Henning i Baltikum 2008

Lørdag den 12. juli

 

Det er helt underligt ikke at skulle starte en tur med 244’eren til Billund. Men jeg er flyttet til Århus, så 244 giver ikke mening. I stedet bliver det så med IC-lyn til København kl. 14.27. Det tager ca. 3 timer, og passer ok med afgangen fra Kastrup til Vilnius kl. 20.30 med Air Baltic.

 

En rap lille 1½-times flytur og så 1 time i tidsforskel, så lander jeg kl. 23 i Vilnius Airport. Så kan jeg kaste mig ind i en taxa for at tage ind til Domus Maria, hvor jeg så er lige omkring midnat, og hvor der så ikke er så meget andet at gøre end at kaste sig i sengen.

 

Søndag den 13. juli

 

Domus Maria er et flot gammelt kloster, lige ved siden af et par store kirke-seværdigheder. Nu bliver det mest brugt som Guesthouse.

 

Jeg står op ved 8-tiden og efter morgenmad, kan jeg ligeså godt kaste mig ud i den her by. På grund af flytning og jobskifte er turen ikke så frygteligt planlagt. Heldigvis er Vilnius en overskuelig by, som er nem at ”gøre” på må og få. Jeg starter med 3 sights inden for 50 meter af Domus Maria. Først er det St. Teresa kirken som er stopfyldt med mennesker til morgenmesse. Så er det Gates of Dawn som er en byport fra det 16. århundrede. Oppe under taget er der et lille kapel, som er fyldt til sidste plads. Endelig er der den russisk ortodokse kirke Church of The Holy Spirit – det må være Helligåndskirken. De sover længe. Her er man bare ved at fylde kirken op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg forsætter ud i det gamle Vilnius og de mere turistprægede gader. Der er nu ikke urimeligt mange turister, men nogle af de frygtede og frygtelige turgrupper møder man dog. Det begynder at regne, så jeg lusker hjem mod Domus Maria igen.

 

Mens jeg sidder på en cafe og napper en kop kaffe holder det dog op igen. Så jeg fortsætter via gamle hyggelige gader til Gediminos Hill, hvor en lille bjergbane kører til toppen. Egentlig kunne man ligeså godt gå derop, men det må man ikke. På toppen er der et tårn med en fin udsigt.

 

Ned igen og hen til Katedralen. Indenfor er der messe, og derfor stopfyldt. Foran kirken står der et tårn. Det ser næsten ud som om man er begyndt at bygge et fyrtårn, og så er kommet i tanke om, at der ikke er noget vand. Så har man lavet det om til et kirketårn i stedet for.

Nok sightseeing for tur 1, så jeg smutter retur til Domus Maria til en gang afslapning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tur 2 tegner jeg lidt tilfældigt ind på et kort. Den går bl.a. til noget så underligt som et Frank Zappa monument. Her begynder det at regne, så jeg lusker hjem, men når alligevel at blive rimeligt våd undervejs. Det er dog ikke så meget som jeg ville være blevet, hvis jeg havde fortsat udendørs. Et veritabelt uvejr med torden, lyn og rigtig meget regn ruller hen under aften over Vilnius.

 

Senere på aftenen bliver det til en spise-tur, og så må man klare sig med Dinamo – Lokomotiv på Russisk TV på værelse 205.

Mandag den 14. juli

 

En dag med et par ture væk fra Vilnius' turistzone i "Old town".

 

Første tur går til "New town", men først via Vilnius' gamle Universitet fra 1579. Det er det ældste af sin art i det gamle Østeuropa. Det er nogle flotte gamle bygninger, med nogle store gårdhaver i et rigtigt hyggeligt kvarter. Lige overfor indgangen ligger Præsident-paladset for øvrigt.

Så ud til New town via shopping-gaden Gedimino Prospekta. Meningen var at se en bygning som både KGB og Gestapo har haft som hovedkvarter, men som nu er museum for ofrene. Desværre er der lukket om mandagen, så det må vente. Lidt længere ude finder man Litauens Parlament i en grim østblok-bygning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Retur mod byen af Gedimino med de mange fine forretninger og over på den anden side af floden Neris til et andet indkøbsmekka kaldet ”Europa”. Det er utroligt. Næsten lige meget hvor man kommer hen, så findes disse næsten ens indkøbscentre. I Århus hedder de Bruuns Galleri eller Storcenter Nord – i Vilnius hedder det Europa – men indholdet er det samme. Hermed er det slut på tur 1 og pause på hotellet.

Tur 2 går til området Uzopis, som heller ikke er et turistområde. Det er et ”flipper-område”, der har udnævnt sig selv til en selvstændig republik med egen forfatning. Den er slået op på en mur på 4 sprog. Her står der f.eks. at en hund har ret til at være en hund, en kat har ret til en ejer indtil den ikke gider mere, det er i øvrigt helt ok at dele det man ejer, mens det ikke er tilladt at dele det man ikke selv ejer. Uzopis er et sjovt sted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ellers må man sige om Vilnius at det er en spændende by at gå rundt i – og især hvis man kommer væk fra de få turistgader. Og så er det billigt. En restaurant-pizza til 25 kr, en ½ l. fadbamse til 12 kr og for ½ l. cola i hotellets reception skal man såmænd slippe en 5’er.

