Henning i Tyskland 2015

Fredag den 26. Juni

 

Årets sommertogt går til Tyskland. Et sted man ofte blot rejser igennem. I år skal det være anderledes.

 

Så efter endt arbejdsdag kaster jeg mig ind i bussen til Billund, derefter flyveren til Frankfurt og til sidst toget til Köln. Jeg er fremme ved 10-tiden, hvor jeg tjekker ind på værelse 228 på Hotel Mondial Am Dom. TV virker ikke. Det modsvares dog af 2 stk. chokolade på sengen.

 

Lørdag den 27. Juni

 

Endnu engang et storslået morgenmåltid på et tysk hotel. Når det kommer til "value for money" stikker ingen de tyske hoteller. Vejret er også fint. Det er derfor tid til en lang gåtur. Den går langs Rhinen ud til Köln Zoo. I ny og næ kigger jeg ind i en Zoo, og den her i Köln er rigtig fin. Ikke for lille - ikke for stor. Masser af dyr og gode fotomuligheder. Hænger ud et par timer herude.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så går jeg hjem igen. Denne gang gennem byen. Frokost på et hyggeligt værtshus med en kæmpestor Riesenshnitzel og med en lokal og forfriskende ølvariant Kölch dertil. Klokken bliver næsten 4 inden jeg er tilbage på hotellet til en pause.

 

Den bliver på et par timer. Så er det ud igen. Lidt rundt i Altstadt. Forbi det gamle rådhus og så hen til Kölns topseværdighed Kölner Dom. Den er er vildt stor. Indvendig er en messe igang, så man kan ikke rigtigt gå rundt derinde. I stedet smutter jeg ud. Går ned til Rhinen igen. Den her gang i den anden retning. Der er 20.000 polterabends igang, som på disse kanter foregår under stor ståhej. Jeg vender næsen hjem til hotellet, medbringende aftensmad fra Subway. Der er U21 EM Danmark-Sverige som underholdning på TV om aftenen. Det er nemlig blevet fixet i løbet af dagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag den 28. Juni

 

Først en rigtig turistting. En times sejlads med turbåd på Rhinen. Hyggelig og afslappende start på dagen. Derefter en seriøs gåtur. Den går ud til Belgisches Viertel. Der er ikke mange Kölnere på gaden her til formiddag. Enten er de i kirke eller også har de tømmermænd - nok med en vægtning i retning ad sidstnævnte. Belgische Viertel er er hyggeligt lokalt kvarter at gå rundt i, med en afslappet stil og fri for turister. Her hænger jeg ud et stykke tid. En del af det bare på en bænk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så ellers retur til centrum. Det tager også en times tid. Så det er sen frokosttid i form af en baguette fra Hauptbahnhof der bringes hjem til værelse 228 til eftermiddagsslapperen.

 

Senere over til Kölner Dom igen. Denne gang med mulighed for en indendørs visit. Ihvertfald et stykke tid, for vi bliver smidt ud efter 1/2 times tid. Messe igen. Dem er der vist 6 af sådan en søndag. Så smutter jeg istedet over til jernbanebroen Hohenzollernbrücke. Det er en flot gammel jernbro over Rhinen. Den er behængt med låse fra nygifte. Den tradition ses efterhånden ofte, men her er der godt nok mange. Derfor nok de mange Polterabender.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftensmad bliver i hotellets Biergarten. Frikadellen mit Kartoffelnsalat - og Kölsch.

 

Mandag den 29. Juni

 

Weiterfahren. Afgang fra Köln kl. lidt i 10. Efter 1 1/2 time er jeg i St. Goar efter et togskifte i Koblenz. St. Goar er en hyggelig lille turistby ved Rhinen. Det er også et par sights i nærheden. Det tager 3 minutter at gå fra stationen til mit hotel Hotel Rheinfels. Men værelset er ikke klart, så jeg sætter min gepäck fra mig for at indtage 1. seværdighed.

 

Det er Burg Rheinfals. Et lille tivolitog slæber en håndfuld turister derop. Burg Rheinfels er fra 1245 og var engang det mægtigste fort langs Rhinen. Nu er det mere ruin men spændende at gå rundt i og omkring. Især nogle gamle og meget mørke minegange er sjove. Udsigten er heller ikke at kimse ad.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter et par timer er det tivolitog ned igen, og en pizza på strøget, den ene af St. Goars 3 gader. Herefter er værelse 301 gjort klar. Og det er værd at vente på. Ikke stort, men rul gardinet til side og åben vinduet, og der er en mægtig udsigt over Rhinen, hvor store flodpramme hele tiden sejler forbi. Imponerende hvad man får for 55 € i det her land.

