Fredag den 27. juni

Efter dagens dont på hjemmekontoret er det afgang med DSB kl. 15.49 til Aalborg. Herfra tager Nordjyske Jernbaner over og bringer mig til Frederikshavn. Så er det hen til en gammel kending Hotel Frederikshavn, et billigt og hyggeligt sted.

Lige smide bagagen og så ned til Fisk & Grill på havnen. Også et gensyn. En solid burger og en Cocio – så er man i gang. En havnerundfart til fods derefter. Der ligger nogle ordentlige skuder ved værftet. Retur til hotellet og afslapning på værelse 132. I morgen går det løs for alvor.

Lørdag den 28. juni

Op til udmærket morgenmad på det udmærkede hotel. Så ellers ud til en formiddagsgåtur i de centrale dele af Fresse. Ikke meget liv i byen, men ganske hyggeligt endda. Tordenskjolds statue står fint midt i byen. Harald Nielsens nåede jeg ikke ud til.

Kl. 11 hentes bagagen på hotellet, og så over til Stena Lines terminal. 12.15 sejler Stena Danica til Göteborg. Fed sejltur på 3 ½ time på hvad der vil nærmest må kaldes et sejlende værtshus. Mange svenske rejsende formår at “tage fra” selv her relativt tidligt på dagen. Vi andre nøjes med en gang kødboller og kartoffelmos i cafeteriet, og nyder ellers turen fra dækket. Især indsejlingen til Göteborg er fin. Ved afmønstring kan man se at mange har forsynet sig godt i shoppen. Der er medbragt sækkevogne til transporten. Sådan en kan godt rumme 20 kasser Pripps Blå.

15.45 i Göteborg. Sporvogn til Hotel Eggers. Det er et gammelt klassisk hotel lige ved siden af Centralstationen. Fat i nøgle til værelse 147. Lidt udpakning, og så ellers en gåtur rundt i det nærmeste kvarter. Gamle Ullevi, Nya Ullevi, Trädgårsföreningen, Östra Hamngaten og det frygtelige indkøbscenter Nordstan. Der er mange u’lændinge i Göteborg. Lidt overraskende er der mange Indere, Pakistaner og Bangladesher – tror jeg. Sverige går en stor fremtid som cricketnation i møde. Aftensmaden bliver en kyllingewrap fra 7-11. Ikke ret god. Sengen på værelse 147 er til gengæld fin. Det er de bordeux-farvede velour gardiner også.

Søndag den 29. juni

Storslået morgenmad i Hotel Eggers fine restaurant. Det kan så kompensere for det lille hummer de har tildelt mig. De hævder endda at det er en upgrade. Det er garanteret løgn.

Men mæt og veltilpas ud i byen. Med en af Göteborgs klassiske blå sporvogne ud til Järntorget. Her er der en glimrende lille gåtur i det hyggelige hood Haga med gamle huse. Derfra op ad en stejl bakke til Skansen Kronen. Et lille fæstningsværk med en krone på toppen, og en fin udsigt. Ned igen og over til Linné – endnu et hyggeligt hood. Herfra en lang gåtur retur til hotellet. Göteborg har ikke så mange sights, men er hyggelig og behagelig at gå rundt i – på trods af utallige vejarbejder.

Eftermiddagstur starter med en pizza. Så ellers op ad Avenyn, som det lokale turistbureau forsøger at sælge som Göteborgs svar på Champs Elysees. Nok lige til den friske side. At man også render ind i den obligatoriske Palæstinenser-demonstration, gør ikke nødvendigvis oplevelsen bedre. For enden finder man Götaplatsen med Poseidon-springvand og udsigt over gaden fra Kunstmuseets trappe. Så retur – via andre gader – og over Göteborgs fine kanaler og hen til Hotel Eggers.

Aftensmad på en snask på Centralstationen. Sen frokost gør at jeg må kaste klædet inden der er spist op. Lidt pinligt. Slut på første, sidste og eneste dag i Göteborg – og det rækker egentlig ganske fint.

Mandag den 30. juni

Stor transportetape i dag. Tidligt op og tidlig morgenmad for at kunne nå SJ’s snabbtog kl. 8.19 fra Centralstationen, lige overfor hotellet. Vældig komfortabelt tog. Jeg hopper af kl 10.45 da vi når stationen i Katrineholm.

Her er der et kvarters ventetid på Mälertoget til Sala. Et regionaltog. Ikke så lækkert som Snabbtoget, men ikke mange passagerer, så vældig mageligt. Toget ankommer rettidigt til Sala kl. 12.54.

Og det er ganske praktisk for allerede 13.00 kører SJ’s Intercitytog til Mora. Gammelt og stopfyldt tog, men alt for mange mennesker og i særlig grad børn. 15.45 ankommer det til Mora. Her er der så en kort gåtur fra stationen og ind til centrum, hvor jeg tjekker på værelse 113 på Mora Hotell og Spa. Fint stort værelse.

Så ellers ud og kigge på Mora. Først dog sen frokost / tidlig aftensmad på en kinesersnask. Herfra ned til søen Siljan. Den præsenterer sig fint i dagens flotte solskinsvejr. Her står en kæmpestor version af en Dalarhest og ellers bliver det til en lille gåtur langs søen. Dagen slutter oppe i Mora’s lille centrum. Der shoppes kiks og sodavand i ICA. De lokale hamstrer tilsyneladende kæmpestore slikposer. Mandagsslik måske?. Til sidst hen for at se Vasaløbets mållinje. De slutter her i Mora. Det er åbenbart en stor ting. Aftenrelax på værelse 113.

Tirsdag den 1. juli

Op til det obligatoriske og glimrende morgenmåltid sammen med alle de andre ældre gæster på Mora Hotell. Formiddagen går ellers i noget usædvanligt nemlig en visit i Zorn Museet. Anders Zorn var en lokal maler, født i 1860 som gjorde det i akvareller, oliemalerier og raderinger. Et fint lille museum, hvor man kan se nogle af hans værker – som faktisk ligner noget – og læse om hans liv og (skør)levned. Han døde som 60’årig da berømmelse og druk åbenbart steg ham til hovedet.

