Torsdag den 4. december

Østen kalder igen. Så afgang kl. 11.15 fra Aarhus H til lufthavnen i Kastrup. Effektivt check ind hos China Air, som er valgt til turens rejsepartner. Turen til Bangkok går via Beijing. Lidt af en omvej, men det var 5000 kr. billigere på købstidspunktet sammenlignet med en direkte rejse til Bangkok. Der sendes en venlig hilsen til det kinesiske statsapparat, som må formodes at være medsponsor på denne tur.

10 timer til Beijings nye internationale lufthavn. Ganske magelig tur og fornuftig beværtning. Der kan vælges mellem “chicken and rice” og “beef and rice”. Lidt ligesom på den lokale kinesergrill.

Fredag den 5. december

Ankomst til Beijings lufthavn ved 10-tiden lokal tid. Knap 4 timer at slå ihjel i den lidt kliniske lufthavn. Kl. 14 flyver Air China så videre til Bangkok. Jeg sover det meste af vejen, men vågner heldigvis op til min “chicken and rice”. Ankomst til Bangkok kl. 18 lokal tid.

Sindssygt mange mennesker, så immigration tager en rum tid. Fat i bagagen, og finde en taxa der på ½ times tid drøner mig ind til Shanghai Mansion Hotel midt i Chinatown. Tjek ind på glimrende værelse 528, og så ud og kigge kort på hektiske Yaowerat Road. Et væld af gadekøkkener, der sælger de mærkeligste skabninger. Pludselig er jeg måske ikke helt så sulten. Tilbage til hotellet, fødderne op og tidligt i seng.

Lørdag den 6. december

Sovet dårligt. Jetlag. Så op kl. 7 og ned til morgenmaden. Storslået udvalg. Lune retter fra det lokale køkken, brød og pålæg, frugt, kager og hjemmelavede omeletter er noget af udvalget.

Så ellers ud i varme Bangkok. Dagens første tur bliver en rimelig lang gåtur. Gennem Chinatown og nogle markeder, der er ved at vågne til de 2 største seværdigheder i byen. Først Wat Pho. Et meget gammelt tempelkompleks med spektakulære bygninger. Så indeholder det også Den Liggende Buddha. 46 meter lang og guldbeklædt.

Herfra videre til den største seværdighed Grand Palace. Kongernes residens indtil begyndelsen af det 19. århundrede. Flot slot, som kun kan ses udefra, flere haver og templer og en hulens masse andre turister, så det hele foregår i en lang turistslange. Jeg er godt stegt ved turens afslutning, så det bliver turens første tuktuk-tur tilbage til hotellet. Kommer til at betale alt for meget. Skal virkelig have øvet mig i at prutte om prisen. Men vild og sjov tur gennem Bangkoks hysteriske trafik. Sikkert også pissefarligt. Man sidder ligesom udendørs og sikkerhedsseler er der ikke.

Pause og en lur på hotellet i dagens varmeste timer, inden det ud på eftermiddagen er tid til tur 2. Gåtur til kvarteret Talat Noi. Sjovt sted. Nogle enkelte små templer undervejs, men ellers en masse streetart, sjove gader og gyder, små forretninger og lokalt erhverv. Masser af værksteder der skiller motorer ad, og genbruger hvad der nu kan genbruges. Rundt et par timer her, inden jeg trisser tilbage til hotellet. Afslapning om aftenen kun med en enkelt lille tur for at få noget mad i en lille restaurant. Tror nok jeg bestilte skewers med oksekød, men det var muligvis ged. Under alle omstændigheder så stærkt krydret at man ikke kunne smage det.

Søndag den 7. december

Endnu engang sovet dårligt. Det jetlag bliver åbenbart værre med alderen. Men morgenmaden fejler heldigvis ikke noget, så efter det, er humøret steget betragteligt. Kort gåtur op til den blå metrolinje, fat i en polet til rejsen og så ud til Wat Arun. Det er et vildt flot buddhistisk tempel. Det er gammelt, men fik først sin endelige form i det 18. århundrede. Midt i står et tårn på 70 meter som altså er ret flot. Mange lokale er på søndagsudflugt iført deres fineste dress, med kvinder i satin-kjoler og nogle mænd i deres gamle hvide uniformer. Der skal tages selfies til fotoalbummet. Fra templet tager jeg båden over floden til Ratchawong. Her er der så en lille gåtur gennem Chinatown til hotellet.

Chinatown bliver også målet for tur 2. Nærmere bestemt Sempheng markedet. Det synes uendeligt stort med et enormt udvalg af små butikker og en kolossal menneskemængde. Her går man i sandhed som sild i en tønde. Markedet lukker allerede kl. 17, men så åbner det igen kl. 23, og holder åbent hele natten. Meget praktisk hvis du står og mangler et par nye sokker kl. 3 om natten. Det gør jeg så ikke.

Dyr (relativt) aftensmad på hotellet. Men lækkert. Ris, veltilberedt kylling og en lokal fadøl. Lidt en dovendag i dag, men jeg er altså lidt træt og så er det altså også ret varmt.

