Henning i Shanghai 2013

Søndag den 22. December

 

Fuck hvor en start på en ferie. Det går sådan set fint med at komme afsted fra Aarhus ved 14-tiden mod København, men det er kun til vi når Tommerup. Så får vi at vide at der er indløbet en bombetrussel mod Odense Banegårdscenter, og så holder vi stille i 4 timer. Der indsættes godt nok taxa til dem der skal til lufthavnen, men det er først efter 2 1/2 time og de vil kun køre til Ringsted. Det bliver helt umuligt at nå flyveren til Shanghai kl. 20.

 

Da vi endelig får lov at køre til Odense vender jeg snuden om, og tager tilbage til Aarhus i nedtrykt tilstand, i sikker forvisning om at det var det. Så sikker er jeg, at jeg afbestiller min overnatning i Shanghai og pakker al bagagen ud.

 

Mandag den 23. December

 

Nu handler der så om at undersøge om jeg kan få pengene for flybilletten retur. Jeg er skeptisk som udgangspunkt. Jeg ringer til mit rejseforsikringsselskab Europæiske, og her bliver jeg svært positivt overrasket. De må ikke refundere billetten, men de vil godt eftersende mig til Shanghai - og betale det, som det koster. Stor respekt for det. De går i gang med at finde alternative veje, og kommer frem til en løsning med afgang fra Kastrup den 24. December med Qatar Airlines til Shanghai via Doha. What the fuck - tænker jeg. Hvorfor ikke. Billetten booker de, og sender til mig pr. mail. Da det er en formiddagsafgang vil de også godt sponsere en overnatning på Cab Inn i nærheden af lufthavnen.

 

Så må jeg ellers til at bestille overnatning igen. Lidt dyrere end oprindeligt, men nu vil jeg afsted. Og så må der pakkes igen.

 

Toget kører uproblematisk til København kl. 16.27 og ved 20-tiden tjekker jeg ind på et diminutivt værelse på Cab Inn. Så kan jeg lige gå over i Fields og nappe aftensmaden, inden jeg vender tilbage til hotellet til en rolig aften hvor man lige kan tænke over hvad der lige skete her. Først helt nede i kælderen, men nu oppe at køre igen og jeg glæder mig til at komme afsted for alvor.

 

Tirsdag den 24. December

 

Jeg kan godt mærke det her har været lidt for hektisk. Jeg kan ikke falde i søvn. Det er ikke så godt, når jeg skal tidligt op og har en lang rejsedag foran mig.

 

Det er let at komme til lufthavnen, så der er jeg omkring 7.30 - de anbefalede 3 timer før afgang. Jeg får tjekket ind og finder et sted hvor jeg kan slappe lidt af inden afgang.

 

10.25 letter en fyldt Dreamliner fra Qatar Airlines til Doha. Knap 6 timer senere lander vi igen. Det er kl 18 lokal tid. Dohas lufthavn er stor og international. Eneste mærkværdighed er, at antallet af mænd i lange kjoler er noget større end man er vant til.

 

Det er jo juleaften, så et ordentligt måltid skal der til. Det viser sig umuligt at opdrive en gang flæskesteg med brune kartofler og rødkål. Det må i stedet erstattes af en glimrende Ribsteak med fritter og salat. Og så en vand på toppen. Alkohol er ikke tilladt på disse kanter.

 

Ellers forsøger jeg at finde et roligt sted og slappe af inden næste stint til Shanghai.

 

Onsdag den 25. December

 

Qatar Airlines Boing 777'er afgår til Shanghai kl. 1.15 og der tager knap 8 timer. Nogle få af dem får jeg sovet, men helt godt bliver det aldrig. Det sædvanlige valg mellem kylling og fisk virker også en smule malplaceret kl 3 om natten.

 

Jeg ankommer til Shanghai kl 14 lokal tid. Efter bagagehentning og immigrations-tjek får jeg fat i en taxa til hotellet. Der er godt nok ca. 40 km, men det koster kun knap 200 kr. Temperaturen siger 8 grader og forureningsindexet siger 187, hvilket er i kategorien "særdeles sundhedsskadeligt". Det kan man også se. Smog'en hænger tungt over Shanghai i dag.

