|
Søndag
den 8. februar
Dagens gåtur foregår på Hong Kong Island, som er Hong Kongs
forretningscentrum. Normalt er det at foretage en gåtur noget ganske
simpelt. Typisk går man på et fortov langs med en vej. Men sådan er det
ikke alle steder på Hong Kong Island. Pludselig er der ikke noget fortov
længere. Så skal man via tunneller, gangbroer eller for den sags skyld
tværs igennem en shopping-mall for at komme videre. Så der er rige
muligheder for at jeg kan dyrke min gode passion med at fare vild og gå
mærkelige omveje.
Turen starter på Central og går mod øst via områderne Admirality og Wan
Chai. Lige øst for Central er Statue Square. Om søndagen vrimler det med
”Amahs”, som typisk er philipinske piger der arbejder som hushjælp under
slavelignende forhold. Men om søndagen har de fri, og så mødes de i
tusindvis på Statue Square og i nærheden. |
 |
|
 |
Efter
en mindre vild-faring kommer jeg til den flotte og hyggelige Hong Kong
Park som er fyldt op med Hong Konggensere. Jeg spadserer videre gennem
Admirality, som mest er høje huse med kontorer og ud til Wan Chai, hvor
der så mest er småforretninger. Det er også det eneste sted i Hong Kong
jeg finder noget der blot minder om en værtshusgade. Midt i Wan Chai går
der tumult i det, fordi de sidste løbere fra dagens Hong Kong Maraton
kommer den vej. De har mål i den nærliggende Victoria Park. Nu hedder
området Causeway Bay og det er igen de store shopping-malls der
dominerer. Herude er der også flere ”Amahs”. De fleste af dem bærer
tørklæder, så jeg går ud fra at det er den muslimske fraktion. De kommer
fra Indonesien, og er ikke vellidt af de philipinske ”Amahs” fordi de
fungerer som løntrykkere. |
| Dagens
tur 2 bliver kortere og med autoriserede gangforhold. Det er lige ud af
døren fra hotellet og en gåtur på Tim Sha Tsui-promenaden med en flot
udsigt over havnen. Her er der også en række af Hong Kongs finkulturelle
paladser – og så er der ganske kvalificeret amatør-rock på kajen. |
 |
Mandag
den 9. februar
|
 |
Normalt
skyer jeg turgrupper som pesten, men jeg har fundet en spændende en som
jeg må prøve. Det er en kombination af en vandretur og et foto-kursus
med Walk Hong
Kong.
Guiden Jackie Peers er professionel fotograf. Turen foregår i området
omkring Sai Kung. Første stop er en forladt ”Hakka-by” ude i en
nærliggende nationalpark. ”Hakka’er” var et af de oprindelige folkeslag
i Hong Kong og de boede i nogle huse til storfamilier. Mange af dem er
nu forladt, og man kan ikke stille noget op med dem fordi man ikke kan
finde frem til de retmæssige arvinger. Og så længe det er tilfældet, så
sker der ikke noget – så står de bare som museumsgenstande og forfalder.
Derfor står de her endnu, og bliver brugt af gruppen – som i parentes
bemærket kun består af mig – til at øve sig på fotografisk teknik såsom
dybdeskarphed, over- og undereksponering og den slags ting jeg ikke
plejer at bruge så meget. |
|
Derfra tager gruppen – Jackie og jeg – ind til selve
Sai Kung, som er en
gammel fiskerby. Her øver vi billedkomposition ved havnen og ved et
buddhistisk tempel. Jeg får lært en masse teknik og det er et flot
område – også selv om det er lidt underligt at være den eneste der er
med på turen.
Turen slutter ved 2-tiden hvor jeg drøner retur til Salisbury. Nu skal
jeg til Macau. Jeg lader størstedelen af bagagen blive tilbage og fylder
rygsækken med det nødvendige til et par dage. Så er det ellers afsted
til Macau-færgen.
Jeg når lige kl. 4 færgen og er i Macau en time senere. Macau er ligesom
Hong Kong en gammel kronkoloni. Men hvor Hong Kong var engelsk, så var
Macau portugisisk. Ligesom Hong Kong er den for få år siden overdraget
til kineserne, og fungerer nu som et selvstændigt område med egen
regering, dog sikkert styret fra Beijing. |
 |
|
 |
Ved ankomsten til
Macau kaster jeg mig ind i en taxa, og kort tid efter
kan jeg så tjekke ind på mit lækre
Ole London Hotel, som er placeret i
et boligkvarter i Macau’s havneområde. Så er det ellers ud for at se på
det, som denne gamle portugisiske koloni er kendt for nu om dage –
casinoer. Jeg smutter ind på Grand Lisboa Casino og taber lidt på
spilleautomaterne.
