Henning i Hong Kong 2009

Søndag den 1. februar

 

Der er afgang med lufthavnsbussen til Billund kl. 8.15. Det passer udmærket med flyafgang til Amsterdam kl. 10.55. Her er der et par timers ventetid inden en stor KLM-flyver letter mod Hong Kong kl. 15.15.

 

Det tager godt 11 timer at flyve så langt væk. Det er kedeligt og skal bare overståes. Uret skal stilles 7 timer frem, så et eller andet sted over Mongoliet bliver det vist mandag.

 

Mandag den 2. februar

 

Flyveren lander i Hong Kongs nye store lufthavn kl. 9.30 lokal tid. Jeg får hurtigt fat i min bagage og kommer ud af lufthavnen. Det første jeg gør, er at købe et af de i kollektive trafikkredse så berømte Octopus-kort. Det var det første Rejsekort i verden. Det kan bruges som betaling ved alle rejser med kollektiv trafik i Hong Kong.

 

Lufthavnstoget ind til Kowloon er hurtigt og effektivt. Fra stationen i Kowloon er der er der en gratis Hotel-shuttle bus. Den tager jeg, og hopper af ved YMCA Salisbury, som er mit hotel i Hong Kong. Selv om det er tidligt, kan jeg godt få mit nøglekort til værelse 1367. Det er på 13. etage, og indeholder alle fornødenheder, inclusive et lille fad med frugt. Fra værelset er der en flot udsigt over Victoria Harbour. Det er også et ekstra plus.

Slagplanen mod jetlag hedder nu et par timers søvn. Jeg har stort set ikke sovet undervejs, så det fungerer fint. Ved 3-tiden er turisten så klar til at kigge sig omkring. Første indtryk bliver med en af de gamle grønne Star-ferries over til den del af Hong Kong Island, der godt kunne forveksles med en stor shopping-mall.

 

Om aftenen bliver det til en tur langs Avenue of Stars. Det er tæt ved mit hotel. Udsigten over havnen til de neon-oplyste skyskrabere ovre på Hong Kong Island er fantastisk. Kl. 8 starter der er show – ”A Symphony of Lights” – som er rigtigt flot. Tilsat hårdtpumpet kineser-disco går et vældigt lysshow i gang på bygningerne. Neonlysene blinker i takt til musikken, og fra bakkerne bagved skyskraberne kommer der laser-lys, der lyser bygningerne op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter dette show bliver det til en kort aftengåtur i det neon-glade Kowloon. Jeg går op ad Nathan Road, hvor der overalt er muligheder for at købe et næsten ægte Rolex-ur. Det vælter også med tilbud om at få masseret sine fødder. Og så insisterer de påtrængende indiske og pakistanske skræddere på, at jeg da umuligt kan undvære et fint nyt hjemmesyet jakkesæt. Mig – et jakkesæt – de må være tossede.

 

Videoklip fra "A Symphony of Light" - klik her

Tirsdag den 3. februar

 

Jeg opdager endnu en feature ved hotellet fra morgenstunden. Dagens udgave af South China Morning Post bliver leveret til døren. Fint nok.

 

Ellers er der 2 ture på programmet i dag. Begge går i højderne.

 

Første tur går til en af de store Hong Kong øer, som hedder Lantau. Det er med metro til Tung Chung og derfra en lang og flot tur med svævebane til Ngong Ping. I Ngong Ping er der 2 seværdigheder. Den ene er Tian Tan Buddha, som er en kæmpestor Buddha-figur på toppen af en bakke. Man går ad 260 trappetrin for at komme derop. Selve figuren er 23 meter høj, og skulle veje 202 tons, hvis nogen skulle finde på at løfte den. Det der undrer mest ved figuren, er de bemærkelsesværdige Fedtmule-ører.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den anden seværdighed er Po Lam Monestary. Det er også Buddhistisk. Umiddelbart tror man der er ild i skidtet når man går derind, med det viser sig bare at være de besøgende, der brænder røgelse af. Det er et sjovt sted fordi der er så meget liv og så er der altså en bemærkelsesværdig lugt. Buddhister dyrker ikke deres religion i store forsamlinger som vi er vant til. De kommer bare forbi, sætter ild til 3 røgelsespinde og beder typisk 3 bønner – en for et langt liv, en for et godt helbred og en for velstand.

