www.henningn.dk

 Toscana og Cinque Terre
 25. februar til 10. marts 2006
 Firenze

Se også
Toscana fotoalbum
Toscana billedvideo
Firenze billedvideo
Siena billedvideo
Volterra billedvideo
Cinque Terre billedvideo
Lucca/Bagni di Lucca billedvideo
Pisa billedvideo
English version

Lørdag den 25. februar

KLM kunne passende være en forkortelse for kluddermikler. De har ihvertfald ikke imponeret. Flybilletten var købt i god tid. Billund via Amsterdam til Firenze. Så kom der er mail fra KLM. Firenzes lufthavn var lukket, så jeg skulle flyve til Pisa i stedet. Efter lidt parlementeren, finder de ud af, at jeg hellere må få en anden billet også. Den første sendes til Amsterdam en måned før afrejsen, og de lover at sende en ny.

Ponte Vecchio

Santa Croce

Tiden går og der sker ikke noget. Så ringer jeg til dem 3 dage før afgang for at høre hvor den bliver af. Forklaring - de har ikke kunnet nå, at sende en ny billet - hallo - I har haft en måned!!. Nåh - i stedet for skal den hentes hos Sterling i lufthavnen inden afgang. Så det er tidligt afgang og ind efter billetten - og - surprise !! - ingen billet til Henning Nielsen. De flinke folk hos Sterling får dog håndskrevet en i løbet af ½ times tid, så jeg lige kan nå check-in.

Selve flyturen forløber heldigvis glat. Det er måske fordi der ikke er en eneste KLM-flyver involveret. Der er Sterling, der flyver til Amsterdam, og Meridiana, der flyver videre til Pisa. Jeg lander i Pisa ved 12.30-tiden og tager toget til Firenze. Det tager ca. 1½ time.

Fra Firenze Hovedbanegård er der en kort gåtur til Hotel Kraft, mit hjemmefra bookede hotel - booket til favorabel pris via www.hotels.dk. Det er et pænt hotel, hvor jeg får en nøgle til værelse 227, et lille men absolut brugbart værelse.

Efter lidt afslapning er det ud for at se på Firenze. Jeg har været her før i en kort weekend, så jeg kan nogenlunde finde rundt. Turen bliver dog lidt tilfældig, men dog forbi nogle af Firenzes mange store "sights". Palazzo og Ponte Vecchio, Uffizi'erne,  Santa Croce og den store kirke Duomo'en. Vejret er lidt småkoldt, men meget skønnere end det jeg forlod. Det forhindrer dog ikke de indfødte i at rende rundt i dynejakker, huer, handsker og halstørklæder som om det var 20 graders frostvejr.

Ud på aftenen bliver det til turens første - men næppe sidste - pizza, på et rustikt pizzaria tæt ved mit hotel. Herefter er det afslapningstid med lidt vinter-OL fra Torino på fjernsynet. 

Duomo'en

Søndag den 26. februar

Via di San Francesco - Fiesole

Efter et fornuftigt morgenmåltid på hotellet, er det med 7'eren til Fiesole, 8 km. udenfor Firenze. Fiesole er en fin lille bjergby, med et par seværdigheder og en pæn udsigt over Firenze. Sidstnævnte skæmmes dog i dag af et noget diset vejr.

Først ser jeg Fiesole's arkæologiske område, bl.a. med et fint udendørs amfiteater og et lille indendørs museum. Sammen med billetten får man en lille folder om hvordan man skal opføre sig. Udendørs må man f.eks. ikke kravle i træerne eller spille fodbold. Indendørs må man ikke spise eller drikke eller røre ved de udstillede ting, mens fodboldspil tilsyneladende er i orden!

Herefter bestiger jeg den meget stejle Via di San Francesco. På toppen ville man, hvis vejret havde været fint, have haft en fantastisk udsigt over Firenze. På toppen er der også et fint lille Franciskaner-kloster - San Francesco - som blev grundlagt i 1399. Man kan bl.a. se nogle munkeceller, der giver ordet "spartansk" helt ny mening.

Så er det med 7'eren retur til Firenze, hvor jeg hopper af ved Duomo'en. Der er en kort gåtur gennem turist-Firenze til Ponte Vecchio, hvor en mere spændende gåtur starter. Den går først op ad den meget stejle og smalle gyde Costa di San Giorgi. På toppen drejer man til venstre og så går det ellers ned ad Via de Belvedere langs med Firenzes bymur. I modsætning til Firenzes centrum, så har turisterne ikke fundet den her vej, så det er næsten turistfri zone.

