €.

Herfra til Chiesa di San Giuliano. Barokkirke fra ca. 1750. Man kan komme op på toppen og se en fin udsigt over byen, og også se Etna, hvis det ikke var fordi der stod en kran i vejen. Derfra endnu en kirke Chiesa di San Benedetto. Også en barokkirke fra 1700-tallet. Her er højdepunktet kirkens flotte freskoer. Jeg bøvler med at tage billeder af dem. Der kommer striber på tværs. Men ChatGPT kommer mig til hjælp. Det er på grund af LED-belysning som blinker. Det kan mine øjne ikke se, men mit kamera kan. Så lukkerhastighed må tilpasses til 1/50, og så må man håbe man kan holde kameraet stille imens.

Så op til Monestero dei Benedditini di San Nicolò l’Arena. Jeg har været forbi før, men er blevet anbefalet en guidet tur. Så det gør jeg.  Spændende historie om hvordan det første kloster gik til under et lavaangreb, og så blev genopbygget oven på lava’en efterfølgende. Så i kælderen – som sådan slet slet ikke er en kælder, men det gamle klosters grundplan – kan man se resterne af det første kloster. Den del huser så også et af de flottest placerede biblioteker, jeg har set. Man får også forklaret om Benediktinermunkenes liv og levned. Normalt forbinder man munkelivet som meget spartansk, men dem her var nogle velhavende typer, der levede i sus og dus. De åd og drak det meste af dagen. Klosteret var kæmpestort, og er nu overtaget af Universitetets humanistiske afdeling.

Slut på dagens dannelsestur. Efter en vejrmæssig dejlig formiddag er det begyndt regne. Jeg er troppet op i en sweatshirt, mens de lokale åbenbart først smider dynejakken, når vi når over 20 grader.

Tur 2 er mindre kulturel. En gåtur i lokale beboelsesområder til det lokale Stadio Communale. Her holder Catania FC’s Serie C hold til. Stadion er omkranset af en 4 meter høj betonmur, så jeg har mere eller mindre opgivet at komme ind. Til sidst åbner der sig dog en mulighed ved hovedindgangen, hvor en “vagt” er ¾ ligeglad med at jeg lige smutter ind på stadion og kigger mig lidt rundt. Vist ikke hver dag der kommer turister.

Så hjem til hotellet med bobslæde og skøjteløb på TV. Slut på flotte Catania. I morgen går det videre.

Lørdag den 21. februar

Slut på Hotel Liberty i Catania. Dejligt hotel i dejlig by. Taxa til stationen og 9.32 er det med et Regionale til Palermo. Det tager 3 timer. Fin tur med udsigt over bjerge og bakker, oliven-, appelsin- og citrontræer.  12.30 er det så op til Palermo Quattro Canti. Værelset er ikke klar, så det giver lige en frokost på den anden side af vejen og en tur rundt i kvarteret.

Kl. 14 kan jeg tjekke ind. Kedeligt værelse. En seng og et tv. Men godt nok til en lille lur inden det er ud i Palermo. Første stop er et anti-mafia museum. Masser af grumme billeder. Så videre ned ad hovedgaden Via Vittorio Emanuele. Rigeligt med turister, så jeg søger op i det mere autentiske kvarter Monte di Pieta. Smalle gader og rig mulighed for at tage billeder at vasketøj, der hænger til tørre fra balkoner. Også et smut ind i Chiesa di Sant’Agostino og forbi Marcato del Capo, som dog er ved at lukke ned. Aftensmad med en udmærket steak med fritter, inden jeg kan smide mig på sengen på værelse 131 og se Cagliari – Lazio.

Søndag den 22. februar

Har skiftet værelse midt om natten. Noget udsugning gjorde det umuligt at sove på 131 på grund af larmen, så er flyttet til 311. Stadig et skodværelse, men dog støjfrit.

Så er lidt træt da jeg står op, men kan ikke sove mere. Op til udmærket morgenmad på tagterrassen med udsigt. Så ellers ud og kigge mig omkring. Først 2 ture i lokale kvarterer.  Vucciria og Kalsa. Ikke store seværdigheder. Der er flere kirker og oratorier som er små bederum, der fungerer som kirker. Fede gader, gyder og piazza’er hvor både folk og vasketøj hænger ud. Ender nede ved Middelhavet. Ud på formiddagen er der kommet flere mennesker ud for at promenere. Typisk sydeuropæisk fænomen om søndagen. Jeg vender til gengæld retur til 311 til en velfortjent eftermiddagslur.