 

Tur 2 er sent på eftermiddagen og indebærer endnu et alternativt transportmiddel, nemlig en næsten lodretkørende tovbane. Det foregår på Hong Kong Island og tovbanen kører op til ”The Peak”, hvor der er en storslået udsigt over Hong Kong og Victoria Harbour. På traditionel maner så er hele herligheden pakket godt ind i en shopping-mall. Jeg har valgt det helt rigtige tidspunkt for en udflugt herop. Dels er det rimeligt klart vejr, og dels er jeg kommet lige før solnedgang. Så kan man se de mange skyskrabere på Hong Kong Island både i dagslys – og mere imponerende – når de alle sammen er lyst op af lamper og neon. Ifølge Lonely Planet skulle det være en af de mest imponerende udsigter i verden. Den er i hvert fald fin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Videoklip fra "The Peak" - klik her

På tur med "The Peak Tram" - klik her

Onsdag den 4. februar

 

Mange tror at Hong Kong er en stor kæmpe by fyldt med høje huse. Det er ikke rigtigt. Hong Kong er også et grønt område med bakker, natur og uvejsomt terræn. Rundt omkring i det landskab har man så bygget ”New Towns”. Det er en klynge højhuse, der vel har ca. 40 etager. Så har man lavet infrastruktur i form af veje og ikke mindst gode kollektive trafikforbindelser til centrum, og så smidt omkring ½ mio. mennesker ind i sådan en ”New Town”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tin Shui Wan er en sådan ”New Town”. Her tager jeg ud fra morgenstunden. Det er egentlig ikke for at se Tin Shui Wan, men derimod Hong Kong Wetland Park, som er et marskområde med fugleliv som man så har gjort til en lille seværdighed. Her render jeg rundt et par timer i naturlige omgivelser og med 40 etagers boligblokke som baggrundsbillede.

 

Dagens sene tur går i sport. Den største sportsgren i Hong Kong er galopløb. Katedralen for galopløb i Hong Kong hedder Happy Valley. Turen derud foregår med sporvogn. Happy Valley har plads til ca. 50.000 tilskuere og er omgivet af endnu flere højhuse. Det er høj og lav i Hong Kong der går til galop. Udenfor VIP-indgangen står der fotografer for at tage billeder af de rige, som så kommer i avisen i morgen. Vi andre vælger en anden adgangsvej. Til gengæld skal man så ikke betale, når man er turist. Jeg tror det meste af Hong Kong er mødt op sådan en ganske almindelig onsdag aften, som er den ugentlige løbsdag. Der spilles helt vildt på galopløbene. Et ganske almindeligt bukkeløb omsætter for omkring 30 mio. danske kroner i totalisatoren. Det kan hænge sammen med at det er et spillegalt folkefærd, samtidig med at galop faktisk er det eneste man kan spille på lovligt i Hong Kong. Det betyder ikke nødvendigvis at der ikke spilles på andre ting – men det er illegalt – og en helt anden historie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opløb fra Happy Valley - klik her

 

Torsdag den 5. februar

 

Endnu en dag med 2 kvalificerede ture.

 

