Henning i San Francisco 2003

Lørdag den 1. februar

 

Der er afgang fra Vejle med 907'eren kl. 10.40. I Billund International Airport er det videre med SAS Commuter til Kastrup, hvor turen ligesom starter for alvor.

 

9 timers SAS-flyvning til Chicago. De er kedelige, når der ikke er lyd på entertainment-systemet ved min plads. Så er det jo godt man har sin gode gamle walkman med i bagagen - men ugodt at batterierne er flade.

 

I Chicago kl 5 pm lokal tid. Sikkerheden er skærpet her. Alarmen "bipper" da jeg går igennem. Af med skoene og ekstra tjek. Da security-fyren finder ud af, at det er fordi jeg ikke har taget nøglerne op af lommen, kommer der straks et "shame on you!!". Det er også ham, der kan fortælle, at rumfærgen "Columbia" er drattet ned om morgenen.

 

Videre med United Airlines til San Francisco. Her er jeg ved 10-tiden lokal tid. Det er min bagage til gengæld ikke!. Den har først nået næste flyver.

 

Det bliver United Airlines problem at få den ind til Baldwin Hotel, mens jeg selv tager en shuttle-bus. Hotellet er et fund. Billigt (relativt - 50 $ pr nat), centralt lige ved Chinatown og et stort og godt værelse. Kryber til køjs omkring midnat. Det er 9 morgen dansk tid, så træt - det er jeg da. Jeg er faktisk så træt, at jeg ikke opdager nattens "jordskælv". 3,2 på Richter-skalaen er vist heller ikke meget - det sker ret tit på de her kanter.

 

Søndag den 2. februar

 

Bagagen er dukket op i nattens løb, solen skinner fra en skyfri himmel, det er næsten 20 grader - kan det blive bedre?. I et anfald af kådhed går jeg ud til Haight Ashbury for at se på syrehoveder.

 

Dem er der nu ikke mange af tilbage derude, hvor bl.a. Grateful Dead havde sit hovedkvarter tilbage i 60'erne. Til gengæld møder jeg undervejs alt for mange sølle stakler, hvis liv kan være i en plasticsæk eller i en indkøbsvogn. Det er ikke rart.

 

Oppe på Haight Ashbury besøger jeg bl.a. Amoeba Music - en pladeforretning på størrelse med den store Føtex i Vejle - mindst. De sælger både nye og brugte CD'ere. Jeg køber kun 2, men kunne godt have brugt hele feriebudgettet.

Belært af den anstrengende gåtur, bruger jeg mit nyindkøbte 7-dages muni-pas (15 $) til bussen retur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senere på dagen bliver det til en ny lang gåtur - fra hotellet - gennem Chinatown - op til Coit Tower, med en fin udsigt - og ned til turistfælden over alle turistfælder, Pier 39 og Fishermanns Wharf. Det er ikke det, at der er langt at gå, det er mere det at det går op og ned hele tiden. Derfor tager jeg også en sporvogn tilbage.

 

Aftensmad i Chinatown, på en kineser-restaurant, jeg kan huske fra første gang, jeg var i San Francisco for 15 år siden. Herfra hjem til Baldwin Hotel. Radioen kører på en station, der spiller Doors, Neil Young og den slags hele dagen - så nogen syrehoveder er der da trods alt tilbage.

Mandag den 3. februar

 

Vågner kl. 6 !! - på en feriedag. Det er ikke normalt at jeg kan nå at læse i en bog, inden jeg går ud for at få morgenmad.

 

Lidt senere tager jeg 14'eren ud til The Mission, et spansktalende og meget livligt kvarter. Her er mange flotte gavlmalerier. Jeg kigger mig lidt omkring, og sætter mig ind på en cafe for at se folkelivet passere forbi.