Tur 2 lidt senere går først over til kirken Santa Catarina d’Alessandria. Under renovering udvendig, men indenfor er den ganske spektakulær med en udsmykning der vil noget. Og så har den et velbesøgt bageri i det ene hjørne. Herfra rundt i hood’et Ballaro. Flere kirker. Dem går man ikke ned på her i byen. Også et stort marked som er ved at lukke ned. Der sidder dog stadig nogle storfamilier ved nogle af de udendørs restauranter og råber sammen. Almindeligt samtaleniveau findes ikke på Sicilien. Alle sicilianske mænd taler lidt som Luca Brasi i Godfather. Området er i øvrigt afrikansk præget. Sikkert mange flygtninge.

Så er batterierne også flade nu, så fodbold på værelset og en udmærket turistmenu om aftenen på restauranten overfor hotellet.

Mandag den 23. februar

Morgentur til Palermos Katedral med en tur ned i krypten for at se på gravsteder og en tur i skattekammeret. Fint nok – men måske er jeg ved at gå lidt kold i kirker på den her tur.

Eftermiddagen er sat af til en tur til Corleone. Kendt fra Godfather, hvor en del af handlingen udspilles her og hovedpersonerne ved et uheld er opkaldt efter byen. Men det er lidt snyd, for filmens scener fra Corleone er slet ikke optaget i Corleone. Dertil var byen for stor og for moderne, da filmene blev lavet. Det tager en god time med bus derud. Så går jeg rundt en times tid og ser mig omkring og sidder på en bænk en time mere. Der sker ikke meget i byen, formentlig fordi jeg er der i siestaen. Alt er lukket. Lidt spøgelsesagtigt, men egentlig også lidt sjovt. Det eneste der er åbent, er en automatkafe hvor jeg kan købe en kop kaffe, en Orio og en pose chips. Automatkafeer har desværre mange steder overtaget de levende. Ved 4-tiden kører dagens sidste bus retur til Palermo. Så den må man hellere være klar til. Flot køretur igennem grønne bakker.

Burger hos naboen til aftensmad og Netflix på skærmen om aftenen.

Tirsdag den 24. februar

Formiddagstur med tog til Bagheria. Det er en hyggelig forstad til Palermo, hvor der ligger nogle “Villa’er” der er værd at kigge på. En Villa er vel nærmest at betragte som et lille slot. Jeg kigger ind til Villa Palagonia. Spøjst sted. Flot gammel bygning og med et murværk fyldt med uhyggelige monstre på toppen. Skægt at gå rundt i det store gamle hus som eneste besøgende.

Ved siden af ligger Villa Valguarnara. Desværre ingen adgang. Spillede ellers hovedrollen i den fine TV-serie Sneleoparden på Netflix. I stedet er det retur til stationen og retur til Palermo.

Eftermiddagstur af Via Vittorio Emanuele. Den flotte plads Quattro Canti næsten foran hotellet er med. Hvert hjørne har en bygning med fontæner og statuer, og så er der næsten altid talentfulde musikere der står og synger og spiller. Der er både Opera og Pop.  

Så videre til Royal Palace og Palatine Chapel. Normalt kan man se gemakkerne i det royale palads, men de er lukket for renovering. Det imponerende Palatine Chapel er også under renovering, men man kan godt komme ind og se det.  Bygget i 1132 og en unik blanding af normannisk, arabisk og byzantinsk arkitektur, som reflekterer Siciliens multikulturelle historie (citat ChatGPT). Et absolut highlight i Palermo.

Så retur igen. Et smut ind i en kirke Santissimo Salvatore. Lidt tilfældigt valg, men vældig spektakulær og med en opbygning der mere ligner et teater. Sådan er Palermo lidt. Men finder hele tiden overraskelser. Det bliver også til et kig ind i en baggård, hvor der står en hulens høj palme midt i det hele.

Aftensmaden giver en pizza, og Champions League og Sopranos står for underholdningen.

Onsdag den 25. februar

Først op ad Via Maqueda til Operaen Teatro Massimo di Palermo. Maqueda er en af byens turistgader, og der synes pludseligt at være dukket mange flere turister op. Ellers består gaden af souvenirbutikker og restauranter. Hvis man vil ind og se Operaen kræver det en guidet tur, og det gider jeg ikke i dag.