San Miniato al Monte

Udsigt fra San Miniato al Monte

Ved bunden af Via de Belvedere er det frokosttid på en hyggelig restaurant, inden det igen går op ad Via del Monte Alle Groci til den fine San Miniato al Monte kirke. Det er en gammel sag fra 1018 bygget ovenpå San Miniatos' grav. Han var en armensk købmand, der blev halshugget i 200-tallet fordi han ikke delte tro med Kejser Decius. Fra pladsen foran kirken er der også en fantastisk udsigt over Firenzes tage og mange kirker.

Herfra videre til Piazzale Michelangelo, som er et lidt mere tivoliagtigt udsigstpunkt. Her er alskens boder og levende musik, som de lokale nyder iført dynejakke og solbriller. For selv om man finder det koldt, skal stilen da være i orden. Piazzalaen er et åbenbart udflugtsmål for de lokale.

Herfra går det så ned igen og igennem de hyggelige florentinske gader Via de San Niccolo og Via del Bardi og retur til turisthelvedet på Ponte Vecchio. Meget passende begynder det nu at regne, så jeg følger Arno-floden tilbage til hotellet.

Aftensmaden hentes på en lokal Kebab. Her er sproget internationalt - "Eat-in og take-away" forstås åbenbart overalt.

Musikken spiller - Vivaldi selvfølgelig - på Piazzala Michelangelo

Mandag den 27. februar

Et kæmpeur på pladsen ved Duomo'en

Heldagstur til Siena i dag. SITA's Rapid-bus er ca. 1 time om turen.

Ifølge legenden blev Siena skabt af Senius, søn af Remus. Derfor kan man mange steder i byen se skulpturer af ulven, der dier Romulus og Remus. Jeg kan ikke lige huske hvad den historie går ud på, men jeg har da hørt den.

Første stop i Siena er den flotte plads Piazza del Campo. Den er østersformet og hælder nedad mod Palazzo Pubblico fra 1297, Indeni det palads er der nogle fine sale med noget fint kunst, som jeg i dagens anledning hopper over. Pladsen blev i øvrigt skabt i det 14. århundrede. Det er her der 2 gange om året er et berømt hestevæddeløb rundt om hele pladsen.Heste er der ikke nogen af i dag, kun nogle skoleklasser og nogle få turister.

Fra Piazza del Campo går jeg over til Domkirken - Duomo'en. Den er givetvis enormt flot, men da den er under voldsom restaurering, er det svært at se hvorfor. Det meste er nemlig omgivet af et stort aflukket stillads. Indvendig er den til gengæld flot. Især det dekorerede granit-gulv imponerer, eller ihvertfald den del, der ikke er dækket af store masonit-plader og gaffa-tape for at skåne mod fodgængerne.Også det såkaldte Piccolomini-bibliotek i et hjørne af katedralen imponerer. Det blev bygget af Pave Pius III til opbevaring af nogle bøger som hans onkel - Pave Pius II - havde skrevet. Hvem sagde nepotisme. Biblioteket er dækket af nogle flotte freskoer tegnet af den nok som bekendte Bernardino Pinturicchio.

Et eller andet hejses på plads ved Duomo'en - er det en kommode? - eller måske et barskab

Et idyllisk toscansk boligbyggeri

Ellers går der et par timer med at gå rundt og op og ned i Siena. Det er en helt igennem spændende og meget flot by, med masser af fine og meget toscanske huse og bygninger.

Jeg forlader Siena ud på eftermiddagen og tager bussen retur til Firenze. Om aftenen bliver til til en kort gåtur i lokale gader, inden jeg falder indenfor på et lokalt trattoria til en god gang aftensmad.

Tirsdag den 28. februar

Før jeg tog afsted læste jeg en "tråd" på Lonely Planets debatside ThornTree. Den handlede om de mest spændende byer i Toscana. 3 blev fremhævet, nemlig Siena, Volterra og Lucca, mens en 4. meget besøgt by San Gimignano blev dømt op som en turistfælde. Siena var i går - Lucca kommer vi til - og Volterra er så i dag.

Turen dertil er lidt bøvlet - 2 timer med bus, og busskifte undervejs i Colle di Val d'Elsa. Men byen er besværet værd.

Volterra er en rigtig hyggelig og flot lille bjergby. Den er meget meget gammel og der er ikke mindre end 2 bymure omkring den. Etruskerne har bygget en, og romerne byggede så en ny, da de indtog byen omkring 260 før kristi fødsel. Det meste af den nuværende by blev dog bygget i det 12. og 13. århundrede.

Karneval i Volterra

Hvad er nu det for noget hurlumhej??

Jeg går rundt i byen en 3 timer - det er meget passende til at se det hele. Der er også et stort fort, som dog kræver et særligt "adgangstegn" for at få lov at besøge. Det er nemlig statsfængsel, så hvis du kommer derind så er de ikke lige indstillet på at lukke dig ud igen. Men hvis du får et værelse med udsigt, så kunne det såmænd nok være besværet værd.