Tur 1 starter på min favoritbåd fra Star Ferry. Formedels 1,50 kr. tøffer den konstant tværs over havnen mellem Kowloon og Hong Kong Island. Fra Star Ferry’s terminal går jeg hen til Pier 5, hvorfra jeg tager en ”Fast Ferry” til Cheung Chau. Cheung Chau er en af mange Hong Kong øer. Det tager en god ½ time at sejle derud, og når man går i land er det som om man er kommet til en helt anden verden. Her er ingen skyskrabere, shopping-malls og ingen biler. Til gengæld er her en alletiders hyggelig lille fiskerby, hvor man kan gå rundt i små gader fyldt med familiedrevne småbutikker. Rundt omkring finder man også et par templer som benyttes flittigt af de lokale, og på havnen er dagens fangst kommet ind og lagt til tørre. Væsentlige seværdigheder er her såmænd ikke, måske lige bortset fra det lille buddhist-tempel Pak Tai. Efter at have gennemtravet dette hyggelige sted, tager jeg så en ”Slow Ferry” retur til Hong Kong Island. Den er knap en time om turen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor tur 1 var til rolige omgivelser er 2 tur til de mere hektiske dele af Hong Kong. Den starter med metro fra min lokale station Tsim Sha Tsui og så et par stationer nordpå til Prince Edward. Her er der en kort gåtur til Yuen Po Street Bird Garden. Her er et fænomen jeg også har set i Singapore. Voksne mænd møder op med deres pip-fugl i et bur. Så bliver pip-hans’ bur hængt op i en krog, og så går snakken ellers. Både blandt mænd og fugle. De flotte fuglebure er et studie i sig selv. Lige ved siden af, har en række fuglehandlere strategisk placeret deres butikker, så der er et mægtigt pipperi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra fuglemarkedet går jeg hen til Tung Choi Street Market – også kendt som kvindernes marked. Det er en lang lang gade fyldt med småsælgere. Det er mest tøj og sko og andre daglige fornødenheder man kan købe her. Der er et leben uden lige, og det er vanskeligt at komme frem mellem de mange boder og de mange mennesker.

Derfra går jeg over til et andet berømt marked, nemlig Temple Street Night Market. Det er der ikke rigtigt gang i endnu. Det er nok for tidligt. Temple Street Night Market er kendt som mændenes marked. Her sælges primært gadgets og alt muligt elektronisk gejl.

 

Til sidst er det ned ad Nathan Road med masser af neon-butikker, og hjem til mit hotel. Turisten har været så flittig i dag, at han synes han har fortjent den store buffet i hotellets restaurant.

 

Udbrudsforsøg på fuglemarkedet - klik her

Gadeliv på Nathan Road - klik her

Fredag den 6. februar.

 

Tur 1 går først med metro ud til Fanling – endnu en ”New Town”. Derude – midt i en industrikvarter – starter tur 1 – alias Lung Yeuk Tau Heritage Trail. Her er jeg virkelig udenfor gængs turistrute. Det er en spændende gåtur på 4-5 km. Turen går først forbi Tang Chun Ling Ancestral Hall, som er opført til minde om stifteren af Tang-klanen. Herefter fortsætter jeg og kommer forbi 5-6 såkaldte ”Walled Cities”, som er gamle bysamfund omgivet af høje mure. Sådan byggede man for år tilbage for at beskytte sig mod fjenderne. Teknisk set kan man godt gå ind i disse byer nu om stunder, men der er næsten alle steder placeret en hidsig køter ved indgangen, som ikke er indstillet på at lade turister og andre ukendte gå forbi. Den slags gider jeg ikke diskutere med. Jeg må nøjes med at kigge på udefra.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turen slutter i Siu Hang Tsuen, hvorfra den grønne minibus 56K kører retur til Fanling.

Hvor jeg var stort set alene på tur 1, så er det noget ganske andet på tur 2. Den går tværs over havnen til hyperhektiske Hong Kong Island. Jeg tager en afsindig lang rullende trappe op til det de kalder ”mid-level”. Det er første gang jeg har set en rullende trappe blive brugt som egentlig transportmiddel. Om morgenen kører den nedad, når folk skal på arbejde. På et tidspunkt vender de den så om, og så kører den opad resten af dagen. Fra mid-level går jeg ned ad Hollywood Road til Man Mo Templet. Her er simpelthen hysterisk aktivitet med masser af mennesker der brænder deres røgelsespinde af og bukker 3 gange mod den lokale Buddha-figur. Desuden er der afbrænding af hvad jeg tror, er falske penge-sedler. Denne skik bruges vist nok for at sikre sig, at man kan klare sig når man kommer til dødsriget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter drysser jeg lidt rundt i det kinesiske kvarter Sheung Wan, med mange småbutikker. Her er der også en lang række af de såkaldt Herbal-shops – en slags apoteker for alternativ medicin. Føler du dig sløj, går du bare ind og fortæller hvad der er i vejen. Så finder den lokale Herbalist en række urter frem, som han koger sammen til en suppe. Den kan du så enten tage med hjem eller indtage på stedet – og vupti – du er rask igen.