Mandag den 8. december

Hidtil bedste nattesøvn på turen. Så nu må det vel være på plads. Der er morgenmaden også. Der fyldes på i et omfang, så jeg stort set kan stå dagen igennem. Den begynder med en gåtur gennem Chinatown ned til Ratchawong ved floden Chao Phraya. Her sejler flodbåden fra. Man kan købe en dagsbillet til 150 Baht (30 kr.), eller en enkelttur til 40 Baht. Jeg vælger dagsbilletten og er derfor nødt til at rejse 4 deletaper, for at det kan betale sig. Første etape går til Phra Arthrit. Her er en hyggelig og rolig park. Usædvanligt med ro i en by som Bangkok. Der er også et marked, men de har lukket om mandagen.

Videre med båden til Bangkoks berømte Amulet-marked. Amuletter er en række forskellige emblemer og små figurer. Alt sammen buddhistisk og det skulle angivelig bringe held at gå rundt med de rigtige amuletter. Sjovt sted med masser af nørdede sælgere og købere der studerer amuletterne gennem en lille juvelerlup, inden der handles. I kvarteret giver det også en formiddagskaffe i et lille fotostudie, der dublerer som café.

Videre med flodbåden til et fuldstændigt vanvittigt indkøbscenter ICONSIAM. Der slår godt nok Viby Centret med adskillige længder. Centeret er kæmpestort med alle de klassiske butikker, men også med mere Thai-agtige boder i stueetagen. Det er lige ved man får lyst til at købe noget. På 7. etage er der en stor terrasse, med en flot udsigt over Bangkoks skyline.

Herfra er det retur til Ratchawong. Turen har været en succes. 4 delture, og der er sparet 10 Baht (2 kr.). Fra Ratchawong er det gennem det kinesiske kvarter Song Wat til hotellet. Hipt og ungt hood, med masser af muligheder for street-fotos.

Sen eftermiddagstur med Metro og Skytrain til OneSiam Skywalk. Sådan set bare en rund fodgængerbro, hvor man kommer for at se på aftentrafikken. Ret spøjst. Dejlig aftensmad i MBK-centret ved siden af. Ris, kylling og cashewnødder med ananasjuice. Kunne godt være en nr. 65 på den lokale i Aarhus.

Tirsdag den 9. december

Dagens tur er igen sammensat af en række større eller mindre seværdigheder fundet i min Lonely Planet guide, som så er plottet ind i Google Maps og nu udgør en hjemmelavet tur. Først med den blå metro hen til en lille park Lumpini Park. Her er der en lille sø, og også nogle varaner der vandrer rundt. Der er et skilt om at man ikke skal røre dem, for så bider de og det gør ondt.

Videre igennem rigmandskvarteret Lang Suan og hen til området Siam med en masse indkøbscentre. Ved et af dem har man lige ryddet et hjørne til en buddhistisk helligdom. Der er gang i et eller andet i dag. Masser af mennesker kommer og lægger særlige gule blomster på alteret. Blomsterne sælges helt tilfældigt fra boder lige udenfor. Man kan også hyre et kor iført traditionelle kostumer til at oplæse nogle bønner, mens man selv sidder med foldede hænder og påtaget mine og kigger på alteret.

Så gør det videre til et buddhistisk tempel Wat Pathum som er placeret midt mellem de 2 shoppingtempler CentralWorld og Siam Discovery. Her er der af en eller anden grund ikke et øje, bortset fra stedets parkeringsplads som anvendes til lokal scooterparkering.

Videre hen over en lille bro til et rigtigt sjovt lille hood. Chaloemla Gardens hedder det, og ligner nærmest et traditionelt Thailands hood som er blevet glemt da man byggede storcentre. Små boder, streetart og streetfood med lokale der hænger ud.

Så går det endelig over til Jim Thompsons hus. Jim var en entreprenant amerikaner, som efter 2. verdenskrig slog sig ned i Thailand for at fremme landets silkeproduktion. Hans hus er nu museum med en guidet rundvisning. Det er som den slags ting nu er, og man ved at turen er afsluttet, når man kommer til gift-shoppen. Fra Jims his går det så med Skytrain og Metro retur til hotellet.

Dagens tur 2 aflyses og erstattes af hotelafslapning og aftensmad i hotellets restaurant. Det er lidt dyrt (relativt – 120 kr. inkl. øl), men er et et glimrende måltid. Jeg er lidt træt så går op på værelse 528 og småblunder inden det bliver sengetid.

Onsdag den 10. december

Endnu en lang gåtur i Bangkok. Det er oplagt. Byen er pandekageflad og der er altid noget spændende rundt om næste hjørne. Første sight i dag er buddhist-templet Wat Mangkon Kamalawat i Chinatown. Som ofte den slags steder et vældigt leben af folk der kommer og går, beder en bøn foran alteret og afleverer nogle offergaver. Jeg er sikker på at Buddha værdsætter en flot frugtfad eller en 5 kg’s sæk med ris. Eller også er det mere munkene, der sætter pris på det.

Videre ad sjove gader med små forretninger og værksteder til Wat Saket. Endnu et Buddhisttempel. Det ligger på toppen af en bakke. Der er 318 trappetrin derop. Bakken er menneskeskabt. Ellers er der ikke bakker i Bangkok. Den nuværende udgave er fra ca. 1800 og på toppen er der en flot guldbelagt kuppel – også kaldet en Chedi.

