Henning i Münster 2017

Münster

12. - 15. oktober 2017

Torsdag den 12. Oktober

 

Tid til en kort abstinenstur fordi der er så lang tid til juleferien. Det er en forlænget weekend i den hyggelige tyske by Münster.

 

Efter arbejdstid er det hu hej vilde dyr hjem efter bagagen, for så at nå Flensborg-toget kl 17.30. I Flensborg skiftes til Neumünster, og i Neumünster til Hamburg. Her er det så med tog mod Frankfurt, hvor jeg så står af i Münster. Kl er 1, så det har taget 7 ½ time, men behageligt med togtransporten.

 

I Münster en kort gåtur til Hotel Windthorst, hvor jeg trykker en kode på en maskine, som så dropper en nøgle til værelse 29 ud. Og så kan jeg komme i seng.

 

Fredag den 13. Oktober

 

Op lidt i 9, og så op i receptionen for at sige at jeg er her og få morgenmad.

 

Vejret er dejligt så det er perfekt til en spaziergang. Rundt om Münsters centrum går en cykel- og gangsti på en lille vold. Den snupser jeg. Münster er en universitetsby og det vælter med cyklister på stien. Undervejs kommer man bl.a. forbi et flot slot. Det bruges nu af Universitetet. Bagved er der også en fin park. Turen rundt tager et par timer, og sluttes af med en storslået Schnitzel på et hyggeligt kælderværtshus. Så pause på hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ud på eftermiddagen smutter jeg ned til havnen. Eller havn er måske så meget sagt. Münster ligger ved en kanal og fra gammel tid har flodbåde lagt til. Der er en række handelshuse og lagerbygninger. Langs kajen er de lavet om til cafeer og designerbutikker, men i områderne omkring er man stadig ved af “fælde” de gamle industri- og lagerbygninger. Her er det rigtigt sjovt at gå rundt, og momentvis til steder jeg ikke er sikker på er tilladte. Nogle timer bruges også her, inden det er retur til hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftentur kort rundt i gamle centrum. Mit kælderværtshus er proppet med mennesker, så det bliver i stedet aftensmad på en lokal Vietnameser, inden aftenafslapning på værelse 29.

 

Lørdag den 14.oktober

 

Solskin og dejligt vejr fra morgenstunden. Perfekt for endnu en spaziergang. Denne gang Münsters centrum. Jeg følger en plan fra den lokale turistbrochere. En af dem med en gåtur fra 1-24, dog startende ved seværdighed 13 for det er tættest på hotellet. Det er en fin gåtur. Der er masser af kirker, hyggelige gader, et kæmpestort marked midt i byen, fint rådhus med en flot “Friedenssaal”. Store dele af Münsters centrum er genopbygget så det minder om gamle dage. Det er nu ret tydeligt, at det er det ikke. Ved 1-tiden retur til hotellet til dejlig afslapning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afgang igen kl. 3. Hen til Hauptbahnhof og lokaltog til Dortmund. Det er fodboldtid på legendariske Westphalen-stadion – eller Signal Iduna Park, som det kaldes i disse kommercielle tider. Billetten er købt sortbørs på viagogo, men virker heldigvis. Så en god time før kampen kravler jeg op til Block 54, række 26 – helt oppe under taget. Der er dog fin udsigt til banen og ikke mindst “Die Gelbe Wand”, som er Dortmunds fantastiske fan-tribune.

 

Dortmund spiller mod Leipzig med Yussuf Poulsen på top. 80.100 tilskuere, og allerede efter 4 minutter et forsvarskoks og Dortmund fører. Kort efter udlignes der dog, og midt i halvlegen bringer Yussuf Leipzig foran, spillet helt fri efter et fantastisk gennembrud i vestre side. 2.halvleg og endnu mere drama. Forsvarskoks af Dortmund, nødbremse, straffstoz, Rote karte og 3-1. Så har Leipzig styr på det, indtil de også får en mand smidt ud. Senere straffe til Dortmund efter en videodom. Ligner film, men på ZDF senere på aftenen kan man se den er god nok. 3-2. Tættere kommer Dortmund dog ikke på, og taber for første gang i 2 ½ år en hjemmekamp. Så retur med 80.000 skuffede fans. Ind til banegården, tilbage til Münster, noget føde med retur til hotellet, og i seng.

 

Søndag den 15. Oktober

 

Ophelia hedder en orkan, der er på vej mod Irland. Den har som sideeffekt et fantastisk dejligt vejr i Midttyskland, med temperaturer op til 23 grader. Så fra morgenstunden er det igen ud i byen. Gåturen starter med at besøge Aase. Det er Münsters rekreative sø, hvor man kan sejle med både og i øvrigt gå rundt i det dejlige vejr. Det gør jeg, og da jeg har gået nok vender jeg snuden retur mod centrum og går rundt i de hyggelige små gader – denne gang uden vejledning fra et turistkort. Frokost på en smadderhyggelig beværtning. Schnitzel og øl. Anderledes kan det ikke være

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved 3-tiden henter jeg bagagen på hotellet og smutter over på stationen. Kl. 4 kører toget så til Hamburg. Her er jeg lidt over 6. Og så starter balladen. Det planlagte tog til Flensborg kører ikke. Så jeg må ændre planer, og i stedet for at komme hjem kl. 11, kommer jeg nu først hjem kl. 3 i nat – inklusiv en times ophold i Flensborg og 2 i Fredericia. Og så løber der lige ½ time mere på i Fredericia på grund af sporarbejde og forsinkelse. Så hjemme kl 4. Træt – og seriøst småsur.

 

Masser af cykler i Münster
Flot gammel bil udenfor slottet
Cykelhipster på kajen
Taxa på havnen
Bylampe
Restaurede husfacader
Spejling i motorcykelhjelm
Indgang - udgang