 

Til sidst tusser jeg så ned til min Star Ferry igen, der sikkert som altid bringer mig retur til mit hotel i Kowloon.

 

Aftensejltur med Star Ferry - klik her

Lørdag den 7. februar

 

Dagens tur går til forlystelsesparken Ocean Park. Den er stor og populær – så populær at det nye Disneyland i Hong Kong aldrig rigtigt er slået igennem. Det kan man også se på tilstrømningen til rute 629, der kører fra centrum til Ocean Park. Køen er lang, men heldigvis drøner den ene bus efter den anden afsted.

 

I Ocean Park er der alt hvad der skal være af forlystelser. Dertil kommer delfinshow, akvarium, pandaer og meget andet. Så der kan man sagtens gå rundt nogle timer, indtil man bliver træt af de mange skævøjede børn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pausefisk - klik her

Afterfølgende var planen at gå ind til byen Aberdeen, som ikke er en skotsk havneby, men en gammel fiskerby i Hong Kong, der nu er blevet besat af en hoben højhuse. Gåturen derind viser sig dog urimelig lang, og ikke særlig nem. Heldigvis kommer jeg forbi en lille havn undervejs, hvor jeg kan hyre en lokal gammel båd – en såkaldt Sampan – til at gøre turen ad vandvejen. Så får jeg også kigget på de gamle fiskerbåde og husbåde, der stadig er opankret ved Aberdeen. I gamle dage var det normalt at bo på vandet. Det er meget sjældent nu om stunder. Jeg hopper af min båd ved en lille mole i Aberdeen. Her finder jeg en bus der kører tværs over Hong Kong Island til Central, hvorfra gode gamle Star Ferry klarer det sidste lille stykke til hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nok tur for i dag. I stedet for mere aktivitet får jeg bl.a. læst i South China Morning Post. Man overvejer indførelse af mindsteløn i Hong Kong. 24 HK$ - svarende til ca. 15 kr. er foreslået. Det synes arbejdsgiverne er alt for meget. Måske er det på grund af lønniveauet at der er så mange ansatte på hotellet. Det er utroligt hvad der bare går rundt af mennesker og laver ingenting, og mit værelse bliver serviceret 2-3 gange om dagen. Toiletpapir-enden bliver foldet efter alle kunstens regler, og da jeg høfligt afslår stuepigens tilbud om at ”tæppe af” (svarende til at løfte det ene hjørne af sengetæppet lidt), ja så går hun i stedet for ud på gangen for at støve planterne lidt af.

 

Søndag den 8. februar

 

Dagens gåtur foregår på Hong Kong Island, som er Hong Kongs forretningscentrum. Normalt er det at foretage en gåtur noget ganske simpelt. Typisk går man på et fortov langs med en vej. Men sådan er det ikke alle steder på Hong Kong Island. Pludselig er der ikke noget fortov længere. Så skal man via tunneller, gangbroer eller for den sags skyld tværs igennem en shopping-mall for at komme videre. Så der er rige muligheder for at jeg kan dyrke min gode passion med at fare vild og gå mærkelige omveje.

 

Turen starter på Central og går mod øst via områderne Admirality og Wan Chai. Lige øst for Central er Statue Square. Om søndagen vrimler det med ”Amahs”, som typisk er philipinske piger der arbejder som hushjælp under slavelignende forhold. Men om søndagen har de fri, og så mødes de i tusindvis på Statue Square og i nærheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter en mindre vild-faring kommer jeg til den flotte og hyggelige Hong Kong Park som er fyldt op med Hong Konggensere. Jeg spadserer videre gennem Admirality, som mest er høje huse med kontorer og ud til Wan Chai, hvor der så mest er småforretninger. Det er også det eneste sted i Hong Kong jeg finder noget der blot minder om en værtshusgade. Midt i Wan Chai går der tumult i det, fordi de sidste løbere fra dagens Hong Kong Maraton kommer den vej. De har mål i den nærliggende Victoria Park. Nu hedder området Causeway Bay og det er igen de store shopping-malls der dominerer. Herude er der også flere ”Amahs”. De fleste af dem bærer tørklæder, så jeg går ud fra at det er den muslimske fraktion. De kommer fra Indonesien, og er ikke vellidt af de philipinske ”Amahs” fordi de fungerer som løntrykkere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagens tur 2 bliver kortere og med autoriserede gangforhold. Det er lige ud af døren fra hotellet og en gåtur på Tim Sha Tsui-promenaden med en flot udsigt over havnen. Her er der også en række af Hong Kongs finkulturelle paladser – og så er der ganske kvalificeret amatør-rock på kajen.