Derfra går jeg over nogle kanaler til fortet Mahakan. Det er dog under renovering og man kan ikke komme ind. Parken omkring er dog flot. Så går det ellers videre langs en anden kanal. Fed gåtur hvor man får set bagsiden af mange af de gamle slidte huse, og på glimrende måde kan se hvordan folk bor. Gåturen går hen til Khaosan Road. Kendt som et backpacker-mekka. Men nu blot nogle værtshuse og en masse souvenirbutikker. Undervejs bliver man tilbudt et utal af måltider fra gadekøkkener, en masse fodmassage, en række tuktuk-ture og såmænd også en tatovering. Alt bliver høfligt afvist. 

Derfra forbi et gademarked inden jeg ender ned ved kajen ved Phra Arthit, hvor jeg også var forleden. Herfra flodbåd retur til Chinatown og mit hotel.

Aftentur omkring solnedgangstid ved 18-tiden. Ned til min favoritgade Son Wat. Voldsomt mange fede fotomuligheder. Lidt mere rundt i Chinatown. Skønt kvarter jeg har valgt at bosætte mig i. Aftensmad igen på hotellet med levende musik i baren.

Torsdag den 11. december

Første tur. Metro til Si Lom. Derefter gåtur ad travle boulevarder til King Power Mahanakhon. Det er et 316 meter højt kontortårn som åbnede i 2016. Oppe på toppen er der en observationsplatform med en fin udsigt. Sådan da. For det er ret diset i dag. Havde måske været snedigere med et besøg på en solskinsdag. Men på den anden side – de giver 50 % seniorrabat på billetten. Den ros skal de have.

Ned igen, og videre ad trafikerede gader og små gyder når man kan slippe afsted med det. Næste stop er et hindutempel Sri Maha Mariamman. Så af med skoene og på med mundbind, for at kigge ind i den besynderlige bygning med masser af pangfarver. Hinduer ofrer tilsyneladende også ligesom buddhister. Både gule plasticblomster og praktiske fornødenheder.

Så var det egentlig planen at fortsætte retur mod hotellet med et par andre sights på vejen. Men støvregnen er taget til, så jeg søger ind under et halvtag og bestiller en Grab (lokal Uber) hjem. Skide smart system i dårlig vejr. Så pause på hotellet i stedet for en våd gåtur.

Aftentur til Asiatique. Også med Grab, da der ikke er nyttig metroforbindelse. Det er et underholdnings- og shoppingområde indrettet i nogle gamle lagerhaller nede ved floden. Et vældigt leben omkring aftentide. Både turister og lokale. Der er flere både der sejler ud for at cruise på floden, og man kan prøve det store pariserhjul eller den gamle karrusel til børnene. Jeg snupper en burger og en cola, ser på solnedgangen over Chao Phraya og lader være med at købe noget,  inden jeg snupper en ny Grab retur.

Fredag den 12. december

Dagens tur går til området Sukhumvit. Først Metro til stormagasinet Terminal 21. Det kører – ikke overraskende – med et flytema. Så videre gennem Sukhumvits små gader, kaldet “Soi”s. En af dem - Soi Cowboy - er nok Bangkoks mest berygtede gade om aftenen. Her midt på dagen er den bare beskidt. 

Næste stop bliver den lille park Benchasiri. Ikke mange besøgende, men en del gartnertyper der primært ligger under træerne og sover. Så ind i stormagasinet Emporium ved siden af. Et af byens mest fancy. Ved indgangen står en ung fløs i uniform og gør honnør for mig. I stueetagen hvor de dyreste butikker er, spiller en herre iført butterfly henført på et piano. Jo længere man kommer op, desto mere ordinære bliver butikkerne, og på 7. sal er der en glimrende foodhall hvor jeg kan nappe en lækker kyllingefilet med fritter. Da jeg alligevel ikke har tænkt mig at købe noget, smutter jeg ud igen – til fuld honnør ved udgangen.

Så går det videre til fods langs hypertravle Sukhumvit Road med Skytrain hængende over gaden. Næste stop er den større park Benchakitti. Heller ikke her er der mange mennesker. Folk i Bangkok er mere til mad og shopping end til natur og parker. Det er også ved at være ret varmt og temmelig lummert, så jeg finder en metrostation og smutter retur til hotellet.

Aftenturen bliver kort. Lidt rundt i de mest hektiske gader i Chinatown nær hotellet. Aftensmad på KFC. Formentlig det dårligste måltid jeg nogensinde har fået. Lærer jeg det dog aldrig? Der kompenseres med en fadøl i hotellets bar, hvor en musikant optræder henført for et beskedent publikum.

Lørdag den 13. december

Morgentur ud til et af Bangkoks berømte flydende markeder. Khlong Lat Mayom Floating Market hedder det. Det fungerer kun i weekenden. Grab derud på 20 minutter. Går rundt en god times tid derude. Rigtigt hyggeligt. Fed stemning blandt både kunder og sælgere. Det virker som om det ikke er så vigtigt hvad der ryger over disken. Det er vigtigere at få snakket med dem i naboboden. I øvrigt er det ret landfast af et flydende marked at være. Kun nogle få både, der mest sælger bananer. Resten er almindelige boder i nogle overdækkede haller.

