Henning i London 2015

Lørdag den 3. Oktober

 

En action-packed efterårsuge i London er det blevet tid til. Den starter med lufthavnsbussen til Tirstrup kl 12. Derefter flyver det unævnelige flyselskab uden overenskomster mig til London. Den er 3 pm - som de indfødte kalder det - lokal tid, da vi lander.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag den 4. Oktober

 

Solskinssøndag i London. Så efter morgenmad i nr. 3 smutter jeg ind til Marble Arch. Det bliver til en dejlig gåtur i det grønne London. Først igennem Hyde Park. Rigtig flot. Ikke overfyldt. Lidt joggere og andet motionsfolk rundt omkring. Så går det videre igennem Green Park og ned til Buckingham Palace. Her er der som sædvanlig samlet en god portion turister. Videre til St. James' park og den lille grønne bro, der - til forundring for mange - er et af Londons flotteste fotospots, med Buckingham Palace til den ene side og London Eye til den anden. Fra St. James tager jeg Undeground retur til Shepherd's Bush.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det bliver dog primært for at lægge rygsæk og stort kamera fra mig, for nu er det NFL-tid. Med Underground ud til Wembley Park. Der er mange amerikanere med, og wow-effekten er ganske stor når de kommer op af trappen, og ser over mod Wembley Stadion. Her spilles kampen mellem Miami Dolphins og New York Jets. Der er udsolgt med godt 86.000 tilskuere. Kampen er omgærdet med stort hurlumhej. Det er som om det værste der kan ske er at publikum keder sig i 5 sekunder. Selve kampen har Jets som klart bedste hold. De vinder ganske komfortabelt med 28-14. Hele halløjet tager næsten 4 timer, inden de lukker de 86.000 ud igen, i en orden der kan få en superligekamp i Aarhus til at ligne ragnarok. De har tydeligvis prøvet det før.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Video - Indløb på Wemley

 

Jeg tager Underground retur til mit lokale hood. I samklang med dagens amerikanske tema hentes aftensmaden på KFC, og den bringes hjem til værelse 206, hvor aftenafslapningen også indtages.

 

Mandag den 5. Oktober

 

Regnvejrsdag i London. Det gør dog ikke så meget. Der er ikke mange byer som har så mange mulige regnvejrsaktiviteter som London.

Efter morgenmad tager jeg derfor ind til Westminster, for at besøge Churchill War Rooms. Det er en sikret kælder under det nuværende Finansministerium, som under 2. Verdenskrig blev brugt af Churchill som krigshovedkontor. Det er mægtig spændende at gå rundt i de smalle gange og se kommandorum, overnatningssteder m.m. Man får en audioguide ved indgangen, som fortæller historien og undervejs er der masser af historier at blive klog på. Jeg var heldig at komme tidligt og kunne gå direkte ind. Da jeg kommer ud ved 11-tiden er køen lang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra går det videre til South Kensington og et andet museum. Det er det kæmpestore Victoria and Albert Museum. Det er lidt svært at forklare hvad det er, men det er vel en blanding mellem et kunsthistorisk museum og et kunsthåndværkermuseum. Der er masser af meget forskellige emner og det er gigastort, og det betyder at jeg har svært ved overskue det. Jeg havner derfor i den fælde jeg ofte havner i den slags steder, ved blot at gå rundt uden mål og med og ikke rigtigt se det jeg kommer forbi. Incl. frokost hænger jeg ud nogle timer, inden det er retur til Shepherd's Bush og en lur.

 

Aftenen bliver til det lokale giga indkøbscenter Westfield. Det går i lidt bogshopping og en dejlig burger i en af centrets mange fortræffelige restauranter.

 

Tirsdag den 6. Oktober

 

Efter morgenmaden er det afgang til en af de helt store London-klassikere, nemlig Tower of London. Jeg har været der før, men det er godt 35 år siden, så en genvisit er på sin plads. Ved ankomsten står det desværre ned i stænger, men jeg kæmper mig alligevel derind gemt under min sorte paraply. Jeg tjekker det gamle slot ud, der rummer flotte og meget gamle bygninger, og et museum af den slags hvor det åbenbart har handlet om at samle så mange rustninger som muligt. Mærkværdigvis finder jeg ingen fra Game of Thrones. Undervejs klarer det op, og det gør det sjovere at gå rundt på det flotte gamle slot og fornemme historiens vingesus, kun forstyrret af en utrolig hoben af lokale skoleunger. Sulten melder sig dog ved 12-tiden, og så smutter jeg over i det hyggelige havnemiljø St. Katharine Docks, hvor det bliver til en pint og en fish'n'chips på den anbefalede pub Dickens Inn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Således veltilpas tager jeg op til Oxford Street. Her er der shopping i et omfang så man skulle tro butikkerne aldrig åbner igen. Jeg er der dog for at tjekke Photographers Gallery ud. Det er et fint lille fotomuseum, der mest handler om brugen af fotos som dokumentationsmateriale, bl.a. i forbindelse med Nürnberg-processen efter 2. Verdenskrig. Lidt shopping får jeg dog også prøvet. Som sædvanlig er det i en boghandel.

