Henning i Kiev 2012

Lørdag den 31. Marts

 

Afgang med toget fra Aarhus kl. 9.28. 3 1/2 time senere er jeg i Kastrup Lufthavn. Der er rimeligt travlt, så check-in og security tager lidt tid. Det Ukrainske luftfartsselskab Aerosvit flyver til Kiev kl. 15.40, og med 2 timers flyvning og 1 time i tidsforskel betyder det at kl. er 19 lokal tid, da jeg lander.

 

Her står Best Kiev Apartments klar til at køre mig ind til Vul Zolotovoritska hvor jeg har lejet en lille lejlighed for en uge. Det er ganske centralt, så jeg kan lige nå at gå ud for at hente noget mad. Det regner, og på tilbagevejen farer jeg vild og bliver dyngvåd. Ikke nogen optimal start på turen.

 

Søndag den 1. April

 

Første rigtige turistdag starter med en jagt på en pengeautomat for at hæve til huslejen. 360 kr. pr. nat i en dejlig centralt placeret 40 m2 stor lejlighed er jo ikke urimeligt.

 

Efter overstået afregning med cool cash og uden kvittering, er det tid til en gåtur. Først hen til nærliggende Zoloti Vorota - Golden Gate - som er en mærkelig konstruktion, der mest af alt minder om en affyringsrampe fra Monty Python og De Skøre Riddere. Stedet var engang en del af Kievs forsvarsværk.

 

Så videre til en af Kievs flotte kirker St. Volodymyr's Katedral. Løgkupler og pastelfarver. Jeg går ikke ind - der er gang i en forestilling og jeg vil ikke blande mig. Herfra videre til Schevchenko parken, og rundt i nogle indkøbsgader, inden det begynder at hagle ganske voldsomt. Det - kombineret med blæsevejr og temperatur tæt på 0 - tvinger mig retur til min lejlighed.

Tur 2 senere på dagen foregår i bedre vejr. Først en visit til den gamle St. Sophia Katedral, lige rundt om hjørnet. Den er rigtig flot, med pangfarver, løgkupler og guld og glimmer indendørs. I den anden ende af Volodymyrsky ligger så St. Michael's kloster. Det er malet i en varm blå farve og også med guldkupler. Det ser gammelt ud, men er faktisk fra 2001. Det oprindelige kloster blev jævnet med jorden i 1937, på et tidspunkt hvor den slags halløj ikke lige var "in". Et skilt udenfor fortæller at man ikke må tage balloner med ind. Nu har jeg da set det med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftensmad bliver på et lille hyggeligt etablissement. Som de fleste andre steder er engelskkundskaberne begrænset, så der må peges.

 

Mandag den 2. April

 

Ved hjælp af en blå plasticdims, der gør det ud for en billet, og så en meget lang tur på de rullende trapper, når man ned til metroen dybt under Kiev på stationen Teatralna. Så er der 2 stop inden man står af ved Arsenalna, og igen bruger 5 minutter på de rullende trapper opad. Og de kører endda stærkt.

 

Så er der 20 minutters gang til området der hedder Lavra, som er Kievs største seværdighed. Der er 2 dele af Lavra - øvre og nedre. Øvre Lavra er et meget smukt område med adskillige velbevarede kirker med de endnu flere flotte løgkupler. Der er også andre fine bygninger i dette gamle klosterområde. Så er der også et sjovt lille museum med miniaturebyggerier. Og der er noget om snakken. Værkerne er så små at de skal ses gennem et mikroskop. Hvad med f.eks. et helt skakspil bygget på hovedet af et lillebitte søm - med brikker !!

Videre herfra ned til Nedre Lavra. Det er Ukraines religiøse hovedsæde og der er mange pilgrimme og præster i ortodokse klædedragter. Her er flere kirker, og så er der adgang til en underjordisk hule, fyldt med døde munke der ligger mumificerede i glassarkofager. Ret creapy.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er der ellers en god spadseretur retur til Arsenalna og metroen retur. Frokost købes på vejen hjem til lejligheden, hvor der holdes pause.

 

Tur 2 går ned til Khreshchatyk, som er Kievs største indkøbsgade. Husene langs gaden blev jævnet med jorden under 2. Verdenskrig. Det er vist lidt usikkert om det var Hitler eller Stalin der stod bag. Men det var i Stalins tid de blev genopbygget, så det er gedigen sovjetarkitektur, der nu præger husene. Gode, solide og usædvanligt ucharmerende bygninger - og med en bred boulevard, der er god til parader.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjem igen. Aftensmad på en lokal Irsk Pub. Dejlig mad og øl.

