Henning i USA 2017

Los Angeles og New Orleans

16. - 31. December 2017

Lørdag den 16. December

 

Det her er faktisk en slags jubilæumstur. For 30 år siden gjorde jeg min første USA-tur, og blandt byerne jeg kom forbi var både Los Angeles og New Orleans. Denne tur bliver et gensyn med de 2 byer.

 

Turen starter med tog til Vejle og bus til Billund. Så det sædvanlige tjek ind og vente på sin flyver til London. Men så starter balladen. Flyveren er punkteret. Først udsættelse – så aflysning. Ingen Los Angeles i dag, men i stedet et ufrivilligt ophold på Hotel Propellen i Billund. Ganske hyggeligt, glimrende restaurant men altså ikke lige det man havde sat næsen op efter.

 

Søndag den 17. December

 

Så lykkedes det endelig. Afgang fra Billund ved 11-tiden. Knap 2 timer til London Heathrow. Så 4 timers ventetid, inden 11 timers flyvning til Los Angeles. Får plads ved en nødudgang, så fint med benplads. Hører mest musik og ser en enkelt film undervejs – Atomic Blonde – skodfilm. Maden er jammerlig og betjeningen fraværende, men man kommer da frem. I LA ind i en taxa og ind til Los Angeles Athletic Club Hotel. Helt anderledes venlighed her, og tjek ind i superfede værelse 1009. Så lige slå et par timer ihjel inden man kan gå til køjs – meget træt.

 

Mandag den 18. December

 

Således en dag forsinket er det endelig ud og gøre Los Angeles. Efter fint hotelmorgenmad, så er det hen til Metrostationen, fat i et lokalt rejsekort og så med Expo-line ud til Santa Monica. Her går jeg ned til Santa Monica Pier for at hænge lidt ud. Santa Monica Pier er sådan lidt hyggeligt forlystelsesagtigt. Der er et lille tivoli bl.a. med et stort pariserhjul. Så står der også en mængde gademusikanter og spiller. De fleste er ganske dygtige. En enkelt spiller og synger bl.a. “I am Dreaming of a White Christmas”. Jeg overvejer at fortælle ham at chancerne ikke er store, når det er 20 grader og skyfrit.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra går jeg langs Santa Monica Beach til Venice. Selv om vejret er dejligt, er det ikke badevejr for de lokale, men en del er da ude og gå tur langs stranden. Henne ved Venice Beach hænger de i bogstaveligste forstand “skæve eksistenser” ud. Det går de også en mandag formiddag. Det foretrukne transportmiddel er tilsyneladende skateboardet. Der er lavet en særlig bane, hvor de særligt dygtige kan fremvise deres kunnen. De er ret gode.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så fortsætter jeg hen til Venice Canals, som er et hyggeligt lille boligområde langs nogle næsten Venedig-agtige kanaler. Hyggeligt og fint og meget uamerikansk. Til sidst finder jeg hen til Venice downtown igen. Jeg gider ikke går til stationen, så jeg tager en Big Blue Bus – som dog er helt normal i størrelse – hen til stationen i Santa Monica, og derfra Expo-line retur til 7th street i Downtown, lige ved siden af hotellet.

 

Hotellet er for øvrigt en historie for sig. Oppe på taget er der en fantastisk udsigt over downtown, og det er faktisk kun de øverste 3 etager, der er hotel. Resten er en privat sportsklub. Der er basketbane, swimmingpool og såmænd en indendørs løbebane blandt meget andet. Som en anstændig klub, er der naturligvis også bibliotek, bar og restaurant. Fint sted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fint er også aftenens middagssted. Stort pizzeria med en halv million tjenere der vimser rundt. Pizzaen var også glimrende.