 

Tid til en lur, inden dagens 2. tur som bliver en gåtur langs med Rhinen. Det er flot, hyggeligt og i dejligt vejr. Forbløffende få turister, men den tyske sæson er åbenbart ikke startet endnu. Schnitzel på en restaurant på strøget, og aftenindkøb på tanken - den eneste butik der har åbent. TV og internet er om aftenen erstattet af et åbent vindue mod Rhinen. Room With A View.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag den 30. Juni

 

Indrømmet. Det er ikke meget, der hænger ved fra tysk-timerne. Det der med bøjning af verber slog aldrig rigtigt an. Men en ting kan jeg huske, nemlig fablen om Lorelei, og Sirenen der sang så smukt at mange skibe gik ned når de hørte hende. Og så Hermen Hesse's digt om Lorelei, med indledningen "Ich weiss nicht was soll es bedeuten". Og idag skal jeg så besøge Lorelei.

 

Først er det med en lille færge tværs over Rhinen til St. Goarshausen og så med en bus op til toppen ved Lorelei. Udsigten heroppe er intet mindre end fantastisk. Vejret er 100 % solskin, og Rhinen bugter sig nedenfor den høje klippe. Togene nede ved floden ligner legetøjstog, og de mange skibe og pramme på floden går hverken på grund eller støder ind i hinanden, så historien er nok alligevel en skrøne. Jeg tilbringer en god time med bare at stå og glo, inden der kører bus ned igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten af dagen går i 2 små byrundture i hhv. St. Goarshausen og St. Goar. Små, fordi det nu engang er nogle små byer. En sejltur på floden med en turbåd droppes, da jeg kan se at alle de andre der venter er mindst 70 år. Lidt niveau må man ha'. Frokost bliver 2 Berlinerpfankuchen og aftensmad bliver på en kinesisk restaurant. Aftenen bruges ellers til at kigge ud over Rhinen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 1. Juli

 

Det er skiftedag igen. Stationen i St. Goar ligger lige rundt om hjørnet fra hotellet, så det tager ikke lang tid at gå derop til afgang kl. 10.20. Der er togskifte i Binnen. Toget jeg skal med er noget så usædvanligt som forsinket. 30 minutter som bliver til 45 inden vi når Heidelberg.

Hans Magelighed finder gåturen fra stationen til Hotel Regina for lang, så det bliver med en taxa. Værelse 25 står klar ved ankomst, og klar til en velkomstlur. Herefter ud at kigge på hyggelige Heidelberg. Nåh nej - først frokost i hvad der svarer til det lokale Sallings Cafeteria, bare meget bedre.

 

Turen går rundt i Heidelberg, som en en rigtig hyggelig by, der bærer præg af at huse et af Europas mest berømte Universiteter. Det er også de ældste dele af det jeg primært tjekker ud. Det er bl.a. den flotte Aula, der stikker Virupskolens med adskillige alen. Man kan også se det gamle Studenterfængsel. I gamle dage havde Universitetet retslig myndighed, og kunne proppe uvorne studerende i spjældet. Derfor havde man eget fængsel. Man kan se at de friske unge mennesker der har tilbragt mellem 2 og 14 dage her, mest har brugt tiden på at male graffiti og skrive poesi på væggene. Så på den måde er tingene måske ikke forandret så meget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter videre gennem Heidelberg. Det er stinkende varmt. 35 grader. Hjem til hotellet til en pause.

 

Aftensmad på en McD. Stor fejl. Som sædvanlig smager det af helvede til, og da jeg går ud finder jeg et stort studenterkvarter med billige restauranter. "Coffee to go" tages med til hotellet sammen med et par donuts. Der er ikke udsigt over Rhinen, men til gengæld er værelse 25 udstyret med en dejlig altan med bord og stole. Perfekt.

 

Torsdag den 2. Juli

 

Det er stadig stinkende varmt i Heidelberg. Op til 35 grader. Dagens ture bliver en formiddagstur og en aftentur.