 

Tirsdag den 3. April

 

Dagens gåtur går til Podil. Kiev ligger på en høj over floden Dnipr. Kvarteret Podil ligger nede ved floden, og er nærmest en by i byen. Turen derned havde jeg forestillet mig skulle gå ad den gamle gade Andriyivsky usviz, som er en af Kievs topsights. Men den er gravet totalt op, så det er umuligt. I stedet bliver det med en tovbane fra St. Michaels kloster. Som al anden kollektiv trafik hernede er prisen overkommelig - 1,50 Hryvnya - eller lige godt 1 kr.

 

Podil er et hyggeligt kvarter bare at gå på tilfældig opdagelse i. Det bliver også til et kig ind i et fint gammelt nonnekloster kaldet Florivsky, og så et besøg på Chernobyl-museet. Her er der mange billeder og andet fra den uhyggelige ulykke, og en illustration viser hvor ufattelig heldig man var med vindretningen. Ellers var det gået helt galt for Kiev. Sen frokost på en spøjs kælderrestaurant, hvor nabobordet sidder og bapper på en vandpibe som om det var en opiumshule.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra smutter jeg ned til selve Dnipr, som huskes fra den gang man skulle lære om alle store sovjetrussiske floder hos Fru Jensen. Der er ikke meget aktivitet. Kun en enkelt gammel flodbåd tøffer forbi.

 

Video - udsigt over Dnipr og Podil

 

Så er det ellers op med tovbanen igen, og retur til lejligheden, som der i mellemtiden har været en forbi for at gøre ren.

 

Der bliver ingen tur 2 i dag. Kun en aftensmadstur til et lokalt sted. Det er sådan et cafeteria-agtigt sted, hvor man kan pege på det man gerne vil have. Det et jo ganske praktisk, når man nu ikke kan sproget - og 35 kr. for 2 retter er vel heller ikke urimeligt.

 

Onsdag den 4. April

 

Dagens første tur går til området kaldet Lypky. Highlightet her er den besynderlige bygning House of Chimeras. Det blev bygget af den lokale arkitekt Wladislaw Horodecki i begyndelsen af det 20. århundrede og er udsmykket med de mærkeligste fabeldyr. Især synes der at have været en forkærlighed for skrubtudser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige overfor er Præsidentens administrationsbygning, og ikke langt derfra det ukrainske parlament. Begge bygninger udstråler stor magt. Så går det videre til parken Askolhova Mohyla med fine udsigtspunkter over Dnipr. Undervejs kommer man forbi Dynamo Kievs hjemmestadion, man går over Djævlebroen som er fyldt med hængelåse sat op af nygifte. Umiddelbart kan jeg ikke finde nogen, som ser ud til at være brudt op. Endelig når man hen til et totalt bizart monument, nemlig Nationernes venskabsmonument, bygget for at "ære" sammenslutningen af Rusland og Ukraine i 1654. Under den mærkelige stålbue står Broder Rusland og Broder Ukraine hånd i hånd i et vældig vulgært monument.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så går det ellers ned ad Bakken igen, og hen ad Khreshchatyk til mit sædvanlige spisested, som efterfølges af en pause i lejligheden.

 

Tur 2 bliver en tilfældig gåtur i kvarteret. Der er masser af mennesker at følges med. Man går meget i Kiev. Busserne er få og små, der er langt mellem Metrostationerne og cykler har jeg vist ikke set. Så enten må man gå, eller også må man holde i kø med sin bil, hvad mange så også foretrækker.

 

Om aftenen er der så et cirkus-show lige rundt om hjørnet på pladsen foran Sophia-kirken. Det er fransk og meget spektakulært, med musikere og trapezkunstnere hævet højt over pladsen ved hjælp af en stor kran. Renault deler balloner ud, så de er sikkert sponsor.

 

Video - Cirkus på Sophias Plads

 

Torsdag den 5. April

 

Det er blevet forår i Kiev. Temperaturen har sneget sig op på 15-18 grader. Jeg tager den effektive metro ud til Arsenalna igen, og tager en ret lang gåtur til Museet for den Patrotiske Krig. Det er den lokale betegnelse for 2. Verdenskrig.

