Søndag d. 13. juni

Idag skal jeg sådan set kun en ting - med Quick Coach Lines til Seattle.

Nåh - men videre med bussen til Seattle et par hundrede kilometer syd for Vancouver. I Seattle havde jeg via internettet bestilt værelsee på Moore Hotel - et billigt hotel midt i Downtown. Udmærket hotel - og igen et værelse med udsigt over vandet - denne gang Elliott Bay.

Ellers går resten af dagen med lige at finde ud af hvordan Seattle nu er skruet sammen.

Vasketid - Lonely Planet guiden har anbefalet et vaskeri i nærheden, der hedder "sit-and-spin". Det finder jeg så frem til. Et noget specielt sted må man sige. Møntvask, Cafe og galleri i en og samme butik. Det er noget underligt noget at gå op til bardisken og bede om en stor cola og en pakke Tide (vaskepulver).

Resten af dagen går med sightseeing i byen. Bl.a. til Pioneer Square.

Efter "morgenmaden" er det tid til en populær klassiker, når jeg er på tur. Et besøg i den lokale zoo - bedre kendt som Woodland Park Zoo. Den slags er nu som den slags er - jeg synes altså det er meget sjovt - bare træls med alle de unger der hele tiden render rundt.

Efter zooturen bliver det til en vældig gåtur rundt en nærliggende sø Green Lake. Rigtig flot - omend man er noget "underlig" når man bare går. Næsten alle andre har et eller andet under fødderne - skateboards, in-liners, gammeldags rulleskøjter hvad ved jeg.

Jeg har allieret mig med et kort over de lokale busruter, og går på jagt efter en bus retur til downtown. Hvad man desværre ikke umiddelbart kan se på den slags kort er om det går op eller ned. Den bus jeg har taget med har stoppested en kilometers penge væk - hvad man bare ikke ved, er at det også næsten er 1 km opad - holdt kæft hvor var det hårdt.

Jeg er dog ret aktiv idag - så om aftenen tager jeg med den lokale monorail til Space Needle, som er et ret berømt udsigtstårn i Seattle.

På en eller anden måde passer det "tårn" godt med at Seattle er en high-tech by. Microsoft har sit hovedkvarter her, og der er et hav af computer-virksomheder i byen. Nintendo bor også et eller andet sted i Seattle.

Onsdag d. 16. juni

Idag tager jeg bussen ud til noget der hedder Gasworks Park - en ret spøjs park bygget på en gammel gasværksgrund. Gasværket står der endnu - overplastret med graffiti - og klar til affyring.

Der er ikke ret mange andre i parken sådan en formiddag. En enkelt der flyver med model-flyver - og et yngre par der læser digte op for hinanden. Mærkeligt.

Fra Gasworks Park kan man gå til en spøjs bydel der hedder Fremont. I den lokale turistguide skriver man:

"Fremont is sitting on top of a huge natural reservoir holding the largest proven beer reserves in the world"

I Fremont finder jeg også en Internet-cafe som lige skal tjekkes for at se om AaB er blevet mester. Faktisk er jeg på AaB's hjemmeside i samme øjeblik der bliver fløjtet af i den sidste kamp - selv om vi taber har vi allerede vundet om man så må sige.

Således i godt humør returneres til Downtown hvor jeg hen under aften tager på en lille sejltur frem og tilbage til Bainbridge Island - mest for at se Seattle fra Elliott Bay.

Som det tit er tilfældet med så små grupper var det smadder-hyggeligt. Især en pensioneret landmand fra Ohio kunne holde gang i bussen med et utal af spørgsmål og kommentarer. Det på trods af at han var noget svær at forstå, fordi gebisset var ved at falde ud, hver gang han sagde noget. Så alt i alt blev det en rigtig sjov dag. Vejret var kanon - hvilket vil sige skyfrit. Så kunne man nemlig faktisk se bjerget!. Og dagens clou var, da der pludselig stod en ægte levende vild bjørn i et vejsving - det havde chaufføren heller ikke oplevet før.

Der er også en meget imponerende "fisketrappe" som fiskene bruger når de skal op i søen.

Senere på dagen besøger jeg Seattle's Broadway - også et levende - og meget alternativt kvarter. Her er man fuldstændig "yt", når man hverken er piercet eller har tatoveringer.

Så i stedet for at spilde tiden her tager jeg bussen til Washington Park Arboretum. Det er en rigtig flot park ud til Union Bay - og helt ude ved bugten får det nærmest karakter af marskland. Ihvertfald er stierne pludselig smaddervåde, så man nærmest går på vandet en gang imellem. Meget charmerende sted - som dog også et enkelt sted gennempløjes af en Freeway i 2. sals højde - hvad tænker de dog på?

Herfra med bussen tilbage til downtown - da jeg finder den. For mit stoppested er nedlagt på grund af vejarbejde - og da jeg endeligt finder et der virker, ja så bliver jeg slæbt i en hel forkert retning med bussen - indtil jeg kan skifte til en der kører til downtown.

Engang imellem skal man gøre noget som ikke er helt normalt for turister. F.eks. at tage på galopbanen!. Derfor tager jeg den lokale Pony-express (en bus) til Emerald Downs - den lokale galopbane. Desværre er vejret lidt træls - det støvregner næsten hele dagen. Men hvad, det er da alligevel meget sjovt at se på galopheste med små mexicanere på ryggen

Man spiller næsten ligesom i Danmark, så det finder jeg nemt ud af. Da jeg sågar vinder i første løb, regner jeg med at jeg kan finansiere turen på den møde. Men nej - første løb blev også sidste løb med gevinst.

Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er jeg ved at være lidt turisttræt. Derfor idag - ingen seværdigheder - blot gå rundt i byen - en tur i biffen og se den nye film med John Travolta (Præsidentens datter - 6-tal). Og så lidt indkøb - T-shirts, Starwars-Lego m.m., ind på en kaffebar - og en til, osv.....

Tirsdag d. 22. juni

Hjemrejsedag - og for første gang ser jeg den legandariske "Seattle-tåge" fra morgenstunden (eller skal vi sige formiddag).

Ellers går dagen med at se en såkaldt IMAX-film (sådan noget med at man føler det, lis'som man selv er der) om et vulkanudbrud på den nærliggende vulkan Mount St. Helens, som sprang i luften for ca. 20 år siden. Og ellers er det ved at være tid til den sidste kop kaffe på min lokale favorit-kaffebar, hvor de nu endda er begyndt at hilse pænt når man kommer.

Hente bagagen på hotellet, og finde bussen til lufthavnen. British Airways er klar til tiden - denne gang var jeg også!. Så en kedsommelig flyvetur til London - og videre med bus til Gatwick. Her har jeg godt 6 timers ventetid til flyveren til Billund. Træls - men sådan er det jo. Men til alt held er jeg i Gatwick før beregnet, og en meget venlig mand i check-in'en får mig "lusket" med en tidligere flyver (selv om min discount-billet slet ikke giver ret til den slags). Så det bliver bare til lidt indkøb i lufthavnen, inden jeg stiger på min Mærsk-air flyver til Billund.

I Billund sidst på eftermiddagen (om onsdagen forstås). Vente lidt på 44'eren, som fragter mig og min bagage det sidste stykke tilbage til Vejle.

That's it folks....