Henning i Centraleuropa 2005

Torsdag den 24. marts

 

Den her tur går rundt til gamle kulturbyer i Centraleuropa. De byer der skal besøges er Szczecin, Warszawa, Krakow, Prag og Dresden. Man kan vel nærmest kalde det en dannelsesrejse, selv om nogen sikkert vil hævde at det er alt for sent.

 

Men turen starter som sædvanlig i Vejle og et lyntog til København. Her er det med S-tog til Nordhavn, hvor der er en kort gåtur til den nye færgeterminal på Dampfærgevej - tæt ved Amtsrådsforeningens domicil.

 

Her kan jeg så kl 20 i en nærmest Hitchcock-agtig tåge gå ombord på Pol-Ferries gode skib Pomerania, der en time senere starter sejladsen mod Świnoujście. Skibet er som sådan nogle nu engang er. Masser af barer og restauranter, og en ganske hyggelig måde at rejse på. I den duty-free er ugens tilbud 12 flasker vodka - så er niveauet ligesom lagt. I cafeteriet viser de film. Men Robin Williams og Robert DeNiro snakker polsk, så det er der ikke meget ved. En absolut formildende omstændighed er, at der både er spilleautomater og pokermaskiner på færgen. Så kan tiden da gå med det

Fredag den 25. marts

 

Jeg har ikke haft kahytsplads på Pomerania, så natten er tilbragt i en flystol i en rolig afdeling på skibet. Det bliver sådan en mellemting mellem at sove og så "space ud".

 

Færgen er i Świnoujście kl. 7.30, ca. ½ time før planlagt. I Świnoujście har jeg bestilt en plads i en minibus til Szczecin ved at ringe til et 16-ciffers telefonnummer et par dage i forvejen. Det virker fint og kl. lidt i 10 er jeg i Szczecin. Jeg tjekker ind på det fortrinlige Hotel Rycerski. Stort værelse og alle fornødenheder er til stede.

Egentlig har jeg ikke noget særligt behov for at besøge Szczecin. Det er kun fordi, det ville være noget værre kissejav at fortsætte til Warszawa med det samme, at jeg gør det. Og når man nu er her, så må turens første gåtur selvfølgelig gå til Szczecin's 1½ seværdighed.

 

Først den halve - det er Szczecin's katedral. En fin kirke midt i byen. Der er et rimeligt højt aktivitetsniveau, sikkert fordi det er Langfredag. Adskillige er på knæ for at bede en bøn, og køen til skriftestolen er lang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så videre til den hele seværdighed, nemlig Hertug-slottet i Pommern. Det ligger på en lille høj ved Szczecin. Slottet er fra dengang Pommern var et selvstændigt hertugdømme. Det var det i mere end 500 år, indtil Bogoslaw XIV døde barnløs under 30-års krigen i 1637. Herefter blev Pommern delt i 2; en til Sverige og en til Brandenburg. Selve slottet er fra midten af det 14. århundrede og med en betydelig udvidelse i 1577. Det blev slemt skadet under 2. Verdenskrig, men blev efterfølgende genopbygget til samme udseende som i det 16. århundrede. Og når man nu ikke længere har en Hertug, så bruger man i stedet for slottet til museum, diverse gallerier, et opera-auditorium og flere andre ting.

 

Efter mit besøg her vender jeg hjem til hotellet for at nappe en eftermiddagslur.

 

Og da nu alle byens sights er indtaget, bliver dagens 2. gåtur lidt mere tilfældig rundt i byen.Selv om der er gang i udviklingen i Polen, så er der stadigvæk en del, der godt kunne trænge til en gang renovering. Aftensmad bliver på hotellet. Det er billigt at spise på de her kanter, så det må jo udnyttes.

Lørdag den 26. marts

 

Afgang fra Szczecin kl. 10 med toget til Warszawa. Det er også billigt at køre med tog i Polen, så for at gøre det komfortabelt, så tager jeg turen på 1. klasse. Det bliver til 5½ time gennem det halvkedsommelige Nord- og Midtpolske landskab, inden vi ankommer til Warszawa Centrale.

 

Så er det hen til mit hotel Dom Literatury. Hotellet har i forvejen sendt en lang mail med gode råd. Man kan godt tage bussen, men man skal huske at stemple billetten "or else you will pay the penalty". Det letteste er en en taxa, men ikke en pirat "because then you will pay twice". Jeg tager derfor en autoriseret taxa, og betaler 14 zloty til hotellet, og det er ihvertfald ikke optrækkeri.