 

Inde på Astor House Hotel kan jeg straks se at jeg er noget over normalt niveau, da en Bellboy henter bagagen i taxa'ens bagagerum.

 

I det hele taget tror jeg ikke Shanghai er ramt af arbejdskraftmangel. Der er 5 personer involveret i at tjekke mig ind, inden Bellboy'en - naturligvis - bærer min bagage op til mit superlækre "executive-room" nr. 201.

 

Her gør det så godt med et bad og en lille lur i en rigtig seng. Mens jeg ligger og bobler finder jeg igen ud af at det her et lidt specielt. Det banker på døren - de vil såmænd bare lige aflevere en lille frugtkurv og så et kort med vejrudsigten for i morgen. Der er ikke noget at sige til at Charlie Chaplin og Albert Einstein også valgte at bo her.

 

Ved aftentide er det så tid til første gåtur. Og sikke en. Den går langs den strækning der hedder The Bund med gamle britiske kolonibygninger på den ene side og floden Huangpu på den anden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På den anden side af floden kan man se de megahøje neonglitrende skyskrabere i området Pudong. Der er ikke noget at sige til, at jeg ikke er den eneste der er ude for at promenere.

 

Video - Pudong by Night

 

Aftensmaden bliver på en cafe på hotellet, inden jeg sætter mig op på 201 for at reflektere.

 

Torsdag den 26. December

 

Det her hotel er fantastisk. Dagen starter i Peacock Hall, hvor de har linet al den morgenmad op hjertet kan begære. Der er både det klassiske bacon og pølse koncept, som så er suppleret med alt godt fra det kinesiske køkken. Selve salen er vanvittig flot med et glastag med mosaikker og store kandelabre, der hænger ned. Betjeningen er også i top. De fiser rundt og sørger for kaffe.

 

Således opvartet er det på dagens første tur. Den foregår i et forureningsindex på ca. 400 hvilket tituleres "farligt".

 

Og ret skal være ret - det er en modbydelig luft at gå rundt i, og man kan max. se 50 meter. Det skal de se at få gjort noget ved. Selve turen er udenfor normal turistrute. Den foregår i Hongkou-området.

 

Overalt er man ved at vælte de gamle klassiske kineser-beboelser og erstatte dem med højhuse i glas og stål. Den forandring foregår uden nåde. Ingen bliver spurgt. Myndighederne kommer blot og markerer hvilke bygninger, der skal rives ned - og så gør man det.

 

Turens mål er Shanghai's gamle jødiske kvarter. Først kigger jeg ind i Synagogen Ohel Moishe, og så kigger jeg lidt rundt i nogle af de gamle gader der indtil videre har fået lov at blive stående. Efter det går jeg så op til et Buddist-kloster Xiahai Miao.

 

Det er rigtig flot og der brændes masser af røgelse af, til at supplere smog'en. Buddhisterne kræver 5 Y i entre, mens Synagogen kræver 50. Det kan man jo fortolke som man vil. En Y svarer ca til 1 kr.

 

Herefter retur til hotellet, og en pause i mit Executive-room på min Executive-floor. Der er gratis kaffe i Executive-baren. Jo - her i kommunist-Kina skal vi Executives jo nødigt mingle for meget med pøblen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tur 2 bliver kortere. Langs med et vandløb, som vi i Danmark nok ville omtale som en kloak, og så lidt rundt i Shoppinggaderne omkring Nanjing Road. I baggrunden kan man se et tåget omrids af noget der vistnok er Pudong.

 

Aftensmad på hotellet, kaffe i Executive-baren og engelsk fodbold på kanal 52 slutter dagen af.

 

Fredag den 27. December

 

Det er koldt, klart og nogenlunde smog-frit i dag, så det er tid til at gå i højderne. Nogle af verdens allerhøjeste bygninger er lige ovre på den anden side af floden Huangpu i det område der hedder Pudong.

