Indledning
16 dage - incl. frem og tilbage - til
Mexico. Det er ikke så lang tid, så man bliver nødt til at vælge,
hvor man vil hen. Efter samråd med en række hjemmesider, og ikke mindst
min Lonely Planet guide blev byerne Mexico City, Oaxaca og Puebla valgt
ud. På kortet her ved siden af kan du se, hvor det er.
Turen gik godt, bortset fra en enkelt ting,
der desværre også påvirker den her side. Da jeg efter en uges tid kom
til Oaxaca valgte jeg nemlig at stikke en finger ind i lukkeren på mit
kamera, da jeg skulle skifte film. Og så var kamera kaput!. Derfor
mangler der billeder fra Oaxaca, og det er altså rigtigt ærgeligt. I
mangel af bedre har jeg "hugget" nogle billeder fra en bog og
fra nogle hjemmesider.
Da jeg kom til Puebla købte jeg et billigt
kamera. Og selv om det tog bedre billeder end jeg troede, så er de altså
ikke helt så gode som det mit Nikon normalt kan klare - men man må jo
nøjes. |
|
Fredag den 27. februar
Det tager ca. 1½ time at flyve fra
Billund til Amsterdam, og så lige 10½ oveni fra Amsterdam Schiphol
lufthavn til Mexico City's Benito Juarez. Det er KLM,
der står for den tur, og det gør de egentlig ganske godt. Gode film og god
forplejning gør at man kan holde det ud.
Mexico
City viser sig fra starten som forventet, nemlig fuldstændig kaotisk.
Megakø for at få lov at vise sit pas frem, og i toldområdet er alt lys gået,
så kun nogle lommelygter viser vej.
Igennem kommer man da, og får fat i
en taxa. En autoriseret en, for man skal holde sig fra de uautoriserede på de her
kanter. Snart er jeg inde på Hotel Catedral
og får tjekket ind på værelse 502. Hotellet er internet-bestilt, og ligger
meget centralt, i det der kaldes Centro Historico. Et enkeltværelse med det
hele koster 345 pesos/nat (175 kr.) og er kanongodt.
Lidt afhængig af temperament er kl.
enten 8 aften - det siger urene her på stedet - eller 4 morgen - det er den
nemlig der hvor jeg kommer fra, og det er sådan jeg føler det lige nu. Jeg
tager et lækkert lille aftensmåltid i hotellets restaurant, inden jeg ikke kan
holde den kørende længere og smutter i seng.
Lørdag den 28. februar
Op ved 8-tiden og dejlig morgenmad i
restauranten. Så ud at kigge på byen. Den er ikke rigtigt vågen endnu. Jeg
vil egentlig finde et marked, men får vendt kortet helt forkert, så jeg
ender ude ved en af Mexico City's meget brede veje Insurgentes. Der springer jeg
så på en gammel bus, der for ingen penge kører mig ud til forstaden San
Angel. Her er rigtigt dejligt at gå rundt. Der er bl.a. et par parker hvor
de lokale sælger husflidsprodukter af meget høj standard. Jeg går rundt
herude omkring 3 timer, inden jag napper en frokost på en lokal restaurant. 3
retters frokost for 34 pesos (17 kr) er jo ikke galt. Jeg vidste faktisk ikke at
Mexico var så billigt. Og da det er tilfældet tager jeg en taxa retur til
hotellet. Der er 9 km - og det tager en time - så trafikken er ved at være
tæt.
|
|
|
En slapper på hotellet, der altså
holder en anden standard en hvad jeg er vant til. Jeg er f.eks. ikke vant til,
at det beskidte tøj jeg har lagt i en bunke ved ankomsten, er lagt pænt sammen
når jeg kommer tilbage!.
Ved 5-tiden smutter jeg over på
Zocaloen - den lokale rådhusplads tæt på mit hotel - men bare 10 gange
større - mindst.
Her gør jeg noget jeg ikke plejer,
nemlig tager en byrundtur med Turibus.
Jeg kan nemlig godt se at Mexico City er for stor at dække til fods. Derfor
dobbeltdækker-turistbus, og hovedtelefonerne i stikket, og så får man set og
forklaret de vigtigste ting, mens afskyelig musik spiller i baggrunden. Bussen
er tilbage ved Zocaloen 3 timer senere, ved 8-tiden - aftensmad - lidt
afslapning og så i seng. |
Søndag den 29. februar
|
Starter dagen med at smutte over til
Zocaloen og kigge på Templo
Mayor, for at se rester af gamle pyramider. Spanierne ødelagde dem og
brugte stenene til at bygge kirker med omkring 1520. Shame on them!