 

Dom Literatury er et af den slags hoteller jeg elsker. Stedet har sjæl, selv om det selvfølgelig er upraktisk at man skal slæbe bagagen helt op på 3. sal. En gammel og sød Bedstemor von And-type fra receptionen, slæber også sig selv op, for at sørge for at jeg finder mig til rette. Hotellet ligger lige ved Warszawa's Stare Miasto - gamle bydel - og lige overfor Warszawas gamle kongeslot. Der er en fin udsigt til slottet fra mit værelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter udpakning er det ud for at kigge på byen - og specielt den gamle bydel. Det er fantastisk at tænke på, at man for få år siden skulle stå i kø, for at købe noget i det her land. Nu er alt til salg, som i et hvilket som helst andet vesteuropæisk land, og de eneste steder der er kø her sent lørdag eftermiddag er foran kirkerne. Sådan en lille-påskedagsaften er der travlhed i kirkerne. Det er en lidt speciel kirkedag. Rigtigt mange medbringer nemlig små flettede kurve med madvarer i kirken. Disse bliver så velsignet. Det gør man netop dagen før påskedag - hvorfor ved jeg ikke.

 

Jeg bliver selvfølgelig sulten af at se på fænomenet og finder derfor en passende restaurant.

 

Efter aftensmad - og mit første forsøg med Polens nationalsuppe "Flaki" - en suppe med komave og grøntsager - så er der endnu tid til lidt sightseeing.

 

Jeg smutter ind i Carmeliter-kirken tæt ved mit hotel. Her er der gang i en forestilling - vist nok også benævnt en messe. Der er faktisk fuldt hus. De polske kirkegængere kan deres liturgi. De ved hvad menigheden skal svare på præstens messen, og de ved hvornår de skal rejse sig eller gå på knæ - og det skal de tit. Bl.a. skal man åbenbart stå op hver gang "overpræsten" siger noget. Det er også ham, der har en "junior-præst", til at holde den bog han læser op ad. Dovne slyngel. Der er så vidt jeg kan se cirka et dusin præster involveret i forestillingen, så det er noget af en butik det her. Efter ½ times tid lusker jeg ud og returnerer til mit hotel igen.

Søndag den 27. marts

 

Mens jeg er ved at tage morgenmad, som står lige uden for mit værelse, kommer Bedstemor von And prustende op ad trappen. Hun siger noget jeg ikke forstår, og først da hun begynder at hoppe op og ned foran et ur ude på gangen, går der er prås op for mig. Vi er nemlig gået på sommertid, og hun skal have stillet uret, men kan ikke nå derop. Så jeg må træde til og tage uret ned, så vi kan komme på rette tid.

 

Så klokken er pludselig 10 inden jeg kommer ud i byen. Her er ret stille. Påskemorgen tilbringer familien Polen i selskab med familien. Så der er god plads i Stare Miasto med de flotte huse, pladser og kirker. Især Rynek-pladsen er rigtig flot. Midt på pladsen står 2 turist-hestevogne, og har ikke noget at lave. Mange restauranter og cafeer holder også lukket. Der er også nogle enkelte museer, men de har også lukket. Stare Miasto blev stort set jævnet med jorden under 2. verdenskrig, men blev genopbygget i gammel stil mellem 1949 og 1963.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra gammel by til nye by - lige på den anden side af en lille voldgrav. Nowa Miesto blev bygget i det 14. århundrede, ikke længe efter Staro Miesto. De var hver især selvstændige småbyer. Nu er de en meget lille del af Warszawa, men absolut den kønneste del.

Man skal nemlig ikke langt væk før østblokkens arkitektur slår igennem for alvor. Ærkegrimme betonbygninger - a la Gjellerupparken - blev bygget op, til erstatning af det krigen ødelagde. Og det var faktisk det meste af byen. Ind imellem finder man så monstrøse monomenter over ditten og datten.

 

Efter dagens første gåtur bliver det til en pause på hotellet inden dagens 2. gåtur. Jeg har taget en ekstra trøje på, for det var faktisk koldt i formiddags.

 

2. gåtur går ned ad gaden med det mundrette navn Krakowskie Przedmiescie. Her er flere stor kirker og diverse monumenter. Der er bl.a. et par skulpturer Thorvaldsen har lavet. Videre ned ad Nowy Swiat, en velrestaureret shopping-gade. Der er nu ikke meget shopping i dag - alle butikker holder lukket. Heldigvis er der et par cafeer der er åbne, så man kan få en kaffe og noget varme, inden snuden igen sættes hjem mod Dom Literatury.

 

Aftensmad på en restaurant i Stare Miasto. Først en Bortsch-suppe - en russisk rødbedesuppe. Det hører sig til at spise suppe i Polen. Herefter en luns kød og nogle fritter, for at det ikke bliver for eksotisk.

 

Mandag den 28. marts

Den er hel gal i dag. Alle børn er pludselig bevæbnede. Heldigvis er det kun med vandpistoler. 2. Påskedag bruger ungerne i Polen nemlig til at sprøjte med vand, efter alle dem de kender.