Mandag den 9. februar

 

Normalt skyer jeg turgrupper som pesten, men jeg har fundet en spændende en som jeg må prøve. Det er en kombination af en vandretur og et foto-kursus med Walk Hong Kong. Guiden Jackie Peers er professionel fotograf. Turen foregår i området omkring Sai Kung. Første stop er en forladt ”Hakka-by” ude i en nærliggende nationalpark. ”Hakka’er” var et af de oprindelige folkeslag i Hong Kong og de boede i nogle huse til storfamilier. Mange af dem er nu forladt, og man kan ikke stille noget op med dem fordi man ikke kan finde frem til de retmæssige arvinger. Og så længe det er tilfældet, så sker der ikke noget – så står de bare som museumsgenstande og forfalder. Derfor står de her endnu, og bliver brugt af gruppen – som i parentes bemærket kun består af mig – til at øve sig på fotografisk teknik såsom dybdeskarphed, over- og undereksponering og den slags ting jeg ikke plejer at bruge så meget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derfra tager gruppen – Jackie og jeg – ind til selve Sai Kung, som er en gammel fiskerby. Her øver vi billedkomposition ved havnen og ved et buddhistisk tempel. Jeg får lært en masse teknik og det er et flot område – også selv om det er lidt underligt at være den eneste der er med på turen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turen slutter ved 2-tiden hvor jeg drøner retur til Salisbury. Nu skal jeg til Macau. Jeg lader størstedelen af bagagen blive tilbage og fylder rygsækken med det nødvendige til et par dage. Så er det ellers afsted til Macau-færgen.

 

Jeg når lige kl. 4 færgen og er i Macau en time senere. Macau er ligesom Hong Kong en gammel kronkoloni. Men hvor Hong Kong var engelsk, så var Macau portugisisk. Ligesom Hong Kong er den for få år siden overdraget til kineserne, og fungerer nu som et selvstændigt område med egen regering, dog sikkert styret fra Beijing.

Ved ankomsten til Macau kaster jeg mig ind i en taxa, og kort tid efter kan jeg så tjekke ind på mit lækre Ole London Hotel, som er placeret i et boligkvarter i Macau’s havneområde. Så er det ellers ud for at se på det, som denne gamle portugisiske koloni er kendt for nu om dage – casinoer. Jeg smutter ind på Grand Lisboa Casino og taber lidt på spilleautomaterne.

 

Træt efter dagens strabadser går jeg tilbage til hotellet. En burger med fritter og sodavand koster 12 kr. ved et gadekøkken. Det synes jo ikke urimeligt. Der er ikke noget kaffe på værelset – vi er jo i Kina – så en kop te gør da også godt.

Tirsdag den 10. februar

 

Dagens første gåtur er at finde på side 314 i Lonely Planets Hong Kong/Macau-guide. Det er en fin gåtur, der bringer mig til de største seværdigheder på Macau Island. Der er et par gamle kirker og resterne af et fort – kaldet Monte Fort – hvor der er en god udsigt. Så er der også Macaus stjerneseværdighed som er en gavl af St. Paul’s kirken. Resten må åbenbart være væltet. Turen slutter ved et stort buddhistisk tempel kaldet A-Ma tempel. Her brændes røgelse af i et omfang så jeg simpelthen må gå igen. Så ondt får jeg i øjnene. Ifølge Lonely Planet burde turen tage 3-4 timer, og det passer vist meget godt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tur 2 går på Casino. Først lidt rundt for at se på udvalget. Macau er blevet sammenlignet med Las Vegas. Det holder nu ikke helt. Måske på grund af finanskrisen virker nogle af casinoerne mere som pral end som indhold. På Grand Lisboa Casino er der dog rimeligt gang i den. Jeg går i spillehallen, og i løbet af et par timer lykkes det mig at score et solidt overskud på siger og skriver 1 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter går jeg rundt og kigger på bordspillene. De spiller mest Baccarat. Det kender jeg ikke, og jeg har ikke lyst til at kaste mig over eksperimenter. Derfor smutter jeg retur til hotellet. Lige overfor får jeg endnu et billigt Macau-måltid på en restaurant. Derfra op til værelse 203 og aftenens godnat-te.