Kl. 13.46 er det så afgang på 1. etape med Inlandsbanan. Et gammelt – men komfortabelt tog – kører fra Mora til Östersund. Det tager 6 ½ time inkl.. et par stop undervejs. Første stop i Fågelsjø, hvor man skal “Fika” (kaffe og kage) og 2. stop i Åsarna, hvor man kan købe middag i Thomas Wassbergs skisportscenter. Der er masser af træer og søer undervejs, og man får også lige et blik af bagdelen på en Elg, som stikker af i skoven. Træer er en stor ting på disse kanter. Der fældes en del. De ligger i store stakke inden de bliver fragter med lange “timmer-tåg” for til sidst at blive lavet til IKEA-reoler. Og selv om 6 ½ time med tog gennem nåleskov måske er lidt rigeligt, så er det faktisk en ganske fed tur. Det bliver da også til en lur undervejs.

Ankomst Östersund 20.15. Kort gåtur til Sure Hotel. Tjek ind på værelse 109. Lille og mørkt rum. Man kan ikke engang læse en bog. Til gengæld var det ret dyrt. De må forvente en negativ anmeldelse.

Onsdag den 2. juli

Lidt gloomy fra morgenstunden, så efter morgenmad er det fat i regnjakken og så ud i Östersund. Her ved 9-tiden er byen rimeligt død. Ned til Storsjön – som er Sveriges 5. største – og så via en cykel/gangbro over til en bebyggelse på den anden side af søen kaldet Frösön. Ifølge guiden på toget i går omtales det dog aldrig ved det navn. Alle kalder bare området “Den anden side”. Så retur over broen og op til museet Jamtli, som åbner kl. 11. Det er den lokale udgave af Den Gamle By, blot med svenske landsteder i hovedrollen. Flotte gamle huse, som vi husker fra Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg. Her om sommeren er der lokale “skuespillere” i mange af husene, der iført datidens klædedragter fortæller om livet dengang. Ret sjovt. Får en længere snak med Postmesteren, der fortæller om byens mange hemmeligheder. Hænger ud nogle timer, inden jeg smutter ud. Pizza på vej retur til hotellet.

Ud på eftermiddagen tid til tur 2. Vejret har forbedret sig, så ingen jakke. I stedet bare ned til søen, og sidde og hygge sig der med en Cornetto fra den lokale isbod. Aftensmaden hentes med hjem fra ICA. Sandwich og en kakaomælk fra Pucko. Der står dog Cocio på flasken og på brugsanvisningen, så det er velkendt stof.

Torsdag den 3. juli

Op kl. 6 til hotellets glimrende morgenmad. Det er det mest positive man kan sige om hotellet i Östersund. Kl. 7.27 er det afgang med 2. etape på Inlandsbanan. Toget kører helt til Gällivare, men jeg hopper af efter godt 4 timer i Vilhelmina. Nu er jeg i Lapland. Superdejlig og behagelig transport igen – masser af træer, masser af søer.

I Vilhelmina har jeg booket mig ind i en lille lejlighed i et træhus i Vilhelmina Kyrkstad. Så går derop og får nøglen til lejlighed 11-1. Rigtigt hyggeligt, og meget autentisk svensk bondestueidyl. Så ellers ud og kigge lidt på den lille by. Først en god gang Carbonara på et godt spisested. Så vil jeg ned til Volgsjøn, som jeg tænker må være byens største seværdighed. Vejen derned er dog mere kompliceret end som så. Først igennem en smal vej igennem noget småindustri, så finder jeg en lille grussti forbi en fabrik, inden jeg når ned til søen. Der er ikke gjort så meget ud af det. Der er en glimrende grussti gennem flot beplantning inden man ender ved endnu en fabrik, og derfra er det retur til Vilhelmina downtown. Dem man møder undervejs hilser man pænt på. Så bliver det ellers til lidt relax i bondestuen.

Sen eftermiddagstur ud i den lille by. Der provianteres i ICA inden jeg vender retur for at nyde aftenen med god musik og Sopranos i min hyggelige bopæl. Egentlig er Vilhelmina Kyrkstad nok byens største / eneste seværdighed. Folk render i hvert fald rundt og tager billeder af min bopæl.

Fredag den 4. juli

Der er ingen morgenmad i Kirkestaden, så jeg starter dagen med en tur til den lokale bager til en bid brød og en kop kaffe. Ellers er det 3. etape af Inlandsbanan. Fra Vilhelmina til Jokkmokk. Afgang 11.15 og så med en times frokostpause allerede efter 5 minutter. Men så går det ellers videre nordpå. Stadig masser af træer og med en sø eller en elv i ny og næ. Det bliver flottere jo længere nordpå man kommer. I Lapland er der mere plads mellem træerne. Det giver en bedre udsigt fra plads 48. Der er også flere elve og søer. Vejret er fantastisk og den blå aftenhimmel over Lapland er utrolig flot. 

Der gøres også flere ophold ved flere særligt flotte steder. Ved Rallermuseet i Moskosel står der endda en langhåret troubadour og spiller svenske sange. Og så stopper vi selvfølgelig da vi passerer Polarcirklen lige før Jokkmokk. Her får vi endda et diplom. Drama er der også på turen. Et rensdyr løber ind på sporet foran toget, og fatter ikke at 2 x “tooot-tooot” betyder at det skal flytte sig. Så nu er der blevet til spegepølse.

Ankomst Jokkmokk 19.40. Kort gåtur til Hotel Akerlund. Tjek ind på praktiske værelse 1. Ligner et dejligt sted. Ud til en aftenpizza og en aftengåtur. Lyst som en eftermiddag i Aarhus. På den her tid af året går solen slet ikke ned i Jokkmokk.