 

Jeg kender heldigvis ingen og kan derfor gå tørskoet de 4 km. ad "The Royal Way" til Lazienki Park. "Royal Way" er en rimelig markedsføringsmæssig overdrivelse. Godt nok passerer man en række kirker, monumenter, butikker og ambassader, men fortovet er nu ikke lige af den grund.

 

Lazienki Park er til gengæld fin. Her er masser af mennesker på påsketur, men der er nu plads nok. Parken er et gammelt sommerresidens for Kong Stanislaw August Popniatowski. Der er også et fint lille slot, et amfiteater og flere andre småbygninger. Her bruger familien Polen så at gå tur og fodre ænder, gæs og også et betydeligt antal påfugle. Eneste ulempe er, at der også er 4 km. gåtur retur fra parken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gåtur 2 senere på dagen går på jagt efter den gamle jødiske ghetto i Warszawa. Her døde ca. 100.000 mennesker. Der er ikke noget tilbage af ghettoen nu. Kun et mindesmærke til minde om en opstand i 1943, nogle granitsten i samme anledning og så pladsen kaldet "Umschlagsplatz" hvorfra jøderne blev deporteret til dødslejrene. Hele området er pakket ind i trist betonbyggeri. Der er ikke mange besøgende - kun en flok israelske skoleelever, der får historieundervisning on-site.

 

Aftenpizzaen bliver hentet på Pizza-hut og slæbt med hjem til Dom Literatury.

 

Tirsdag den 29. marts

 

Afgang fra Warszawa Centrale kl. 9 og ankomst til Krakow Glowny 3 timer senere. Jeg sover det meste af vejen. Tog er nu en fin måde at rejse på. Mit hotel - Hotel Polonia - ligger lige overfor banegården i Krakow. Men mit værelse er ikke klar endnu, så det bliver til en gå-tur rundt i byen og en pizza inden tjek-ind. Hotel Polonia er sådan et østblok hotel med brede gange og masser af krummelurer, men absolut et glimrende sted.

 

Senere et mere seriøst kig på Krakows Stare Miasto - gamle bydel. Den del af byen er fra det 13. århundrede, og var dengang omgivet af en solid vold. Nu er der kun en del af volden tilbage, resten er lavet om til park, hvilket har gjort adgangen noget lettere. Til gengæld har man forbudt bilkørsel i det meste af Stare Miasto, så de dovne amerikanske turister må istedet transporteres rundt med store elektriske golfvogne.

Midt i Stare Miasto finder jeg markedspladsen - kaldet Rynek Glowny. Solen skinner og det er lunt, så man kan sagtens sidde på en af de udendørs cafeer og nyde en kop kaffe. Det er der mange der gør, eller også kigger de på folkelivet, eller køber souvenirs i den gamle sokiennice - en markedshal midt på pladsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I det ene hjørne af markedspladsen er den fine kirke St. Mary's - Jomfru Maria's. Man har lavet det så smart, at en del af kirken er for brugerne, og en anden del for turister. Så har de første fred for de sidste, og der er mulighed for at opkræve en beskeden entre fra turisterne. Ved indgangen får man en lille pamflet om kirken. Billetdamen spørger om den skal være "english or german" og Karl Smart her svarer selvfølgelig "danish, please". Herefter giver hun mig den på................dansk!! - Respekt!!. Af pamfletten kan man se at kirken er bygget fra slutningen af det 13. århundrede til begyndelsen af det 15. Man havde ikke så travlt dengang. Før da var der en romansk kirke fra 1222. Kirken er gotisk med en basilika med 3 skibe og et tværskib. Der er et fint alter fra 1377-1489 skåret ud i træ. Det er 11 x 13 meter, og figurerne er 2,7 meter høje, og er selvfølgelig helliget Jomfru Maria. Udenfor er der 2 tårne, som sjovt nok er helt forskellige. Fra det højeste tårn spilles der hver time et trompetsignal. Fanfaren afbrydes altid pludseligt midt i en tone. Ifølge overleveringen skyldes det at en trompeter brugte signalet til at advare byen om et angreb fra Tatarerne, og at denne vagt netop blev afbrudt på det sted i melodien, fordi han fik en pil i halsen!.

 

Fra kirken er det så ud i Stare Miasto igen. Jeg når lige et hurtigt kig ind i Collegium Maius - den ældste del af Krakows universitet - inden de lukker fordi solen er gået ned.

 

Så går jeg også hjem, og snupper aftensmaden i hotellets rustikke restaurant.

Onsdag den 30. marts

 

Med bus til Oswiecim kl. 9.30. Oswiecim siger nok ikke ret mange ret meget, men vælger man i stedet byens tyske navn - Auschwitz - så er historien forhåbentlig en anden.

