Henning i Bologna 2019

Bologna

28. september - 6. oktober 2019

Lørdag den 28. September

 

Det er efterhånden ved at være en lille tradition med en tyvstartsdag på mine ferier. Denne ingen undtagelse. 17.15 billigt lyntog til København. Første gang jeg tager den tur via Køge Nord. I København lidt over 20. Så ud til Cab Inn Metro, hvor jeg har booket et lille rum til at tilbringe natten.

 

Søndag den 29. September

 

Op kl. 6. Jeg har sovet dårligt. Ned til dyrt og middelmådigt morgenmad. Hvad de ikke kan score på værelset må de jo fixe på anden vis. Lidt over 7 afgang ud til lufthavnen. Tjek ind og så en kort lounge-pause, inden vi skal være klar til ombordstigning hos Ryan Air. Afgang kl 10 – og små 2 timer senere touchdown i Bologna.

 

Jeg har været her før. Det var i forbindelse med en eller anden konference. Fik dårligt tid til at se byen, men nu er chancen der.

 

Taxa ind til Studio Vita’s hovedkontor. Tjek ind og så en kort gåtur tik Via Marsala 47. Her skal jeg bo i en lille hyggelig lejlighed. Rigtig central og fedt sted med bad, soveværelse, stue og køkken. Selv om jeg er lidt småtræt så vælger jeg dog at gå ud og gøre byen. Vejret er superperfekt til formålet. Skyfrit og godt 20 grader. Masser af liv i byen sådan en søndag. Jeg vader rundt i Bolognas hyggelige gamle gader, og kommer bl.a. forbi den gamle kirke Catedrale de San Piedro og hen til byens centrale plads Piazza Maggiore. Her er der gang i noget kirkehalløj. Der linedances til italienske schlagere og de kutteklædte præster deltager ivrigt. Det bliver også tid til frokost. Ved et uheld bliver det et kniv og gaffel japansk sted. Men lækkert det var det nu.


















Så pause inden tur 2. Den går også rundt i hyggelige gamle og slidte kvarterer. Det tror jeg bliver temaet for besøget i Bologna. Undervejs her kommer jeg så forbi byens 2 største vartegn, nemlig de semiskæve tårne Torre degli Asinelli og Garisena. Nu er jeg så ved at være ret kvæstet, så ved 19-tiden smutter jeg hjem til domicilet til aftenafslapning. Undervejs organiseres et par pizzaslices. Det er mere min stil.


















Mandag den 30. September

 

Dagstur til Venedig. Afgang kl. 9.15 med et nyere, men forbløffende ukomfortabelt regionaltog. Turen burde tage 2 timer, men det tager 2 ½ på grund af sygdom ombord og tilkald af en læge. Så den er lige knap 12, da vi når Venedig.

 

Jeg har været lidt skeptisk for denne tur. Nervøs for hobenturismen. Men den frygt er ubegrundet. For jeg er smart og går den modsatte vej af alle andre, der stiler direkte ud på ruten mod Markuspladsen. I stedet går jeg andre veje, og zig-zagger mig gennem en rigtig hyggelig og usandsynlig flot by, med de gamle huse og spektakulære kanaler. Der er flere studerende og lokale hvor jeg går rundt, og relativt få turister. Det betyder dog, at det tager et par timer inden jeg når frem til byens highlight – Markuspladsen. Her er flot kirke, fine bygninger med museer, vanvittigt dyre forretninger under balkonerne og caféer med musikalsk underholdning og absurde priser.

















 

Jeg dingler lidt rundt, inden snuden så vendes retur mod jernbanestationen. Også her forsøger jeg en zig-zag strategi gennem de smalle gader, men med mindre succes end om formiddagen. Eftermiddagsruten fører mig konstant tilbage til turistruten, fordi det er de eneste steder hvor man kan komme over kanalerne. Så samlet 4 timers gåtur rundt. Ikke et eneste kirke- eller museumsbesøg, ingen gondoltur – 80 Euro mine damer og herrer – men masser af flotte bygninger, hyggelige gader og kanaler.


