Pause derefter inden det bliver endnu en gåtur i Chinatown. Gensyn med Talat Noi og de mange værksteder. Der hænger en dunst af olie i området. Masser af steder hvor man sidder og reparerer og filer på motorstumper. Ligner noget genbrugshalløj. Turen slutter ude ved et lille museum Bangkokian. Man skal aflevere sit telefonnummer for at komme ind – til gengæld er det gratis. Museet er en bolig fra midten af 1900-tallet, der viser hvordan middelklassen i Bangkok boede dengang. På vejen retur kommer jeg så igennem nogle kvarterer der er alt andet end middelklasse. Det er ludfattigt. Her kan man se ind til folk der bor i hvad der ligner små garager. De indeholder et sindrigt rod af alverdens ragelse. Her midt på dagen hvor det er varmest ligger mange over sover derinde. Privatliv er der ikke meget af.

Jeg er også ret stegt da jeg kommer hjem, så det bliver også til en eftermiddagslur. Aftensmad hos en lokal lille restaurant. Sådan en mellemting mellem fastfood og rigtig restaurant. Kyllingen skiftes ud med and, så det bliver “duck and rice” i dag. Faktisk rigtig lækkert.

Søndag den 14. december

Jeg er blevet vældig forkølet. Skyldes givetvis en kombination af klamt tøj og hotellets aircondition i går. Så begrænsede aktiviteter i dag. Metro til Siam Museet. Et glimrende museum, hvor man med bliver guidet rundt i Thailands historie og kultur ved hjælp af en række udstillede genstande og en audioguide på engelsk. Og så er der gratis adgang for +60-årige.

Så over til blomstermarkedet Pak Khlong Talat. Farverigt sted. Flest gule Tagetes / Morgenfruer, som bruges til ofringer i templerne. På et apotek købes medicin. Altid lidt spændende hvad man får udleveret, men da de stikker mig en pose Strepsils føler jeg mig nu ret tryg.

Så hjem og resten af dagen går i en “do-nothing-day” med Netflix og boglæsning. Aftensmad på hotellet og aftenshopping i 7-Eleven.

Mandag den 15. december

Sidste dag i Bangkok i første omgang. Endnu en rimelig solid gåtur om formiddagen. Mange seværdigheder ligger i en afstand, så man kan gå derhen. Det er fedt. Så får man set byen, husene og menneskene undervejs. Det er egentlig tit sjovere end selve seværdigheden. Men målet for turen er templet Wat Suthat. Vild flot med en stor Buddha-figur. Også en del besøgende. Troende – ikke så mange turister. Og en flok orangeklædte munke sidder klar med råd og vejledning til de besøgende. Templet er fra 1807 og er også kendt for sine næsten tegneserieagtige vægmalerier og 156 gyldne Buddha-figurer i en søjlegang.

Næste tempel er Wat Ratchabophit Sathitmahasimaram Ratchaworawihan. Her er der desværre lukket. Noget politi udenfor siger man ikke må gå derind. Hvorfor ved jeg ikke. Men fint nok. Så slipper man for at skulle skrive navnet flere gange.

Så ellers retur gennem Chinatown. Shopping overalt. Mange forretningstyper samler sig omkring gadehjørner. På turen hjem kommer man f.eks. pludselig forbi 10-15 butikker der sælger store højttalere og raffinerede forstærkere. Ude bagved kan man se de sidder med loddekolber og fikser dem. 

Tur 2 går til Hua Lamphong. Bangkoks jernbanestation. Jernbaner er ikke noget stort i Thailand. Der holder 2 ældgamle lokaltog klar til afgang. Ikke mange passagerer. Området er i øvrigt usselt med mange hjemløse. Aftensmaden bliver som i forgårs. And og ris.

Tirsdag den 16. december

Slut på Thailand. Videre til Siem Reap i Cambodia. Så op kl. 6 og med den bestilte Grab ud til den “lille” lufthavn i Bangkok Don Mueang. Air Asia flyver kl. 10, så som sædvanlig kommer jeg i god tid. Det tager kun en time inden vi lander i Cambodia. De 2 lande er i lidt grænsekrig, men det påvirker heldigvis ikke turisterne. Taxa fra Siem Reaps nye flotte lufthavn og ind til byen. Det tager en time. Undervejs kan man godt se at det her land er fattigt.

Tjek ind på værelse 75 på det superlækre Lynnaya Urban River Resort. Det står i skærende kontrast til fattigdommen i landet. Nok desværre noget man må leve med på disse kanter. Lidt udpakning og afslapning på værelset, inden jeg smutter ud og kigger på byen. Når man kommer fra Bangkoks tummel, er det her rigtig rart. Stille og roligt. Vælger at besøge Angkor National Museum, som en slags opvarmning til de kommende dage. Masser af fin information om området, men også så meget at jeg vil få vanskeligt ved at referere det hele bagefter. Tuk-tuk retur til hotellet. 2 $ skal han have for det.