 

Tirsdag den 19. December

 

Så er det blevet tid til et par LA klassikere. Først med Metro op til Hollywood/Vine. Herfra kan man gå langs den berømte Walk of Fame på Hollywood Boulevard. Det gør jeg så. Hollywood Boulevard er i øvrigt mest fyldt op af hjemløse og platugler, og egentlig en ret ussel oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da jeg når hen til Chinese Theater gør jeg noget jeg normalt ikke gør. Jeg snupper en hop-on/hop-off tur. Det er et nødvendigt onde, fordi det ikke er helt nemt at komme rundt i LA med kollektiv trafik. Turen går igennem Hollywood og via Sunset Boulevard til Beverly Hills. Her hopper jeg af, og går rundt i et kvarter, der i hvert fald ikke er usselt. Det er for the rich and the famous – og så altså mig. På Rodeo Drive er alle de dyre mærkevarer repræsenteret. Bilerne ved kantstenen er af fornem kaliber og her er der ingen hjemløse. Juletræerne er af plastic og højttalerne spiller plat julemusik. En god time hænger jeg ud, inden jeg hopper på bussen igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så går det videre, bl.a. Via Melrose Avenue inden turen ende på Hollywood Boulevard igen. Sådan set en ok tur, hvor man fik set en del og hørt nogle historier, man ikke havde fået med, hvis man skulle bruge almindelig kollektiv trafik.

 

Den er sen eftermiddag da jeg er hjemme i Downtown. Jeg er træt og bruger resten af dagen på at hænge ud på hotellet, kun afbrudt af udgang for at hente sandwich hos Fresh and Fast og kaffe hos 7-eleven.

 

Onsdag den 20. December

 

Dagens aktivitet er en LA-klassiker. Et besøg i forlystelsesparken Universal Studios. Med Metro derud, og så betaler man ellers blod for at komme ind. Jeg er ikke den eneste der har fået den ide på en halvkølig onsdag, men faktisk er det lavsæson. Jeg var her også for 30 år siden, men kan ikke huske så meget herfra, og det har sikkert også forandret sig en del.

 

En forlystelse der også var har sidste gang var en superfed Studio-tour hvor man kører rundt i nogle kreaturvogne blandt de rigtige studier og kulisser tilsat nogle highlights med brug af moderne 3D-teknologi. Men gode gamle Jaws er her stadig. I selve parken får jeg bl.a. prøvet et pinagtigt ringe “spøgelseshus”, der mest består af nogle skuespillere der kommer frem og siger “bøh”. Lidt latterligt. Bagefter kigger jeg ind i et dyreshow og et show med specialeffects. Ellers hænger jeg ud i dette Plastik Fantastic, hvor største seværdighed er det nye Harry Potter område. Jeg vælger at undgå de forlystelser hvor man skal stå i kø i en time, for at prøve en rutschebane. Selv om det hele er plat og ærkeamerikansk er det altså også lidt sjovt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved 4-tiden siger jeg dog stop og smutter retur til Downtown og almindelig afslapning på hotellet. Der er Hockey og Basket på skærmen.

 

Torsdag den 21. December

 

Efter storslået morgenbord, er det tid til dagens første gåtur. Den er fundet i Lonely Planet og går gennem 2 spændende kvarterer af Downtown. I mange store byer har nogle erhverv det med at samles. Sådan er det også i LA og dagens tur går gennem Guldsmedenes/Juvelerernes område og så et område fyldt med modebutikker og skræddere. Især sidstnævnte er ret fedt at gå igennem, selv om skrædderi ikke lige er min spidskompetence. Med der er fede bygninger, masser af farver og fine fotomuligheder. Gåturen tager 2-3 timer inden jeg slutter i en nærliggende foodhall i en ligeså nærliggende shoppingmall. Så er der pause på hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tur 2 går til Griffith Observatory. Det er med metro og så bagefter en lille lokal bus. Griffith Observatory er en rigtig fin bygning på en bakketop over Los Angeles. Det giver en storslået udsigt over LA Downtown og det berømte Hollywood-skilt og så giver den et vildt flot solnedgang over Stillehavet. Det er årets korteste dag, hvilket har bragt ret mange herop. Er man interesseret i astrologi, så er der også masser af lærdom at hente i observatoriet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage i Downtown igen ved 6-tiden. Aftenpizza i min foodhall og derefter afslapning på storslåede værelse 1009.