 

Herefter hjem til hotellet og til en pause. Pausen bliver dog længere end tiltænkt. Aftenplanen hed en Shakespeare-forestilling i The Globe. Det er udendørs, stående og 3 timer. Til gengæld kostede billetten kun 5 £. Men det regner, så jeg føler mig demotiveret. Jeg føler mig meget mere motiveret for pizza i Westfield, hvor der er et utal af restauranter. So be it - Shakespeare må undvære mit selskab i aften.

 

Onsdag den 7. Oktober

 

Den her tur er gået i rigeligt med museer. Det må være slut nu. Derfor går formiddagen i en populær klassiker, nemlig finde et kvarter at gå rundt i og så se hvad der dukker op. Kvarteret er "City" som er Londons forretningscentrum. Turen starter ved St. Pauls. Herfra går jeg op til Smithfield Market. Det er Londons kødmarked. Kødsalg foregår om morgenen ved 7-tiden, så det er ikke aktuelt. Men bygningen er klassisk og fin. Herfra går det videre gennem The City. Jeg kommer forbi et par kirker, nogle hektiske pladser og Londons Guildhall. Så kommer jeg ned til et andet gammelt overdækket marked, nemlig Leadenhall Market. Nu er der mest restauranter. At vi er i "City" kan ses på køen ved skopudserne. Her forlader man også de grå kontorkasser og ryger over i dem af glas og stål. Det er bl.a den bemærkelsesværdige bygning "The Gherkin", der mest af alt ligner en oprejst tyk cigar. Andre fortolker bygningens udseende anderledes, men dem om det. Så er det ellers op til Liverpool Street og retur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om eftermiddagen går det i idræt igen - på den passive måde. Der er gang i VM i Rugby, og på de her kanter er det en kæmpe begivenhed. I interesse kun overgået af VM i fodbold og OL. Men England blev højst forbløffende slået ud i søndags til stor sorg for den indfødte befolkning.

 

Dagens kamp foregår på det Olympiske Stadion fra 2012. Stadion er gjort lidt mindre siden da, men der er alligevel plads til 55.000 tilskuere til dagens kamp mellem Sydafrika og USA. Sydafrika er en rugbykæmpe og USA en novice, hvis hold minder om en flok bikere hentet på et lokalt værtshus. Det kan ses på tilskuerpladserne, som er fyldt med rigtig mange - og primært blege - Sydafrikanere. Man kan også se det på banen hvor USA bliver totalt kørt over. Når der er klasseforskel bliver rugby ret ensidigt. 64-0 ender det til Sydafrika. En total overkøring. Lidt sjov til sidst da USA nærmer sig en scoring og 55.000 begynder at brøle "USA USA".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Video - Scrum på Det Olympiske Stadion

 

Herfra hjem igen og et hastigt aftensmåltid i Westfield. Sausages and mash - intet stikker det.

 

Torsdag den 8. Oktober

 

Dejligt solskinsvejr i dag. Det er tid at tage på landet.

 

Turen går ud til Hampton Court Palace. Det blev bygget af Thomas Wolsey i 1515, men det var så fint at Henrik VIII syntes at han skulle have det. I det 17. Århundrede blev paladset udvidet med en stor tilbygning. Man kan gå rundt i de fleste rum. Det gælder både Henrik VIII's gemakker og William III's tilsvarende som er en del af tilbygningen. Også en tur i køkkenet og forskellige andre lokaler bliver det til. Man har en god audioguide med, så man får et glimrende indtryk af hvad man ser, også selv om man ikke er så skarp i den Britiske kongerække.

 

Udenom paladset er der en storslået park med velfriserede plæner og flot klippede træer. Der er fine fontæner, masser af blomster og planter og heldigvis da også en cafe, hvor man kan få en frokost.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4 timer går jeg rundt derude, inden det bliver med toget retur til Waterloo og Undergrunden til Shepherd's Bush.

 

Aftenen går i mexicaner måltid og radiotransmission via nettet af Portugal-Danmark.

 

Fredag den 9. Oktober

 

Endnu en dag med dejligt solskin, og endnu en god gåtur i London. Først tager jeg Undergrunden op til Chalk Farm. Det er et godt udgangspunkt for at gå rundt i det livlige område Camden. Her er markeder, mennesker og almindeligt platugleri. Der er også et utal af muligheder for Street Food, med mad fra stort set hvert land i verden. Desværre er jeg ikke sulten. Det så ellers lækkert ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Camden går jeg langs Regent's Canal. Her ligger hyggelige husbåde side om side. Kanalen slutter ved den store Regents Park som jeg også tjekker ud. Nu er jeg sulten, og jeg finder et burgersted i parken. Her får jeg den ringeste burger jeg nogensinde har smagt.