 

Jeg er i Auschwitz ved 11-tiden, og vælger formedels 26 zloty at følge en guidet tur på engelsk. Så får man hele historien med, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Turen starter under det berømte skilt "Arbeit macht frei", og går så rundt i den oprindelige kz-lejr Auschwitz i et par timer. En del af lejren er omdannet til museum og det er barske ting der udstilles. Der er billeder og efterladenskaber fra kz-lejrens tid, der gør at der ikke bliver snakket meget i gruppen. Den oprindelige lejr står i dag stort set urørt i forhold til, hvordan det så ud under krigen. Tyskerne nåede simpelthen ikke at ødelægge den.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Auschwitz 1 kører vi med bus 3 km. til Birkenau - alias Auschwitz 2. Den blev bygget omkring 1941-42, simpelthen fordi Auschwitz 1 var for lille og ineffektiv til formålet. Birkenau kendes også fra film som "Schindler's List" og fra den fremragende italienske film "Livet er smukt", hvor man i begge film ser de lange togspor med hovedindgangen for enden, hvor de deporterede blev læsset af togene. I modsætning til Auschwitz 1 er Birkenau kæmpestor. Den rummede på samme tid - i august 1944 - ca. 100.000 mennesker. Men også i modsætning til Auschwitz 1 så nåede nazisterne at ødelægge det meste, inden russerne befriede lejren. Det gælder bl.a. de kæmpestore gaskamre og krematorier.

Efter 1 time i Birkenau returnerer bussen til Auschwitz 1 hvor turen sådan set slutter, men hvor jeg bruger en times tid inden lukketid, til at gå rundt på egen hånd og gøre egne indtryk. Der døde ca. 1½ mio. mennesker i Auschwitz, Birkenau og Monowitz, der ligger ca. 6 km. fra Auschwitz.

Torsdag den 31. marts

 

Indtil begyndelsen af det 17. århundrede var Krakow Polens politiske og kulturelle centrum. Det betød bl.a., at de til enhver tid regerende konger boede på slottet Wavel på en lille bakke lige syd for Krakows Stare Miasto. Det er et flot slot med en fin plads og flotte gesimser. Jeg ser kun slottet udefra, for skal man indenfor er det nødvendigt at besøge et af slottets museer, og jeg har lovet mig selv at gøre det her til en museums-fri tur, bortset fra Auschwitz, som ikke rigtigt tæller med.

 

Lige ved siden af slottet ligger Wavel-katedralen. Her er - næppe overraskende - en lang række af Polens gamle konger begravet. Det kan man bl.a. se i kirkens krypt. Er man til højder kan man bestige klokketårnet, hvor Sigismund-klokken - også kaldet Zygmunt - hænger. Den vejer 11 tons og dens "gong" vejer 350 kg. Det kræver 6 mand at ringe med den. Fra klokketårnet er der også en fin udsigt over Krakows tage.

 

Wavel-katedralen er den 3. på den plads og bygget fra 1320-64. Efterfølgende er der så blevet bygget til kirken, så selv om den er storslået, så fremstår den også som noget stilmæssigt misk-mask.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ellers bruger jeg dagen på at surfe lidt rundt i Stare Miasto. Det er et rigtigt pænt lille sted, især hvis man lusker ud i sidegaderne og kigger ind i de forskellige gyder og baggårde. Jeg finder også en polsk spillehal, og det må jo prøves. Der er nogle spilleautomater jeg ikke kan finde ud af, og så nogle pokermaskiner, der er til at hitte rede i. Og jeg vinder skam 30 zloty på foretagendet.

 

Om aftenen er jeg ude at prøve at tage nogle aftenbilleder fra centrum, inden aftensmad på hotellet og en dansk vand på værelset, som af uransagelige grunde bliver sat frem hver dag.

 

Fredag den 1. april

Fra formiddagen med Lux Bus' minibus til Wielicka, lige udenfor Krakow. I Wielicka kan man se den imponerende Wielicka saltmine. Og endnu engang må man imponeres over informationsniveauet til turisterne, for også her fåes en lille guide-bog på dansk.

 

Turen rundt i minen foregår dog med engelsk guide. Man starter med at gå 70 meter ned ad nogle trætrapper. Herefter er turen ca. 2 km. lang og man passerer adskillige skulpturer bygget af salt. Også en række underjordiske kirker kommer man igennem. Det meste er lavet af minearbejderne - vel at mærke i deres fritid. Det flotteste sted af alle er Skt. Kingas Kapel. Det er et kirkerum der er 50 meter langt og 10 meter højt, med flotte lysekroner, fine "billeder" og skulpturer udhugget i salt. Kapellet er udhugget i 1896. Et af "billederne" er en fantastisk efterligning af Leonardo DaVincis maleri "Den sidste nadver".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter de 2 km's gåtur er vi nået ned i en dybde af 135 m., og her har man meget naturligt lavet en cafe og en bar, et par souvenirbutikker m.m. Det er kun en lille del af minen turisterne får at se - kun 3 % faktisk - så den er temmelig stor. Turen opad foregår heldigvis med elevator.