 

Men først skal man jo derover. Der foregår i en tunnel under floden, hvor nogle vogne man normalt ville forbinde med et tivoli kører på tværs. Man har så åbenbart valgt at lade en flok unge designer-studerende uden opsyn dekorere tunnellen. Det er meget meget mærkelig.

 

Pudong var for bare 20 år siden det rene ingenting. Det var bart marskland. Nu er her den ene skyskraber efter den anden. Der er tusindvis af arbejdspladser, indkøbscentre, hoteller og meget mere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Video - Udsigt fra Pearl Tower

 

Det mest berømte bygningsværk starter jeg med. The Pearl Tower hedder det, og er sådan set et TV-tårn. Det er 468 meter højt, og der er 3 udsigtspunkter i forskellige niveauer.

 

Nede igen smutter jeg en tur ned til floden. Her er der voldsom aktivitet. Den ene floddamper efter den anden passerer. De sejler så tæt, at man må undres over de ikke støder sammen. Der er mange gamle skibe imellem med utidssvarende motorer. Det kan måske forklare noget af den smog, der er i Shanghai.

 

Herefter går jeg igennem et imponerende skyskraberkvarter op til de 2 højeste. De hedder Jinmao Tower og Shanghai World Financial Center.

 

Jeg kan ikke finde adgangen til Jinmaos udsigtsetage, men det kan være lige meget, da man må antage at man kan se nogenlunde det samme fra 100. etage i SWFC. Man kan ihverfald se meget, og det er lidt creapy at gå hen over en glasbro og kigge direkte ned.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ned kommer jeg også. Jeg går tilbage til den bizarre sightseeing-tunnel og smutter retur til The Bund og hen til mit hotel. Der har været rigeligt med højdepunkter i dag - jeg behøver ikke flere.

 

Lørdag den 28. December

 

Efter det sædvanlige storslåede morgenbord, er det endnu en tur ud i det pulserende Shanghai. Turen går ned ad Nanjing Road. Det er shopping-gade nr. 1, og den minder i mistænkelig grad om alle andre shopping-gader i verden.

 

Vi er ikke mange med store næser, så man render ind i et utal af henvendelser undervejs fra folk der vil sælge tasker, Rolex-ure, jakker og lignende - eller for den sags skyld synes man skal følges ad til en te-ceremoni. Det er ærligt talt en smule irriterende.

 

For enden af Nanjing Road er Folkets Park. Den er hyggelig. De lokale spiller Mahjong eller underholder deres enebarn i et lille sjovt tivoli. På de her kanter er der jo rationering på børn. Max 1 pr. familie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I et hjørne af parken er der et noget underligt museum. Det er et byplanmuseum. Det lyder kedeligt, men jeg synes det er mægtig spændende. Der er masser af billeder fra gamle dage, og masser af plancher af hvad man forventer af fremtiden. Der er også en rigtig fed film om Shanghai, hvor man står i en ring med et lærred hele vejen rundt. Og så er der en hel etage, der er fyldt med en model af byen. Jeg er ret imponeret, men er nok også fagligt disponeret for den slags.

 

Herfra retur til The Bund af en anden shopping-gade. Den er meget sjovere. Det er små lokale butikker, og her er jeg absolut den eneste med stor næse.

 

Pause på hotellet, og en kort aftentur i det lokale kvarter og langs floden inden aftensmad, engelsk fodbold på skærmen og turens bog Jack Kerouacs "On the Road".

 

Søndag den 29. December

 

Jeg har fået en bekymrende vane. Jeg går tidligt i seng og står tidligt op. Så jeg er klar til morgenmad kl 7.30. Det er jo ikke det tidspunt man normalt indtager sine ris, broccoli og blomkål, men det er nu meget lækkert.

 

Jeg har god tid på denne tur, så det betyder at jeg ikke behøver jage rundt og at jeg også kan se nogle af de ting, der måske ikke står øverst i guidebogen. Det er dagen i dag et eksempel på.

 

Første tur bliver i nærheden af mit hotel, i et par gamle kinesiske kvarterer man ikke har væltet - endnu.