 

Om formiddagen er det op til Heidelbergs topsight Heidelberg slot. Det er med bjergbane derop, og derefter rundgang omkring slottet, som momentvis mere ligner en ruin. Ifølge min guidebog er der tale om en renæsanceslot, uden at jeg af den grund er klar over hvad der karakteriserer et sådant. Men fint er det med sine røde farver og mange sjove detaljer. Fra slottet går jeg ned i Altsladt, og et smut hen til Alter Brucke. Den går tværs over floden Necker, som er opkaldt efter VfB Stuttgarts hjemmebane. Herefter vendes snuden hjem til Regina, til en seriøs pause i middagsheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pausen bruges dog til lidt tøjvask på badeværelset, en frokost i det lokale stormagasin og så bliver der tid til Hunter S. Thompsons bog om Hells Angels på min egen altan. Tøjtørring er forøvrigt effektivt i 35 graders varme.

 

Aftenturen bliver ind til Altstadt. Her er masser af fine "gasser" og flotte huse. Heidelberg bærer præg af akademisk velstand. Aftensmad bliver på Zum Rothen Ochse, som er anbefalet af en kollega. Klavermusik, japanske turister, en udmærket Schnitzel og en Weissbier. Det er altid godt. Herefter stikkes snuden hjem igennem de mange "gasser" og den uendeligt lange gågade.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag den 3. Juli

 

Det er simpelthen forbryderisk varmt i dag. Godt man har ferie og selv kan bestemme tempoet. Dagens formiddagsgåtur går ud af Philosophenweg. Det er ovre på den anden side af Neckar. Vejen er småstejl og går op i bakkerne. Der er fin natur og glimrende udsigt over Heidelberg Altstadt. På toppen er der også en bænk. Her sætter jeg mig så og filosoferer. Det kommer der dog ikke noget ud af, så derfor går jeg ned ad en stejl Schlangenweg til Alte Brücke, og derfra hjem til hotellet til et bad og en pause.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om eftermiddagen sker der ikke andet end en frokosttur og et besøg hos den lokale bager. Lidt bekymrende bliver jeg genkendt der.

 

Aftenturen går udenfor turistruten. Den går over til kvarteret Neuheimer, også på den anden side af Necker. Her er der nogle seriøst store villaer, beboet af Dr. Ditten og Dr. Datten. At dømme efter husenes størrelse, så er der for tiden flest skillinger i at være Dr. udi Psykoterapi. Der er sikkert en målgruppe, med dem der har gået for meget på Filosofvejen. Nede ved Neckar er byens ungdom ved at gøre klar til fredag aften i Heidelberg. Medbragt øl, grill og 30 grader skal nok hjælpe her. Jeg nøjes med en pizza, en vand og en cacaomælk fra Müller på værelse 25.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag den 4. Juli

 

Afgang fra Heidelberg. En dejlig by jeg nok havde set mere af, hvis det ikke havde været så fucking varmt. Jeg er doven og tager taxa til banegården. Toget går kl 10.13. Der er togskifte i Karlsruhe og kl. 12.38 ankommer jeg til Triberg i Schwartzwald. Her holder der en bestilt taxa klar til at køre mig 2 km op ad bakken til Triberg by og Hotel Pfaff. Jeg bliver indlogeret i værelse 6. Det er et lille og billigt enkeltværelse, der dog har det fornødne. Lige udenfor er der en fed altan med udsigt over byen.

 

Jeg føler mig rimeligt opvakt i dag, så efter frokostpizza går jeg retur til stationen, for at følge en Erlebnies-tur i skovene, der skulle fortælle om etableringen af Schwarzwaldbanen. Der er nu ikke meget oplevelses-tur i det - mere en almindelig skovtur, afbrudt af nogle plancher der kun er på tysk. Efter en times tid når jeg dog frem til en gedigen sensation. Her er intet mindre end verdens største kuk-ur. Sammen med det er der selvfølgelig en kukurs fabrik, en stor kukursforretning og på bagsiden af butikken et lidt mindre, men stadig stort kukur. Det kan man få til at kukke på kommando, hvis man smider 1 € i sprækken. Det er totalt kitsch, men slår helt benene væk under mig. Jeg kan slet ikke fokusere på mere erlebnies-tur, og vender snuden mod Triberg med lidt indkøb i Lidl undervejs. Storsvedende vender jeg hjem til hotellet. Det her må skylles af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hotellet dublerer også som restaurant, så dagens kødstykke indtages her med en dejlig Radler til at skylle ned med. Så ellers ud på en lille aftengåtur med lidt shopping indlagt - den her gang i Netto. Glemte jeg at sige, at det stadig er stinkende varmt, men da vi er kommet lidt op i

højderne føles det ikke så træls.

