Henning på ø-hop 2017

Nordatlanten

25. juni - 14. juli 2017

Søndag den 25. Juni

 

Så er det store sommertogt sat i gang. Det starter i Billund hvor Atlantic Airways i løbet af 2 timer fragter mig til Torshavn på Færøerne. Landingen i Vagar Lufthavn er ganske spektakulær. Man synes flyvemaskinen kommer ganske tæt på klipperne inden touchdown.

Så dele-taxa til hotellet. Hotel Torshavn hedder det, og jeg tjekker ind på udmærkede værelse 411. Kl. er 20 så man kan godt nå en aftentur ved havnen. Vejret er køligt men dejligt. Utroligt flot lys og regnbue i baggrunden. Der købes en sandwich med retur til hotellet. Her kan man sidde ved 10-tiden og kigge ud ad vinduet, hen over byen og op til fjeldene. Det er fandeme flot. Og der er ikke tegn på, at det har tænkt sig at blive mørkt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandag den 26. Juni

 

En hektisk dag. Først fint morgenbord på Hotel Torshavn. Så hen og hente et kort, der giver adgang til alle Færøernes busser og færger de næste 7 dage. Så en gåtur nordpå langs vandet. Den går op til Torshavns helikopterlandingsplads. Her skal jeg prøve noget nyt, nemlig flyve med helikopter. Færøerne ha sådan en slags teletaxa med helikopter til de afsidesliggende steder. Er der plads kan turister komme med, og jeg har været så heldig at score et sæde til Frodba på Suduroy. Og vel at mærke for en pris man kan betale. Det er en fantastisk oplevelse. 2 mellemlandinger undervejs inden Frodba. Turen tager ca ½ time. Udsigten er utrolig og larmen infernalsk. Heldigvis stilles der høreværn til rådighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Frodba er der en kort gåtur til Tvøroyri, som er Suduroys største by. Her hænger jeg ud et par timer, inden der kører en bus til Vagur. Som sådan et par ret uinteressante byer, men udsigten og omgivelserne er imponerende. Fra Vagur retur ved 5-tiden til Krambatangi. Her sejler MS Smyril så retur til Torshavn kl 18.30. Man må nemlig ikke tage helikopter begge veje. Sejlturen er dog også fin, og dagens ret ombord er Forloren Hare, hvide kartofler og brun sovs. Tør man nævne, at lastbilchauffører er vigtigste målgruppe. Tilbage i Torshavn 20.30. Og endnu ikke en dråbe regn. Ret utroligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag den 27. Juni

 

Rimeligt tidligt op, for at være klar på Rutebilstationen kl. 8. Turen går til Vestmanna. Herfra er der nemlig en fin sejltur langs de flotte klipper og et tilhørende rigt fugleliv. Turen starter kl. 10. Vi sejler tæt på klipperne og ser på fugle og får der med forbløffende sikkerhed græsser på de stejle skrænter. Alle passagerer udstyres med hjelm. Den kan have 2 formål. Dels kan man undgå faldende klippestykker og dels kan man undgå at fuglene skider en i hovedet. Tilbage 2 timer senere, og så med bus retur til Torshavn. Den er lidt over 13 da jeg er hjemme. Det kalder på en dejlig steak og en efterfølgende lur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tur 2 er en aftentur. Fodbold. Champions League – 1. kvalifikationsrunde. Vikingur Göta har valgt at spille hjemmekampen mod Trepca 89 fra Kosovo på det flotte Torsvöllur stadion. Det er 20 minutters gang fra hotellet. Det er 2. gang jeg ser Champions Leagur. Første gang var Real Madrid mod Bayern München, så niveauet er faldende. Der er gratis adgang til kampen. Da jeg kommer 20 minutter før tid er der ikke et øje, men der kommer dog 1800 da vi går i gang. Vikingur vinder 2-1 og kampen er hele entreen værd. Ingen af holdene skal dog forvente at komme i gruppespil.