Lørdag den 5. juli

Regnvejr fra morgenstunden. Så dagens gåtur trækkes lidt i halen. Ved 11-tiden er det stilnet lidt af, så man kan komme ud. Så kan man jo passende starte med et museum. Ájtte er et pænt stort museum om Samerne. Sådan nærmest et samisk nationalmuseum. Meget indholdsrigt og godt skruet sammen. Så selv om jeg ikke er museumshaj er det ok. Da jeg går ud derfra, er det klaret op, og så kan jeg gå ned i museets udendørs filial Ájtte Fjällträdgård. Det er faktisk sjovere. Flot have / park med gevækster fra den rå natur i Lapland. Og så er det vældig flot placeret ned til søen Talvatis. Den følger jeg så retur til Downtown Jokkmokk. Frokostindkøb i ICA til værelse 1.

Aftentur rundt i Jokkmokk. Lille by – 3000 indvånere. Lidt Klondyke-agtig med en del mænd med fuldskæg og skovmandsskjorte, der kører rundt i store gamle øser med hul i udstødningsrøret. Ellers ikke meget at se. Pizza på Restaurant Opera. Ligesom i går. Kaffe og havregrynskager i hotellets lounge.

Søndag den 6. juli

Tidligt op, tidligt morgenmad og tidlig busafgang til Luleå. Bussen kører kl. 8.00 en søndag morgen. Det kan ikke overraske at der ikke er mange med. Vi når vel op på 5 inden vi når Luleå. Undervejs er der de sædvanlige løvskove og søer. Så ser vi også et par rener, der heldigvis holder sig i skovkanten.

Ankomst Luleå 10.30. Alt for tidligt til check-ind med bagagen kan smides på Elite Stadshotellet. Så ellers hen og med en 9’er ud til Gammelstad Kirkeby. Kirkebyer havde man i gamle dage rundt omkring i Sverige til kirkegængere der rejste så langt at det krævede overnatning. Kirkebyen i Gammelstad – ca. 10 km udenfor Luleå – er den største af slagsen, og består af små nuttede røde træhuse. 420 stk. er der af dem, som nu primært anvendes til fritidshuse. Lige ved siden af er der et friluftsmuseum Hägnan, med gamle landbrugsboliger. Der er også nogle dyr. Grise og køer, og så en hest med vogn som stiller sig lige foran mig og afleverer en ordentlig klat midt på vejen. Nåh – jeg skulle ikke med alligevel. Så hellere 9’eren retur til Luleå, hvor der nu kan tjekkes ind på værelse 404, og der kan slappes lidt af.

Aftentur rundt i Luleå. Største by siden Göteborg. 44.000 indvånere i byen. Men meget stille og rolig. Sandwich fra COOP gør det ud for en slags aftenmad. Herefter kan man atter smide sig på sengen og slappe lidt af.

Mandag den 7. juli

Endnu et storslået morgenmåltid. Denne gang i hotellets flotte morgenmadssal med nogle vældige lysekroner. Stateligt hotel.

9.45 er der sejltur. Rundt i Luleå’s skærgård ude i Den Botniske Bugt. En kombineret turistbåd og praktisk transport for de lokale. Vel ca. ½ af hver ombord. Vi lægger ind ved 6 forskellige skærgårdsøer, og undervejs stiger folk af eller på. Det meste af tiden sidder jeg udendørs og kigger ud over vandet. Indimellem er det dog lige til den kolde side, men så kan man gå indenfor i skibets lille cafeteria.

Tilbage i Luleå 15.15. Så lidt shopping inden resten af dagen går i afslapning på hotellet.

Tirsdag den 8. juli

Endnu en transportetape. Så efter morgenmad og check ud fra dejlige Elite Stadshotellet, så er det ned til Luleå Rutebilstation og derfra tage en 20’er til Haparanda. Haparanda er grænseby til Finland, og er egentlig smeltet sammen med Tornio, som er den finske ditto. De har fælles rutebilstation, så det er nemt. Der er 1 ½ time til den finske bus kører til Kemi, men det man skal sætte uret 1 time frem er jeg nede på ½ - og det er jo fint.

35 minutter senere er jeg i Kemi på deres lokale rutebilstation. Jeg kan ikke lige finde vej til jernbanestationen, men heldigvis er der en venlig spritter der gerne vil vise vej, selv om ingen af os fatter hvad den anden siger. Der er dog ikke noget tog til Rovaniemi. Sporarbejde, og derfor togbus. Den kommer knap 1 time senere, og er 1 ½ time om af køre til Rovaniemi. Meget mageligt. Der er ikke så mange med.

Så i Rovaniemi kl. 18.00 lokal tid. Så gåtur til Scandic City, hvor det værste af alle scenarier venter. Der er nemlig lige ankommet en kæmpestor dansk turgruppe. Blot at opleve dette gedemarked bekræfter mig i at jeg aldrig skal rejse med turgrupper. Men efterhånden får de da snøvlet sig ind i elevatorerne, og jeg kan også køre op til værelse 528.

Kort aftentur ud i småkolde og blæsende Rovaniemi. Man fornemmer turistby. Nok mest om vinteren, men der er masser af restauranter, cafeer, souvenirbutikker og andet gejl – heraf en del med fokus på julemandens påståede tilstedeværelse i nærheden. Går en fin lille tur lang med floden Kemijoki, inden det bliver lidt sen aftensmad på en burgerbar, hvor de lukker og slukker da jeg har spist op. Burgeren var også elendig.

Onsdag den 9. juli

Som sædvanlig storslået morgenmad på Scandic. Køttbuller galore. Men der kan man jo ikke sidde hele dagen. Så da de 72 ! rejsende fra Riis Rejser er forduftet, så er det ud på Lordi Plads foran hotellet. Et minde om Finlands store musikalske triumf. Her er rejst et lille tårn til erindring, og byens sprittere holder til på en bænk.