 

Senere går jeg over til Mission Dolores - en gammel kirke fra 1776, da spanierne herskede i det her område. Det er den ældste bygning i San Francisco. Derfra videre til Castro, endnu et område for folk med en alternativ livsstil. Herfra med en af byens flotte sporvogne tilbage til centrum.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen slutter med en ny gåtur, bl.a. for at se San Francisco højeste bygning Transamerica Pyramid - og en tur langs Columbus Avenue - inden aftensmaden på en snask i Chinatown.

 

Tirsdag den 4. februar

 

På langfart i dag. Bustur med Great Pacific Tours ned langs Highway 1 til Carmel og Monterey.

 

Det er en flot tur langs Californiens kyst. Turen starter kl. 8 og vi er i Carmel ved frokosttid. Carmel er en rigtig rigmandsby. Det var her Clint Eastwood var borgmester engang.

 

Herfra er det videre ad "The 17-mile drive". Her er rigtigt flot - behøver jeg at sige at solen skinner fra en skyfri himmel. Der er 5 berømte golfbaner lige op og ned af hinanden, bl. a. Pebble Beach hvor man er ved at varme op til en pro-am turnering med berømtheder (bl.a. Neil Young - så meget for syrehoved). Turneringen skal starte torsdag. Man kan godt købe et hus herude. Det koster 12 mio. $ - for det billigste.

 

Videre til Monterey, som er kendt fra et par John Steinbeck romaner (f.eks. Cannery Row)

 

Til sidst retur mod San Francisco, med et stop ved Garlic World (Hvidløgs-verden), der fører alverdens varer med hvidløg. Var det noget med en hvidløgs-is??. Turen hjem går forbi masser af artiskok-marker, hvor man kan se underbetalte illegale indvandrere høste ved håndkraft. Det bliver nok ikke dem der flytter til Pebble Beach.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi er tilbage i San Francisco ved 7.30-tiden.

Onsdag den 5. februar

 

Med cabel-car fra morgenstunden til Fishermans Wharf. Herfra med båd til Alcatraz for at se på det berømte fængsel, der er kendt fra flere film. Øen hvor Alcatraz ligger var forøvrigt også for år tilbage besat af en flok indianere, der lavede sådan en slags autonomt Christiania-lignende samfund. De er dog forlængst smidt ud.

 

Ved fængslet får man udleveret en walkman-lignende tingest, som man kan bruge som guide.Her fortæller gamle fanger og fangevogtere om livet på Alcatraz. Det er faktisk rigtigt spændende. Jeg bliver her nogle timer, inden jeg tager båden tilbage til Fishemanns Wharf.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra går jeg til Pier 39 for at se på søløver. Nogle søløver har nemlig for ca. 10 år siden "besat" en del af Pier 39. Tanken var egentlig at smide dem ud igen, men da det viste sig at være en stor turistattraktion, fik de lov at blive. Sådan er der så meget. Der er åbenbart flere penge i søløver end i indianere.

 

Om aftenen kommer vi så til turens store nedtur. Jeg har fået billet til en NBA-basket kamp mellem Golden State Warriors og San Antonio Spurs. Men de vil ikke lukke mig ind fordi jeg har en lille rygsæk og mit amatør-kamera med. De mener det er en stor rygsæk og et professionelt kamera. Der er ingen steder man kan lægge det væk - og jeg kan ikke nå tilbage til hotellet. Så der er ikke andet at gøre end at sælge billetten til en sortbørshaj og luske hjem igen. Bonderøve!!!!!

 

Torsdag den 6. februar

 

Fra morgenstunden ned til SOMA (South of Market) for at se det store entertainment-center Metreon. Det er nu ikke noget særligt. Den nærliggende Yerba Buena Gardens er til gengæld flot.

 

Herfra op til Union Square som er centrum for byens handelsliv. Her finder man bl.a. stormagasinet Macy's. Her er nu ikke noget jeg gider at købe. Til gengæld kunne jeg godt gå amok i boghandlen Borders også ved Union Square. Jeg nøjes nu med 3 bøger, men de amerikanske boghandler er altså nogen kanongode butikker.