 

Fredag den 22. December

 

Sidste dag i LA. Det fejres med at sove længe og hænge ind på hotellet til lidt i 1 hvor jeg bliver smidt ud. Så skal dagen bruges inden aftenens togrejse. Det sker i Downtown LA, som egentlig ikke er noget særligt, men fin nok til en god eftermiddagstur. Første stop bliver Grand Central Market, så er det op med en lille tovbane til Bunker Hill. Her er der frokost på en lille plads udsmykket med plasticjuletræer og tilhørende julekugler. Så finder jeg er sjovt lille Wells Fargo Diligencemuseum. Her er så få gæster at man får en lille goodiebag, når man besøger dem. Så op til finkulturen. Walt Disneys fornemme koncertsal og et kunstmuseum med kø udenfor. Så går jeg retur på tværs af downtown til et ganske spændende Grammy Museum. Her er bl.a. En ganske fed udstilling om et lokalt punkorkester X, der med 40 år på bagen har opnået et vist ry – og oven i købet fået opkaldt en Iphone efter sig. Så er det slut på sightseeing. Aftenburger og kaffe inden det er retur til hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her hentes bagagen. Ind i en taxa og afsted til Union Station. Det er i rigtig god tid inden togafgang, men det gør ikke noget for der er adgang til en lounge med kaffe, sodavand og snacks. Ved 9-tiden damper jeg dog ned til perron 13. Kort efter kommer toget Sunset Limited. Jeg finder vogn 230 og min egen lille fede roomette 10. Her skal de næste 48 timer tilbringes. På vej til New Orleans og med udsigt over det sydligste af USA.

 

Lørdag den 23. December

 

Livet er umådeligt simpelt ombord på et tog som det her. Vågner ved 7-tiden og kan se ud over imponerende solopgang over ørkenen. Så er der morgenmad i restauranten. Tilbage til roometten med mere ørkenudsigt og et afsnit af El Chapo, downloadet fra Netflix. Så er det frokosttid. Tilbage til restauranten. Bagefter mere udsigt, en lille lur, et afsnit af El Chapo og en flot solnedgang over ørkenen. Så er vi nået til aftensmaden. Retur til restauranten. Til sidst endnu et afsnit af El Chapo. Solen er gået ned, så udsigten er der ikke noget ved. Til sidst går man så i seng igen. Det er da til at holde ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag den 24. December

 

Så blev det jo selveste juleaften. Den foregår under særdeles magelige omstændigheder i Amtrak-toget. Sent på natten kommer vi forbi San Antonio og op på formiddagen til Houston. Turen gennem Texas tager ca. 24 timer. Det er mest landbrugsland og så bagsiden af Amerika man får at se. Som det er typisk er strækningen langs banen fyldt med grimme ting, såsom dårligt byggede og vedligeholdte boliger, trailerparks og en hel del grim industri. Men den slags finder jeg også spændende. Dagen bruges på at kigge ud, dagdrømme og prøve at tage billeder, hvilket ikke er helt nemt i et tog der er i bevægelse. Disse aktiviteter afbrydes kun af morgenmad, frokost og aftensmad. Der er hverken flæskesteg eller risalamande til aften, så jeg vælger en god steak med kartoffelmos og itukogte grøntsager.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omkring 20.30 når vi Union Station i New Orleans. Det er en time før planlagt. Så ind i en taxa til Hotel Lafayette. Ikke så flot som i LA, men absolut brugbart og efter 46 timer i et tog så gør et bad nu altid godt.

 

Mandag den 25. December

 

Hotel Lafayette har en enkelt mangel. Der er ingen morgenmad. Men heldigvis har de selv foreslået løsningen på det lille problem. Inde på Daisy Dukes Cafe’s hjemmeside kan man bare bestille, og så kommer de med det ½ time senere. Så kan man lige nå i bad imens. Og ganske vist. 30 minutter efter står et venligt bud ved værelse 212 med scrambled eggs, bacon, hashbrowns og en lille juice. Det er da klasse.