Dagens første tur er fundet på et skilt nede ved floden. 8 km’s gåtur i Rovaniemi’s omegn. Over 3 broer undervejs. Flotte udsigter over floderne omkring Rovaniemi. Retur ved 2-tiden og lidt afslapning på hotellet.

Tur 2 til det flotte museum Arktikum. En flot bygning med et spændende museum om arktisk liv og natur. Især mange fede naturbilleder, som man godt selv ville kunne tage. Man kan også selv tegne Nordlys på en væg, og der er en lille sal hvor det flotte lys simuleres på loftet. Så har man set det, og behøver ikke tage herop om vinteren. Eneste ulempe er at cafeen allerede lukker kl. 16. Det er altså en svaghed heroppe. Mange ting åbner meget sent – til gengæld lukker de så tidligt. Lækker aftenpizza på restaurant i det lokale shoppingcenter. Og så afslapning på værelset.

Torsdag den 10. juli

Et sted som det her må en skovtur være på sin plads. Lige ovre på den anden side af floden ligger området Ounasvaara. Her kan man få alt den skov man vil. Den er meget velorganiseret. En særlig sti til fodgængere, men der er også særlige spor til mountain-bikere og til langrendsløbere. De første ser jeg ikke nogen af og langrendsløbere kniber det også med. Måske fordi temperaturen siger +20 grader, og sne ligesom ikke er om hjørnet. Men fodgængerstien er ganske fint benyttet. Dels af skovtursgæster som mig, men også af lokale der bruger trapper og den pænt stejle sti som et gratis fitness-center. Jeg går op en enkelt gang – og så ned igen. Andre tager trapperne flere gange. Masser af birketræer og store sten. Ikke rigtigt nogen udsigt. Så skal man klatre op i træerne, og det gør man ikke.

Tur 2 bliver en eftermiddagstur rundt i Rovaniemi for at tage mærkelige billeder. Det foregår på fodboldstadion – hvor RoPS – det lokale 2. divisionshold holder til. Det er muligvis dem der er ved at træne. Så hen til Rovaniemi’s flotte kirke med tilhørende krigskirkegård, og til sidst ned til stationen, hvor man er ved at rangere et tog på plads. Så ellers retur gennem byen, som er skamferet af en 4 sporet vej lige gennem centrum med et grimt indkøbscenter ovenpå. Helt ærligt – havde større forventninger til finske byplanlæggere.

Aften på værelset – som sædvanligt.

Fredag den 11. juli

Slut på Rovaniemi. Og det uden at se byens største seværdighed – Julemandens landsby. Og det er helt bevidst. 9.22-tog sydpå til Oulu. Ankomst 11.45. Meget magelig togrejse. Hen til Scandic Station. Værelse 440 er klar, så det tager jeg i brug.

Efter kort pause ud og kigge. Ned til Kaupatoori, et hyggeligt torv midt i byen. Her er der en torvehal med alt godt til bordet, og ude på selve torvepladsen er der en hoben boder med is, kebab, gamle klude og souvenirs. Man kan købe fodboldtrøjer. Neymar, Messi m.m – men ingen Teemu Pukki. Jeg trækker min frokost i en pizza-automat, men mine manglende finskkundskaber gør at jeg ikke får den varmet op. Så er den ikke så spændende, og man kan ikke proppe den i automaten igen.

Så vil jeg hen at se et lokalt fotomuseum Photo North. Men en seddel på døren forkynder – på finsk – at de holder lukket hele juli, hvor der er turister i byen. Helt ærligt. Det er da håbløst. Men det giver anledning til en “anmeldelse” i Google og en vred mail til Direktøren. Det er de sikkert skideligeglade med.

Aftensmad i hotellets hyggelige restaurant. En gang “dagens”. Pastasalat med kylling. Lækkert, og rart med noget andet end pizza og burgere.

Lørdag den 12. juli

Noget af et tabernakel til dagens morgenmad. Rigeligt med mennesker til antallet af pladser, men til sidst kan man da finde et sted og få noget i skrutten. Så ud i det fantastiske vejr i Oulu og kigge lidt. Første tur ud til en lille ø i Oulu’s “delta”. Pikisaari hedder den. Hyggeligt sted. Gamle huse, god gåtur rundt i kanten og et fint lille museum hvor der engang boede en sømand.

Tur 2 ud i parken Hupisaarten. Også dejligt. Hjulpet på vej af det gode vejr. Masser af aktivitet i Oulu i dag. Der er gang i en børnekoncert ude i parken. På afstand kan man høre musik fra en pop-festival og nede ved Kauppatori er der gang i en masse street-basket.

Aftensmad som i går. Pasta med kylling i restauranten på hotellet. Dagens ret er åbenbart det samme hver dag. Så er det også lettere at huske.

Søndag den 13. juli

Sceneskifte igen igen. Dem har der være nogle stykker af. 9.16 fra Oulu og så er det med ganske komfortabelt finsk IC-tog til Helsinki. Det tager 6 ½ time. Fra Helsinki Central er det med sporvogn nr. 9, ud til min bolig her. Det er en lille lejlighed med eget køkken og sofaarrangement i Unity Helsinki. 5 dage her, så det er rart nok.

Så ellers lidt ud. Varmt og smålummert. Op til K-market for at shoppe. Man kan lige så godt købe noget aftensmad her, og så gøre brug af mikrobølgeovnen. Så det bliver til en gang kartoffelmos og kødboller. Af en eller anden grund synes jeg altid at udenlandske supermarkeder er meget bedre end danske. Ellers går aftenen i tøjvask. En af fiduserne ved at bo her, er at der er vaskemaskiner i kælderen. Så er der også styr på det.

Mandag den 14. juli

UNITY er ikke et egentligt hotel, men derimod nogle små møblerede udlejningslejligheder. Det gør også at morgenmaden er lidt sparsom, men det går endda med noget brød, noget pålæg, juice og kaffe.