2 timer med tog tilbage. Så ellers gåtur tilbage til domicilet. Der samles en aftenbaguette med salami op på vejen. Den kommer til at gøre det ud for aftensmad inden relax og bold på Viasat.

 

Tirsdag den 1. Oktober

 

Normalt er jeg ikke til turist-tog med en traktor foran. Men når man skal besøge Basilica di San Luca er det en praktisk ting, for kirken ligger ca. 5 km fra byen oppe på en høj bakketop. Traktorturen tager 20 minutter og dem der går op ser ikke ud til at nyde det.

 

Kirken er rigtig fin. Bologna-rødbrun udenpå og traditionel katolsk tingeltangel indvendig. Der pågår en forestilling, så det er begrænset hvor meget man kan gå rundt indenfor. Menigheden er lille. Præsten taler for 5 tilhørere. Næsten som i Danmark. Fra bakketoppen er der i øvrigt en fin udsigt over Bologna.


















En times tid senere går det så nedad med traktoren. Jeg hopper dog af ved første stoppested som er tæt på FC Bolognas hjemmebane Stadio Renato Dell’Ara. Det er et flot stadion med en imponerende indgangsportal i Mussolini-stil. Jeg er heldig og finder en indgang, hvor det ser ud som om der burde være en vagt. Men det var der ikke, og så er jeg indenfor. Her kan jeg smutte rundt i gangene under stadion og kan næsten komme helt ud på banen. Til sidste bliver jeg dog råbt an af en ansat. Jeg spiller vældig uskyldig, men bliver dog alligevel venligt smidt ud. Men hvad gør det, jeg havde jo fået mine billeder.

 

Så ellers over til nærliggende Certosa di Bologna. Det er en kæmpestor kirkegård. Den er meget gammel og speciel. Der er store flotte rum med gravsteder både i gulvet og i flere etager. Masser af skulpturer til de “fine” mens fattigfolk må ligge udendørs med et simpelt kors. Også i døden er der klasseskel. Jeg går rundt en times tid herude, inden det er tid til sen frokost. Det går i rigtig lækker pizza på et lokalt pizzaria, med et for Italien usædvanligt venligt personale. Lige udenfor holder så en 14’er der kan transportere mig retur til centrum og min fine lejlighed. Siesta er nemlig en god opfindelse.
















 


Efter den smutter jeg over til det nærliggende Universitetskvarter. Bolognas universitet er blandt verdens ældste og største. Det hele startede i 1088 og der er indskrevet ca. 95.000 studerende. Så tror pokker at der er så mange unge i byen. Antallet af studerende svarer så nogenlunde også til antallet af barer og caféer i kvarteret. Man skulle jo nødigt kede sig i en pause på studierne. Herfra igennem andre små sjove gader retur til min lejlighed. Aftenen går i baguette og Champions League.


















Onsdag den 2. Oktober

 

Regnsvejrsdag i Bologna. Så det går i skumle kirker og kedelige museer. Først hen til Bolognas største kirke Basilica di San Petronia. Udefra ligner det er kæmpestor stald. Indvendigt er det mørkt og skummelt – næsten truende. Det hjælper heller ikke at det åbenbart er for tidligt til turister. I hvert fald er vi ikke mange besøgende.

 

Så videre til en anden gammel svend. Den lyder navnet Santo Stefano. Faktisk er det 4 kirker der er bygget sammen. Den er mere interessant. Ikke mindst fordi der er en dejlig lille gårdsplads med en brønd i midten. Her kan man sidde under halvtaget og se på regnen.
















 


Så er det museumstid. Museo de la Storia di Bologna har fået topkarakter i min Lonely Planet guide. Det forstår jeg ikke. Museet er et kedsommeligt planchemuseum om Bolognas historie, som end ikke den udleverede audioguide kan gøre interessant. Det hjælper selvfølgelig heller ikke at der mangler “undertekster” i halvdelen af rummene og at café’en er lukket. Så jeg smutter ud i regnen, og hjem til beboelsen. Pizzaslices fra en lokal tages med til pausen.