Så jeg fortsætter gennem beboelseskvarterer til Zisa Palace. Nu er man væk fra turisterne. Det er lokale der handler i de mange små specialforretninger. Meget hyggeligere. Zisa Palace er i øvrigt et Normannisk/Arabisk palads fra det 12. århundrede. Som mange andre bygninger i Palermo indgår flere stilarter. Nu huser det et museum for Islamisk kunst og nogle småemsige kustoder.

Herfra retur til hotellet. Igen gennem sjove gader. Ingen forretninger på den strækning, men masser af beboelse og vasketøj.

Senere går det i lidt mere kirkehalløj i nærområdet.  Chiesa di San Cataldo. Lille og gammel – 12. århundrede. Lidt senere Chiesa di San Giuseppe. Stor og knap så gammel. Fra det 16. århundrede. Teknisk set lukket, men man må se den i halvmørke fra de bageste rækker. Må tjekke den ordentligt i morgen. Ellers rundt og lave lidt aftenfotografering i det lokale hood og fra hotellets tagterrasse.

Champions League på TV lidt senere. Det skrabede hotel skal roses for gode TV-kanaler.

Torsdag den 26. februar

Først en pæn lang gåtur ud til Catacombe dei Capuccini. Noget af det mest groteske jeg nogensinde har set. En underjordisk kirkegård med mumificerede skeletter der enten er hængt op på et søm eller ligger i åbne kister. Absolut bizart. Men sådan blev man åbenbart begravet fra det 15. og op til det 19. århundrede. Ingen billeder for ikke at forstyrre de døde. Men hvorfor så vise dem frem for turisterne? Måske for de 5 € i entre, og de døde brokker sig jo ikke.

Så retur til centrum. 2 nye fantastiske kirker. Først San Giuseppe, hvor jeg lige var inde og vende i går. Fra 16. århundrede, og atter med et sindssygt flot loftsmaleri. Malerne og stukkatørerne har været på arbejde dengang.

Så over til Piazza Bellini og Chiesa della Martorana. En gammel svend. Vi snakker 1143. Minder lidt om Palatine Chapel som jeg så forleden, men vist ikke helt så berømt. Ud igen i Palermos nu turisttravle gader. Masser af turgrupper og skoleklasser på udflugt. Pasta Carbonara på et lokalt favoritsted, inden den står på værelse 311.

Gider ikke rigtigt mere. En rundgang i kvarteret fyldt med restauranter og momentvist anmassende tjenere. På pladsen er der som sædvanligt velsyngende amatørsangere, der fremfører forskellige arier fra berømte operaer kun afbrudt af andre der prøver at lyde som Eros Ramazzotti.

Fredag den 27. februar

Hjemrejsedag. Tog til lufthavnen. Lufthansa flyver til München ved 12-tiden. Der skiftes der til Frankfurt og derfra videre til Billund. Nogle ret stramme skiftetider, så havde sat næsen op efter forsinkelser og dermed kompensation. Men desværre – det hele kører som smurt. Og det gælder også flybussen kl. 19 til Aarhus.

Faktabox

ChatGPT - om Siciliens historie:

Sicilien har i over 3.000 år været et knudepunkt mellem Europa, Afrika og Mellemøsten – og det kan mærkes i kulturen den dag i dag.

• Oldtiden: De første folk var sicaniere, sikelioter og elymere. Senere grundlagde grækerne store byer som Syrakus. Øen blev derefter centrum for magtkampen mellem Karthagoog Romerriget– romerne vandt, og Sicilien blev Romerrigets kornkammer.

• Middelalderen: Efter Romerrigets fald fulgte byzantinere og fra 800-tallet arabere. Den arabiske periode bragte avanceret landbrug, handel og byliv. I 1000-tallet overtog normannerne og skabte et usædvanligt tolerant rige med kristne, muslimer og jøder.

• Senere tid: Øen kom under skiftende europæiske magter (bl.a. spanske bourboner), før den i 1861 blev en del af det samlede Italien.

• Moderne Sicilien: Økonomiske udfordringer, udvandring og mafiaens indflydelse har præget øen, men også stærk lokal identitet, kultur og stolthed.