 

Søndag den 5. Juli

 

Lige ovre på den anden side af vejen ligger Tysklands største vandfald. Eller rettere - onde tunger hævder det kun er det næststørste, men det største er ikke placeret så turistvenligt. Nevermind - jeg krydset vejen og går derop. Jeg synes det er fint og flot, men Niagara og Foz Iguacu skal nok alligevel ikke føle sig truet. Oppe i skoven er der også en dejlig spadseretur. Den går ud til en lille sø med en ishytte. Altid en god feature. Herfra vender jeg hjem mod Stadtmitte igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ellers bruges eftermiddag og aften til et par mindre ture rundt i Triberg plus Tour de France i de varmeste timer. Triberg indeholder en del turist-kitsch, der er så plat at det næsten er sjovt. Dertil kommer at byen synes at være en topografisk mærkværdighed. Ligegyldigt hvor man skal hen, synes det at være opad, og det kan jo ikke passe.

 

Sen aftensmad på hotellets restaurant. En dejlig Kalvefrikasse med persillesovs. Det er mange år siden jeg har prøvet det sidst.

 

Mandag den 6. Juli

 

Det har regnet i nat, og temperaturen er dykket 8-10 grader. Det er en god ting. Morgenmad ved 9-tiden. Vi er kun 3 på hotellet, så udvalget er ikke så stort, men det er fint nok. Herefter ud på en rimelig lang og meget flot gåtur i bakkerne rundt om Triberg. Man undres over ikke at møde en eneste anden turist. Der kommer en del turgrupper til byen, men de bliver bare blot slæbt ind i en kukurs-forretning og får ikke lov at gå tur i bakkerene. Aldrig nogensinde turgrupper. Efter et par timer sammen med de mange træer, vendes snuden tilbage til hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste tur er på museum. Der er et Schwartzwald-museum lige overfor hotellet. Det indeholder en masse ting og sager fra det gamle Schwartzwald, og er forbløffende spændende. Der er forskellige afsnit. Noget med dukker, glas, porcelæn og den slags, men det sjoveste er afdelingen med gamle og vældig flotte kukure, og så er der adskillige gamle mekaniske spillemaskiner. Altså ikke en-armede, men derimod nogle det spiller nogle fantastiske og bastante melodier med piber og trommer, når du smider 1 € i sprækken. Det er imponerende at man har kunnet lave dem, og det er imponerende at de stadig fungerer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Video - Musik fra Schwartzwald Museet

 

Frokosten afløses i dag af et kagemåltid i et lokalt Bäckerei. De er ret skarpe til kager hernede. Afslapning og Tour de France på hotellet.

Aftensmad også. Når man bor her behandles man næsten som en del af familien.

 

Tirsdag den 7. Juli

 

Slut på Triberg. Next stop hedder Freiburg. Turen til stationen tages til fods. Det går nemlig nedad. Deutsche Bahn pisser på mig, ved det at toget som jeg står og venter på ved spor 2 i stedet afgår fra spor 1. Så må jeg vente en time på det næste. Til gengæld er turen til Freiburg gratis. Alle turister der overnatter i Schwarzwald får et KONUS-card så man kan køre gratis lokalt med bus og tog, og Freiburg er lige med. Efter et skifte i Offenburg er jeg i Freiburg kl. 13.

 

Fra stationen tager det ca. 20 min til Hotel Oberkirch. Værelset er ikke klar, så det bliver ud for at se på en frokost og så den største lokale seværdighed, nemlig den store kirke Freiburg Münster. Det er en stor gammel satan fra det 11. Århundrede. De er ved at renovere den, hvilket vel er rimeligt nok alderen taget i betragtning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra over til hotellet, lige ved siden af. Tjek ind på værelse 24. Det her er et flot hotel, der langt overstiger min normale standard. Mineralwasser og frugtfad på værelset er blot nogle features. Så det er jo oplagt at starte med en skyller, og så sætte sig i den antikke lænestol og se Tour de France.