I hvert fald er det ok til en seriøs formiddagstur. Først med 8’eren ud til det gamle Olympiske Stadion. Stadion kan man ikke komme ind på, men man kan komme op i stadiontårnet, hvorfra der er en fin udsigt over Helsinki. Derfra videre til fods til Sibelius-monumentet. En mærkværdig konstruktion. Videre til den vildt flotte kirke Temppeliaukion, som er bygget ind i en klippe. 

Herfra til Alvar Aalto’s Finlandia-hus inden det går over til Oodi – Helsinkis nye, kæmpestore og vildt flotte bibliotek. Her kan man låne bøger, men også masser af andet. Der er masser af mennesker der sidder rundt omkring og læser, laver gruppearbejde eller hvad ved jeg. Sådan ca. Dokk1 x 3. Der er også et stort trykkeri, hvor man kan låne maskiner og så er der musikstudier hvor man kan øve og låne instrumenter. Så de gør virkelig noget ud af at anspore ungdommen til kreative aktiviteter. Så kan man undre sig over at der kun er komme Lordi ud af det.

Til sidst videre til Jernbanestationen og en 9’er retur med en sandwich i lommen.

Tur 2 bliver også med 9’eren. Ind til Kauppatori. Her er der boder og turister. Og så kommer det “verdenskendte” youtube-fænomen Ishowwspeed pludselig forbi, fulgt af 1000-vis af ungdommer. Ja jeg ved ikke hvem han er, men jeg er vel heller ikke målgruppen. Så i stedet for at løbe efter ham, går jeg ned af Esplanaden – det lokale svar på Champs Elysees – og derfra videre af gaden Boulevardi, med cafeer og fine bygninger. 

Og når jeg nu er gået hele vejen ned af den, så kan jeg lige så godt gå hele vejen hjem. Der shoppes aftensmad i mit K-market, inden jeg indtager lejlighed 505 til aftenafslapning, og udsigt over det nye og moderne hood Jätkäsaari. Her er der nu boliger, hoteller og masser af spisesteder, hvor den gamle containerterminal lå indtil 2008.

Tirsdag den 15. juli

Dagens første tur går til Helsinkis største seværdighed, nemlig befæstningsøen Suomenlinna. Så først en 9er ind til Kauppatori, og så med den pænt store færge over til Suomenlinna, der hvert 20. minut sender en ordentlig hoben turister derover. Ved afstigning kan jeg se at næsten alle går til venstre. Så går jeg til højre. Så jeg ender ude på en afsides del af øen, hvor folk tager ud for at solbade. Ikke min stil – vender om – og følger pøbelen.

Så ellers rundt på øen og kigge på befæstningsværker og huse, der indeholder rigtige mennesker som faktisk bor herovre. Der er flere museer undervejs – og også en u-båd -, men det føler jeg ikke lige for i dag. Så går vare rundt nogle timer, inden jeg drysser retur til molen og tager færgen tilbage. Så ellers retur til pause på UNITY.

Seriøs pause og så afsted igen. Den her gang til fods. Over til mit “nabohood” Ullanlinna. Det er vist den rige del af Helsinki. Først en flot og poleret bypark Eiranpuisto, så ned af Lonely Planet anbefalede gade Huvilakatu. Hvorfor den er anbefalet, må stå hen i det uvisse. Så er man nede ved bugten og en af mange marinaer i byen. Små både og store yachter sejler rundt derude. Dejlig gåtur. Føles næsten som at gå lange Sydney Bay. Og finsk trafikkultur fornægter sig ikke. Man holder altid tilbage når nogen skal over en fodgængerovergang. Det gælder også hvis det er en flok gæs. Imponerende nok at gæssene har fuldstændig styr på hvor de skal krydse vejen. Gåturen ender ved Silja-lines færgeterminal og en statue rejst af “det finske folk” som hyldest til det venskabelige bånd med Sovjetunionen op til 80’erne. Ak ja.

Nu er jeg henne ved 2eren, så hopper ombord her og skifter til en 9er der kører ud i mit hood. Aftensmåltid på en lokal kinesisk restaurant. Ganske middelmådigt, men jeg nænner ikke at sige det til den i øvrigt venlige vært – så undskylder mig med at jeg ikke var sulten, da jeg sender resterne retur.

Onsdag den 16. juli

Endnu engang på tur med Helsinkis glimrende sporvogne. Først en 8er ud til Vallila. Det er et gammelt hood med træhuse. Dem er der ellers ikke så mange tilbage af i Helsinki. Herfra med en 10er ind til centrum. Først en visit i et lidt besynderlige kapel. Kamppi hedder det, og er en flot træbygning lige ved siden af et indkøbscenter. Det specielle er, at der inde i bygningen er fuldstændig stilhed. Publikum skal være helt stille. Noget der falder enkelt for Finner, men ikke for alle turister. Så sidder man der og er helt stille og kigger på bygningen, indtil man ikke gider det mere og går ud igen i larmen. Sælsomt.

Videre gennem den nu lidt tumultagtige by til Senatspladsen. Først et lille kig ind i Nationalbiblioteket. Den diametralt modsatte oplevelse af Oodi fra forleden. Ved indgangen sidder en mand i et bur og peger på de skabe hvor man skal smide sin rygsæk. Så føler man virkelig velkommen – not – jeg skrider med der samme igen. Ude på Senatspladsen er Helsinki’s i øvrigt flotte Katedral pakket ind i et stillads. Det ødelægger ligesom helhedsindtrykket. Og foran senatet har en stor turistbus parkeret sig, så man heller ikke rigtigt kan se det. Således ladet med negativitet tager jeg en 9er hjem til hotellet – og stilheden på værelse 505.

Sen tur rundt i det lokale hood. Der er en gammel containerhavn der nu er omdannet til boliger med mere. Lidt som Aarhus Ø. Går rundt og kigger på må og få. Det dejlige vejr har fået folk ned til vandet, og de mest friske ud i det. Nede for enden er den store færgeterminal til færgerne til Tallinn. Det er en stor destination. Ved siden af er der et stort varehus med elektronik og køkkenudstyr. Åbenbart der man slæber med til Estland. Så er det sikkert sprut den anden vej. Kødboller og mos hentes med hjem til mikroovnen fra K-market.

