www.henningn.dk

Indledning

16 dage - incl. frem og tilbage - til Mexico. Det er ikke så lang tid, så man bliver nødt til at vælge, hvor man vil hen. Efter samråd med en række hjemmesider, og ikke mindst min Lonely Planet guide blev byerne Mexico City, Oaxaca og Puebla valgt ud. På kortet her ved siden af kan du se, hvor det er.

Turen gik godt, bortset fra en enkelt ting, der desværre også påvirker den her side. Da jeg efter en uges tid kom til Oaxaca valgte jeg nemlig at stikke en finger ind i lukkeren på mit kamera, da jeg skulle skifte film. Og så var kamera kaput!. Derfor mangler der billeder fra Oaxaca, og det er altså rigtigt ærgeligt. I mangel af bedre har jeg "hugget" nogle billeder fra en bog og fra nogle hjemmesider.

Da jeg kom til Puebla købte jeg et billigt kamera. Og selv om det tog bedre billeder end jeg troede, så er de altså ikke helt så gode som det mit Nikon normalt kan klare - men man må jo nøjes.

Fredag den 27. februar

Det tager ca. 1½ time at flyve fra Billund til Amsterdam, og så lige 10½ oveni fra Amsterdam Schiphol lufthavn til Mexico City's Benito Juarez. Det er KLM, der står for den tur, og det gør de egentlig ganske godt. Gode film og god forplejning gør at man kan holde det ud. 

Mexico City viser sig fra starten som forventet, nemlig fuldstændig kaotisk. Megakø for at få lov at vise sit pas frem, og i toldområdet er alt lys gået, så kun nogle lommelygter viser vej.

Igennem kommer man da, og får fat i en taxa. En autoriseret en, for man skal holde sig fra de uautoriserede på de her kanter. Snart er jeg inde på Hotel Catedral og får tjekket ind på værelse 502. Hotellet er internet-bestilt, og ligger meget centralt, i det der kaldes Centro Historico. Et enkeltværelse med det hele koster 345 pesos/nat (175 kr.) og er kanongodt.

Lidt afhængig af temperament er kl. enten 8 aften - det siger urene her på stedet - eller 4 morgen - det er den nemlig der hvor jeg kommer fra, og det er sådan jeg føler det lige nu. Jeg tager et lækkert lille aftensmåltid i hotellets restaurant, inden jeg ikke kan holde den kørende længere og smutter i seng.

Lørdag den 28. februar

Op ved 8-tiden og dejlig morgenmad i restauranten. Så ud at kigge på byen. Den er ikke rigtigt vågen endnu. Jeg vil egentlig finde et marked, men får vendt kortet helt forkert, så jeg ender ude ved en af Mexico City's meget brede veje Insurgentes. Der springer jeg så på en gammel bus, der for ingen penge kører mig ud til forstaden San Angel. Her er rigtigt dejligt at gå rundt. Der er bl.a. et par parker hvor de lokale sælger husflidsprodukter af meget høj standard. Jeg går rundt herude omkring 3 timer, inden jag napper en frokost på en lokal restaurant. 3 retters frokost for 34 pesos (17 kr) er jo ikke galt. Jeg vidste faktisk ikke at Mexico var så billigt. Og da det er tilfældet tager jeg en taxa retur til hotellet. Der er 9 km - og det tager en time - så trafikken er ved at være tæt. 

Hvad med en maske til det næste karneval?

En lokal folkevognstaxa i en ikke unormal situation

En slapper på hotellet, der altså holder en anden standard en hvad jeg er vant til. Jeg er f.eks. ikke vant til, at det beskidte tøj jeg har lagt i en bunke ved ankomsten, er lagt pænt sammen når jeg kommer tilbage!. 

Ved 5-tiden smutter jeg over på Zocaloen - den lokale rådhusplads tæt på mit hotel - men bare 10 gange større - mindst.

Her gør jeg noget jeg ikke plejer, nemlig tager en byrundtur med Turibus. Jeg kan nemlig godt se at Mexico City er for stor at dække til fods. Derfor dobbeltdækker-turistbus, og hovedtelefonerne i stikket, og så får man set og forklaret de vigtigste ting, mens afskyelig musik spiller i baggrunden. Bussen er tilbage ved Zocaloen 3 timer senere, ved 8-tiden - aftensmad - lidt afslapning og så i seng.

Søndag den 29. februar

Zocalo - det kan man da kalde trafik

Starter dagen med at smutte over til Zocaloen og kigge på Templo Mayor, for at se rester af gamle pyramider. Spanierne ødelagde dem og brugte stenene til at bygge kirker med omkring 1520. Shame on them!