 

Onsdag den 28. Juni

 

Endnu en dag med det fineste vejr. Det er ret unikt på Færøerne, hvor blæst, regn og tåge mere er normen. Dagen tilbringes i Torshavn og nærmeste omegn. Først en gåtur ned til den industrielle del af havnen, hvor der bl.a. er et lille skibsværft. Så rundt i områder mest med beboelse. Også i Torshavn har man grimme boligblokke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så med bybus – gratis – ud til en lille by syd for Torshavn, der hedder Kirkjubøur. Den er berømt for ruinen af en meget gammel kirke Magnus Katedralen. Selv ruinen er så gammel at den nu er ved at skvatte helt fra hinanden, og derfor delvis holdes oppe af et stillads. Den blev oprindeligt bygget omkring år 1300. Der er også flere andre meget gamle og flotte bygninger, og så en nyere kirke – senest istandsat i 1966 – kaldet Olavskirken. Jeg hænger ud et par timer, inden 5’eren kører retur til Torshavn centrum. Så er der ellers tid til pizza og en slapper på hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sen eftermiddagstur rundt i det centrale Torshavn. Ned på Tinganes, hvor Selvstyret og Lagmanden holder til. Om han stadig hedder Atli Dam kan jeg ikke huske. Imens man står der kommer Norröna sejlende ind fra Hirtshals og lægger til kaj. Så videre lidt rundt og aftenburger hos City Burger. Torshavn er ganske velforsynet med junk food. Kaffe og donuts købes med hjem til hotellet fra et supermarked, og så kan man se Confederations Cup kamp mellem Portugal og Chile på Islandsk TV.

 

Torsdag den 29. Juni

 

Det er endnu en fantastisk solskinsdag på Færøerne. På det område har øerne slet ikke levet op til sit ry og rygte – og det er jo glimrende. Jeg står tidligt op, for at være klar på rutebilstationen kl. 8. Først bus til Oyrebakki, hvor der skiftes til en anden der kører til den lille by Gjogv. Det er en fin lille pittoresk bygd ud til Atlanterhavet på nordsiden af Færøerne. Mennesker er der ikke mange af, men det opvejes så rigeligt af pæne huse og ikke mindst fantastisk udsigt. Jeg har 2 timer at gøre med inden 201’eren kører retur til Oyrebakki.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her fortsætter jeg så med linie 400 til Klaksvik. En flot tur gennem hårnålesving og tunneller under bjergene. Jeg er i Klaksvik ved 1-tiden. Det viser sig desværre at være et hul uden noget interessant at se. Så det bliver egentlig bare til frokost inden jeg tager bussen retur til Torshavn. Jeg er retur ved 4-tiden.

 

Om aftenen bliver det til en kort gåtur rundt i byen, en pizza på Pizza King og afslapning på værelse 411 til lystigt akkompagnement fra et orkester der øver ovre på ”Margarinefabrikken” på den anden side af vejen.

 

Fredag den 30. Juni

 

Dagens tur er en eftermiddagstur, så formiddagen er i selskab med William Heinesens ”De fortabte spillemænd”. Men lidt i 2 er det med bussen igen. Denne gang til Tjørnuvik, som er en lille bygd oppe blandt fjeldene på den nordligste del af Streymoy. Det tager ca. 1 ½ time at komme derop, og så har jeg en time i den lille by inden jeg skal tilbage. Det er prisen for at bruge busser på de her kanter. Havde jeg gjort turen i går, så havde jeg kunnet overvære et ægte grindedrab. Ifølge buschaufføren var fangsten på 43 hvaler. Men det er sikkert mere hyggeligt i dag, at gå rundt i den fine lille by. Der er udsigt til en række voldsomme fjelde lige rundt omkring, og ud over vandet kan man se de 2 fritstående klipper Risin og Kellingin. Det hele er ret spektakulært i storslået eftermiddagssolskin. Men jeg er nødt til at tage bussen retur kl. 16.40, da næste alternativ ellers er på mandag. Efter skifte i Oyrebakki er jeg så hjemme ved 6-tiden. Aftensmad på uendeligt nassede City Burger, og indkøb af kaffe og donuts til fredag aften på værelset bliver det også til.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag den 1. Juli

 

Så skete det endelig – det jeg har ventet på hele ugen. Det seriøse Færøske regnvejr. Det høvler ned det meste af dagen. Aktiviteterne er derfor begrænsede. Formiddagsgåtur til det flotte Nordiske Hus, med fin fotoudstilling – og til det trivielle indkøbscenter SMS. Resten af dagen går mest i indendørs sysler i form af Netflix, William Heinesen, pizza og kaffe.