 

Retur i Krakow bliver det til endnu en gåtur i byen. Uden for Franciskaner-kirken og Krakows bispegård er der tumult. Der er adskillige TV-hold der dækker en gudstjeneste og søgningen er så stor, at hundredevis af mennesker må overvære gudstjenesten udenfor kirken via højttalere. Årsagen er at paven ligger for døden og da han er født lige uden for Krakow, og har været biskop i Krakow, så er det altså en betydelig begivenhed på de her kanter.

 

Aftensmad bliver på min lokale Jadlodajnia Sasiedzi. Et Jadlodajnia et er fint lille spisested. Det er en mellemting mellem en restaurant og en fast-food joint. Man bestiller og betaler ved indgangen, og så sætter man sig ind i restauranten, hvor maden bliver serveret. Det forudsættes at man ikke bruger timer på det, men får hugget maden i sig på rimelig tid. En suppe, en gryderet med ris og ½ liters piwo koster 35 kr. - så det er jo til at holde ud.

Lørdag den 2. april

 

Jeg er mere eller mindre uforvarende nærmest havnet i verdens midtpunkt. Overalt i den gamle bydel er der TV-hold fra alverdens lande, og man skal passe på ikke at falde over nogle af de mange TV-kabler der flyder overalt.

 

Flest er samlet ved Franciskaner-kirken og Bispegården. Her står der også om formiddagen adskillige tusinde mennesker i bøn og venter på nyt om paven. Jeg vælger dog at smutte forbi forsamlingen og fortsætte op til Wavel-slottet igen. Ikke for at se slottet, men for at se Dragens Hule - en stenhule - under Wavel-bakken. 3 zloty i en parkometer-lignende automat giver adgang til hulen, og man kommer ud igen nede ved bunden af bakken ved floden Wisla.

 

Herfra går jeg videre til bydelen Kazimierz syd for Stare Miesto. Kazimierz er en hyggelig bydel, der i gamle dage var en by helt for sig selv. Det er en blanding af polsk og jødisk kvarter, og der er adskillige fine kirker og synagoger. Dertil kommer cafeer, restauranter og et par flotte pladser - alt i alt et godt sted at gå rundt på må og få et par timer. Herfra er det så retur til hotellet og sen frokost på min lokale Jadlo.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu er det her jo dømt op som en dannelsestur, så om aftenen prøver jeg noget jeg aldrig har prøvet før, nemlig en kirkekoncert. Den foregår i Bernardanow-kirken tæt ved Wavel og er med Orkiestra Swietego Mayrycego. Det er da meget flot, men jeg må indrømme at kedsomheden indfinder sig i løbet af koncerten.

 

På vej hjem kommer jeg så igen forbi Bispesædet. Nu er der tusindvis af mennesker, og næsten ligeså mange stearinlys. En messe fra Franciskaner-kirken bliver transmitteret ud til de ventende, og der synges salmer og bedes bønner. I et hjørne står nogle munke og deler varm suppe ud til de frysende. Da jeg når hjem til hotellet, er det netop til beskeden om at Paven - eller Papa, som de kalder ham her - er død.

 

Søndag den 3. april

Med sporvognslinie 15 til Nowa Huta 10 km. øst for Krakow. Nowa Huta er en kommunistisk mønsterby anlagt omkring en nyt stålværk i begyndelsen af 50'erne. Ikke at der var nogen grund til at lave et stålværk netop der. Alt nødvendigt materiale skulle transporteres til Nowa Huta langvejs fra, men planøkonomerne mente nu engang, at sådan skulle det være.

 

Omkring stålværket byggede man så en betonby til ca. 200.000 mennesker. En rædsel af en Stalin-arkitektur by. Men man "glemte" en ting, nemlig en kirke til de mange mennesker. Og det ville de troende polakker ikke finde sig i. Så med den daværende Biskop - og nu netop afdød pave - i spidsen, så begyndte man at afholde kæmpestore udendørs messer i Nowa Huta. Det blev kommunisterne til sidst så trætte af, at de i 1977 tillod opførelsen af en ny kirke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selve Nowa Huta er mere spændende end køn at gå rundt i. Men hvis ret skal være ret, så kan man sagtens finde kapitalistisk arkitektur, der er mindst lige så grimt.

 

Tilbage i Krakow bliver det til frokost på min lokale Jadlo og en gåtur rundt i byen, der er stuvende fyldt med mennesker. Byens kirker er stopfyldte - de sidst ankomne må tage til takke med ståpladser udenfor. Ved Bispesædet er der stadig tusindvis af mennesker, der lytter til gamle Pave-prædikener over højttalerne og både RTL, SAT1 og BBC sender direkte fra byen. Selv min pop-station på radioen sender sørgemusik hele dagen.