 

Det første er et beboelseskvarter, der hedder Kunshan med nogle gamle rødstenshuse og en lille lokal park hvor man mødes og snakker. Her medbringer man også sin egen lille pipfugl. Det er et fænomen jeg har set tidligere her i Østen. Imellem husene er der smalle såkaldte Lilongs, som er smalle gyder, hvor man vasker, vasker op, tørrer tøj og lignende. I løbet af få år vil den slags områder forsvinde. Kranerne er på vej.

 

Herefter fortsætter jeg til et makedsområde omkring Jingxi og Qipu. Måske skulle man bytte rundt på bogstaverne i Qipu og kalde det Qupi. Man får mange henvendelser om billige Rolex-ure, og ægte er de næppe. Og når der står Clavin Kein på undertøjet, så er der vist også noget galt. Kvarteret er sjovt, og der er masser af gadekøkkener, der sælger udefinerbar mad - ihvertfald for mig.

 

Men de lokale ser ud til at værdsætte det. Jeg er åbenbart den eneste med stor næse i kvarteret, så nogen stor plads i guidebøgerne har det ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter smutter jeg retur til hotellet og en seriøs eftermiddagspause.

 

Om aftenen tager jeg en sejltur med en flot båd på Huangpu. Det er smadderflot med Pudong på den ene side og The Bund på den anden. Nogen kalder også områderne New York (Pudong) og Europa (The Bund). Det er egentlig en ganske god sammenligning. Ikke nok med at skyskraberne er imponerende, men man har virkelig gjort noget ud af det lysmæssigt, med neon der blinker, hopper og danser hen over bygningerne og projektører, der lyser det hele op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så ellers tilbage til hotellet til sen aftensmad og fodbold på flimmeren. Traditionen tro falder jeg dog i søvn under kampen.

 

Mandag den 30. December

 

Shanghai er lige det største at klare til fods, og nærmeste metrostation er egentlig også lidt langt væk fra hotellet, så jeg gør noget jeg ikke plejer at gøre, nemlig bruger en turist hop on hop off bus i dag.

 

Første stop er en af de største seværdigheder i Shanghai. Den hedder Yuyuan Garden og er en flot have i japansk stil i området Old Town. Den stammer fra midten af det 15. Århundrede og er spændende at gå rundt i. Uden om er der en stor Bazaar, der fra efterligninger af gamle kinesiske huse, sælger alverdens turistskrammel.

 

Lonely Planet sammenligner med Disneyland, hvilket ikke synes urimeligt. Som alle andre steder hvor folk med store næser kommer forbi, får man et utal af tilbud om tasker, ure, jakker m.m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter hopper jeg på bussen igen til næste stop. Det hedder Xintiandi, og ligger samme sted Kommunistpartiet holdt sin 1. kongres i 1921. Som sådan er det vel meget symbolsk at området nu indeholder cafeer og designerforretninger, og er ganske uinteressant med mindre man tricker på det.

 

Det gør jeg ikke, så jeg smutter over i nærliggende Fuxing Park. Her er skiltene på kinesisk, engelsk og fransk, for vi er nu i det område der hedder French Concession.

 

Shanghai blev engang kaldt Østens Paris, bl.a. på grund af det her område.

 

Selve parken er flot og hyggelig. De lokale mødes for at snakke, spille kort eller Mahjong eller dyrke den særlige motionsform "baglænsgang". Hvem ved - måske bliver det, det nye Zumba. Et utal af folk går og fejer blade væk fra gangstierne. Det ville glæde Mette Frederiksen. Så er der også nogle der "maler" kinesiske skrifttegn med vand på fliserne. Flot ser det ud, men næppe nogen holdbar løsning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her hænger jeg ud nogle timer, inden jeg hopper på bussen igen. Jeg gider ikke mere i dag, så jeg tager retur til hotellet og slapper af resten af dagen.

 

Tirsdag den 31. December

 

Morgenmad bestående af Brasilianske pølser, svinekød i sur-sød sauce, bacon, stegt tomat, stegte kartofler, broccoli, ris, mini-croissant, en kage, vandmelon, en banan samt kaffe og juice - så er man klar til dagen, og kan vist godt hoppe frokosten over.