 

Søndag den 2. Juli

 

Solen er vendt tilbage denne sidste dag på Færøerne. Først morgenmad, så pakke, så sætte bagagen på hotellet og så ned til havnen for at tage det gode skib Ternen over til Nolsoy. Det er ikke så langt – kun 20 minutter med båd. Nolsoy er en lille ø. Der er en hyggelig lille by og så kan man gå en lang tur ud til et fyr. Det undlader jeg dog, og hænger i stedet ud i Nolsoy by og omegn. Fint lille sted, glimrende udsigt over Atlanterhavet og en helvedes masse fugle. 3 ½ time og så sejler Ternen retur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frokostpølse i min favoritbutik, fat i bagagen, ned på rutebilstationen og så ud til lufthavnen. Som sædvanlig i god tid. Atlantic Airways letter først kl 19.30. En god time senere er der touchdown i Edinburgh. Fat i bagagen, hen til en sporvogn og ind til centrum. Tjek ind på Old Waverley Hotel – da jeg finder det. Værelse 309 er glimrende med udsigt over gamle Edinburgh. 2. halvleg af det her trip kan begynde.

 

Mandag den 3. Juli

 

Edinburgh er egentlig kun kommet på programmet fordi FlyBe – eller FlyMaybe som de også kaldes – fuckede en flytur fra Færøerne til Aberdeen op. Men når galt nu skal være, så er Edinburgh jo en lækker by. Jeg har ikke gjort særlige planer for dagen, så det bliver til 2 lange gåture – en i Old Town og en i New Town.

 

Old town er den del turisterne kender bedst. Det er op og ned ad The Royal Mile med hhv. det nye Skotske Parlament i den ene ende og Edinburgh Castle i den anden. Begge er ramt af for mange turister i dag, så jeg gider ikke gå ind. Imellem dem – på milen – er masser af andre imponerende bygningsværker i de typiske massive grå sten, der anvendes her. Og så er der masser af gyder og små pladser inde imellem også. Det er næsten de sjoveste fordi man her i højere grad er på opdagelse. Der drikkes frokost på en klassisk pub Ensign Ewert tæt på slottet. Et must når man er på disse kanter. Pause herefter på glimrende Old Waverley.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tur 2 er så i New Town. Her har jeg egentlig aldrig for alvor været før. Det er sådan en planlagt bydel med gader der der gør vinkelret på hinanden. Husene ligner hinanden – store Georgianske klodser, med trapper, skorstene, jerngelændere og gesvejsninger som vi kender det. Men det sjoveste er bagved de fine huse, som nu rummer masser af kontorer og restauranter. Her er der lavet en slags serviceveje i hele området. Her er affald, grafitti og hvad ved jeg – og det er her de mange ansatte hænger ud og ryger. Flere af dem kunne gå direkte ind som filmkulisser, og det er et genialt sted at hænge ud for at tage billeder. Så det går der nogle timer med, inden jeg smutter retur til hotellet, og drikker aftensmad i hotellets pub. ”Bangers and Mash” er noget man skal have på disse kanter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag den 4. Juli

 

Regnvejr i Edinburgh, så formiddagsaktiviteter aflyses og i stedet hænger jeg ud i hotellets bar. Kl. 13.27 er det dog afgang fra nærliggende Waverley Station til Aberdeen. Godt 2 timer senere er jeg fremme, og så en kort gåtur til North Link Ferries terminal. Her ligger det gode skib Hrossey klar til at fragte mig til Kirkwall på Orkney-øerne. Det tager 6 timer og er ganske vidunderligt afslappende og kedeligt. Elsker den form for transport hvor man bare flader ud, går ud på dækket og nyder det – nu – dejlige vejr, kaffe i baren og fish’n’chips i restauranten. Indsejlingen til Kirkwall er fantastisk i solnedgangen. Vi er i Kirkwall kl 23.

 

Så en bus ind til Kirkwall Downtown, og tjek ind på værelse 333 på Kirkwall Hotel. Ganske billigt sted, hvilket formentlig kan forklare det tæt på ikke-eksisterende wi-fi, at loftslyset ikke fungerer, at toiletpapir ikke er på ruller og at man kan vælge mellem varmt og koldt vand – men ikke blande. Til gengæld er udsigten fra værelset over havnen alle pengene værd.

