Lørdag den 25. februar
KLM kunne passende være en
forkortelse for kluddermikler. De har ihvertfald ikke imponeret.
Flybilletten var købt i god tid. Billund via Amsterdam til Firenze. Så kom
der er mail fra KLM. Firenzes lufthavn var lukket, så jeg skulle flyve til
Pisa i stedet. Efter lidt parlementeren, finder de ud af, at jeg hellere må
få en anden billet også. Den første sendes til Amsterdam en måned før
afrejsen, og de lover at sende en ny.
|
|
|
Tiden går og der sker ikke
noget. Så ringer jeg til dem 3 dage før afgang for at høre hvor den bliver
af. Forklaring - de har ikke kunnet nå, at sende en ny billet - hallo - I
har haft en måned!!. Nåh - i stedet for skal den hentes hos Sterling i
lufthavnen inden afgang. Så det er tidligt afgang og ind efter billetten -
og - surprise !! - ingen billet til Henning Nielsen. De flinke folk hos
Sterling får dog håndskrevet en i løbet af ½ times tid, så jeg lige kan nå
check-in.
Selve flyturen forløber
heldigvis glat. Det er måske fordi der ikke er en eneste KLM-flyver
involveret. Der er Sterling, der flyver til Amsterdam, og Meridiana, der
flyver videre til Pisa. Jeg lander i Pisa ved 12.30-tiden og tager toget til
Firenze. Det tager ca. 1½ time.
|
Fra Firenze Hovedbanegård er der
en kort gåtur til Hotel Kraft,
mit hjemmefra bookede hotel - booket til favorabel pris via www.hotels.dk.
Det er et pænt hotel, hvor jeg får en nøgle til værelse 227, et lille men
absolut brugbart værelse.
Efter lidt afslapning er det ud
for at se på Firenze. Jeg har været her før i en kort weekend, så jeg kan
nogenlunde finde rundt. Turen bliver dog lidt tilfældig, men dog forbi nogle
af Firenzes mange store "sights". Palazzo og Ponte Vecchio, Uffizi'erne,
Santa Croce og den store kirke Duomo'en. Vejret er lidt småkoldt, men meget
skønnere end det jeg forlod. Det forhindrer dog ikke de indfødte i at rende
rundt i dynejakker, huer, handsker og halstørklæder som om det var 20
graders frostvejr.
Ud på aftenen bliver det til
turens første - men næppe sidste - pizza, på et rustikt pizzaria tæt ved mit
hotel. Herefter er det afslapningstid med lidt vinter-OL fra Torino på
fjernsynet. |
|
Søndag den 26. februar
|
Efter et fornuftigt morgenmåltid
på hotellet, er det med 7'eren til
Fiesole, 8 km. udenfor Firenze. Fiesole er en fin lille bjergby, med et par
seværdigheder og en pæn udsigt over Firenze. Sidstnævnte skæmmes dog i dag
af et noget diset vejr.
Først ser jeg Fiesole's
arkæologiske område, bl.a. med et fint udendørs amfiteater og et lille
indendørs museum. Sammen med billetten får man en lille folder om hvordan
man skal opføre sig. Udendørs må man f.eks. ikke kravle i træerne eller
spille fodbold. Indendørs må man ikke spise eller drikke eller røre ved de
udstillede ting, mens fodboldspil tilsyneladende er i orden! |
Herefter bestiger jeg den meget
stejle Via di San Francesco. På toppen ville man, hvis vejret havde været
fint, have haft en fantastisk udsigt over Firenze. På toppen er der også et
fint lille Franciskaner-kloster - San Francesco - som blev grundlagt i 1399.
Man kan bl.a. se nogle munkeceller, der giver ordet "spartansk" helt ny
mening.
Så er det med 7'eren retur til
Firenze, hvor jeg hopper af ved Duomo'en. Der er en kort gåtur gennem
turist-Firenze til Ponte Vecchio, hvor en mere spændende gåtur starter. Den
går først op ad den meget stejle og smalle gyde Costa di San Giorgi. På
toppen drejer man til venstre og så går det ellers ned ad Via de Belvedere
langs med Firenzes bymur. I modsætning til Firenzes centrum, så har
turisterne ikke fundet den her vej, så det er næsten turistfri zone.
|
|
|
Ved bunden af Via de Belvedere
er det frokosttid på en hyggelig restaurant, inden det igen går op ad Via
del Monte Alle Groci til den fine San Miniato al Monte kirke. Det er en
gammel sag fra 1018 bygget ovenpå San Miniatos' grav. Han var en armensk
købmand, der blev halshugget i 200-tallet fordi han ikke delte tro med
Kejser Decius. Fra pladsen foran kirken er der også en fantastisk udsigt
over Firenzes tage og mange kirker.