 

Således opløftet er det ud at se på New Orleans. Solen skinner fra en skyfri himmel, men faktisk er det pissekoldt. Vi er under 10 grader. Ikke desto mindre bliver det til en fin lang gåtur. Først gennem French Quarter og så ned til Mississippi. Så op til Treme, som jeg har glædet mig særligt til at se efter jeg har set den fine TV-serie af samme navn 2 gang på HBO. Det er et spændende og hyggelig kvarter. Ikke så mange turister og en del af de lokale hilser og ønsker glædelig jul. Herfra videre til Louis Armstrong park med fine skulpturer af jazz-berømtheder og flot springvand. Nu træt og retur til hotellet. Mange restauranter og forretninger er lukkede på grund af juledag, så til gengæld er de åbne pakkede med mennesker. Jeg gider ikke stå i kø for at få noget at spise, så hvad er mere naturligt end at tage hjem til hotellet og kalde Daisy Duke til assistance igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om aftenen bliver der endnu en tur til French Quarter og Bourbon Street. Det er party-gaden med Margaritas og Daiquiries. Helt ærligt ikke noget jeg gider, så jeg nøjes med en pizza-slice og drøner hjem til 212 for at slappe af med Monday Night Football.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag den 26. December

 

Kombinationen morgenmad og Premier League fodbold findes kun i USA. Så morgenens eggs and hashbrowns indtages til akkompagnement af Manchester United-Burnley inden dagens aktivitet går i gang.

 

Dagens aktivitet er en Swamp-tour med Cajun Encounters. Hotel pick-up kl. 10.30, og så er der en god times køretur ud til sumpen. Turen starter kl. 12 og tager et par timer. Normalt er highlight de lokale alligatorer, men de gider ikke om vinteren, for der er det for koldt. Det kan man egentlig godt forstå, for det er faktisk både blæsende og hundekoldt. I stedet bliver det til en sejltur rund i swampen, mens Kaptajn Joe fortæller løs. Undervejs møder vi nogle enkelte vaskebjørne, der gladelig tager imod Joe’s medbragte pølser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi er retur i New Orleans ved 4-tiden, og jeg har givet mig selv fri resten af dagen. Så der hentes en megalækker Po-boy hos Daisy Dukes. En Po-boy er en lækker sandwich. Min er med 2 store fiskefileter og godt med snask. Ellers går det i en lur, fodbold – det rigtige – på en inferiør NBC sportskanal og så medbragte afsnit af El Chapo fra Netflix.

 

Onsdag den 27. December

 

Jeg må indrømme at vejret her i det sydligste USA overrasker. Jeg havde ikke forventet at det skulle være hundekoldt og blæsende. Her til formiddag oven i købet suppleret med en smule regn. Det er et passende tidspunkt til en af mine mere morbide interesser, nemlig at besøge gamle kirkegårde. Jeg tager en lokal streetcar – et andet ord for letbane – ud til Lafayette Cemetery. Det er en flot en af slagsen med store, gamle og historiske gravsteder. Her hænger jeg ud, og bare rolig – det er altså en anerkendt turistattraktion. Herefter går jeg rundt i det lokale kvarter Garden District. Her bor folk i seriøst store bungalows. Så tager jeg ellers Streetcar retur til hotellet igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tur 2 bliver en lang gåtur. Fra hotellet gennem French Quarter til et kvarter der hedder Faubourg Marigny. Og ja – New Orleans har franske rødder. Det er et smadderspændende kvarter at dykke rundt i. Her er ingen Daiquiri-turister, men til gengæld står der en del skummelt udseende typer på en del af gadehjørnerne, der – antager jeg – sælger andre typer af euforiserende stoffer. Man føler sig dog rimeligt tryg, men jeg ville ikke tage turen om aftenen. Der er masser af spændende huse, barer, mennesker og gader at kigge på. Fedt sted at gå på opdagelse. Da den er slut bliver det igen retur via French Quarter til hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftensmaden hentes på Daisy Dukes. Her er jeg efterhånden et velkendt ansigt. Der er ishockey på NBCsport.

