.

Den her tur går rundt til gamle kulturbyer i Centraleuropa. De byer der skal besøges er Szczecin, Warszawa, Krakow, Prag og Dresden. Man kan vel nærmest kalde det en dannelsesrejse, selv om nogen sikkert vil hævde at det er alt for sent.

Men turen starter som sædvanlig i Vejle og et lyntog til København. Her er det med S-tog til Nordhavn, hvor der er en kort gåtur til den nye færgeterminal på Dampfærgevej - tæt ved Amtsrådsforeningens domicil.

Her kan jeg så kl 20 i en nærmest Hitchcock-agtig tåge gå ombord på Pol-Ferries gode skib Pomerania, der en time senere starter sejladsen mod Świnoujście. Skibet er som sådan nogle nu engang er. Masser af barer og restauranter, og en ganske hyggelig måde at rejse på. I den duty-free er ugens tilbud 12 flasker vodka - så er niveauet ligesom lagt. I cafeteriet viser de film. Men Robin Williams og Robert DeNiro snakker polsk, så det er der ikke meget ved. En absolut formildende omstændighed er, at der både er spilleautomater og pokermaskiner på færgen. Så kan tiden da gå med det

Fredag den 25. marts 

Jeg har ikke haft kahytsplads på Pomerania, så natten er tilbragt i en flystol i en rolig afdeling på skibet. Det bliver sådan en mellemting mellem at sove og så "space ud". 

Færgen er i Świnoujście kl. 7.30, ca. ½ time før planlagt. I Świnoujście har jeg bestilt en plads i en minibus til Szczecin  ved at ringe til et 16-ciffers telefonnummer et par dage i forvejen. Det virker fint og kl. lidt i 10 er jeg i Szczecin. Jeg tjekker ind på det fortrinlige Hotel Rycerski. Stort værelse og alle fornødenheder er til stede.

Egentlig har jeg ikke noget særligt behov for at besøge Szczecin. Det er kun fordi, det ville være noget værre kissejav at fortsætte til Warszawa med det samme, at jeg gør det. Og når man nu er her, så må turens første gåtur selvfølgelig gå til Szczecin's 1½ seværdighed.

Først den halve - det er Szczecin's katedral. En fin kirke midt i byen. Der er et rimeligt højt aktivitetsniveau, sikkert fordi det er Langfredag. Adskillige er på knæ for at bede en bøn, og køen til skriftestolen er lang. 

Så videre til den hele seværdighed, nemlig Hertug-slottet i Pommern. Det ligger på en lille høj ved Szczecin. Slottet er fra dengang Pommern var et selvstændigt hertugdømme. Det var det i mere end 500 år, indtil Bogoslaw XIV døde barnløs under 30-års krigen i 1637. Herefter blev Pommern delt i 2; en til Sverige og en til Brandenburg. Selve slottet er fra midten af det 14. århundrede og med en betydelig udvidelse i 1577. Det blev slemt skadet under 2. Verdenskrig, men blev efterfølgende genopbygget til samme udseende som i det 16. århundrede. Og når man nu ikke længere har en Hertug, så bruger man i stedet for slottet til museum, diverse gallerier, et opera-auditorium og flere andre ting. 

Efter mit besøg her vender jeg hjem til hotellet for at nappe en eftermiddagslur.

Og da nu alle byens sights er indtaget, bliver dagens 2. gåtur lidt mere tilfældig rundt i byen.Selv om der er gang i udviklingen i Polen, så er der stadigvæk en del, der godt kunne trænge til en gang renovering. Aftensmad bliver på hotellet. Det er billigt at spise på de her kanter, så det må jo udnyttes.

Afgang fra Szczecin kl. 10 med toget til Warszawa. Det er også billigt at køre med tog i Polen, så for at gøre det komfortabelt, så tager jeg turen på 1. klasse. Det bliver til 5½ time gennem det halvkedsommelige Nord- og Midtpolske landskab, inden vi ankommer til Warszawa Centrale. 

Så er det hen til mit hotel Dom Literatury. Hotellet har i forvejen sendt en lang mail med gode råd. Man kan godt tage bussen, men man skal huske at stemple billetten "or else you will pay the penalty". Det letteste er en en taxa, men ikke en pirat "because then you will pay twice". Jeg tager derfor en autoriseret taxa, og betaler 14 zloty til hotellet, og det er ihvertfald ikke optrækkeri.

Dom Literatury er et af den slags hoteller jeg elsker. Stedet har sjæl, selv om det selvfølgelig er upraktisk at man skal slæbe bagagen helt op på 3. sal. En gammel og sød Bedstemor von And-type fra receptionen, slæber også sig selv op, for at sørge for at jeg finder mig til rette. Hotellet ligger lige ved Warszawa's Stare Miasto - gamle bydel - og lige overfor Warszawas gamle kongeslot. Der er en fin udsigt til slottet fra mit værelse.

Efter udpakning er det ud for at kigge på byen - og specielt den gamle bydel. Det er fantastisk at tænke på, at man for få år siden skulle stå i kø, for at købe noget i det her land. Nu er alt til salg, som i et hvilket som helst andet vesteuropæisk land, og de eneste steder der er kø her sent lørdag eftermiddag er foran kirkerne. Sådan en lille-påskedagsaften er der travlhed i kirkerne. Det er en lidt speciel kirkedag. Rigtigt mange medbringer nemlig små flettede kurve med madvarer i kirken. Disse bliver så velsignet. Det gør man netop dagen før påskedag - hvorfor ved jeg ikke.