Udenfor er der gang i den, med at
hav af gadesælgere og såkaldte Conchero-dansere. Der er hvad Lonely Planet
kalder "pre-hispanic aerobic" udført af mænd iført kofte og fjer og
ikke meget andet. Så er det ellers gåtur igen. Ned
ad Avenida Modero og se den synkende kirke San Francisco. Forbi Palacio des
Belles Artes og den hyggelige bypark Alameda Central. Ned ad den uinteressante
gade Paseo de la Reforma inden jeg ender i Zona Rosa. Zona Rosa er et - i mine
øjne - dødssygt turistkvarter. Masser af barer, restauranter, hoteller og
forretninger. Det er ikke lige mig, så jeg snupper bare min frokost inden jeg
tager over til Grey Line
og tager deres tur-bus til tyrefægtning.
|
Vi er 10 med bussen og ude ved
tyrefægter-arenaen ved 4-tiden. Første toreador er en kluddermikkel, der skal
bruge 4 forsøg på at slå dyret ihjel. Han bliver buh'et ud og ser meget
brødebetynget ud.
Bedre går det for Humberto Flores.
Han slagter tyren under stor jubel fra den medbragte fan-club. Til publikums
store tilfredshed bliver hen tilkendt et af tyrens ører, som bevis på en stor
indsats. Det kan han så promenere rundt i arenaen og gøre sig til over. I bussen
hjem bliver det forklaret at det var et øre, og en italiensk pige sige "oh
- I thought it was something else......."
|
|
|
Tredje tyrefægter Marcal Herge er
mindre markant, måske fordi tyren giver ham en ordentlig flyvetur undervejs.
Det sker faktisk at tyren vinder, men altså ikke den her gang.
Herefter kommer kluddermiklen
Alfredo Lomeli ind igen, og denne gang med lidt større succes. Så forlader
turisterne arenaen.
Bussen fragter mig helt ind til
centrum, så der er ikke langt til hotellet og aftensmad og tidligt i seng.
|
Mandag den 1. marts
Først taxa til Busstation del Norte
- og så en 25-pesos bus til Teotihuacán,
ca. 50. km. fra Mexico City.
Her finder man en af Mexicos
største turistattraktioner, nemlig pyramiderne "Piramides del sol y de la
luna" - solens og månens pyramider. Her lå også Mexicos største
middelalderby fra omkring 150 f.kr. Pyramiderne blev bygget ca. 300 år senere.
Det må have været et kæmpearbejde. Det opdager man først når man står ved
siden af, og ser hvor mange sten der egentlig er lagt ovenpå hinanden.
Jeg går rundt derude adskillige
timer og bestiger bl.a. måne-pyramiden. Det er faktisk lidt anstrengende i
Mexicos tynde luft, som vi alle husker fra VM i fodbold i 86.
|
|
Til sidst er man ret stegt, for det
er også varmt herude. Og en hat er tilsyneladende det eneste de hundredvis af gadesælgere ikke har med. Der er næsten ligeså mange sælgere som
der er turister. Hen på eftermiddagen er det så
retur til Mexico City, og resten af dagen går i fri afslapning.
Tirsdag den 2. marts
Museumsdag i dag. Med Metro fra
Zocaloen til Chapultepec-parken. Her er der ikke langt at gå til det store antropologiske
museum. Her er alt fra Mexicos fortid. Det hele er opdelt i de forskellige
geografiske områder, som Mexico består af. Så man kan se gamle potter, sten
og figurer fra hele Mexico. Det er altsammen meget imponerende.
Udenfor er der optræden af 4
voladores, der kravler op i en mega-høj pæl, binder et tov om benet og lader
sig kaste ned fra pælen, mens den snurrer rundt og de har hovedet nedad. Det
ser ret vildt ud.
Endelig bliver der også tid til
lidt afslapning i Chapultepec, inden det er med Metro retur til Zocaloen.
Senere en gåtur i kvarteret omkring
hotellet. Det hele er et stort gademarked, med hundredevis af boder, hvor alt kan købes og sælges.
Aftensmad på hotellet igen. Jeg
burde måske have gættet at Enchilladas Mexicana var en rigtig hot ret. Det er
så øjnene står ud på en. Dertil serveres frijoles, som er mosede bønner og
en corona til at skylle det hele ned med. |
|
Videre til
Oaxaca |