 

Herefter er det ud i Shanghai's menneskemylder og trafikkaos. Aldrig har jeg før set så mange mennesker, og aldrig har jeg før set så mange cykler, scootere, motorcykler, biler, busser og lastbiler.

 

Der hersker rent anarki på gaderne. Lysreguleringer er i bedste fald vejledende og man går ikke af vejen for at tage en større strækning i forkert kørebane, hvis det nu er der, der er bedst plads.

 

Jeg tager min hop on bus rundt til 2 buddhistiske templer. Det første hedder Jing'an. Det er næsten i centrum af Shanghais forretningscentrum, og det er flot og velpudset med masser af bladguld. Det oprindelige tempel var fra år 247, men som det altid er tilfældet er det selvfølgelig brændt ned. Den nuværende version er fra 1851. Under Kulturrevolutionen fungerede det dog som plasticfabrik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Videre til et andet tempel, nemlig Jade Buddha Tempel. Det er mere ydmygt placeret i et gammelt beboelseskvarter.

 

Her er tingene mere slidte og på mange måder mere autentisk. I baghaven er der en sjov fiskedam, hvor der handler om at fodre fiskene. De går fuldstændig amok, når man stikker en hånd ned med mad til dem. Højdepunktet er dog den næsten 2 meter høje Jade Buddha figur, som er importeret fra Myanmar.

 

Aftenen går i - nåh ja - nytårsaften. Det foregår på The Bund, hvor ca. en million milliard kinesere har sat hinanden stævne. Her er lasershow på bygningerne og et fantastisk fyrværkeri over floden. Mange har svært ved at se det hele, men mine 40 cm's højdeforskel i forhold til gennemsnitskineseren giver mig en væsentlig fordel.

 

Det mest imponerende er dog gemt til sidst. Her begynder mange af de lokale nemlig at fyre op under supertynde papirballoner. De bliver så fyldt med varm luft, og glider stille til vejrs.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke så ligetil at få dem i luften. Succesraten er vel omkring 50 %, men det er rigeligt til at fylde himlen med tusindvis af flyvende papirsposer, der sejler smukt afsted.

 

Video - Fyrværkeri på The Bund

 

Video - Lanterner over floden

 

Onsdag den 1. Januar

 

Jeg sover længe, og er lige ved at misse morgenmaden. Jeg når det dog i sidste øjeblik. Ud over den glimrende buffet indenholder morgenmaden også et fortrinligt soundtrack - det samme hver morgen.

 

Dagens turistting udsættes til om eftermiddagen. Det bliver en slags "Classic route" i de centrale dele af byen. Først ned langs The Bund for at se på de majestætiske kolonibygninger. De er næsten alle bygget af Briterne i perioden 1900-1920. Nu er der mest banker og designerforretninger. Udenfor en af dem holder en Bentley og en Lamborghini parkeret. Nogen på de her kanter har altså penge nok.

 

På vejen retur tager jeg så området bagved de store bygninger. Det er gammel-kinesisk territorium med gadehandel, gadekøkkener og masser af Lilongs. For sjov prøver jeg at gå ind i nogle af dem.

 

De har ikke meget privatliv. Fordøren til de små boliger derinde er som regel et forhæng, og man kan se det meste af hvad der foregår. Jeg tror heller ikke det er så tit, at dem med de store næser kigger derind. Børnene hilser lystigt med et "Hello", når man kommer forbi. Der er ingen Bentleyer og Lamborghinier herinde. Her er der kun gamle cykler. Kina er i sandhed et klassesamfund.

 

Undervejs passerer jeg også Nanjing Road. Kineserne har fri i dag og udsalget er lige startet, så der er sort af mennesker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pause på hotellet inden aftensmadstid. Jeg dropper hotellets cafe og godt for det. I en lokal kina-buffet kan jeg for 20 Y få et glimrende måltid. På hotellet koster det 100 Y. Eneste ulempe er at det må indtages med en ske. Gafler bruger de ikke og pinde bruger jeg ikke.