Aftensmad i hotellets restaurant. Jeg er eneste kunde. Personalet er så venligt at det grænser til det sleske, men maden er lækker. Tidlig sengetid. Skal tidligt op i morgen.

Onsdag den 17. december

Siem Reap er jo en meget fin og hyggelig by, men det er jo ikke på grund af byen man er her. Det er på grundt af Angkor Wat, som egentlig er 2 ting. Dels en samlebetegnelse for de mange gamle templer i området, men også et tempel i eget navn. Og det er sidstnævnte der får mig ud af fjerene kl. 4.30. Mr. Kim – min tuk-tuk driver holder klar kl. 5, for at køre mig ud til templet. Her er det nemlig kutyme at man skal opleve solopgangen over en lille sø med Angkor Wat i baggrunden. Publikum er linet op til forestillingen som var det en vigtig fodboldkamp, og lysets komme er da også fint, men så heller ikke mere.

Det kan man så ikke sige om selve templet Angkor Wat. Det er sindssygt flot. Her går jeg rundt de næste 3 timer og beundrer de imponerende bygninger og de flotte friser der omkranser dem. Templet blev bygget i det 11. århundrede og har fungeret både som buddhistisk og hinduistisk tempel. Rundt om selve templet er nogle lange overdækkede gange med en række relieffer. Nærmest en lang tegneserie hugget i sten. Angkor Wat var i sin tid centrum for Khmer Riget, men blev forladt i det 15. århundrede. Ingen ved vist egentlig hvorfor. Jeg forlader Angkor Wat ved 9-tiden. Finder Mr. Kim der har ventet og nu kører mig retur til hotellet, så jeg lige kan nå morgenmaden – lækker – der lukker kl. 10.

Senere på eftermiddagen endnu et tempel. Ta Prohm hedder det. Fra 1186 siges det. En helt anden oplevelse. Templet er kendt for at være groet næsten sammen med naturen, så store træer nærmest omfavner bygningerne. Det er mere forfaldet end Angkor Wat, men lige så spændende og imponerende. Dele af den oprindelige Tomb Raider blev indspillet her.

Herefter kører Mr. Kim mig hjem. Det er varmt og fugtigt, så det sætter begrænsninger for hvad jeg magter. En aftengåtur i byen og så et lækkert aftensmåltid i hotellets restaurant. Alene igen, indtil en tysk turgruppe dukker op. Så smutter jeg.

Torsdag den 18. december

Ud og kigge lidt på Siem Reap om formiddagen. Først til det lokale marked. En rodebutik som det plejer. Det er delt ind i 3 dele. En med mad, en med bling og en med souvenirs/kopivarer til turisterne. Sælgerne her er irriterende aggressive. Det samme gælder de tuk-tuk chauffører man møder undervejs. Jeg er derfor nødt til at spille rollen som både døv, blind og arrogant undervejs. Især det sidstnævnte mestrer jeg.

Så hen til området Street 08. Partytown om aftenen, men i dagtimerne sker der ikke meget. Man burde komme om aftenen, men den slags kvarterer finder jeg ret uspændende. Så ellers forbi et tempel Wat Preah, inden jeg smutter over den lille flod igennem Siem Reap til et større tempelkompleks Wat Bo. Det er fra det 17. århundrede og er rigtig flot. En stor gruppe munke er samlet i den store sal til en eller anden ceremoni, så der går jeg ikke ind. I stedet går jeg hjem til pause på hotellet.

Kl. 14 holder Mr. Kim klar med sin tuk-tuk for at køre mig til Kampong Phluk. Det tager 1 time at køre derud. Der er primært via vejen til Phnom Penh og trafikken er fuldstændig sindssyg. Der overhales udenom og indenom med biler, motorcykler, lastbiler og andre tuk-tuk’er. Giver man blot et trut i hornet er alt tilsyneladende tilladt. At sidde ubeskyttet i en tuk-tuk forekommer ikke specielt trygt. Men det går og vi ender ude ved Kampong Phluk. Her skifter man til en båd, der sejler en rundt på søen Tonlé Sap. Her er en by, der vel nærmest står på stylter ude i vandet. Bygget så den er beboelig ved forskellige vandstande. Beboerne lever af fiskeri og turister, men det ser meget fattigt og usselt ud. Det gør båden også. Den ville dumpe hos Søfartsstyrelsen. Den er gammel og gulvbrædderne ligger løse. Til gengæld er der så heller ikke nogen redningsveste ombord. Men skulle det gå galt er det ikke så slemt. Der er kun 2 ombord. Mig og kaptajnen, så tabet vil være til at overse. Da turen er overlevet, er det retur til centrum med Mr. Kims tuk-tuk. Lige så crazy som udturen. Men det går.

Resten af dagen til at ryste oplevelsen af sig på hotellet. Det bliver også her aftensmaden indtages. Jeg magter ikke andet.