Mandag den 4. april

 

Transportdag i dag. Afgang med tog fra Krakow kl. 6. Første togskifte er i Katowice, som er en af Europas mest forurenede byer. Derfra til Ostrava i Tjekkiet - en by der mest er kendt for Banik Ostrava, et legendarisk Toto-cup hold fra 70'erne og 80'erne. Endelig er jeg så i Prag ved 3-tiden, hvor jeg tager metroen til stationen i Holesevice. Der er så en kort gåtur til mit hotel Extol Inn, som er placeret lidt væk fra de gængse turistkvarterer.

 

Der er lige tid til et par intro sightseeing-timer. Jeg tager sporvogn 3 ind til turist-ghettoen omkring Starometske Namesti. Det vælter med turister, så jeg søger ud i nogle af de mindre gader og ned langs med Moldau, inden jeg efter et par timer vender næsen hjem til hotellet.

Tirsdag den 5. april

 

Det er simpelthen det skønneste forårsvejr i Prag i dag. Så det er bare med at komme ud for at se på byen. Godt nok har jeg været i Prag før og set det meste, men et gensyn er vel altid velkomment.

 

Derfor først med Metroen til Namesti Republicy. Derfra til fods tværs gennem Stare Mesto ned til Moldau - tværs over en bro - og så op ad bakke til Hanavsky Pavillon, hvor der er en fin udsigt over Prag og Moldau. Ned ad bakken igen, og gåturen fortsætter på den "forkerte" side af Moldau til Mala Strana. Området her er - i mine øjne - den fineste del af Prag. For et par år siden blev det voldsomt oversvømmet, men er blevet sat i stand, og fremstår nu endnu flottere end før.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så hen til Petrin Hill for at tage kabelbanen op til toppen. Men nej - den er midlertidigt lukket - og så bliver man jo nødt til at gå hele vejen op. Videre forbi Prags efterligning af Eiffel-tårnet til Strahov-klosteret, som jeg tjekker udefra. Mit museumsforbud forhindrer et besøg indendøre. Videre hen til en listig cafe jeg kender fra sidst jeg var her, hvor det bliver til en hurtig frokost.

 

Nu går det heldigvis ned ad bakke igen - forbi Prags berømte slot, men uden at gå derind. Ned gennem nogle flere luskede gader, inden jeg befinder mig på Malostranske Namesti, hvor jeg beslutter at jeg er træt, og tager sporvogn 12 retur til hotellet. Alt i alt en fin gåtur i den flotteste del af Prag, og bemærkelsesværdigt nok uden der er mange turister. Lad endelig dem beholde Karlsbroen og Rådhuspladsen for sig selv.

 

Om aftenen bliver det til en kort gåtur i mit lokale kvarter Holesevice. Aftensmad bliver det til på en hyggelig lokal restaurant med tjekkiske priser. De er typisk omkring halvdelen af turistpriserne, og kan altid vurderes udfra prisen på ½ liter fadøl. Her til aften må jeg af med 6 Dkr for ½ liter Budowar, og det kan vel dårligt kaldes optrækkeri. Resten af aftenen bliver på hotellet med Champions-league kampen mellem Liverpool og Juventus.

Onsdag den 6. april

 

Dagens tur 1 går med sporvogn 3 til et sted jeg også har været før, nemlig Vysehrad. Her er en fin kirke, en fin kirkegård, en flot lille park og en glimrende udsigt ind over Prag og Moldau - og her er næsten ingen turister.

 

Vysehrad var formentlig kongeresidens så tidligt som det 9. århundrede. Man regner med at der var en egentlig by i det 11. århundrede, hvor Vratislav II flyttede hertil. Det var Vratislav der byggede den fine Peter & Paul kirke på stedet, dog næppe alene. Der er ikke meget af kirken, der ser ud som dengang. På kirkegården er der adskillige afdøde tjekkiske kultur-personligheder - det gælder bl.a. Smetana og Dvorak - og så en lang række jeg aldrig har hørt om. Efter et par timer her tager jeg sporvognen retur til Extol Inn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tur 2 er med udgangspunkt i Lonely Planets Prag-guides anbefalinger. Den bringer mig forbi nogle af de flotteste steder i Stare Mesto. Turen starter ved krudttårnet og fører mig rundt i de små gyder og gader og også ned til det jødiske kvarter Josofov. Synagogen har jeg tidligere besøgt, så den hopper jeg over den her gang. Herfra op til turist-helvedet og souvenir-biksene på Starometske Namesti - alias Rådhuspladsen - og Karlsbroen. På den anden side af broen tager jeg så sporvogn 12 hjem. Jeg får kørt utroligt meget sporvogn på den her tur.

 

Aftensmad på min lokale restaurant og Champions-league Chelski mod Bayern München på værelse 110.