 

Senere ud igen. Nu bedre vejr. Først et nyt Lonely Planet anbefalet museum. San Colombano er en gammel restaureret kirke, som nu er indrettet som museum for musikinstrumenter. Jeg tænke umiddelbart “hva’ fa’en man må jo også engang imellem prøve noget nyt”. Men min interesse for pianoer, cembaloer, klaverer er altså ikke tilstrækkelig til at finde det spændende. Og muligheden for at snige sig ud undervejs, forstyrres af at de lokale kustoder hele tiden peger på hvor man nu skal gå hen.
















 


Til sidst slipper jeg dog ud. Nu med dejligt vejr, så der bliver til en god times gåtur rundt i gader og gyder. Det er alt andet lige sjovere end kedelige museer og skumle kirker. Hjemme ved 6-tiden og efter lidt afslapning og et bad kan jeg smutte over på en lokal pub til burger, øl og fodbold. Resten af aftenen bruges som sædvanlig på mit værelse.

 

Torsdag den 3. Oktober

 

Bologna er ikke en by med supermange store seværdigheder. Her er ikke noget Eiffeltårn og ikke nogen Brooklyn Bridge. I stedet er der en række semi-seværdigheder og så er der ikke mindst en række flotte og hyggelige små gader og her er flotte rødbrune huse der rækker ud over fortovet, så man meget ofte går med tag over hovedet. Det bliver derfor et par ture på må og få i dag. Efter gårsdagens regnvejr og et tordenvejr i nat er temperaturen lige drattet 10 grader nedad til omkring 15 grader. Så en trøje er nyttig.

 

Tur 1 går først hen til en semi-seværdighed kaldet Palazzo dell’Archiginnasto. Her har universitetet et gammelt bibliotek, som man desværre ikke må komme ind i når man kun er turist. Jeg prøver naturligvis alligevel, men bliver smidt ud allerede ved skranken. I stedet kan man så se et Anatomisk Teater. Det er også ældgammelt og ganske barbarisk. I midten står “opskærerbordet” og så er der ellers siddepladsen rundt om – lidt som et fodboldstadion. For enden er der en særlig plads til Il Professore, der kan dirigere slagets gang. Heldigvis er der ingen forestilling i teatret. Lige ved siden af kan man så besøge det mindre barbariske Aula Mater dei Stabet Mater, som er et forelæsningslokale for vordende jurister. Langs væggen er placeret en masse gamle bøger, som man så ikke må se på biblioteket.















 



Videre ned ad vejen til endnu en skummel kirke. Basilica di San Domenico. Den er stille og mørk. Det er ikke overraskende et dominikanerpræster og -munke der driver den. Det er dem der er klædt i hvide kutter.

 

Efter den fortsætter jeg længere ned ad vejen. Her findes en dejlig park Gardini Margherita. Det er ikke rigtigt parkvejr i dag men som altid er der dog både hundeluftere, joggere og ældre matroner på gåtur. Hyggeligt sted. Så ellers hjem gennem flere gamle gader med flotte huse og overdækkede fortove. Det er pausetid.


















Tur 2 senere bliver mere i det lokale hood. Det hedder L’antico Ghetto Ebraico – eller Den Jødiske Ghetto. Området skulle være blandt verdens ældste ghettoer. Her blev jøderne tvunget til at bo i et særligt område i midten af 1500-tallet. Det gjorde de så indtil 1586, hvor de blev smidt helt ud af byen. Nu er det bare et trendy kvarter med masser af små butikker, galerier og den slags. Lige ved siden af findes kvarteret Quadrilatero. Det er rigtig shopping med alle de dyre butikker, men i enkelte gader huserer lokale fiskehandlere, grønthandlere, ostehandlere og ikke mindst pastahandlere. Her gør de lokale deres indkøb.


