Onsdag den 11. februar

 

Macau består sådan set af 2 dele. Der er dels den største del – kaldet Macau Peninsula. Det er her jeg holder til. Syd for den er der en ø, kaldet Taipa. Der går 3 lange broer derover. På sydsiden af Taipa ligger en hyggelig lille fiskerby kaldet Coloane. Der tager jeg 21A’eren ned om formiddagen. Samtidig får jeg set det meste af Taipa undervejs. Her ligger bl.a. nogle af de kæmpestore Las Vegas-agtige casinoer langs Cotai Strip. Jeg kan selvfølgelig ikke kigge ind, men udenfor ser det stille ud. Finanskrisen måske.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selve Coloane er meget hyggelig. Der er nogle gamle fiskerhytter bygget i farvestrålende blik, en strandpromenade med udsigt over til det ”rigtige” Kina, et lille torv med restauranter og et par templer. Her hænger jeg så ud et par timer, afsluttende med frokost på torvet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tager bussen tilbage til Macau centrum. Her smutter jeg så lige indenom Grand Emperor, inden der er pausetid på hotellet.

 

Sen eftermiddag smutter jeg igen derind, og er et par timer om at tabe en 100-kr. seddel. Aftensmad bliver på et pizzaria, inden det er tid til min sidste aften-te på hotellet.

Torsdag den 12. februar

 

Dette trip nærmer sig sin afslutning. Jeg forlader Macau – en sjov blanding af Kina, Portugisk koloni og Las Vegas, på samme måde som jeg kom. Det er med Fast Ferry til Kowloon – Hong Kong. Herfra er der en kort gåtur til YMCA Salisbury, hvor jeg bliver genforenet med min bagage og bliver indlogeret på samme værelse som sidst.

Egentlig har jeg vel set det af Hong Kong jeg skal se, så eftermiddagen bruges på at tudse lidt rundt og øve det jeg lærte på fotokursus. Det bliver til endnu en tur med Star Ferry over til Hong Kong Island, og en gåtur på fortove, gangbroer og rullende trapper i områderne Central og Sheung Wan. I Central er det fyldt med business-folk og shopping-malls. Men kommer man bare 2 gader væk, så er det små kineserbutikker der sælger sundhedsfremmede te der dukker op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De store shopping-malls er til gengæld meget vestlige. På trods af mine intentioner om at købe ”et-eller-andet” med hjem, så svigter mit indkøbsgen mig igen, og jeg må forlade Hong Kong helt uden indkøb.

 

Ud på eftermiddagen vendes snuden mod YMCA. For at forkæle mig selv på denne sidste aften, går det i den store internationale buffet i restauranten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag den 13. februar

 

Op kl. 7. Tjek ud. Taxa til jernbanestation. Tog til lufthavn. Tjek ind. 12 timer til Amsterdam. 4 timers ventetid. 1 time til Billund. 1½ time med bus til Århus. Hans Schourupsgade omkring kl. 1 lokal tid. Samlet set er der gået 25 timer. Træt – træt – træt – men bestemt besværet værd.

Avenue of Stars
A Symphony of Lights
Buddha
Po Lam
Mod The Peak
The Peak
Tin Shui Wan
Hong Kong Wetland Park
Spillefugl
Sporvogn hjem
Cheung Chau
Cheung Chau
Yuen Po
Tung Choi
Lung Yeuk Tau
Lung Yeuk Tau
Man Mo
Man Mo
Ocean Park
Ocean Park
Aberdeen
Aberdeen
Amahs
Amahs
Hong Kong Park
Rock på kajen
Sai Kung
Sai Kung
Sai Kung
Sai Kung
Macau Cathedral
Monte Fort
Casino
Casino
Coloane
Coloane
Coloane
Coloane
Shopping Hong Kong
Shopping Hong Kong
Hong Kong
Hong Kong