 

Onsdag den 5. Juli

 

Det kan godt ske, at værelset her på Kirkwall Hotel ikke er det store, men morgenmaden fejler intet. Den indtages i en fin sal og jeg vælger den traditionelle skotske version – dog fravalgt blodpølse og haggis. Efter det er det så ud på endnu en sejltur i storslået vejr. Den varer kun 20 minutter og går over til Shapinsay. Her er der så 3 timer til en fin lang gåtur. Jeg er lidt væk fra hvor folk normalt kommer. I hvert fald vækker min tilstedeværelse betydelig opmærksomhed blandt en stor flok køer. Man skal også huske at lukke leddet efter sig på gangstien, og det kan egentlig godt være at skiltet ”Private property” ved Balfour Castle betød at man ikke måtte gå den vej. Under alle omstændigheder en fin gåtur blandt bakker og marker, inden retursejladsen kl 13.30.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage i Kirkwall er der ca. 20 minutter til fods til Highland Park Distillery. Så jeg er med på kl. 3 fremvisningen, hvor jeg så for øvrigt er eneste deltager. Spændende og lærerig tur, og jeg har købt den lidt dyre variant der giver adgang til 4 smagsprøver. Og ikke nok med det, jeg får også privatundervisning i hvordan man smager. Først varmer man glasset op i hånden, men ikke noget med at skvulpe. Så lugter man, med det forreste af næsen og let åben mund. Så tager man et søp, som man først lader glide rundt forrest på tungen, derefter bagest i ganen inden det ryger i kloakken. En helt anden oplevelse end når jeg normalt drikker whisky, hvor jeg om man så må sige går direkte til finalen. Hvis man vil, kan man tilsætte en enkelt dråbe vand. Det frigør noget smag og aroma. Det er en himmelsk oplevelse, og 2 af de 4 smagsprøver er altså ret fine sager.

 

Herefter – lidt småberuset – retur til hotellet og en lur. Aftensmad på Skippers Bar – lige ved siden af.

 

Torsdag den 6. Juli

 

Kedeligt gråvejr fra morgenstunden. Glimrende tidspunkt til en tur på møntvaskeriet. Imens der køres rundt der, kan jeg lige smutte over for at se Kirkwalls største seværdighed St. Magnus Cathedral. Den er fra det 12. århundrede, og der er en masse vikingehalløj forbundet med tilblivelsen.

 

Ved frokosttid bliver det til en gensyn med Katedralen, der er nemlig ”middagskoncert” med et ungt orkester kaldet Kiltearn Fiddlers. En glimrende lille koncert de unge mennesker fyrer af, med gamle skotske reels.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er der frokost inden det bliver til en gåtur rundt i Kirkwall. En tur på havnen, rundt i centrum og så nogle andre gamle ruiner. Kirkwall er ganske stille efter at dagens krydstogtskib har forladt byen midt på eftermiddagen. Skippers bar er igen vært for aftensmaden.

 

Fredag den 7. Juli

 

Stille og rolig dag. Med bus X10 til St. Margaret’s Hope. Det er en lille hyggelig søvnig flække en halv times buskørsel syd for Kirkwall. Her går jeg så rundt et stykke tid inden der kører bus retur. På tilbageturen gør jeg en time ophold ved The Italien Chapel. Det er en sjov lille kirke som blev bygget og dekoreret af en flok italienske krigsfanger under 2. Verdenskrig. Kirken er bygget i 2 sammenlagte barakker, og det er gjort ganske imponerende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten af dagen bruges i Kirkwall og til almindelig afslapning. Storslået fish’n’chips til aftensmad. Det gav bonus at vælge et sted, hvor de lokale stod i kø helt ud på gaden. Local Knowledge er ikke at foragte.

 

Lørdag den 8. Juli

 

Sidste dag på Orkney-øerne. Men da jeg først sejler til Shetland ved midnatstid, så skal jeg have ”dræbt” dagen. Det gøres ved at tage bussen til Skara Brea. Det er en arkæologisk udgravning af en lille by der eksisterede for 5.000 år siden. Det er en flok små bette huse, med et ildsted i midten. De er gravet ned i jorden for at give max. beskyttelse. Sådan lidt hobbitagtigt. Der suppleres med et besøg på et lille slot Skill House, lige ved siden af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter går det videre med bussen til Stromness. Endnu en hyggelig lille by, der ligesom mange andre byer på den her tur primært består af en lang hovedgade langs havneområdet. Her hænger jeg så ud et par timer, i efterhånden tiltagende regnvejr.

 

Regnen fortsætter i Kirkwall. Så efter tilbagekomst bliver det til en pint på ”The Reel”, en fish’n’chips på Harbour Fry og så er der såmænd koncert med et udvalgt ensemble fra Her Majesty’s Royal Marine Scotland i Magnus-kirken til at slutte festen af med.