Så ellers hjem til aftenafslapning på hotellet.

 

Fredag den 4. Oktober

 

Dagsudflugt til Verona i dag. Så det er rimeligt tidligt op, så jeg kan nå toget 8.45. Det er et hurtigtog, så det tager ca. 1 time. Så ellers gåtur fra stationen til centrum af Verona. Der er gang i et aller andet. Politiet er marcheret op iført sildesalat. Det forbigår dog min opmærksomhed hvorfor. Første stop er Veronas ældgamle og vældig berømte Arena. Her er der store opera’er om sommeren. Men på den her tid af året er formålet åbenlyst at plukke alle turister for 10 € for adgang til en ret uinteressant seværdighed.

 

















Så visitten bliver kort. Herfra ned til det gamle Verona. Den bydel er rigtig hyggelig og flot. Masser af flotte pladser, gamle huse og et utal af statuer. Man leder dog forgæves efter en med Preben Elkjær. Det forstår jeg ikke. Der er en del tyske turgrupper i byen. De stiller sig pænt op på rad og række på fortovet, når guiden beder dem om det. Fornuftigt nok – så bliver de jo ikke kørt over. De må dog også lede forgæves efter en statue af Hans-Peter Briegel.

 

Jeg hænger ud nogle timer, får en glimrende frokost og slutter så af ved en anden topseværdighed. Det er Julie’s hus fra “Romeo og Julie”. Det er selvfølgelig selfieland, og jeg får som sædvanlig lidt fornøjelse ud af at gå i vejen for så mange som muligt. Det er ret nemt lige der.


















Så er det ellers en travetur tilbage til stationen. Google Maps foreslår den korteste vej som er gågaden med alle de sædvanlige forretninger. No way Jose. Ned i sidegaderne og så zig-zagge sig frem. Meget sjovere. Togturen tilbage er med regionaltog. Så det tager 2 timer, men koster kun det halve. Fedtsylen slår til, og jeg har jo ikke travlt.

 

Derefter afslapning i lejligheden. Den er lynhurtigt blevet næsten mit hjem. Ned til den nærliggende efter pizzaslices. Det begynder at bekymre. Nu genkender de mig.

 

Lørdag den 5. Oktober

 

Stille og rolig afslutningsdag. Et par tilfældige gåture rundt i Bolognas gamle centrum. Sidde ved byens bedste plads Piazza San Stefano og se på folkelivet, frokostsandwich fra er supermarked, lokal gelato, aftenburger på den Irske Pub, fodbold på Viasat,  James Ellroy bog og så tidligt i seng. Jeg skal op igen midt om natten.


















Søndag den 6. Oktober

 

Så er det hjem. Det er RyanAir. Det er billigt, men nogen gange nogle umagelige flytider. Så op kl. 4, pakke sammen, taxa bestilt til 4.50, i lufthavnen ½ time senere, bagdrop, lang security line og så liftoff kl 7.25. Den er dog ½ time forsinket.

 

Landing kl. 9.45, laaaang gåtur fra F-fingeren, fat i bagagen, ind til hovedbanen. 10.54 til Aarhus – 13.43 i Aarhus.

Bologna
Linedancing på Piazza Maggiore
Torre degli Asinelli og Garisena
Cafeliv i Bologna
Grande Canal Venedig
Very Italian - Venedig
Venedig
Venedig
Basilica di San Luca
Stadio Renato Dell'Ara
Certosa di Bologna
Certosa di Bologna
Bologna - Universitetskvarter
Bologna - Universitetskvarter
Basilica di San Petronia
Basilica di Santo Stefano
Bologna
Bologna
Palazzo dell'Archiginnasto
Basilica di San Domenico
Gardini Margherita
Bologna
Quadrilatero
Quadrilatero
Arena di Verona
Verona
Verona
Verona
Piazza San Stefano
Piazza San Stefano