Herfra videre til Piazzale
Michelangelo, som er et lidt mere tivoliagtigt udsigstpunkt. Her er alskens
boder og levende musik, som de lokale nyder iført dynejakke og solbriller.
For selv om man finder det koldt, skal stilen da være i orden. Piazzalaen er
et åbenbart udflugtsmål for de lokale. |
Herfra går det så ned igen og
igennem de hyggelige florentinske gader Via de San Niccolo og Via del Bardi
og retur til turisthelvedet på Ponte Vecchio. Meget passende begynder det nu
at regne, så jeg følger Arno-floden tilbage til hotellet.
Aftensmaden hentes på en lokal
Kebab. Her er sproget internationalt - "Eat-in og take-away" forstås
åbenbart overalt. |
|
Mandag den 27. februar
|
Heldagstur til
Siena i dag. SITA's
Rapid-bus er ca. 1 time om turen.
Ifølge legenden blev Siena skabt
af Senius, søn af Remus. Derfor kan man mange steder i byen se skulpturer af
ulven, der dier Romulus og Remus. Jeg kan ikke lige huske hvad den historie
går ud på, men jeg har da hørt den.
Første stop i Siena er den
flotte plads Piazza del Campo. Den er østersformet og hælder nedad mod
Palazzo Pubblico fra 1297, Indeni det palads er der nogle fine sale med
noget fint kunst, som jeg i dagens anledning hopper over. Pladsen blev i
øvrigt skabt i det 14. århundrede. Det er her der 2 gange om året er et berømt
hestevæddeløb rundt om hele pladsen.Heste er der ikke nogen af i dag, kun
nogle skoleklasser og nogle få turister. |
Fra Piazza del Campo går jeg
over til Domkirken - Duomo'en. Den er givetvis enormt flot, men da den er
under voldsom restaurering, er det svært at se hvorfor. Det meste er nemlig
omgivet af et stort aflukket stillads. Indvendig er den til gengæld flot.
Især det dekorerede granit-gulv imponerer, eller ihvertfald den del, der
ikke er dækket af store masonit-plader og gaffa-tape for at skåne mod
fodgængerne.Også det såkaldte Piccolomini-bibliotek i et hjørne af
katedralen imponerer. Det blev bygget af Pave Pius III til opbevaring af
nogle bøger som hans onkel - Pave Pius II - havde skrevet. Hvem sagde
nepotisme. Biblioteket er dækket af nogle flotte freskoer tegnet af den nok
som bekendte Bernardino Pinturicchio. |
|
|
Ellers går der et par timer med
at gå rundt og op og ned i Siena. Det er en helt igennem spændende og meget
flot by, med masser af fine og meget toscanske huse og bygninger.
Jeg forlader Siena ud på
eftermiddagen og tager bussen retur til Firenze. Om aftenen bliver til til
en kort gåtur i lokale gader, inden jeg falder indenfor på et lokalt
trattoria til en god gang aftensmad.
|
Tirsdag den 28. februar Før jeg tog afsted læste jeg en
"tråd" på Lonely Planets debatside ThornTree. Den handlede om de mest
spændende byer i Toscana. 3 blev fremhævet, nemlig Siena, Volterra og Lucca,
mens en 4. meget besøgt by San Gimignano blev dømt op som en turistfælde.
Siena var i går - Lucca kommer vi til - og
Volterra er så i
dag.
Turen dertil er lidt bøvlet - 2
timer med bus, og busskifte undervejs i Colle di Val d'Elsa. Men byen er
besværet værd.
Volterra er en rigtig hyggelig
og flot lille bjergby. Den er meget meget gammel og der er ikke mindre end 2
bymure omkring den. Etruskerne har bygget en, og romerne byggede så en ny,
da de indtog byen omkring 260 før kristi fødsel. Det meste af den nuværende
by blev dog bygget i det 12. og 13. århundrede. |
|
|
Jeg går rundt i byen en 3 timer
- det er meget passende til at se det hele. Der er også et stort fort, som
dog kræver et særligt "adgangstegn" for at få lov at besøge. Det er nemlig
statsfængsel, så hvis du kommer derind så er de ikke lige indstillet på at
lukke dig ud igen. Men hvis du får et værelse med udsigt, så kunne det
såmænd nok være besværet værd.