 

Aftenturen går lidt tilfældigt rundt i den hyggelige by. Der er masser af små gamle gader, og der løber koldt vand rundt i rendestenene. Man kalder dem også for "Bächler". De indfødte sidder og dypper tæerne deri. Ovre på forpladsen ved Münster er der en vinfestival. Med glas i hånd går de indfødte rundt og afprøver de lokale produkter. Vi er i vinland - og især hvidvinsland - og vi er jo næsten i Frankrig, så noget fimset skal det vel være.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 8. Juli

 

Jubiiii - overskyet og et temperaturdyk på 10 grader. Det er ligeved, at det er for koldt at sidde udendørs at spise morgenmad.

 

Dagens første aktivitet er en nødvendighed. Vaske tøj. Jeg har fundet en møntvask i nærheden af stationen, så der dapper jeg op. Udmærket sted, hvor den kinesiske ejerinde er vældig behjælpelig. Ventetiden bruger jeg til at gå rundt i det ganske hyggelige kvarter og øve mig på street-photography. Det tager et par timer at få det ordnet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eftermiddagsturen går med en bjergbane op til Schlossberg. Turen herop er meget hyggelig, men udsigten over Freiburg er beskeden, for vi befinder os altså i en skov og - nåh ja - træerne er sgu lidt i vejen. Man kan ikke komme op i udsigtstårnet, for det er vist ved at falde ned. Det gør jeg så med bjergbanen, altså falder ned til Freiburg Altstadt igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftensmad bliver i det lokale Salling, og så bliver det også til en hyggelig gåtur i flotte Freiburg om aftenen. Henne ved Rådhuspladsen får jeg taget en masse aftenbilleder. Da jeg kommer retur til hotellet, er der et nyt bevis på at niveauet er noget over det normale. Der er "tæppet af" på værelse 24. Dvs. at dynen er lagt så man umiddelbart kan gå i seng, der er lagt et lille håndklæde på gulvet der hvor man står ud af sengen og sidst, men ikke mindst, hovedpuden er blevet forsynet med en lille pose vingummibamser. Efter det føles det helt naturligt at se Udo Jürgens på TV.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 9. Juli

 

En stille og rolig feriedag i Freiburg. Natten har dog været træls på grund af larm fra noget vejarbejde. Men efter sen morgenmad er jeg i godt humør igen. Så jeg smutter over i Augustinermuseet. Det er et nedlagt kloster, der nu er omdannet til kunstmuseum, med primært religiøs kunst. Der er bl.a flere Second Hand ting fra Freiburg Münster. Bygningen er også fin og især er der en dejlig cafe. Efter det hænger jeg lidt ud i Freiburg inden det er tid til frokost og en hotelpause.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om eftermiddagen hænger jeg lidt mere ud. Jeg besøger det byhistoriske museum, da det var med i billetten til Augustinermuseet. Det er en skuffelse, der er klaret på et kvarter. Det er det gamle Universitetsmuseum også. Det var heldigvis gratis. Så jeg smutter retur til en hotelpause.

 

Om aftenen hænger jeg lidt mere ud. Dejligt pastamåltid til aften. Ved Münster er nogle børn og unge ved at opføre en cirkusforstilling. Det imponerer ikke, så jeg smutter retur til hotellet, og kalder det en dag.

 

Fredag den 10. Juli

 

På dagstur i dag til Baden-Baden. "So nice that you have to name it twice" sagde Bill Clinton om byen. Den stod som et ophold på min oprindelige rejseplan, men blot skåret væk. Nu kan jeg nå den på en dagstur fra Freiburg.

 

En Baden-Württemberg billet bliver købt på stationen. Gyldig hele dagen både frem og tilbage for 23 €. Stationen i Baden-Baden ligger 4 km udenfor byen, så det er med bus det sidste stykke ind. Baden-Baden er for de svinsk rige og for de rigtigt snobbede. Så her passer jeg perfekt. Først tjekker jeg en bygning ud der hedder Trinkhalle. På trods af det lovende navn, er der ikke så meget her, så jeg går videre til byens Kurhaus og Casino. Det er alt for tidligt til at Casinoet har åbent, men jeg smugkigger ind af dørene. Det skulle være et af Europas fornemste, og et sted jeg slet ikke har tøj til. Udenfor er de ved at stille op til en Old Time Biludstilling i weekenden. Der holder lige 5 Rolls Roycer på rad og række. Dem der kører i sådan nogle, har sikkert rigtigt tøj tIl Casino.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg fortsætter til fods i den superpolerede park kaldet Lichtentaler Allee. Fine græsplæner, skulpturer, pæne og dannede mennesker - og så mig. Frokosten indtager jeg naturligvis i selskab med en flok andre snobber i den lokale Tennisklubs Restaurant. En dejlig lakse-rissotto. Så går jeg ellers lidt rundt og kigger på nogle af byens flotte hoteller og palæer. Ved 3 tiden har jeg fået nok. Jeg må tilbage til virkeligheden og til Freiburg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Freiburg er godt nok også en fin og hyggelig by. Antallet af gadetiggere på hjørnerne undrer mig dog. Aftensmaden bliver en Döner Kebab på et gadehjørne. Og på hotellet ligger vingummibamserne klar.