 

Videre gennem parken og ned til stationen ved Baker Street, hvorfra jeg tager hjem til pause på hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved 5-tiden må jeg på den igen. Først pizza i Westfield centret, og så med Undergrunden ud til Wembley Park og Wembley Stadion. Det er jo ved at være en vane - men en dejlig en. Den her gang er det fodbold - af den rigtige slags - EM-kvalifikation mellem England og Estland. Eller kvalifikation er måske så meget sagt. England er kvalificeret, og Estland kan ikke nå det. Ifølge stadionspeakeren er der 75.000 tilskuere. Det synes dog noget overvurderet, når man ser antallet af tomme pladser. England kører en komfortabel 2-0 sejr hjem uden at spille godt og uden at blive presset. Theo Walcott og Raheem Sterling scorer de 2 mål.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra hjem igen i god ro og orden, på trods af de - ca. - 75.000 tilskuere.

 

Lørdag den 10. Oktober

 

Lørdag formiddag. Så er der marked på nærliggende Portobello Road. Ikke fordi jeg står og mangler noget, men det er meget sjovt at gå rundt og se på ting og se på mennesker. Inden markedet bliver det også til en gåtur i Notting Hill området. Hugh Grant dukker dog ikke op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men senere på dagen er det tid til dagens - ja nok hele turens - højdepunkt. Der er storkamp mellem Australien og Wales i VM i Rugby. Der er 80.000 tilskuere på Twickenham - Rugby-sportens højborg. Og når man starter med nationalsangene, så synges der med i vilden sky, så en udefrakommende får gåsehud. Begge hold er kvalificerede til kvartfinalerne, men kampen er vigtig alligevel, for vinderen slipper for Sydafrika og skal spille mod Skotland i stedet. Og så er Rugby altså et spil hvor man går til stålet - no matter what.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De 2 hold kæmper heroisk for at score et try, men begge forsvar er simpelthen for gode. Selv når de når ned og mangler en meter, så bliver der lukket af. Det bliver derfor antallet af Penalty Kicks igennem de høje stolper, der bliver afgørende. Dem får Australien 5 af, og Wales kun 2, så The Aussies vinder 15-6. Publikum applauderer dog begge hold til sidst, for i Rugby opfører man sig ordentlig. Og dog - for pludselig er min Australske nabo ved at udveksle håndmadder med en Wales-tilhænger. Tililende får dem dog skilt ad, så vi kan komme hjem i god ro og orden, og man kan opretholde sin opfattelse af Rugby som et spil hvor slagsmålene foregår under organiserede rammer inde på banen.

 

Video - Wales' nationalhymne

Video - Wales i angreb

 

Så ellers retur. De sidste mønter bruges til at købe vanilla fudge i Westfield. Alt i alt en stor dag.

 

Søndag den 11. Oktober.

 

Exit London efter en hektisk og spændende tur. Op kl. 6.30. Så med Central Line til Liverpool Street og med Stansted Express til Stansted. Den har forbedret sig siden sidst, og er ikke så kaotisk.

 

RyanAir flyver til tiden kl 11.25 og lander 20 minutter for tidligt i Tirstrup. Ind i en bus til Aarhus og en anden helt hjem. Tænde for fjernsynet. Der er Rugby.....

 

Så er det med Stansted-express ind til Liverpool Street, og efter en top-op på sit Oystercard med Central Line ud til Shepherds Bush. Her tjekker jeg ind på Holland House Hotel, der har fået særdeles skumle anmeldelser på Tripadvisor. Så slemt er det nu ikke, selv om det selvfølgelig ikke er The Ritz.

 

Aftensmad bliver en super lækker steak på Jamie Olivers lokale cafe, og aftenturen går ind til Knightsbridge for at se det fisefornemme Supermarked Harrods. Det får lokale Føtex til at blegne.

 

Retur til hotellets værelse 206. Instantkaffe i koppen, wifi virker ikke og England går i landesorg da de ryger ud af VM i Rugby. Mere om det senere.

Harrods
Hyde Park
Buckingham Palace fra St. James Park
NFL på Wembley
Churchill War Rooms
Victoria and Albert Museum
Wembley
Tower of London
Tower of London
Smithfield Market
City
Olympiske Stadion
Olympiske Stadion
Hampton Court Palace
Hampton Court Palace
Camden
Camden
Regent's Canal
Regents Park
Wembley
Wembley
Portobello Market
Portobello Market
Twickenham
Twickenham