 

Torsdag den 7. april

Lidt formiddags-shopping på "Det gule marked" tæt ved mit hotel. Hvorfor det hedder "Det gule marked" ved jeg ikke, men det er måske fordi der er mange asiater blandt sælgerne. Til gengæld er der masser af danskere blandt køberne. Mine sportssko er slidt op, så jeg køber nogle fine nye nogle til en billig penge i en forretning, der ser respektabel ud.

 

Eftermiddagsturen går til Nove Mesto - den nye by. Ny og ny er måske så meget sagt. Den blev grundlagt i 1348 og er derfor nyere end Stare Mesto - gamle by. Jeg går lidt rundt i gaderne på må og få. Der er ikke så mange sights, men bydelen er nu meget hyggelig at gå rundt i. Et enkelt sted må dog fremhæves, nemlig den lille hyggelige park Frantiskanska Zahrada - en gammel klosterhave - gemt af vejen ind bag det travle forretningsstrøg Vazlavske Namesti.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om aftenen går det så i finkultur. Black-light theater - Sort teater - en særlig tjekkisk teaterform med en blanding af pantomime og danseforestilling. Det er jeg blevet anbefalet. Forestillingen hedder "Cabinet" og teatret hedder Divadlo Image. Salen er fyldt, men mest med tyske skoleelever, der har vanskeligt ved at gebærde sig. Det hører sig altså ikke til at komme med tilråb og sidde og sende SMS'er blot fordi man finder forestillingen kedelig. Jeg synes sådan set også det er en mærkelig forestilling, men har dog lært at opføre mig ordentligt.

 

Fredag den 8. april

Farvel til Prag. Med toget fra Prag Holesevice kl. 9.30 og i Dresden 2½ time senere.

 

Taxa til Rothenburger Hof mit stjernehotel her i Dresden. Bare det forhold at der ligger en lille haps Ritter sport på sengen ved ankomst, fortæller jo alt om klassen.

 

Jeg har købt en slags weekend-pakke til hotellet, der også indeholder et "Dresden-card", der giver gratis kollektiv trafik og gratis adgang til nogle museer i 48 timer. Desuden indeholder pakken en gratis "Stadtrundfahrt" med dobbeltdækkerbus. Så den begynder jeg med. Det er egentlig en god måde at lære en by lidt at kende på. Det giver lige et overblik over byen, og der bliver sat et par krydser på kortet ved steder der skal besøges senere.

Turen slutter midt i Altstadt, hvor byens monumenter befinder sig. Man kan næsten tale om "Den sorte firkant" for flere af monument-bygningerne er så stærkt angrebne af luftforureningen, at de næsten er helt sorte. Der arbejdes dog på sagen med store restaurerings-projekter. Måske skulle man overveje også at arbejde på at nedbringe luftforureningen.

 

Renoveringen foregår bl.a. på slottet Zwinger. Det er imponerende flot og stort med en mængde skulpturer og springvand. Her render jeg rundt en times tid, ikke mindst fordi slottet er meget "fotogent" med mange spændende detaljer. Jeg snyder også og besøger et lille Rustningsmuseum i det ene hjørne af slottet, nu hvor det er gratis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derfra videre til en anden gammel bygning kaldet "Schloss". Den er også flot med et langt maleri kaldet "Prinsernes procession", der dækker hele den 102 meter lange ydermur.

Herfra til Frauenkirche som er Dresdens helt store restaureringsprojekt. Kirken blev bygget i 1738, men blev ødelagt under bombningen af Dresden i slutningen af 2. verdenskrig. Det kommunistiske regime erklærede kirken for et krigsmonument, og det umuliggjorde en restaurering. Først efter genforeningen kom der gang i det, og man forventer at være færdig i 2006.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I det hele taget har bombningerne af Dresden sat alvorligt præg på byens arkitektur. Store dele af byen blev ødelagt og erstattet af "Gjellerup-park" lignende betonhøjhuse. Og den slags byggeri pynter - efter min mening - ikke, og da slet ikke i centrum af en by.

 

Fra Altstadt tager jeg en sporvogn til Neustadt, hvor mit hotel ligger. Det er som at komme til en helt anden verden. Der er masser af cafeer og især etniske spisesteder. Her hersker det alternative Tyskland. Der er hip-hoppere i store trøjer på gadehjørnerne, mange sælsomme butikker og flotte graffiti-malerier på mange huse. Her går jeg så lidt rundt - og får noget aftensmad - inden jeg smutter hjem til Rothenburger Hof og smækker fødderne op.

 

Lørdag den 9. april

 

Jeg har lavet mig selv en lidt snedig udflugt i dag.

 

Jeg starter med en lang sporvognstur med 41'eren til Kleinzschahwitz. Herfra er der en lille gåtur ned til en lille færge, der sejler tværs over Elben til Pillnitz.