Torsdag den 17. juli

Lidt traditionelt starter jeg med 9’eren. Ind til Kauppatori, og så går det til fods herfra. Gåtur rundt på den lille halvø Katajanokke. Anbefalet af Lonely Planet. Ikke mange turister. Her kan man se nogle regeringskontorer, man kan gå langs bugten og nyde sølivet, der er en pæn bunke pæne huse, man kommer forbi den flotte Russisk Ortodokse Kirke og så er der nogle gamle pakhuse, der er gjort trendy. Et af dem bruges af en cafe og det gør jeg brug af. Da jeg snupper et stykke banankage til kaffen, siger den venlige ekspedient at jeg godt må tage et ekstra, da de da vist er skåret for små. Storartet service.

Vejret er dejligt som sædvanligt, så jeg beslutter at gå hele vejen hjem, i stedet for at tage sporvognen. Prøver at holde mig lidt væk fra turistruten. Det lykkes fint. Jeg kan godt lide at gå rundt i Helsinki. Meget harmonisk by. Alle husene går til 5 sal og jeg kan godt lide trafikkulturen, hvor man bare vader ud i fodgængerfeltet, så stopper al trafik.

Hjemme hen på eftermiddagen. Resten af dagen går i afslapning og The Open på TV. Pizza bestilles via Wolt. Det leveres af et rigtigt bud. Havde håbet på et af de små selvkørende robotkøretøjer, der drøner rundt i kvarteret. Til gengæld har de glemt salamien i min “skinke og salami pizza”. Det var nok alligevel for kompliceret. Eller også er det en robot, der har lavet den.

Fredag den 18. juli

Afgang fra den fede UNITY lejlighed. Efter sen tjek ud er det med en 7er hen til Viking Line’s afgangshal for at smide bagagen i en box. Så slipper man for at skulle hente den senere.

Herefter sidste tur rundt i Helsinki. Fint vejr som sædvanlig. Først den gamle markedshal ned ved havnen og derefter op i den nærliggende park Tähtitorninvuori. Derfra lidt shopping i stormagasinet Stockmann og til sidst op til botaniske have for at hænge lidt ud der. Væksthuset er ikke relevant. De vil have 12 € for at lukke mig ind. Så er det endelig tid til at vende tilbage til Viking Line og vente på færgeafgang.

Det er med Viking Cindarella og er kl. 18.10. En halvgammel skude, hvor jeg har booket et lille kammer helt nede i bunden. Fint nok, men ikke på UNITY niveau. Sejlads er en fed rejseform, så jeg hænger mest ud på dækket både gennem Helsinki’s skærgård og den flotte solnedgang ved 23-tiden. Spilleautomaterne må også prøves, hvorimod jeg dropper danseorkestret i natklubben. Tørner i stedet ind ved midnatstid, med en hyggelig motorrumlen i baggrunden.

Lørdag den 19. juli

Færgen lander kl. 10.00 lokal tid. Det er sådan set kl. 11 finsk tid, så man kan godt sove længe, og alligevel få turen gennem Stockholms skærgård med.

I Stockholm er der en kort gåtur til busrute 55, som kører mig hen til Hellsteens Glashus i Södermalm. Værelset er naturligvis ikke klar endnu, men bagagen kan smides og så kan man komme ud og kigge på Stockholms mest trendy hood. Så hen til Mariatorget og derfra ned til Monteliusvägen med udsigt over Ridderfjorden. Videre herfra ud til Zinkendamm og Hornstull. Sidstnævnte havde et ry som skummelt, men skulle nu være ok. Fra Horstull tager jeg så Tunnelbanen retur til Mariatorget i forventning om at jeg kan tjekke ind.

Det kan jeg dog ikke og den bliver næsten 15.30 inden jeg får den lidt tungnemme receptionist begribeligt at nu vil jeg egentlig gerne have mit værelse. Det er så heller ikke værd at vente på. Det er på størrelse med et kosteskab, men det var billigt i et fedt kvarter, men åbenbart også for billigt. En anden besynderlighed er at lokumstønden er sort. Men jeg får da lagt mig på sengen og får en god eftermiddagslur.

Om aftenen er det over til verdens fedeste fotomuseum Fotografiska. I modsætning til Oulu kan de finde ud af at holde åbent, når der er kunder. Faktisk lukker de først kl. 23. Der er en flot udstilling med billeder af musikkoryfæer taget af Anton Corbijn. Også andre udstillinger, hvor man kan se at man stadig har noget at lære. Jeg hænger ud et par timer, inden jeg vender retur vil kosteskab nr. 301. Det var dog billigt skal det siges.

Søndag den 20. juli

Op til udmærket morgenbuffet. Kompenserer lidt for det diminutive værelse – men også kun lidt. Så ellers ud og se Stockholms største seværdighed. Det smuttede sidst jeg var heroppe, men den her gang har jeg fået købt billet til Vasa-museet i forskud. Det er nu ikke nødvendigt. Det er med Tunnelbane og bus derud. Museet er meget enkelt. Kun en genstand nemlig det gamle Vasa-skib. Skibet sank på sin jomfrutur i 1628, blev hævet og renoveret fra midten af 1960’erne og udstillet i det flotte rum fra 1990. Ud over det imponerende skiber udstillet diverse genstande fundet ombord og så er der en velfortalt historie med gode film – mest om hævning og restaurering. Meget imponerende sted.

Videre tik et andet museum om sunkne skibe. Vrak hedder det. Meget teknisk. Her gør historien om Estonias forlis mest indtryk, fordi man kan huske den. Især en meget dyster samtale mellem skibskaptajner i nærheden gør indtryk. Først starter de med at lede med en vis undren og forvirring for til sidst at finde ud af, at den er hel gal. Herfra med bus og tunnelbane retur til hotellet.

