www.henningn.dk

Søndag den 12. juli

Afgang fra Berchtesgaden med toget kl. 11.02. Turen går nu til Hallstatt i Østrig. Det er lidt kompliceret. Først kører toget til Salzburg. Så skal jeg skifte til en andet, der kører til Attnang-Puckheim. Her skulle jeg skifte tog igen, men på grund af skinnearbejde bliver det først til en bustur til Gmunden og derfra med tog til Hallstatt. Men hermed er det ikke slut, for Hallstatt Station ligger på den modsatte side af søen i forhold til Hallstatt by, så den sidste strækning bliver med en lille motorbåd tværs over søen. Det er for øvrigt Østrigs eneste rutebåd.

I Hallstatt finder jeg hen til Gasthof Bergfried, hvor jeg skal bo. Som en nyhed bestiller jeg halvpension på hotellet. Så kan man få 3 retters aftenmåltid for kun 11 €.

Hallstatt er for øvrigt en fantastisk smuk by i området Salzkammergut. Byen ligger helt ned til den idylliske Hallstätter-sø og med høje bjerge hele vejen rundt. Den er meget lille, så dagens første tur bliver ind ad Turiststræde – fyldt med bustursturister og turistbutikker – og så retur ad Baggydestræde, som er så smal at kun nogle enkelte har fundet den.

Samme tur bliver det om aftenen, men nu med langt færre turister. De fleste er faret videre i deres store busser, og så bliver det hele meget mere hyggeligt.

For første gang på denne tur er det blevet rigtigt sommervarmt. Derfor er det jo heldigt nok, at der ikke er så langt til Hallstatts største seværdighed. Der er 50 meter hen til den bjergbane, der dels kører op til en utrolig udsigt men også til Salzbergwerk. Det er en mine, hvor man udvinder salt.

Her er der en guidet turisttur, som jeg tager med på. Der er en masse snik-snak om saltets historie, men også 2 sjove rutsjebaneture langt inde i bjerget, når man skal fra en ”etage” til en anden. Det foregår på nogle trærutsjebaner, som saltminearbejderne brugte for at komme nedad i minen. Hele turen slutter også med en sjov ”subway” tur med et ganske lille tog.

Hallstatt er i øvrigt ikke særligt fyldt med seværdigheder. Men det gør ikke noget. Resten af dagen bliver brugt op og ned ad Turiststræde og Baggydestræde, sidde på min balkon og fise den af, mit 3-retters aftensmåltid og så finder jeg til aften faktisk en 3. vej i byen som går ud i en dal.

Fra morgenstunden besøger jeg noget af det mest makabre jeg nogensinde har set. Lige ved byens katolske kirke ligger det såkaldte Beinhaus, som er fyldt med kranier. Som tidligere omtalt er der ikke meget plads i Hallstatt, og det er også et problem ved begravelser. I gamle dage skulle graven bruges igen efter 12-15 år. Derfor blev man gravet op, knoglerne blev knust, men kraniet blev bevaret. Det blev så påført navn og en lille kunstnerisk tilføjelse, og blev lagt i Beinhaus. Der er tusindvis af disse kranier stillet til skue. Nu om stunder bruges skikken kun, hvis man beder om det i sit testamente. Det seneste kranie blev lagt i huset i 1995.

Ellers er det rigtigt varmt i dag. Så aktiviteter hvor man kan se noget uden selv at skulle bevæge sig er velkomne. Derfor passer en rundtur med båd på Hallstätter See glimrende til såvel temperatur som temperament.

Ellers går dagen i halv hviledag afbrudt af nogle gåture op og ned ad Turiststræde og så en tur ud i Dalstræde.

Videre til Budapest