 

Søndag den 9. Juli

 

Sceneskifte igen. Natsejlads fra Kirkwall til Lerwick – ”hovedstaden” på Shetlandsøerne. På turen har jeg booket en ”pod”, sådan et superkomfortabelt sovesæde, så jeg får slumret det meste af turen. Vi lægger til kaj i Lerwick kl 7.30, og så er der en gåtur på en lille halv time til Queens Hotel. Selv om det er tidligt, så er jeg heldig og kan tjekke direkte ind på værelse 238. Queens Hotel er en lille genialitet ved den centrale havn i Lerwick. Ja faktisk i havnen, for dele af bygningen står i vand og skulle jeg vælge at forlade værelse 238 gennem vinduet, så ryger jeg direkte i baljen..

 

Selv om sejlturen har været ok, starter visitten her altså med en lille supplementslur. Ved 11-tiden er jeg dog klar til at kigge mig omkring. Det bliver til en ret lang gåtur forbi et lokalt udsigtspunkt, den lokale ”Pitch and put” bane, en borgruin Clickimin Broch som er et par tusind år gammel og så den lokale Tesco. Så vendes næsen hjem. Lige uden for hotellet bliver det til en af turens mere mærkværdige oplevelser. En mand er ude og gå tur med sin ged – som er i snor og iført charmeklud – geden altså.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pause – inden tur 2. Det bliver kort bytur hen til den halvforfaldne befæstning Fort Charlotte. Fin udsigt over byen fra toppen. Aftensmad på Queen Hotels lille pub. Der er fisk på menuen på de her kanter. Ikke så underligt. Aftenafslapning på 238.

 

Mandag den 10. Juli

 

Først et fortrinligt morgenmåltid. Som sædvanlig på disse kanter.

 

Så afsted på dagens tur. Først med bus nr. 6. Den fragter mig til et sted i nærheden af en båd der sejler over til øen Mousa. På Mousa bor der ingen mennesker. Det må der nemlig ikke. Til gengæld er der masser af fugle og en fantastisk flot natur. Der er en sti rundt på øen, som deltagerne bedes gå på. Det er for ikke at forstyrre dyrelivet. Turen kan vel gøres på 1 time, men der er 2 ½ inden båden sejler tilbage, så det passer jo fortrinligt til det Nielsen’ske slentretempo og et utal af fotostop undervejs. Ved 14.30 tiden sejler båden så retur. Så er der lidt ventetid på rutebilen, men ved 4-tiden er jeg retur i Lerwick. Lige en tur efter mit hoved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten af dagen går i en lur, en pizza, aftengåtur på havnen og afslapning på hotellet med åbent vindue på værelset. Det giver mågeskrig og bølgeskvulp i baggrunden.

 

Tirsdag den 11. Juli

 

På en så lang tur som den her, så er der dage hvor man ikke rigtig gider noget særligt. Sådan er det i dag. Det bliver derfor bare til en tur med færgen over til Bressay. Det er en ø lige ovre på den anden side af Lerwick. Det tager kun 7 minutter med båden. Af en eller anden grund slipper jeg afsted uden at betale for turen. Øen er flot og fin. Masser af marker, blomster, får og fugle som man kan kigge på, under den godt 2 timer lange gåtur det bliver til, inden jeg futter med færgen hjem igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten af dagen hænger jeg ud i Lerwick. Det bliver også tid til lidt læsning. William Heinesen blev jeg færdig med i går. Nu er det mere nutidigt. Kim Leine – Profeterne i Evighedsfjordene – er også med som E-bog.

 

Onsdag den 12. Juli

 

Det i øvrigt stille Queens Hotel er her til morgen fyldt med muskuløse mænd, med mærkværdige frisurer. Om det er ”borebisser” på vej til en af de mange boreplatforme i området eller om det er deltagere i en MMA-event må stå lidt hen i det uvisse. For øvrigt er de meget flinke.

 