Tur 2 bliver en gåtur ind til og rundt i Gamla Stan. Flotte gamle huse, gader og statuer. Også masser af turister, men de går alle sammen op og ned ad de samme 2 gader med souvenirbutikker. Så holder man sig fra dem, så er der såmænd fint nok. Vandrer rundt et par timer – herunder sidder på en bænk ved Sankt Göran og Dragen. Herefter retur igen.

Aftensmad på en pub ved Södra Station. Kartofler, koteletter og bearnaisesovs. Og så en Ramlösa. Tjeneren kigger forundret på mig, da jeg bestiller den.

Mandag den 21. juli

Efter morgenmad er det afsted til byens billigste sightseeingtur. En sejltur med linje 80 gennem Stockholms indre havn og ud til Ropsten koster bare en almindelig billet til SL (Stockholms Lokaltrafik), og så slipper man ovenikøbet for en tåbelig guide. Men skønt at stå ude i bagenden af båden og tage udsigten ind. Turen derud tager en times tid, og man kunne tage samme tur tilbage. Jeg vælger dog at tage tunnelbanen retur til Mariatorg. Det tager kun 15 minutter, men med en mindre spektakulær udsigt. Det betyder så også en ret tidlig hotelpause i dag.

Tur 2 går med Tunnelbanen til Universitetet. Ikke for at se det, men i stedet den nærliggende Botaniske Have – benævnt Bergianske Trädgården. Desværre har de valgt at holde væksthuset lukket om mandagen. De udendørs arealer og ikke mindst cafe’en er dog åbne, så helt spildt er turen ikke. Herfra retur med Tunnelbanan. Et kig rundt på de flotte stationer T-centralen og Kungsträdgården bliver det til. Tunnelbanestationerne er mange steder hugget ind i klipperne, og så har man gjort meget ud af at pynte dem, så de er meget imponerende. Fra sidstnævnte station går jeg så over til Skeppsholmen. En hyggelig lille halvø med fed udsigt til Gamla Stan.

Herfra så en 65’er bus – retur til T-centralen. Der provianteres i Hemköp. De har en buffet så man kan købe noget kartoffelmos og nogle köttbullar med hjem. Og så en imponerende slikafdeling, så man kan få fyldt sit lager af “Godt og Blandet” op. Aftenafslapning på hotellet, hvor jeg har fundet deres lounge, og derfor kan sidde her og læse i gode stole og med en kontrabas stående ved siden af. Hotellet er lidt kunstfimset. Men bedre end det lille værelse. Der er også gratis kaffe.

Tirsdag den 22. juli

Man går ikke ned på museer i Stockholm. Dagens udvalgte er Tekniska – byens tekniske museum. Det er ganske fint. Masser af ting børn – og andre – kan trykke på. Gamle telefoner, computere og computerspil man selv kan huske, og så selvfølgelig den sædvanlige afdeling om hvordan moderne teknologi vil kunne redde verden med fantastiske opfindelser. Det er trods alt Ericsson og SAAB der er sponsorer.

Herfra ind til en del af Stockholm der ikke er så turistet. Norrmalm hedder det. Gåtur rundt, og op til Vasaparken. Glimrende frokostpizza på et hyggeligt sted. Videre hen til Odenplan og forbi det pt. lukkede Stadsbibliotek. Så ned af Sveavägen. Der var her på hjørnet af Sveavägen og Tunnelgaten at Olof Palme blev myrdet i 1986. Der er en lille plade i fortovet. Så videre ned til T-centralen og Tunnelbanan hjem til en god lur.

Gider ikke så meget senere. Kort gåtur i Södermalm. Ser ud til at alle lokale sidder ved restauranterne og cafe’erne, som der er et utal af. Jeg henter en pastasalat i COOP til at tage med hjem. Alle supermarkeder har salatbuffet’er, som man kan tage med i den altid miljøvenlige emballage. Det udgør sammen med en Ramlösa dagens aftensmåltid.

Onsdag den 23. juli

Det store Open-air museum Skansen er et must-see i Stockholm. Så det må jeg også se. Og det er stort og flot. Der er en gammel by – lidt som i Den Gamle By. Men som supplement er der drysset en større mængde bondegårde rundt på området. De stammer fra forskelligge tider og fra forskellige steder i Sverige. Egentlig mere spændende. Og så er der en lille zoo med nordiske dyr – elge, bjørne, grise og køer bl.a. Det hele suppleret med lokale amatørskuespillere, der går rundt med kurve, tørklæder og blå kasketter som var de lige trådt ud af Emil fra Lønneberg. Lidt bemærkelsesværdigt er der rulletrapper fra indgangen og op til toppen. Jeg var ikke klar over, at det var en ting i det 18. århundrede.

Tur 2 bliver lang gåtur fra hotellet, gennem Södermalm og ud til den lille ø Långholmen. Hyggeligt sted med masser af sejlere langs kanalen rundt om øen. Så hænger ud der og sidder på en bænk et stykke tid, inden snuden vendes hjem. Aftensmad på pub’en på Sødra Station. Jeg bliver genkendt. Nok et tegn på at der ikke er så mange kunder som der er på kvarterets mange fortovsrestauranter. Maden er nok også lidt mere jordnær, men fin nok til mig.

Torsdag den 24. juli

Slut på fint ophold i Stockholm. Sidste gode morgenbord, mens kosteskab nr. 301 ikke vil blive savnet. SJ Snabbtåg kl. 10.23 til Malmö. Rimeligt uinteressant rejse. I Malmö kl. 15.10 – ca. 15. minutter forsinket. Så ind i et Öresundståg til København H. Herfra kort gåtur til Wake Up Bernstorffsgade. Nu skal man igen til at lære at kigge sig for, når man går over vejen. Check-ind på middelmådige værelse 1040. Hundedyrt – men det er al overnatning i København.