Udenfor er der gang i den, med at hav af gadesælgere og såkaldte Conchero-dansere. Der er hvad Lonely Planet kalder "pre-hispanic aerobic" udført af mænd iført kofte og fjer og ikke meget andet. 

Så er det ellers gåtur igen. Ned ad Avenida Modero og se den synkende kirke San Francisco. Forbi Palacio des Belles Artes og den hyggelige bypark Alameda Central. Ned ad den uinteressante gade Paseo de la Reforma inden jeg ender i Zona Rosa. Zona Rosa er et - i mine øjne - dødssygt turistkvarter. Masser af barer, restauranter, hoteller og forretninger. Det er ikke lige mig, så jeg snupper bare min frokost inden jeg tager over til Grey Line og tager deres tur-bus til tyrefægtning.

Vi er 10 med bussen og ude ved tyrefægter-arenaen ved 4-tiden. Første toreador er en kluddermikkel, der skal bruge 4 forsøg på at slå dyret ihjel. Han bliver buh'et ud og ser meget brødebetynget ud.

Bedre går det for Humberto Flores. Han slagter tyren under stor jubel fra den medbragte fan-club. Til publikums store tilfredshed bliver hen tilkendt et af tyrens ører, som bevis på en stor indsats. Det kan han så promenere rundt i arenaen og gøre sig til over. I bussen hjem bliver det forklaret at det var et øre, og en italiensk pige sige "oh - I thought it was something else......."

Alfredo i infight med sin tyr

 Humberto gør nar af sin

Tredje tyrefægter Marcal Herge er mindre markant, måske fordi tyren giver ham en ordentlig flyvetur undervejs. Det sker faktisk at tyren vinder, men altså ikke den her gang. 

Herefter kommer kluddermiklen Alfredo Lomeli ind igen, og denne gang med lidt større succes. Så forlader turisterne arenaen.

Bussen fragter mig helt ind til centrum, så der er ikke langt til hotellet og aftensmad og tidligt i seng.

Mandag den 1. marts

Først taxa til Busstation del Norte - og så en 25-pesos bus til Teotihuacán, ca. 50. km. fra Mexico City.

Her finder man en af Mexicos største turistattraktioner, nemlig pyramiderne "Piramides del sol y de la luna" - solens og månens pyramider. Her lå også Mexicos største middelalderby fra omkring 150 f.kr. Pyramiderne blev bygget ca. 300 år senere. Det må have været et kæmpearbejde. Det opdager man først når man står ved siden af, og ser hvor mange sten der egentlig er lagt ovenpå hinanden.

Jeg går rundt derude adskillige timer og bestiger bl.a. måne-pyramiden. Det er faktisk lidt anstrengende i Mexicos tynde luft, som vi alle husker fra VM i fodbold i 86. 

Udsigt over området fra toppen af måne-pyramiden

Til sidst er man ret stegt, for det er også varmt herude. Og en hat er tilsyneladende det eneste de hundredvis af gadesælgere ikke har med. Der er næsten ligeså mange sælgere som der er turister. 

Hen på eftermiddagen er det så retur til Mexico City, og resten af dagen går i fri afslapning.

Tirsdag den 2. marts

Museumsdag i dag. Med Metro fra Zocaloen til Chapultepec-parken. Her er der ikke langt at gå til det store antropologiske museum. Her er alt fra Mexicos fortid. Det hele er opdelt i de forskellige geografiske områder, som Mexico består af. Så man kan se gamle potter, sten og figurer fra hele Mexico. Det er altsammen meget imponerende.

Udenfor er der optræden af 4 voladores, der kravler op i en mega-høj pæl, binder et tov om benet og lader sig kaste ned fra pælen, mens den snurrer rundt og de har hovedet nedad. Det ser ret vildt ud.

Endelig bliver der også tid til lidt afslapning i Chapultepec, inden det er med Metro retur til Zocaloen.

Senere en gåtur i kvarteret omkring hotellet. Det hele er et stort gademarked, med hundredevis af boder, hvor alt kan købes og sælges. 

Aftensmad på hotellet igen. Jeg burde måske have gættet at Enchilladas Mexicana var en rigtig hot ret. Det er så øjnene står ud på en. Dertil serveres frijoles, som er mosede bønner og en corona til at skylle det hele ned med.

Du fik altså ikke mig til det her

Videre til Oaxaca