 

Aftenfodbold fra England på kanal 52. Lige til at falde i søvn til. Men skihop kan jeg ikke se.

 

Torsdag den 2. Januar

 

Det er næsten forårsagtigt i Shanghai i dag. Op til 15 grader. Vinterjakken er faktisk for varm. I det hele taget har jeg været heldig med vejret. Stigende temperataturer undervejs og ikke noget nedbør overhovedet. En dag var smog'en meget voldsom. De andre dage tålelig, men det må være træls når man bor her.

 

Idag kaster jeg mig for første gang ud i den kollektive trafik, og det er jo lidt småpinligt. Det viser sig at være nemt og meget billigt. Metro 1 og 2 bringer mig fra East Nanjing til Hengshan i området French Concession. Det koster 4 Y. Her tager jeg en del af en gåtur anbefalet af Lonely Planet. Kvarteret er hyggeligt, men der er sådan set ikke nogen seværdigheder. Man går langs gader, med masser af vejtræer. Det bruger de meget i Shanghais centrum. Kvarteret er også præget af Shanghais mangfoldighed.

 

Nogle steder er der moderne byggeri med Starbucks kaffe på hjørnerne. Så drejer du måske til højre, og pludselig er der et leben uden lige med små forretninger og gadekøkkener, der vil få alvorlige problemer med en Smiley-ordning.

 

Overalt skal man dog se sig for. Trafikken er ragnarok. Efterhånden har jeg dog lært at man bare går over for rødt. Til gengæld skal man have fuld fokus på trafikken, også når man har grønt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg slutter turen ved South Shanxi Road, og tager Metro retur til Nanjing Road, og så en pæn gåtur retur til hotellet. Metroen er endnu ikke fuldt udviklet i forhold til byens størrelse. Det arbejdes der på. I de dage jeg har været her, har man faktisk åbnet 2 nye metrostrækninger.

 

Som jeg næsten altid gøre, når jeg skal til at hjem, så er jeg nu gået lidt småkold. Resten af eftermiddagen og aftenen bliver hotellet, kun afbrudt af en lille tur til min aftensmads-snask rundt om hjørnet. Værelse 201 har den fedeste sofa. Hvis jeg kunne tage den med hjem, så gjorde jeg det.

 

Fredag den 3. December

 

Tidligt op og tidlig morgenmad. Hererfter ind i en taxa og ud til Langyang stationen. Herfra med et noget specielt tog til lufthavnen. Det hedder Maglev og kører hverken på hjul eller skinner, men derimod på et magnetfelt. Det er vist det eneste i verden der gør det, sådan i drift. Det kører stærkt. Vi runder lige 300 km/timen og er i Pudong Lufthavn på 7 minutter.

 

Jeg er der længe før check-in åbner. Da det endelig sker er jeg heldig og bliver "upgradet" til Economy Plus. Det giver lidt bedre plads, men først og fremmest lov til at gå om bord før alle andre.

 

De 12 timers flyvning er ikke noget at skrive hjem om. Jeg får set 3 film - Rush (fremragende), den gamle Sidste Stik (fremragende) og så Runner Runner (middelmådig). Vi lander i Kastrup kl 18.15, og så går der gud bedre næsten en time inden bagagen dukker op. Jeg når dog 19.50 fra København H og sover næsten hele vejen til Aarhus.

 

Pudong by Night
The Bund by Night
Xiahai Miao
Nanjing Road
Pearl Tower
Huangpu fra Pearl Tower
Jinmao Tower
Udsigt fra SWFC
Barn forlyster sig i Folkets Park
Voksne forlyster sig i Folkets Park
Jingxi
Qupi
The Bund - i mørke
Kontorhus i mørket
Yuyuan Garden
Yuyuan Garden
Fuxing Park
Fuxing Park
Jing'an
Jade Buddha Tempel
Fyrværkeri og mennesker på The Bund
Kinesisk lanterne-variant
Nytårsdag på The Bund
Typisk kinesisk ledningsroderi
French Concession
French Concession