 

Lørdag den 11. Juli

 

Bliver vækket af de lokale kirkeklokker i Freiburg. Egentlig en ganske behagelig måde at vågne på, især når man ved at man bare kan vælte ned til dejlig morgenmad. Den er som sædvanlig "grossartig" - eneste ulempe er at man ikke kan prøve det hele.

 

Jeg tjekker ud af Freiburg, og kl. 11 tager jeg det superkomfortable ICE-tog til Frankfurt. Det er på 1. Klasse, fordi der var et favorabelt tilbud ved bestillingen. 2 timer senere lander jeg på Frankfurt Hauptbahnhof. Hotel Hamburger Hof ligger lige ved siden af, og jeg tjekker ind på værelse 403.

 

Efter en kort pause er det første besøg i Frankfurt. Det bliver sådan en tilfældig gåtur hvor benene nu fører mig hen. De fører mig først gennem det skumle banegårdskvarter, så ned til Innenstadt som er nogle store pladser, en masse shopping og så Frankfurts skyline, som næppe ses mage til i Europa. Så videre til noget parkhalløj og noget mere etnisk inden det her fodgængeri stoppes, og jeg tager en U-bahn hjem til hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det passer lige med min Tour de France pause. Om aftenen bliver det en tur rundt i det lokale kvarter og noget aftensmad. Det lokale kvarter består af hoteller, restauranter og drug-dealers. Jeg slutter på værelse 403 som har en speciel og flot udsigt hen over Hauptbahnhofs spektakulære tag, hvor der kommer fly ind over ca. hvert minut, da det åbenbart også er indflyvning til Frankfurts lufthavn. Det er faktisk ret flot og enhver flyspotters drøm.

 

Søndag den 12. Juli

 

Der sidder en kinesisk pige ved bordet ved siden af til morgenmaden. Hun henter 5 fuldfede tallerkener med vandmelon, frugt, grønt, pålæg, flutes og 4 kager på toppen. Jeg tror hun har hentet til en hel gruppe, men næh - hun tager lige at billede af hele gøjemøget - og så går hun i gang med at fortære det hele fra en ende af. Stor respekt der.

 

Nåh - det var et sidesping. Dagens tur går rundt om hovedbanegården, tværs over broen over floden Main, langs med floden Main, tværs over floden Main igen og så er jeg ved Frankfurter Dom. Det er søndag formiddag, så der er Messer - og ikke dem Frankfurt i øvrigt er kendt for - så jeg nøjes med at betragte herlighederne udefra.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg befinder mig i den del af Frankfurt der hedder Altstadt. Her er også Frankfurts største seværdighed, nemlig det flotte torv Römerberg. Her er bindingsværkshuse galore, som de så ud i det 14. Århundrede. Men også kun "som om" forde de blev bombet under 2. Verdenskrig og opbygget i gammel stil umiddelbart bagefter. En af de flotteste er Frankfurts gamle Rådhus - kaldet Römer. Der er her det tyske fodboldlandshold lader sig hylde, hver gang de har vundet en stor turnering. Og det sker jo med jævne mellemrum.

 

Fra Rømerberg tager jeg en sporvogn retur til hotellet. Det samles lidt frokost op på Banegården på vejen.

 

Eftermiddagsturen går i højden. Jeg går ind til Main Tower og tager elevatoren op til 56. Etage. Her en udsigtsplatform, med fin udsigt over Frankfurt. Man kan bl.a. se Banegården, Eintracht Frankfurts hjemmebane Waldstadion (som dog nu har fået et reklamenavn) og helt ud til Frankfurts store lufthavn. Det hele ligner en miniatureby oppe fra højden. Noget der overrasker mig er at der er så meget skov omkring Frankfurt. Det må forklare navnet på stadion.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige i nærheden er Alte Oper. Den ser ud virkelig som en Alte Oper skal se ud, men det er også snyd. Den brændte også ned i 1944, og blev først genopført i gammel stil i slutningen af 70'erne. Herfra tager jeg så en S-bahn retur til hotellet.