Dagens tur går til Sumburgh Head. Det sker med bus kl. 10.30. Turen ned til Shetlandøernes sydspids tager en time. Nede i Sumburgh krydser vi lufthavnen, og det ganske bogstaveligt. Bussen kører simpelthen på tværs af landingsbanen. Heldigvis ingen starter eller landinger lige på det tidspunkt. Jeg hopper af ved hotellet, og så er der vel ca. 3 km’s gåtur op til Sumburgh Head. Her er et flot fyr og en storslået udsigt. Men først og fremmest så vælter det med fugle på de stejle klipper. Og ikke mindst masser af søpapegøjer – eller Puffins – som er den internationale betegnelse. Om det er hensynet til turisterne eller deres mangelfulde flyvefærdigheder, der er skyld i at de holdet til højt på klipperne skal jeg lade være usagt. De mangelfulde flyveegenskaber giver sig primært udtryk i at afgangen minder mere om et fald end en flyvning. Men som de nærmer sig vandet kommer der luft under vingerne, og de holder sig svævende. Men pladsen øverst på klippen, deres sjove udseende med farvestrålende næb og melankolske øjne – og deres tilsyneladende ligegyldighed overfor mennesker – gør dem til vældigt fotogene væsner. Heldigvis har jeg lige skiftet hukommelseskort i går aftes, for jeg skal da lige love for af 610’eren kommer i sving.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg hænger ud et par timer med fyr og fugle, inden det er tilbage til stoppestedet. Nu heldigvis ned ad bakke. Bussen er der 15.30 – og en time senere i Lerwick. Aftensmad på min favoritkineser ved rutebilstationen, og ellers ren afslapning.

 

Torsdag den 13. Juli

 

Slut på det her ø-hop halløj. Med kl. 9 bus til Sumburgh Airport. Kl. 11 flyver FlyBe – og den her gang gør de det – til Aberdeen. Det sker i en lille propelmaskine og tager 1 time. Så med langsommelig lufthavnsbus til centrum, og til fods til The Brentwood Hotel. Værelset er ikke klar endnu, så jeg smider bagagen og går på den lokale pub for at få noget mad og en pint. Kl. 14.30 kan jeg så vende tilbage og tjekke ind på værelse 114 og få en lille lur.

 

Ved 4-tiden ud og se på byen. Centrum er kedelig . Der er kun shopping. Så jeg smutter ned til Aberdeen Beach og går en lang tid. Engang var det et forlystelsessted som Blackpool. Nu er der kun et forhutlet tivoli tilbage. Gåturen langs stranden er dog glimrende. På den anden side af vejen kan man kigge over på en af Aberdeens mange golfbaner. Ved 7-tiden trisser jeg retur til hotellet, sammen med en menu fra Burger King. Det gør det ud for en slags aftensmad.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag den 14. Juli

 

Sidste dag på turen, så starter med at tjekke ud fra fornuftige Brentwood Hotel. Så skal dagen ellers slås ihjel i Aberdeen – eller ”Granite City” som den også kaldes – da næsten alle bygninger er lavet af grå granit. Farvebilleder fra den her by er på mange måder spild. Centrum er kedeligt så jeg går ned til havnen, og tager de obligatoriske billeder af gader med lutter grå huse. Videre ud af. Det er sådan råt havneområder med industri kun iblandet enkelte meget skummelt udseende pubber. Ude for enden er der et rigtig sjovt lille kvarter. Officielt hedder det Footdee, men de lokale kalder det Fittie. Det er gamle små havnearbejderboliger, der er bevaret i en lille farverig enklave. Skægt sted at gå rundt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter det tilbage til centrum. Museumsbesøg på udmærkede Maritime Museum – turens eneste museumsbesøg. Frokost på min lokale pub The Shag. Og så en lille tur rundt i centrum for at se på nogle af Aberdeen’s finere bygninger og mindesmærker. Lidt væk fra shoppinggaden Union Street er den såmænd fin nok.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fødderne er trætte og gider ikke mere, så jeg smutter retur til hotellet, henter bagagen og snupser en taxa til lufthavnen. Her kommer jeg som sædvanligt i god tid til afgangen med SAS til København kl. 19.30. Den flytur er en pestillens med fulde svenskere og skrigende unger. Lander i København 22.10. Så er der 2 timer til nattoget. I Aarhus kl 4. Så er det ligesom også sengetid.

 

Torshavn
Torshavn Havn
Helikopter Thorshavn-Suderoy
Udsigt fra helikopter
Vagur
Sejltur Suderoy-Torshavn
Vestmanna
Vestmanna
Torshavn
Torshavn
Kirkjubæur
Kirkjubæur
Gjogv
Gjogv
Tjørnuvik
Tjørnuvik
Nolsoy
Nolsoy
Edinburgh - Old Town
Edinburgh - Old Town
Edinburgh - New Town
Edinburgh - New Town
Shapinsay
Shapinsay
Kiltearn Fiddlers
Kirkwall Havn
St. Margaret's Hope
Skaill House
The Italien Chapel
Stromness
Clickimin Broch
Lerwick
Mousa
Mousa
Bressay
Bressay
Puffin
Puffin
Aberdeen Beach
Aberdeen Beach
Feetie
Feetie
Aberdeen
Feetie