Fredag den 19. december

Lad det bare være sagt. Temperaturer over 30 grader er ikke lige mine kop te. Så kun en tur i dag. Mr. Kim kører mig ud for at se på flere gamle sten. Angkor Thom hedder dagens stensamling, som faktisk var en hel by som var hovedstad i Khmer-riget i 11-tallet. Hovedtemplet hedder Bayon. Fyldt med stenansigter og relieffer. Man går – ja nogle gange næsten kravler – rundt på templet. Man skal være lidt forsigtig. Mest imponeret er jeg af de mange relieffer, som fortæller mangen en historie. Templet er i øvrigt under renovering. Et stillads som ville få problemer hos Arbejdstilsynet står rundt om en del af herligheden. Der er for øvrigt også en del aber der bruger templet som tilholdssted. Efter et par timer kører Mr. Kim mig retur. Tror Mr. Kim synes jeg er en lidt doven rad.

Aften på hotellet. Levende musik på roof-top baren lige udenfor værelse 75. “Nothings gonna change my love…”. Jeg prøver noget nyt. Aftensmad på en lokal snask. 4 $ for rice and chicken og en glimrende Angkor Wat øl. Men så er suppen og den grønne te også på husets regning.

Lørdag den 20. december

Me & Mr. Kim har afgang kl. 8. Med modvind i håret ud til Preah Khan templet. Fra 1191 og står bevidst i det forfald man fandt det i. Næsten labyrintisk at gå igennem med masser af relieffer og figurer. Ikke mange turister her tidligt på morgenen, så meget fredfyldt.

Next up er templet Neak Poen. Et lille tempel bygget ude på en lille ø i en sø på en ø i en sø. Man kan ikke kan komme til templet men må i stedet se det fra flere vinkler ved at at gå rundt om den lille sø. Også fra slutningen af det 11. århundrede. Her slutter dagens tempeltur. Hjemme på hotellet ved 11-tiden.

Så er det tid til at være praktisk. Tøjvask. Det er nu ganske nemt. Det indleveres hos en lokal “wash & dry”. De vasker og tørrer det, folder det pænt sammen og kommer det i en plasticforsegling. Så kan det hentes 2 timer senere. 3 $ - vupti.

Aftenrundering rundt i byen. Pizza i et storcenter. Ellers ikke så meget at skrive hjem om. Hyggelig by. Aften på værelse 75. Premier League bold på kanal 222.

Søndag den 21. december

Dagens tempel: Banteay Srei. Lang tur derud – og hjem. 1 time hver vej, men anbefalet af både Mr. Kim og min guidebog. Det er et lille tempel, men med en meget fin og meget detaljeret udsmykning. Hinduistisk tempel, opført 967 e.Kr. Masser af religiøse fortællinger er indgraveret på templet. Turen frem og tilbage er lige så spændende som tempelbesøgende. I dag forbi flere andre templer, et stort bryllup der nærmest spærrede en hel by af og så den enorme mængde af fattigdom man møder langs vejene. Små butikker eller stande der står og sælger stort set ingenting, og ikke umiddelbart har kunder. Folk der kører rundt på de mest mærkværdige køretøjer og børn der løber rundt i vejkanten. Og en masse mænd der bare ligger i en hængekøje. Cambodia har sit at slås med.

Aftenen går så i cirkus i Siem Reap. Cambodia har en cirkustradition, som især dyrkes i byen Battambang. Her holder truppen Phare også til, men de har forestillinger i Siem Reap. Sådan en er jeg inde og se sammen med en masse andre turister. En speciel forestilling med badutspring, musik og en historiefortælling. Der sidder såmænd også en maler på en platform og laver et billede undervejs. Vistnok en meget opbyggelig historie med udgangspunkt i Cambodias “Hvide guld” = ris, og dets betydning for landet. Buddha indgår også som tema på en eller anden måde. Ret sælsomt.

Mandag den 22. december

Slut med templer. Der er i hundredevis af dem spredt rundt omkring i junglen ved Siem Reap. Jeg har set en god håndfuld. Det må række. I stedet bliver det i dag til – rotter. På besøg hos APOPO som optræner Tanzanianske kæmperotter til at finde landminer og andre ubehageligheder i og under jorden. Den slags er der rigeligt af i Cambodia efter Vietnam-krigen, Pol Pot og en Vietnamesisk besættelse. Rotterne er trænet til at lugte sig frem til sprængstoffer, og selv om det er kæmperotter er de lette nok til at det ikke sige KABOOM, når de finder en. Vi får forklaret hvordan det virker, hvordan de trænes, ser en demonstration og får lov til at tage selfies med kæmperotter i favnen. Det sidste heldigvis frivilligt, så det bliver et nej tak herfra. Meget spændende tur.

Ellers er dagen sat af til afslapning på hotellet. Lidt adspredelse i en kaffetur til min foretrukne café og en gåtur langs floden til pizza + øl. På hotellet er der igen levende musik lige udenfor mit vindue. Faktisk lidt træls – ikke mindst fordi det er så talentløst.

Tirsdag den 23. december

Slut på Siem Reap. Tidligt op, morgenmad og så Grab til Great Ibis busterminal. 8.45 kører der bus til Phnom Penh. Behagelig tur. Der blundes det meste af rejsen. Skulle være fremme 14.45, men vi er ½ time forsinket. Sådan set ok, under indtryk af den hysteriske trafik. Tuk-tuk til Frangipani Royal Palace Hotel. Lidt gammeldags, men fint værelse 301.