Træt efter dagens strabadser går jeg tilbage til hotellet. En burger med
fritter og sodavand koster 12 kr. ved et gadekøkken. Det synes jo ikke
urimeligt. Der er ikke noget kaffe på værelset – vi er jo i Kina – så en
kop te gør da også godt. |
| Tirsdag
den 10. februar Dagens
første gåtur er at finde på side 314 i Lonely Planets Hong
Kong/Macau-guide. Det er en fin gåtur, der bringer mig til de største
seværdigheder på Macau Island. Der er et par gamle kirker og resterne af
et fort – kaldet Monte Fort – hvor der er en god udsigt. Så er der også
Macaus stjerneseværdighed som er en gavl af St. Paul’s kirken. Resten må
åbenbart være væltet. Turen slutter ved et stort buddhistisk tempel
kaldet A-Ma tempel. Her brændes røgelse af i et omfang så jeg simpelthen
må gå igen. Så ondt får jeg i øjnene. Ifølge Lonely Planet burde turen
tage 3-4 timer, og det passer vist meget godt. |
 |
|
 |
Tur 2 går på Casino. Først lidt rundt for at se på udvalget. Macau er
blevet sammenlignet med Las Vegas. Det holder nu ikke helt. Måske på
grund af finanskrisen virker nogle af casinoerne mere som pral end som
indhold. På Grand Lisboa Casino er der dog rimeligt gang i den. Jeg går
i spillehallen, og i løbet af et par timer lykkes det mig at score et
solidt overskud på siger og skriver 1 kr.
Herefter går jeg rundt og kigger på bordspillene. De spiller mest
Baccarat. Det kender jeg ikke, og jeg har ikke lyst til at kaste mig
over eksperimenter. Derfor smutter jeg retur til hotellet. Lige overfor
får jeg endnu et billigt Macau-måltid på en restaurant. Derfra op til
værelse 203 og aftenens godnat-te. |
|
Onsdag
den 11. februar
Macau består sådan set af 2 dele. Der er dels den største del – kaldet
Macau Peninsula. Det er her jeg holder til. Syd for den er der en ø,
kaldet Taipa. Der går 3 lange broer derover. På sydsiden af Taipa ligger
en hyggelig lille fiskerby kaldet Coloane. Der tager jeg 21A’eren ned om
formiddagen. Samtidig får jeg set det meste af Taipa undervejs. Her
ligger bl.a. nogle af de kæmpestore Las Vegas-agtige casinoer langs
Cotai Strip. Jeg kan selvfølgelig ikke kigge ind, men udenfor ser det
stille ud. Finanskrisen måske.
Selve Coloane er meget hyggelig. Der er nogle gamle fiskerhytter bygget
i farvestrålende blik, en strandpromenade med udsigt over til det
”rigtige” Kina, et lille torv med restauranter og et par templer. Her
hænger jeg så ud et par timer, afsluttende med frokost på torvet. |
 |
|
 |
Jeg tager bussen tilbage til Macau centrum. Her smutter jeg så lige
indenom
Grand Emperor, inden der er pausetid på hotellet.
Sen eftermiddag smutter jeg igen derind, og er et par timer om at tabe
en 100-kr. seddel. Aftensmad bliver på et pizzaria, inden det er tid til
min sidste aften-te på hotellet. |
| Torsdag
den 12. februar Dette
trip nærmer sig sin afslutning. Jeg forlader Macau – en sjov blanding af
Kina, Portugisk koloni og Las Vegas, på samme måde som jeg kom. Det er
med Fast Ferry til Kowloon – Hong Kong. Herfra er der en kort gåtur til
YMCA Salisbury, hvor jeg bliver genforenet med min bagage og bliver
indlogeret på samme værelse som sidst. |
 |
|
 |
Egentlig har jeg vel set det af Hong Kong jeg skal se, så eftermiddagen
bruges på at tudse lidt rundt og øve det jeg lærte på fotokursus. Det
bliver til endnu en tur med Star Ferry over til Hong Kong Island, og en
gåtur på fortove, gangbroer og rullende trapper i områderne Central og
Sheung Wan. I Central er det fyldt med business-folk og shopping-malls.
Men kommer man bare 2 gader væk, så er det små kineserbutikker der
sælger sundhedsfremmede te der dukker op. |
|
De
store shopping-malls er til gengæld meget vestlige. På trods af mine
intentioner om at købe ”et-eller-andet” med hjem, så svigter mit
indkøbsgen mig igen, og jeg må forlade Hong Kong helt uden indkøb.
Ud
på eftermiddagen vendes snuden mod YMCA. For at forkæle mig selv på
denne sidste aften, går det i den store internationale buffet i
restauranten.
Fredag den 13. februar
Op
kl. 7. Tjek ud. Taxa til jernbanestation. Tog til lufthavn. Tjek ind. 12
timer til Amsterdam. 4 timers ventetid. 1 time til Billund. 1½ time med
bus til Århus. Hans Schourupsgade omkring kl. 1 lokal tid. Samlet set er
der gået 25 timer. Træt – træt – træt – men bestemt besværet værd.
Retur til forsiden |
 |
|