Der er gang i et lille
børnekarneval i byen i dag. Der er ikke så voldsomt - lidt udklædning, noget
konfetti og en halvsløj tryllekunstner på torvet er rigeligt til at sætte
gang i byens unger. |
Jeg er hjemme i Firenze igen ved
4-tiden, så det bliver også til en aftentur her. Jeg kommer bl.a. forbi et
hotel, hvor hele det tyske fodboldlandshold pludselig kommer ud af døren. De
skal spille landskamp her i byen i morgen. Det er lidt pinligt, men jeg kan
kun genkende Michael Ballack af de spillere jeg ser, så enten følger jeg
ikke godt nok med i tysk fodbold - eller også er det bare ikke hvad det har
været. For øvrigt har jeg altid fundet den gode Hr. Ballack ret arrogant,
men her til aften er han nu den eneste der gider give autograf til et par
knægte ved hotellet. Respekt for det.
Aftensmad på mit
favorit-trattoria Il Contadino. Fixed-price menu med 2 retter til 10 Euro er
ganske rimeligt. |
|
Onsdag den 1. marts
|
Firenze-dag i dag. Jeg har
tegnet en rute ind på et kort, som kommer forbi de fleste seværdigheder og
semi-seværdigheder i den flotte by.
Første stop er Basilica di Santa
Maria Novelle. Det er en gammel kirke tæt på banegården. Det er en fin
dominikaner-kirke fra 13-hundrede tallet, som så siden er blevet pyntet lidt
op. Den har den traditionelle flotte stribede facade, som flere kirker har
her på egnen.
Videre til Marcato Centrale - et
kød, frugt og grøntsagsmarked i en gammel hal fra 1874. Udenfor hallen er
der ca. ½ million platugle-gadesælgere, der sælger massefremstillet
souvenir-tingeltangel til tumbede turister. |
Så videre til en ny kirke
Basilica di San Lorenzo. Hvis det ikke var for kuplen og tårnet, ville man
tro der var tale om en stald. Den første kirke på stedet var fra 393 e.kr.
og blev udbygget i 1059. Der er nu ikke noget tilbage fra dengang. Den
nuværende basilika blev bygget i det 14-århundrede. Der er - ifølge den
udleverede pamflet - tale om renaissance-arkitektur, så det er sikkert
rigtigt nok. Michelangelo tegnede en facade, men blev aldrig rigtigt færdig.
Derfor ser forsiden af kirken i dag en smulle "sølle" ud.
Fra San Lorenzo op til 2
pladser. Først San Marco og siden Piazza della Santissina Annunziata. På
sidstnævnte plads findes bl.a.Spedale degli Innocenti, som blev etableret i
1421 som europas første børnehjem. Der er bl.a. en lillebitte dør, hvor man
kunne aflevere afkom, som man ikke selv var i stand til at opfostre.
|
|
|
Videre herfra forbi Duomoen og
en 2-retters frokost på en hyggelig restaurant - meget passende mens det
regner udenfor.
Ud igen og forbi Palazzo
Vecchio, Piazza della Signoria, Uffizierne og over floden Arno via Ponte
Vecchio til Palazzo Pitti. Jeg er nødt til at følge den slagne turistvej, og
kan ikke gøre som Medici-familie, der ejede både Palazzo Pitti og Palazzo
Vecchio, gjorde. De byggede en privat korridor mellem de 2 slotte - incl. en
del der gik over Ponte Vecchio-broen. Så slap de både for at blive våde, og
ikke mindst for at komme i kontakt med pøbelen.
Bag Palazzo Pitti er der en fin
park Giardino di Boboli. Her går jeg også rundt lidt. Der er en fin udsigt
fra toppen af parken.
Videre fra Palazzo Pitti igennem
det hyggelige kvarter San Frediano, med endnu et par kirker og nogle fine
pladser. Til sidst tværs over floden og retur til mit hotel. |
Alt i alt en lang turist-gåtur i
kulde og til tider med let regn. Selv her udenfor sæsonen er der turister i
byen, og turiststederne forstår at plukke dem. 2,50 Euro pr. kirkebesøg og
det ultimative røveri i form af 7 Euro for at besøge Giardino di Boboli. Så
er det næsten et fund, at man kan komme på et offentligt toilet for den
beskedne sum af 0,60 Euro.
Når der så er brokket over det,
skal byen til gengæld have ros for sine spisesteder. Der er masser af steder
til fornuftige priser. F.eks. på mit lokale pizzaria, hvor aftenens
kæmpepizza er billigere end entreen til Giardino di Boboli, og hvor 1/4
liter af husets rødvin koster det samme som et kirkebesøg.
Italien vinder forøvrigt
aftenens landskamp med 4-1. Der er måske alligevel en grund til at jeg ikke
kan genkende de tyske spillere. |
|
Videre
til Cinque Terre |