 

I Pillnitz ligger Schloss Pillnitz med en stor og flot park udenom. Slottet var sommerresidens for Sachsens konger og dronninger i perioden fra 1765 til 1918. Både park og slot er flotte. Der er nogle museer i slottet, men de har heldigvis lukket.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Pillnitz går det så med bus 83 til Körnerplatz. Herfra går der en bjergbane op til Louisenhof, angiveligt med en fin udsigt over Dresden og Elben. Men her i den gamle arbejder og bonderepublik er selv udsigten blevet privatiseret. Ihvertfald kræver det, at man gør forretninger med en restaurant for at nyde udsigten, og det vil jeg ikke. Under alle omstændigheder er vejret også ved at være så skummelt, at udsigten er begrænset.

 

Vel nede på Körnerplatz er det begyndt at regne for alvor. Men heldigvis er der et pizzaria lige ved hånden og klokken har godt og vel passeret frokosttid, og så ligger løsningen jo ligefor. Da jeg skal betale for min pizza har pizzariet en sjov lille feature, som jeg ikke har oplevet før. Man skal sige et tal mellem 1 og 40, og trækker man så det samme tal fra en krukke, så er maden gratis. Jeg siger nr. 1 - og trækker - nr. 1. Så frokosten var gratis i dag :-)

Fra Körnerplatz går jeg veltilfreds i regnen over den fine Elben-bro Loschwitzer Brücke - også kaldet "Blaues Wunder" på grund af broens farve. Fra den anden side tager jeg sporvogn 42 retur til Dresden Altstadt.

 

Nu både regner det, det blæser og det er koldt, så det er tid til indendørs sysler. Det er forøvrigt første dårligt-vejr dag på hele turen.

 

Jeg besøger Verkehrsmuseum Dresden, et lille museum med gamle tog og sporvogne. Og så er der også nogle sjove gamle østeuropæiske biler - Trabant og Wartburg for at nævne nogle jeg kender. Der bliver også tid til shopping i et nærliggende indkøbscenter. Blanke CD'ere kan med fordel købes i Tyskland. Jeg køber også Kurt Vonneguts berømte bog "Slagtehus 5" på engelsk. Bogen handler om de allieredes bombning af Dresden.

 

Så er det ellers hjem til hotellet. Lidt afslapning inden aftensmad - denne gang mod betaling - på kebab-cafeen Ararat. Herefter retur til hotellet da vejret ikke er til andet. På hotellet er der gratis kaffe, og ikke mindst tilhørende mazarinkage, så det er jo ikke så tosset.

 

Søndag den 10. april

 

Herrelang gåtur i dag. Men først med sporvogn til Fetscherplatz. Herfra en gåtur rundt i boligkvarteret Striesen. Striesen er et eksempel på, hvordan næsten alle boliger og boligblokke er blevet saneret efter murens fald. I mine øjne er det faktisk gjort ret flot.

 

Fra Striesen til fods til Grosser Garten, en kæmpepark i Dresden. Den er flot og med et fint lille slot i midten. I det ene hjørne er der en lille zoo, som jeg selvfølgelig må besøge.

 

Fra Dresden Zoo via den lidt mindre Blüherpark ind til Altstadt. I Kulturpalast er der brugtplademesse, som jeg lige tjekker. Det bliver dog ikke til nogle indkøb i dag. Fra Altstadt er det så over Elben via Augustusbrugge til "mit" område Neustadt. Neustadt kan vel nærmest sammenlignes med Vesterbro. Meget graffiti, meget etnisk og med en dönerkebab på hvert andet gadehjørne. Det er faktisk et sjovt sted at gå rundt. Man finder flere underlige ting - f.eks. en forretning, der sælger varer fra det gamle DDR - "Husker du hvordan det smagte?", står der på facaden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra hen til Rothenburger Hof, og en tiltrængt kop kaffe og ikke mindst mazarinkage.

 

Om aftenen middag i en af de mange etniske restauranter - Thai-mad - inden det bliver med fødderne op og tysk popmusik på radiostationen PSR.

 

Mandag den 11. april

 

Exit til Dresden, og med toget fra Dresden Hauptbahnhof kl. 12. Det kører direkte til Vejle, hvor jeg er kl. 20.30 - uden i øvrigt at opleve nogetsomhelst undervejs på togturen, som det er værd at skrive om.

Szczecin
Szczecin
Kongeslot
Stare Miasto
Stare Miasto
Rynek Pladsen
Lazienki Park
Lazienki Park
Rynek Glowny
Rynek Glowny
Auschwitz
Birkenau
Wavel-Katedralen
Wavel-Katedralen
Wielicka
Wielicka
Kazimierz
Kazimierz
Nowa Huta
Nowa Huta
Moldau
Prag
Vysehrad
Vysehrad
Frantiskanska Zahrada
Nove Mesto
Zwinger
Zwinger
Zwinger
Frauenkirche
Pillnitz
Pillnitz
Neustadt
Neustadt