Jeg bliver selvfølgelig sulten af at se på fænomenet og finder derfor en passende restaurant. 

Efter aftensmad - og mit første forsøg med Polens nationalsuppe "Flaki" - en suppe med komave og grøntsager - så er der endnu tid til lidt sightseeing. 

Jeg smutter ind i Carmeliter-kirken tæt ved mit hotel. Her er der gang i en forestilling - vist nok også benævnt en messe. Der er faktisk fuldt hus. De polske kirkegængere kan deres liturgi. De ved hvad menigheden skal svare på præstens messen, og de ved hvornår de skal rejse sig eller gå på knæ - og det skal de tit. Bl.a. skal man åbenbart stå op hver gang "overpræsten" siger noget. Det er også ham, der har en "junior-præst", til at holde den bog han læser op ad. Dovne slyngel. Der er så vidt jeg kan se cirka et dusin præster involveret i forestillingen, så det er noget af en butik det her. Efter ½ times tid lusker jeg ud og returnerer til mit hotel igen.

Mens jeg er ved at tage morgenmad, som står lige uden for mit værelse, kommer Bedstemor von And prustende op ad trappen. Hun siger noget jeg ikke forstår, og først da hun begynder at hoppe op og ned foran et ur ude på gangen, går der er prås op for mig. Vi er nemlig gået på sommertid, og hun skal have stillet uret, men kan ikke nå derop. Så jeg må træde til og tage uret ned, så vi kan komme på rette tid.

Så klokken er pludselig 10 inden jeg kommer ud i byen. Her er ret stille. Påskemorgen tilbringer familien Polen i selskab med familien. Så der er god plads i Stare Miasto med de flotte huse, pladser og kirker. Især Rynek-pladsen er rigtig flot. Midt på pladsen står 2 turist-hestevogne, og har ikke noget at lave. Mange restauranter og cafeer holder også lukket. Der er også nogle enkelte museer, men de har også lukket. Stare Miasto blev stort set jævnet med jorden under 2. verdenskrig, men blev genopbygget i gammel stil mellem 1949 og 1963. 

Fra gammel by til nye by - lige på den anden side af en lille voldgrav. Nowa Miesto blev bygget i det 14. århundrede, ikke længe efter Staro Miesto. De var hver især selvstændige småbyer. Nu er de en meget lille del af Warszawa, men absolut den kønneste del.

Man skal nemlig ikke langt væk før østblokkens arkitektur slår igennem for alvor. Ærkegrimme betonbygninger - a la Gjellerupparken - blev bygget op, til erstatning af det krigen ødelagde. Og det var faktisk det meste af byen. Ind imellem finder man så monstrøse monomenter over ditten og datten.

Efter dagens første gåtur bliver det til en pause på hotellet inden dagens 2. gåtur. Jeg har taget en ekstra trøje på, for det var faktisk koldt i formiddags. 

2. gåtur går ned ad gaden med det mundrette navn Krakowskie Przedmiescie. Her er flere stor kirker og diverse monumenter. Der er bl.a. et par skulpturer Thorvaldsen har lavet. Videre ned ad Nowy Swiat, en velrestaureret shopping-gade. Der er nu ikke meget shopping i dag - alle butikker holder lukket. Heldigvis er der et par cafeer der er åbne, så man kan få en kaffe og noget varme, inden snuden igen sættes hjem mod Dom Literatury. 

Aftensmad på en restaurant i Stare Miasto. Først en Bortsch-suppe - en russisk rødbedesuppe. Det hører sig til at spise suppe i Polen. Herefter en luns kød og nogle fritter, for at det ikke bliver for eksotisk.

Den er hel gal i dag. Alle børn er pludselig bevæbnede. Heldigvis er det kun med vandpistoler. 2. Påskedag bruger ungerne i Polen nemlig til at sprøjte med vand, efter alle dem de kender. 

Jeg kender heldigvis ingen og kan derfor gå tørskoet de 4 km. ad "The Royal Way" til Lazienki Park. "Royal Way" er en rimelig markedsføringsmæssig overdrivelse. Godt nok passerer man en række kirker, monumenter, butikker og ambassader, men fortovet er nu ikke lige af den grund.

Lazienki Park er til gengæld fin. Her er masser af mennesker på påsketur, men der er nu plads nok. Parken er et gammelt sommerresidens for Kong Stanislaw August Popniatowski. Der er også et fint lille slot, et amfiteater og flere andre småbygninger. Her bruger familien Polen så at gå tur og fodre ænder, gæs og også et betydeligt antal påfugle. Eneste ulempe er, at der også er 4 km. gåtur retur fra parken.

Gåtur 2 senere på dagen går på jagt efter den gamle jødiske ghetto i Warszawa. Her døde ca. 100.000 mennesker. Der er ikke noget tilbage af ghettoen nu. Kun et mindesmærke til minde om en opstand i 1943, nogle granitsten i samme anledning og så pladsen kaldet "Umschlagsplatz" hvorfra jøderne blev deporteret til dødslejrene. Hele området er pakket ind i trist betonbyggeri. Der er ikke mange besøgende - kun en flok israelske skoleelever, der får historieundervisning on-site. 

Aftenpizzaen bliver hentet på Pizza-hut og slæbt med hjem til Dom Literatury. 

Videre til Krakow