 

Torsdag den 28. December

 

Dagens tur er en præ-arrangeret tur kaldet “Creole Christmas”. Turen er arrangeret af en lokal historisk organisation. Man køber en billet, får et kort, får adgang til 5 gamle restaurerede huse/museer i French Quarter og finder så selv rundt. Alle steder er spændende og vældig amerikanske. De fleste steder er der frivillige der er klædt ud og fortæller om hvem der har boet her, hvad der er at se med mere. Favoritterne hedder Beauregard-Keyes House fordi det har den mest spændende historie og så Spring Fiesta House fordi man får punch og chokoladehapser ved afslutningen. Turen rundt tager vel 4 timer, inklusiv en frokostpause på en Kina-restaurant, der leverer en glimrende gang Kina-snask, men helt åbenlyst ikke har kunnet kvalificere sig til et historisk hus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejsebatterierne er ved at være småflade, så da jeg er tilbage på hotellet ved 4-tiden, så sker der altså ikke mere den dag. Der bestilles Gumbo fra Daisy Dukes og kigges hockey på NBCsport. For øvrigt er det stadig pissekoldt.

 

Fredag den 29. December

 

Det er sidste dag i New Orleans, Louisiana. Lige i nærheden af hotellet er der er WW2 museum, som byen er meget stolt af, så det tjekker jeg ud om formiddagen. Det er stort og uoverskueligt, så jeg vælger at se en vældig patriotisk film, og så i øvrigt gå efter de mere hardware-agtige afdelinger med flyvemaskiner og andet grej. De mere belærende afsnit med plancher og montrer må således springes over. Jeg kan nemlig kun holde et museum ud i 2 timer, så må jeg smutte retur til Lafayette Hotel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senere på dagen en gåtur rundt langs Mississippi og i Daiquiri-land i French Quarter. Et sidste måltid fra Daisy Dukes, og på TV kan man se klassikere som Jeopardy og Lykkehjulet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag den 30. December/Søndag den 31. December

 

Takket være idioterne hos Expedia Rejser så skal jeg op kl. 3.30 for at nå flyveren kl. 6.20. Idioterne har nemlig ændret rejseplanen, så der er afgang på dette absurde tidspunkt, og der til gengæld er over 8 timers ophold i Philadelphia. Men flyturen fra New Orleans til Philadelphia er nu ganske komfortabel.

 

De 8 timer i Philadelphias lufthavn slås ihjel med at læse lidt og så kigge ud over den store flyveplads. En plan om at tage ind til centrum droppes, da det er 6 graders frost og snevejr. Turen fra Philadelphia til London er ulidelig. Pladsen er uendelig trang, så godt det kun tager 6 timer. Jeg får set en enkelt film. Logan Lucky. Faktisk udmærket. Maden er elendig. Gad vide hvornår et flyselskab får den geniale ide at servere en sandwich i stedet for det evindelige valg mellem pasta og kylling.

 

I Heathrow Terminal 5 har jeg travl. Der er kun en time til at skifte i, og man skal gennem security igen. Det er ret åndssvagt. Jeg benytter muligheden for at skælde en security-fyr ud. Det forvirrer tydeligt. Det er de ikke vant til.

 

I Billund lidt i 10. Så bør man jo snildt kunne nå bussen til Aarhus kl. 10.30. Men Dansk Folkestemningsparti har genindført paskontrol, og det tager en helvedes tid, så jeg når ikke min bus. Jeg benytter lejligheden til at skælde pasbetjenten ud. Det er han heller ikke vant til. I stedet bliver det bus til Vejle og så tog det sidste stykke. Hjemme ved 1-tiden. Det regner og er koldt. Lige til at blive i godt humør af.

 

 

Santa Monica Pier
Santa Monica Pier
Venice Beach
Venice Canals
Udsigt fra hotellets tag
Udsigt fra hotellets tag
Hollywood Boulevard
Hollywood Boulevard
Beverly Hills
Beverly Hills
Universal Studios
Universal Studios
Fashion District
Fashion District
Griffith Observatory
Griffith Observatory
Downtown, LA
Walt Disney Concert Hall
Sunset Limited
Sunset Limited
Sunset Limited
Sunset Limited
Treme
Treme
St. Louis Cathedral
Jackson Square
Swamp Tour
Swamp Tour
Lafayette Cemetery
Streetcar
Faubourg Marigny
Faubourg Marigny
French Quarter
French Quarter
WW2 Museum
WW2 Museum
French Quarter
Cafe de Monde