Efter udpakning bliver det til en gåtur langs Tonle Sep floden. Stemningen her er anderledes end Siem Reap. Færre turister – mere lokalt. Returen går igennem et lokalt marked. Jeg er blevet bedre til at agere i den lokale trafik. Bare gå midt på vejen, så må de andre køre udenom. Aftensmad i hotellets Skybar på 8. sal med fed udsigt over aftenoplyste Phnom Penh.

Onsdag den 24. december

Phnom Penh er en varm by. Så det er en god ide at starte turistaktiviteterne tidligt. Så afgang kl. 8, og over til Det Kongelige Palads – tæt på hotellet. Selve paladset hvor kongen bor, er der ikke adgang til, men man kan se den flotte tronsal der bruges til ceremonier. Dog kun udefra – ikke adgang indvendigt. Til gengæld kan man gå ind i Sølvpavillonen, hvis man tager skoene af og lader være med at tage billeder. Da jeg prøver alligevel får jeg straks skæld ud af en vagt. Ud over det kan man se nogle imponerende friser hele vejen rundt om Sølvpavillonen. De fortæller historien om Reamkar som er cambodiansk udgave af et gammelt indisk sagn. Det var en god ide at komme tidligt, for da jeg er færdig efter et par timer, så vælter det ind med turgrupper. Da jeg går får man en gratis vand med sig. Fra Kongen siger de. Imponerende at han vidste at jeg kom.

Bagefter kan jeg lige smutte over for at se et tempel. Wat Botumvatey hedder det. Det er fra 1442 og der bor masser af munke omkring det. Dels ser man mange gå rundt i deres orange gevandter, og dels kan man se det på tørresnorene udenfor husene. Herfra retur til hotellet til en tiltrængt pause.

Midt på dagen bliver det så til en kort gåtur i det allernærmeste hood. Først F3 – et socialt ungdomsprojekt. Her er der noget kunst, en cafe og lidt andre ting hvor udsatte unge kan mødes. Herfra til endnu et tempel Wat Ounalum. Desværre lukket for adgang her midt på dagen.

Kl. 17 bliver det så dagens 3. tur. Nu med rimelige temperaturer. Jeg går igennem den fuldstændige sindssyge trafik til templet Wat Phong Daum Penh. Teoretisk er der fortov, men det er fyldt op af parkerede biler og scootere. Så man er nødt til at gå på vejen. Så jeg får brug for mine gamle Hanoi-skills omkring færdsel den slags steder. Det lærte jeg i Vietnam. Man skal gå på vejen og især krydse den med stor selvtillid. Hvis bare man viser hvad man gør og ikke tøver, så skal resten af trafikken nok køre udenom. Det går, og jeg når over til templet i hel tilstand. Det er en gammel fætter fra 1372 og placeret på en bakke midt i en rundkørsel. Retur på promenaden langs Tonle Sep. Juleaftenspizza i Skybaren. 2 fadøl. Det er jo kun jul en gang om året.

Torsdag den 25. december

Et måske ret mærkværdigt sted at tilbringe en juledag, men dagens tur er ret voldsom. Først til Pol Pot regimets torturkammer Tuol Sleng. Her indrettede Cambodias fuldstændigt vanvittige regime under Pol Pots ledelse – alias Broder nr. 1 – i slutningen af 70’erne et helt grotesk torturcenter i en gammel skole. Det er et afskyeligt sted at opleve. Det sker med en fantastisk audioguide og så en masse billeder og andre ting fra datiden sat op i 4 bygninger anvendt til formålet. Formålet med stedet var entydigt. At fremtvinge tilståelser om fjendtlighed overfor regimet og få folk til at anmelde andre ved brug af absurde torturmetoder. En grum oplevelse.

Når folk så havde “tilstået” blev de sendt til Choeung Ek – alias Killing Fields – for at blive slået ihjel. Ikke skudt for det var for dyrt, men smadret med en hammer eller andre mere økonomiske metoder. Så blev de smidt i massegrave. Det er næste stop efter Tuol Sleng. Også her med en audioguide. I alt slog man omkring 2 mio. mennesker ihjel i løbet af 4 år. Det var ca. ¼ af landets befolkning.

Efter sådan en omgang har jeg ikke lyst til mere i dag. Hænger ud på værelset, en lille tur rundt i kvarteret og så en julemiddag i Skybaren. Rejer i dej, og lækker kylling. Spørger du mig, er det bedre end flæskesteg og brunede kartofler. Det er regn over Phnom Penh til aften så udsigten er ret spektakulær. En musikalsk duo gør dog hvad de kan for at ødelægge oplevelsen. Så ned på værelse 301 hurtigst muligt igen.

Fredag den 26. december

Formiddagstur til Cambodias Nationalmuseum. Det er lige ovre på den anden side af vejen. Med audioguide rundt for at se på gamle statuer. Mange fundet i Angkor Wat området. Old school museum med en masse udstillede genstande, men fint nok. Audioguiden giver gode forklaringer på de udstillede genstande, men det store multimediemuseum har ikke nået Cambodia endnu.