Efter et kort ophold på hotellet er det igen ned til Fishermanns Wharf. Her starter en eftermiddagstur med "San Francisco Sightseeing" til Muir Woods og Sausalito. Muir Woods er en skov med ældgamle Redwood-træer, som er enormt høje. Det er et rigtig flot sted.

 

Herfra til Sausalito, en lille by ved San Francisco Bay. Hvorfor den er på sightseeing-listen må stå lidt hen i det uvisse. Jeg bruger derfor tiden på at sludre med en schweitzer, der er på vej til Nordkorea for at lære dem at lave ost....

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage i San Francisco ved 7-tiden og aftensmad i Chinatown.

Fredag den 7. februar

 

Laaaang gåtur i dag. Men først med min favorit-sporvogn til Fishermanns Wharf. Herfra til fods langs bugten ud til Golden Gate Bridge. Her er der masser af politi. Nationen er sat i "orange" terror-alarm - det er det næsthøjeste - og så passer man åbenbart særligt på berømte broer. Man kan nu stadig godt gå over den. Den er næsten 3 km lang, så sammen med gåturen derud, så bliver det til en ret lang tur. Og selv om solen skinner, er det en halvkold fornøjelse, fordi det blæser voldsomt oppe på broen. Til gengæld er det besværet værd - broen er rigtig flot - og udsigten over San Francisco er ikke ringere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tager dog bussen retur til Fishermanns Wharf - får en sen pizza på Pier 39 - sporvogn hjem til hotellet, hvor jeg er ved 5-tiden. Og så gider jeg ikke rigtigt mere den dag, bortset fra at se Dødbringende Våben 4 på TBS Superstation....

Lørdag den 8. februar

 

Starter dagen med shopping. Der er en golf-shop i 3 etager lige overfor hotellet, og det kan man da ikke stå for. Så jeg køber et par fine nye golfsko.

 

Så er det ellers sightseeing igen. Jeg har fundet en "gå-guide" på nettet over Pacific Heights - byens rigmandskvarter. Jeg tager min favorit cabel-car derop. Den kører op og ned ad California Street og bruges ikke nær så meget af turisterne, som dem der kører til Fishermanns Wharf. Går rundt i Pacific Heights hvor man kan se på både huse og biler, at penge - det er ikke et problem. Jeg når også op til Fillmore Street, hvor der er en formidabel udsigt over byen og San Francisco Bay.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senere på dagen er der også tid til en gåtur rundt i Chinatown. Her er det mere jordnære ting såsom handel, der er i højsædet. På Grant Avenue sælges alt i ragelse - mens madforretningerne er samlet på Strockton Street. Der er især mange fiskeforretninger, med fisk der ikke er døde endnu. Man er også ved at varme op til det kinesiske nytår, der varer en uges tid. I aften skal Miss Chinatown f.eks. kåres. Herefter vil det gå slag i slag, indtil vi når "gedebukkens" år.

 

Aftensmad på en rigtig amerikansk Diner. Lories Diner er en rigtig en af slagsen, med en Corvette parkeret midt i det hele. Man kan dog ikke sidde og spise i den, ligesom man kan i Pulp Fiction.

Søndag den 9. februar

 

Om formiddagen med linie 5 ud til Ocean Beach. Her starter (eller slutter) Golden Gate Park - San Franciscos åndehul - en kæmpestor park. Her kan man se de indfødte løbe, rulleskøjte, cykle, spille baseball eller golf, spise picnic - ja sågar sejle med små fjernstyrede både på en lille sø. Der er masser af mennesker i den store og flotte park.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg nøjes dog med at gå igennem - det tager et par timer - og turen slutter et velkendt sted nemlig i Haight Ashbury. Herfra kan man så tage 7'eren tilbage til downtown.

 

Senere på dagen bliver det til den sidste San Francisco hos min bogpusher Borders - og den sidste San Francisco Dinner hos Lories.

Mandag den 10. februar

 

Afgang fra San Francisco, men først en kaffe og en bagel på min morgenmadscafe rundt om hjørnet.