Kæmpestor Baguette fra 7-11 gør det for en kombineret frokost / aftensmåltid, inden jeg skal ud at se lidt på byen. Nu vil nogen måske hævde at København ikke hører hjemme på en tur til Finland og Sverige, men nu kom jeg forbi. Jeg har været her et utal af gange, men det er mange år siden jeg har holdt ferie i København. Første tur bliver i lokalområdet. Langebro – Christianshavn – Bådsmandsstræde – Knippelsbro – Christiansborg og man er tilbage ved hotellet.

Fredag den 25. juli

Først er det op på 10. sal på WakeUp. Der serveres morgenmaden. Den er ok, og udsigten er fantastisk.

Men så er det ellers på udflugt til Helsingør. Det tager en god ½ time med regionaltoget. I Helsingør skal man selvfølgelig se Kronborg. Fint gammelt slot. Man får hilst Holger Danske og render rundt i de meget mørke kassematter. Og det uden at snyde – som andre – ved at bruge mobiltelefonernes lygte. Det gjorde man altså ikke i Holgers tid.

Derfra videre til det meget imponerende Museum for Søfart. Dem der har bygget det – og der gælder både bygning og udstilling – kan deres kram. Man får en fin beskrivelse af søfartens udvikling helt fra de første danske træskibe, der blev brugt som slaveskibe, og så til de gigantiske containerskibe man ser i dag. Der er masser af flotte modelskibe undervejs. En smart måde at vise det på, når nu rigtige skibe næppe er en praktisk mulighed.

Herefter hjem på hotellet igen til en eftermiddagsslapper. Tur 2 bliver gåturen i Kongens København. Kongens Nytorv – Marmorkirken – Nyboder. Nyboder er flot. Større end jeg egentlig troede og fine gule huse. Jeg forstår egentlig ikke, at jeg er eneste turist i kvarteret. Der burde være mange flere. Turen slutter oppe ved Østerport. Jeg gider ikke gå retur, så der købes en sandwich med hjem og så hedder det S-toget til København H.

Lørdag den 26. juli

Jeg har lige valgt at prioritere steder i København jeg ikke har set før. Så formiddagsturen starter ved at gå op i Rundetårn for at opleve det og se den fine udsigt. Vel også ved tiden man får set det. Så videre til et lidt spøjst kunstmuseum. Davids Samling hedder det. Stiftet af nu afdøde Højeretssagfører C.L.David og etableret i det fine hus han selv beboede. Så det er simpelthen en stribe herskabslejligheder i Københavns pæneste del, der er lavet om til kunstmuseum. David døde i 1960, og siden har en fond drevet stedet. Mest Islamisk kunst, men også en del kvalificeret dansk – f.eks. Hammershøi er udstillet. Men det er nu ikke derfor jeg kommer. Jeg er der for at se en fotoudstilling Jette Bang lavede med billeder af nomader i Qatar i 1959. Hun døde kort tid efter. Det er spændende billeder af en helt anden tid og en helt anden kultur. Der er også en film som hun lavede. Udgivet af Statens Filmcentral og med legenden Tørk Haxthausen som producer. Gad vide hvor mange af den slags film man så, da man gik i skole?

Så er det videre gennem Kongens Have, forbi Rosenborg og over til boligområdet benævnt Kartoffelrækkerne på Østerbro. Oprindeligt bygget som billige boliger til arbejderklassen. Nu overtager af Østerbros rige svin, mens arbejderne er sendt til Ishøj og Brøndby. Herfra op til Østerport og S-tog retur.

Eftermiddagstur til endnu et fint museum. Thorvaldsens museum lige ved siden af Christiansborg. Meget imponerende, med en bunke skulpturer. Manden må have været sindssygt produktiv. Flot bygning også.

Aften på værelse 1040.

Søndag den 27. juli

Den her tur begynder at lakke mod enden. Først morgenmad og så toget til Roskilde. Fra stationen ned til fjorden og Vikingeskibsmuseet. Det består af 5 dele af vikingeskibe, man har fundet i Roskilde Fjord. De er udstillet i en lidt uheldig betonbygning med dårligt lys. Så er havnen bedre. Her har man lavet rekonstruktioner af bådene. Har man lyst kan man tage på en sejltur i en af dem. Det er så ikke lige mig, så retur til stationen og retur til København H og WakeUp.

Sen eftermiddagstur rundt i kvarteret. Gåtur rundt på Vesterbro. Turen derover bringer mig forbi IKEA, og det giver anledning til turens sidste kødboller. Så over Dybbølsbro og retur via Vesterbros tvivlsomme gader, der nu ikke er ret tvivlsomme længere.

Mandag den 28. juli

Sidste turistdag på denne lange men velplanlagte tur. En populær klassiker. Den lokale Zoo. Med 7A derud fra morgenstunden. Rigtig fin dag i København Zoo. Masser af dyr, fin gåtur, god aktivitet og gode fotomuligheder. Eneste ulempe er som sædvanlig de alt for mange børn.

Efter Zoo en fortsat gåtur i Frederiksberg Have lige ved siden af. Imponerende flot, og en park jeg slet ikke havde kendskab til. Turen slutter i en af de mange traktørsteder med rødternede duge. Petersens Familiehave. Der bestilles en kop kaffe, men serveres en hel kande. Det er fint nok. Så er det ellers 7A retur, og lidt eftermiddagsafslapning. Dette kommer til at være den sidste tur på den her tur.

Aftensmad i nærliggende IKEA. Herregårdsbøf med fritter og bearnaisesauce, af middelmådig kvalitet. 

Tirsdag den 29. juli 

En af de lettere hjemrejser. Først op på 10. med udsigten og morgenmaden. Så check ud – hvilket på WakeUp betyder at man dropper nøglekortet i en boks. Så over på Københavns H. 10.32 ICL til Aarhus på Orange billet. Ankomst Aarhus H 13.45