 

Man anslår at 8-10 mio. Ukrainere mistede livet i den krig. Museet beskriver livet før, under og efter krigen, og lægger stor vægt på at hylde det Ukrainske folk, i deres kamp mod nazismen. At Stalin måske også havde sine uheldige sider bliver slet ikke nævnt. Museet er ganske spændende, med mange mange fundne ting udstillet. Ovenpå museet er placeret en enorm statue, som forestiller Rodina Mat - Nationens moder. Jeg har aldrig set så stor en statue før.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra hjem igen til lejligheden med frokost undervejs.

 

Tur 2 bliver en gåtur i Kievs travle centrum, afsluttende med simpel shopping i supermarkedet Billa. Aftensmad bliver på en af de utallige restauranter, hvor tilbuddene er linet op som en stor buffet, hvor man siger - eller peger på - det man gerne vil have. Herefter bliver det vejet, og man betaler så typisk 25-30 kr. ved kassen. Et fint koncept, når måltidets primære formål er at få noget at spise. Om aftenen kan jeg så se en film på TV2 Film, via min Stofa-streaming på min IPad. Efterhånden er man aldrig ret langt væk hjemmefra.

Fredag den 6. April

 

Det er Langfredag i dag, så tingene i Kiev er lidt mindre hektiske end normalt. Vejret har også forandret sig, fra forårsvejr i går til overskyet, diset og halvskummelt i dag.

 

Jeg starter dagen med en tur ud til Babyn Yar. Det er 2 stop med Metroen til Dorohozhychi. Så er det ned ad Vul Melnykova, forbi TV-tårnet, og så til venstre ved nr. 44. Så kommer man ned til en park med en stejl skrænt og nogle enkelte simple monumenter. Men stedet har en grum historie. Den 29. September 1941 samlede nazisterne nemlig alle Kievs 34.000 jøder på stedet, og majede dem kynisk ned i løbet af 48 timer. Nu om stunder er der ikke gjort meget ud af stedet. Der er ikke noget der fortæller historien, og stedet besøges mest at unge der er ude og lufte deres barnevogn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til centrum igen, og frokost på et af mine stamsteder.

Sen eftermiddagstur bliver i det lokale kvarter. Henne på pladsen ved Sophia-kirken ligger de rigtigt tjekkede modeforretninger. Her står ekspedientens klar til at åbne døren, når de nyrige Ukrainere ankommer i deres store sorte biler med tonede ruder. Jeg tror aldrig jeg har været et sted med så mange store sorte biler med tonede ruder. Som om nogle forsøger at skjule noget - måske er det mafia - hvem ved - men de sociale forskelle i Ukraine er i hvert fald store. Og på hvert gadehjørne står der en kaffesælger, og sørger for varm kaffe til de forbipasserende. De hører vist ikke til de nyrige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftenen bliver foran fjernsynet med lidt fodbold, lidt US-Masters i golf og så turens gode bog - Edward Rutherfurds New York.

 

Lørdag den 7. April

 

Kl. 10 holder der en bil med tonede ruder klar til at køre mig ud til lufthavnen Boryspil. Det går fint næsten 50 meter, hvor en Ukrainsk blondine så vælger at banke ind i siden på os. Skaden er begrænset materielt, men kan åbenbart ikke lige klares med den stak pengesedler hun står og vifter med til min unge chauffør. I stedet bliver der hyret en normal taxa, til at køre mig til lufthavnen. Der sker uden yderligere uheld, hvilket man må undre sig over når man tager den lokale trafikkultur i betragtning.

 

Aerosvit bringer mig også sikkert og rettidigt til København, på trods af et ret blakket ry, som man kan læse om på nettet. Ja - og om det så er DSBs tog - så kører de til Aarhus som de skal. Jeg er hjemme omkring kl. 19, og slutter festen af med en ribbenssandwich fra Børnenes Kontor.

 

 

 

St. Sophia Katedral
St. Michaels Kloster
Nedre Levra
Khreshchatyk
Khreshchatyk
Florivsky
Florivsky
Lypky
Lypky
House of Chimeras
Nationernes monument
Rodina Mat
Museet for den Patriotiske Krig
Dorohozhychi
Dorohozhychi
Sophia-Pladsen
Sophia-Pladsen
Øvre Levra