 

Så er det tjek ud, og med airport shuttle til San Francisco Airport. Tjek ind hos AmericaWest, der for den latterlige sum af 70$ flyver mig til Las Vegas. Flybilletten er bestil pr. Internet hjemmefra.

 

I Las Vegas tager det ikke lang tid at finde ud af hvor man er. Hele ankomsthallen er fyldt med spilleautomater. Så er det med taxa ind til mit hotel Luxor, som er valgt på grund af et favorabelt tilbud på hverdage - 60 $ pr nat, for et hotel der ligger klasser over hvad jeg er vant til. Husk - hoteller i Vegas er altid billige fra mandag til torsdag.

Tjekker ind på mit hotel i Luxors karakteristiske pyramideformede hovedbygning. Fra værelset er der en fin udsigt over Vegas og lufthavnen. Hotel er måske så meget sagt om Luxor - underholdningspalads er måske en mere rigtig betegnelse. Man kunne sådan set godt blive her og få tiden til at gå.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er det tid til en lang gåtur op og ned af "The Strip", hvor de fleste hoteller og casinoer ligger. Hen på aftenen er jeg tilbage på Luxor, og det første besøg i casinoet. Jeg vinder lidt på spilleautomaterne og tager aftensmaden i Pharaos Feast, hvor der er en alt hvad du kan spise buffet til 15$.

 

Tirsdag den 11. februar

 

Sover længe inden jeg går ned i casinoet. Her vinder jeg lidt igen, inden jeg smutter ud i byen - eller mere nøjagtigt op og ned ad "The Strip". Her møder man altid noget spændende. I dag f.eks. et utrolig flot springvand ved byens dyreste casino-hotel Bellagio. Eller hvad med en 30-meter høj klatrevæg i et andet casino, som en 10-årig japaner-pige lige kravler op i toppen af.

 

Retur til Luxor. Buffet-lunch i Pharaos Feast (10$) inden der slappes lidt af på værelset. Ud på aftenen til Downtown Las Vegas - eller rettere Freemont Street, hvor det er et vældigt lysshow kaldet The Freemont Experience. Tilbage med bus til "The Strip" hvor jeg hopper af et par km. før Luxor for at gå det sidste stykke, og se om jeg kan tage nogle flotte aftenfotos af de mange neonskilte og oplyste casinoer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjemme på Luxor ved 10-tiden, så der er lige tid til en tur i casinoet, hvor jeg taber denne gang.

Onsdag den 12. februar

 

Det pisser ned med vand, så aktiviteterne begrænses i dag. Først en ordentlig morgenmads-buffet i Pharaos Feast. Så lidt spil på automaterne. Jeg taber.

 

Så en tur til nabocasinoet Mandaley Bay for at se på fisk og hajer i "The shark reef", et pænt stort akvarium.

 

Tilbage til Luxor, hvor pyramideformen nu er ret upraktisk. Det siger næsten sig selv, at vandet løber ned af sådan en pyramidebørge, når det regner. Når det sker, er det praktisk at vinduerne er tætte. Det er mine ikke, så det begynder snart at småregne inde på mit værelse. Jeg ringer til receptionen, der i deres visdom sender en ung fløs op med 3 håndklæder til at tage det værste. Det prøver vi så - sammen med værelsets 2 skraldespande!!!.

 

Jeg bliver på Luxor resten af dagen. Ser en IMAX-film om Grand Canyon - og dinner i Pharaos - så lidt spilleautomater, hvor jeg taber igen.

 

Torsdag den 13. februar

 

På langfart i dag. Afsted kl 6 om morgenen, og så går turen gennem Nevadas og Arizonas ørken til Grand Canyon.

 

Undervejs passerer vi også Hoover Dam, hvor security stopper og tjekker alle biler der skal over. Det er selvfølgelig på grund af terrorist-frygten.

 

Så når vi til Grand Canyon. Det er et gensyn for mig. Jeg var her også i 1987.