 

Aftensmad hentes på Burger King på stationen og bringes retur til hotellet. Det er blevet regnvejr til aften.

 

Mandag den 13. Juli

 

Endnu en dag i Frankfurt. Jeg starter med at tage ud til IG Farbens tidligere hovedkvarter. IG Farben var grundstammen til flere store tyske industrivirksomheder som AGFA, BASF og Bayer, men spillede en tvivlsom rolle under 2. Verdenskrig. De stod nemlig for produktion af Zyklon-B, der blev brugt i gaskamrene. Naturligvis blev det produceret af tvangsarbejdere. Det var de allierede ikke så vilde med efter krigen, så IG Farbens hovedkontor blev overtaget af USA's okkupationstropper. Da de forlod det, blev det hovedbygning for Frankfurts universitet. Som sådan fungerer det i dag. Der er en mini-udstilling inde i bygningen, som man kan komme op til ved hjælp af en gammel Paternoster-elevator, mage til den de har på Christiansborg. Sådan en har jeg ikke prøvet før. Efter besøget her går jeg rundt i det lokale kvarter kaldet Westend. Det er ikke verdens fattigste.

 

Herefter tager jeg U-bahn ind til Römer for at se en fotoudstilling på Museet for Moderne Kunst. Men den har desværre lukket om mandagen. I stedet smutter jeg op til shoppinggaden Zeil. Her vælter det med mennsker, der shopper. Det er en aktivitet jeg aldrig har forstået. Jeg kigger ind i elektronikshoppen Saturn, men finder ikke noget jeg mangler. Så jeg tager retur til hotellet i stedet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eftermiddagsturen bliver en gåtur langs med Main, hen til Willy Brandt pladsen med det "berømte" €-symbol og et fint skuespilhus. Herefter ned til Main og en tur over Eisenersteg, som er Frankfurts hængelåsbro. Så op til Römer og retur til hotellet.

 

Lidt skal man dog have med hjem, så om aftenen går jeg i REWA og køber 5 store poser vingummibamser. Aftensmad hentes i Børge King på hovedbanegården, som i øvrigt lugter som verdens største pissoir.

 

Tirsdag den 14. Juli

 

Slut. Tid at tage hjem. Jeg tror det jeg kommer til at savne mest, er at vælte ud af sengen og så ned til en stor morgenmadsbuffet.

 

Egentlig havde jeg overvejet at tage på fotoudstilling her til formiddag, men jeg gider ikke. Jeg har opdaget at net-signalet er godt nok til streaming, så jeg snupper 1 1/2 afsnit af "Forbrydelsen" i stedet for. Ved 12-tiden tager jeg i lufthavnen.

 

Afgang til Billund kl 16.40. Landing kl. 18.00. Lufthansa-flyveren er kun halv fuld, så det er vældig komfortabelt. Ind i en bus til Vejle og et tog til Aarhus. Hjemme kl. 20.00

 

Köln Zoo
Köln Zoo
Det gamle Rådhus
Kölner Dom
Belgisches Viertel
Belgisches Viertel
Kölner Dom
Hohenzollernbrücke
Burg Rheinfels
Burg Rheinfels
Rhinen
Rhinen
Lorelei
Lorelei
St. Goarshausen
St. Goarshausen
Heidelberg Universitetsfængsel
Heidelberg Universitet Aula - Pretty in Pink
Schloss Heidelberg
Schloss Heidelberg
Heidelberg - Altstadt
Heidelberg - Altstad
Philosophenweg
Philosophenweg
Neuheimer
Neuheimer
Erlebnies-tur
Verdens største kuk-ur
Triberg Wasserfalle
Triberg
Triberg
Triberg
Schwartzwald Museum
Schwartzwald Museum
Freiburg - Münster
Freiburg - Münster
Freiburg - Skorsten
Freiburg - Bächle
Freiburg - Egonstrasse
Freiburg
Schlossberg
Schlossberg
Freiburg
Freiburg
Augustinermuseet
Augustinermuseet - Jack Sparrow
Baden-Baden - Casino
Baden-Baden - Rolls Royce
Baden-Baden
Baden-Baden
Frankfurt
Frankfurt Hauptbahnhof
Frankfurt am Main
Römerberg
Main Tower
Alte Oper
Goethe Universitetet
Broen over floden Main