Der er gang i et lille børnekarneval i byen i dag. Der er ikke så voldsomt - lidt udklædning, noget konfetti og en halvsløj tryllekunstner på torvet er rigeligt til at sætte gang i byens unger.

Jeg er hjemme i Firenze igen ved 4-tiden, så det bliver også til en aftentur her. Jeg kommer bl.a. forbi et hotel, hvor hele det tyske fodboldlandshold pludselig kommer ud af døren. De skal spille landskamp her i byen i morgen. Det er lidt pinligt, men jeg kan kun genkende Michael Ballack af de spillere jeg ser, så enten følger jeg ikke godt nok med i tysk fodbold - eller også er det bare ikke hvad det har været. For øvrigt har jeg altid fundet den gode Hr. Ballack ret arrogant, men her til aften er han nu den eneste der gider give autograf til et par knægte ved hotellet. Respekt for det.

Aftensmad på mit favorit-trattoria Il Contadino. Fixed-price menu med 2 retter til 10 Euro er ganske rimeligt.

Modsætninger mødes i Volterra

Onsdag den 1. marts

Almindelig gade-tumult i Firenze

Firenze-dag i dag. Jeg har tegnet en rute ind på et kort, som kommer forbi de fleste seværdigheder og semi-seværdigheder i den flotte by.

Første stop er Basilica di Santa Maria Novelle. Det er en gammel kirke tæt på banegården. Det er en fin dominikaner-kirke fra 13-hundrede tallet, som så siden er blevet pyntet lidt op. Den har den traditionelle flotte stribede facade, som flere kirker har her på egnen.

Videre til Marcato Centrale - et kød, frugt og grøntsagsmarked i en gammel hal fra 1874. Udenfor hallen er der ca. ½ million platugle-gadesælgere, der sælger massefremstillet souvenir-tingeltangel til tumbede turister.

Så videre til en ny kirke Basilica di San Lorenzo. Hvis det ikke var for kuplen og tårnet, ville man tro der var tale om en stald. Den første kirke på stedet var fra 393 e.kr. og blev udbygget i 1059. Der er nu ikke noget tilbage fra dengang. Den nuværende basilika blev bygget i det 14-århundrede. Der er - ifølge den udleverede pamflet - tale om renaissance-arkitektur, så det er sikkert rigtigt nok. Michelangelo tegnede en facade, men blev aldrig rigtigt færdig. Derfor ser forsiden af kirken i dag en smulle "sølle" ud.

Fra San Lorenzo op til 2 pladser. Først San Marco og siden Piazza della Santissina Annunziata. På sidstnævnte plads findes bl.a.Spedale degli Innocenti, som blev etableret i 1421 som europas første børnehjem. Der er bl.a. en lillebitte dør, hvor man kunne aflevere afkom, som man ikke selv var i stand til at opfostre.

Piazza della Santissina Annunziata i regnvejr

Palazzo Pitti i regnpyt

Videre herfra forbi Duomoen og en 2-retters frokost på en hyggelig restaurant - meget passende mens det regner udenfor.

Ud igen og forbi Palazzo Vecchio, Piazza della Signoria, Uffizierne og over floden Arno via Ponte Vecchio til Palazzo Pitti. Jeg er nødt til at følge den slagne turistvej, og kan ikke gøre som Medici-familie, der ejede både Palazzo Pitti og Palazzo Vecchio, gjorde. De byggede en privat korridor mellem de 2 slotte - incl. en del der gik over Ponte Vecchio-broen. Så slap de både for at blive våde, og ikke mindst for at komme i kontakt med pøbelen.

Bag Palazzo Pitti er der en fin park Giardino di Boboli. Her går jeg også rundt lidt. Der er en fin udsigt fra toppen af parken.

Videre fra Palazzo Pitti igennem det hyggelige kvarter San Frediano, med endnu et par kirker og nogle fine pladser. Til sidst tværs over floden og retur til mit hotel.

Alt i alt en lang turist-gåtur i kulde og til tider med let regn. Selv her udenfor sæsonen er der turister i byen, og turiststederne forstår at plukke dem. 2,50 Euro pr. kirkebesøg og det ultimative røveri i form af 7 Euro for at besøge Giardino di Boboli. Så er det næsten et fund, at man kan komme på et offentligt toilet for den beskedne sum af 0,60 Euro.

Når der så er brokket over det, skal byen til gengæld have ros for sine spisesteder. Der er masser af steder til fornuftige priser. F.eks. på mit lokale pizzaria, hvor aftenens kæmpepizza er billigere end entreen til Giardino di Boboli, og hvor 1/4 liter af husets rødvin koster det samme som et kirkebesøg.

Italien vinder forøvrigt aftenens landskamp med 4-1. Der er måske alligevel en grund til at jeg ikke kan genkende de tyske spillere.

Næsten for ømt - også fra Palazzo Pitti

Videre til Cinque Terre