 

Desværre præsenterer Grand Canyon sig ikke så flot i dag. Skyerne hænger lavt nede i dalen, og sluger en væsentlig del af udsigten. Så man får ikke rigtigt oplevet områdets storslåethed - men flot og spektakulært er det nu alligevel. Da vi kører hjem er der dog så mange skyer, at man faktisk ikke kan se noget som helst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Retur på Luxor ved 9-tiden. Så er der lige tid til et casino-besøg inden sengetid. Vinder stort her til aften. Så stort at vekselmaskinen bryder sammen, da jeg smider alle mine quarters derned (600 stk - godt og vel). Så må der tilkaldes en "assistent", for at jeg kan få vekslet.

Fredag den 14. februar

 

Tager bybussen til casinoet Stratosphere, helt oppe i den anden ende af "The Strip". Her er Stratosphere Tower, et næsten 400 meter højt tårn med en fin udsigt over Vegas. Og helt oppe på toppen er der selvfølgelig et bryllup igang - en meget Vegas-agtig ting her på Valentines Day.

 

Fra Stratosphere er der en ca. 5 km lang gåtur til den anden ende af "The Strip". Undervejs besøger jeg nogle af casinoerne - f.eks. Circus Circus, hvor der er et akrobatnummer igang ovenover spillebordene. Kigger også ind på New Frontier og Ceasars Palace, og smider et par mønter i deres automater. Ceasars er mest kendt for fancy shopping og for store boksekampe, mens New Frontiers varemærke er billige margaritas og bikini bull riding hver fredag aften. Sådan søger alle casinoerne sit eget marked....

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt afslutningsshopping bliver det også til. T-shirts, nogle af de umådeligt lækre amerikanske cookies og noget til min dårlige hals.

 

På grund af min dårlige hals holder jeg mig til Luxor om aftenen. Jeg taber igen på automaterne. Jeg har ikke turdet at kaste mig over andet. Spilleautomaterne er til gengæld idiotsikre i forhold til de danske - ikke noget med at "holde" eller "nudge" eller andre ting, hvor man risikerer at tage fejl. En anden forskel i forhold til Danmark er de piger der går rundt og siger "Cocktails"? mens man spiller. Gratis drinks er en del af fornøjelsen ved at gå på Casino i Vegas.

 

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg i øvrigt skal synes om Vegas. Sjovt - og utroligt smagløst på samme tid. Og hvor ellers i verden vil emnet "adult entertainment" fylde 94 sider i telefonbogen!. Men casinoerne er altså sjove.

Lørdag den 15. februar / søndag den 16. februar

 

Leaving Las Vegas i dag. Først med inklinatoren ned (det er en elevator der kører på skrå på grund af bygningens pyramideform - underlig fornemmelse). Så morgenbuffet - og så veksler jeg lige 5$ til 15$ i en spilleautomat - bare for princippets skyld.

 

Taxa til lufthavnen hvor man tjekkes i hoved og ... , United Airlines til Chicago, hvor vi igen tjekkes grundigt, inden det er med SAS til København. Som sædvanlig kan jeg ikke sove på flyveren, men heldigvis virker in-flight entertainment den her gang. Der er bl.a. et meget morsomt fodbold-program med sjove episoder fra engelsk fodbold. Et helt afsnit er helliget Peter Schmeichel drops!!

 

Lander i København kl. 13.15 om søndagen. Jeg gider ikke vente 3 timer på SAS-flyveren til Billund - og en tilsvarende antal timer på en bus til Vejle. Så jeg tager istedet toget, og er hjemme ved 5-tiden.

Haight Street
Coit Tower
The Mission
Castro
Highway 1
Pebble Beach
Alcatraz
Pier 39
Muir Woods
Sausalito
Golden Gate Bridge
Golden Gate Bridge
Fillmore Street
Chinatown
Golden Gate Park
Golden Gate Park
Luxor
Udsigt fra Luxor
The Strip
Bellagio
Grand Canyon
Grand Canyon
Fra Strathosphere Tower
Paris Paris