Om eftermiddagen er det på tur. Guide Lee og andre turdeltagere Anna fra England og Katarina fra Serbien. Fint hold. Med tuk-tuk og 3 bådture til Silk Island ude i Mekong-floden. Meget landligt, selv om det er tæt på Phnom Penh. Vi ser et buddhistisk tempel på vejen og ude på øen besøger vi et lille landsbymarked, er inde ved en tofu-producent og en lille familie virksomhed der væver de fineste silkestoffer. Hjemme ved 19-tiden og middag i restauranten på 8. sal. Desværre spiller bandet fra i går endnu engang. Jeg ved ikke om de fortsætter efter jeg er gået, for så er der sådan set ikke nogen at spille for.

Lørdag den 27. december

Første tur er en typisk street-walk rundt nord for hotellet. Jeg har fundet nogle pseudo-sights, men egentlig er formålet med dem primært at gå rundt på må og få på de hysteriske gader i Phnom Penh. Og gaderne det er, for fortovet er enten ikke eksisterende eller også er det optaget af parkerede biler, scootere eller tuk-tuks. Gåturen bringer mig forbi Cambodias Hovedpostkontor, Kontoret for udvikling af Cambodia, Den franske ambassade (kendt fra filmen Killing Fields) og slutter ved det ikke specielt imponerende Nationalbibliotek. Der er indlagt et par kaffepause undervejs. Fra Nationalbiblioteket tager jeg en Grab hjem, for at støtte den Cambodianske økonomi.

Efter den obligatoriske varmepause er det ud igen ved 17-tiden. Sydpå langs Tonle Sap til hvor den løber sammen med Mekong-floden. Her afgår og ankommer flodbådene der bringer folk på tværs af de 2 floder. Det er et ret vanvittigt sted med en enorm mængde scootere og motorcykler der skal med de primitive både, der blot sejler ind til kanten og smider en plade over til sandvejen der fører til og fra. Af- og påkørsel foregår i et fantastisk virvar, der vil give ansatte i Søfartsstyrelsen ubehagelige drømme. Herfra går jeg op til den mere organiserede vej, hvor der er flere af Phnom Penhs moderne skyskrabere. Her er også Nagaworld – Cambodias største Casino. Og herfra vender jeg så retur til floden hvor de har gang i et kæmpestort lørdagsmarked. Et utal af boder der sælger mad og alt hvad man i øvrigt kan tænke sig. Legetøj synes at være i høj kurs. Der er tusindvis af mennesker der går rundt og har det smaddersjovt. Til sidst søger jeg så mod hotellet. Pizza på 8. igen og Premier League på Astro.

Søndag den 28. december

Stille og rolig dag, hvis man da ellers kan tale om det i hysteriske Phnom Penh. Først et besøg på et sted der hedder Factory. Det er sådan et kreativt sted hvor unge cambodianske iværksættere kan slå sig løs. Måske nok et dårligt valg en søndag formiddag. Der er ikke gang i meget. Men der er noget flot street-art og de serverer en glimrende kaffe. En vagt fra Emsig Sogn mener ikke jeg må tage billeder med mit rigtige kamera, men godt med min mobil. Sådanne sælsomheder møder man åbenbart overalt.

Fra Factory ind til Nagaworld. Phnom Penhs store Hong Kong ejede Casino. Der er Baccarat, Roulette, Blackjack og selvfølgelig enarmede. Har man lyst kan man spille på borde med en minimumsindsats på 100 $. Det er der nogle der har. Kinesere tror jeg. Jeg har ikke. Nøjes med at give et bidrag til spilleguderne via de enarmede.

Det var så slut på dagen. Hotelværelse og en lille lokal kaffetur senere. Returrejsen ændres. 2 ekstra dage i Bangkok droppes. I stedet flyver jeg hjem i morgen via Ho Chi Minh City. Det giver en noget mere magelig hjemtur.

Mandag den 29. december

Så er det hjemtur. Kunne godt lave noget om formiddage, men gider ikke. Så kl. 12 bestilles en Grab til at køre mig ud i Phnom Penhs splinternye og enormt flotte lufthavn. Jeg har god tid til at kigge rundt for Cambodia Air flyver først til Ho Chi Minh City kl. 17.30. Til gengæld er flyveturen hurtig. 45 minutter. Op og ned. Beværtningen består af et glas vand.

Så er der 4 ½ times ventetid i den noget mere hektiske lufthavn i Ho Chi Minh City. Omkring kl. 23 starter hjemrejsen. 12 timer til Købehavn. Tænker det minder lidt om et ophold i Tuol Sleng.

Tirsdag den 30. december

Jeg får sovet bedre end normalt på natteflyvninger. Men helt sjovt er det jo ikke. Lander i København med 3 kvarters forsinkelse kl. 6.45. Det passer så lige med at jeg kommer 3 minutter for sent til det planlagte tog 7.26. Så venter en time på det næste. Det kører så kun ind til København H. Så sker der ikke mere. Efter en rum tid får vi at vide at driften er midlertidigt indstillet pga. en personpåkørsel. Og det er jo ikke så sjovt. Men jeg går i mit kreative mode. Hopper af toget, og går ned og tager en Flixbus kl. 10.20. Den er så i Aarhus 13.45. Og nu er der ikke mere der kan gå galt.