Tirsdag den 15. juli

 

Halvdagstur til Trakai med en lokal bus gennem Vilnius’ industrikvarterer og forstæder og så en masse skov. Der er ca. 30 km derud og turen tager ca. 3 kvarter.

 

Trakai er et flot sø-område med et slot ude på en ø i en sø. Det var Grev Kestutis, der begyndte at bygge det i slutningen af det 14. århundrede. Det er flot istandsat og et yndet udflugtsmål for Vilniusser og turister. Området bebos for øvrigt af noget så eksotisk som en etnisk minoritet. De hedder Karaiterne og kom hertil fra Krim i det 14. århundrede, men stammer oprindeligt fra Baghdad. De bor i flotte gamle farvestrålende træhuse, der er spredt ud over halvøen Trakai. Der er dog kun 12 familier tilbage, så det er et spørgsmål om tid inden de er ”udryddet”. Der er et lille museum om dem, men det er desværre lukket i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tager retur med bussen først på eftermiddagen, til den traditionelle afslapningsseance på hotellet.

 

Tur 2 er på må og få i det hyggelige Vilnius. Et besøg på et posthus giver endelig minder om det gamle Østeuropa. Der er 7-8 medarbejdere, der står og snakker og stempler, mens en enkelt medarbejder har trukket en nitte og er nødt til at sidde ved kassen for at betjene køen af kunder der bliver længere og længere. Det kan dog ikke hidse hende op, som er tvangsindlagt til kasseekspedition. Det går laaaannngsoomt, men efter ½ time får jeg da et frimærke til mit postkort. Den adfærd er heldigvis undtagelsen i det moderne Vilnius.

Onsdag den 16. juli

 

Vilnius er ved at være opbrugt for sights, så det bliver rimeligt roligt i dag.

 

Først et sight der smuttede i mandags, nemlig ”Museet for folkedrab”. I sin tid har det været hovedkvarter for både KGB og Gestapo. Selve museet fortæller om Sovjet-tiden – om politisk forfølgelse, deportationer til Sibirien og Litauens oprørsbevægelse. I kælderen er der adgang til KGB’s gamle celler, som blev brugt til politiske fanger. Her blev de afhørt og nogle gange udsat for tortur. Det er uhyggeligt. Der er også et henrettelsesrum, hvor man skød fanger indtil 1955. I øvrigt er der ikke ”pillet” meget ved stedet og cellerne. Det meste ser ud som det gjorde dengang. Et fantastisk spændende sted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra smutter jeg tværs over Taurakalnis-parken med en flot Vilnius-udsigt, til den Russisk Ortodokse Romanovs Kirke, som har nogle flotte grønne løg-kupler.

 

Så er det frokost og et Casino-besøg besøg for at brænde mine mønter af. Ved indgangen er der et skilt om at man ikke må medtage våben, så det lader jeg være med.

 

Ellers er det læsetid i hotellets flotte gårdhave. Til sidst en sen eftermiddags-gåtur inden aftensmad på mit lokale favorit-sted Cili.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var sådan set Vilnius.

 

Torsdag den 17. juli

 

Så sidder man i Radi un Draugis hyggelige lounge i Riga. Eurolines kørte fra Vilnius kl. 10 og efter 4½ effektive timer på gode veje, er jeg så i Riga.

 

Ikke overraskende var første opgave at finde hotel Radi un Draugi. Det er også et glimrende hotel midt i Riga. Jeg bor på værelse 37. Da det er klaret er det ud for at spise og kigge lidt på byen, som er noget mere turistet end Vilnius. Der er mange lavpris-selskaber der flyver til Riga, så der er mange – især engelske – lavpristurister. Jeg går halvdelen af en tur som er anbefalet af Lonely Planet. Den går rundt i Old Town og slutter i en hyggelig park midt i centrum ved en lille by-kanal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er der pause inden aftensmads-tur. Aftensmad går mest ud på at undgå steder med ungdommelige engelske druk-turister, så restauranten overfor hotellet med særligt tilbud på ”fish’n’chips” er ligesom udelukket. Priserne er steget siden Vilnius. Pizzaen er næsten til danske priser, og ½ l. fadbamse er nu oppe i 20 kr.

Fredag den 18. juli

 

Og hvad har jeg så lavet i dag?

 

Jeg har set det kæmpestore marked i Riga, hvor næsten alting kan købes og der er et mægtigt folkeliv.

 

Jeg har også set Riga oppefra. Det var fra toppen af en høj lagkage-bygning fra Stalin-tiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så har jeg været inde og se Museum of Occupation of Latvia. Der er om den russiske besættelse før og efter 2. verdenskrig – og om den tyske under.

Lige ved siden af så jeg House of Blackheads. Det er vel nærmest et lille byslot, bygget i 2001. Men det ligner sin forgænger fra 1344, som tyskerne og russerne i fællesskab smadrede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og endelig har jeg gået en lang tur nord og øst for Riga centrum. Riga er meget velegnet til den slags. Byen er næsten pandekageflad, og man falder let over spændende huse og sjove steder, når man farer lidt vild.

 

Lørdag den 19. juli

 

Sådan en lørdag hvor solen skinner forlader en stor del af de indfødte Riga, og overlader den til de engelske drukkenbolte. I stedet tager man til strandene ved Jurmala, og det gør jeg så også.

 

Ca. hvert kvarter kører der et tog fra Rigas banegård derud. Turen tager godt ½ time. Jeg tager med ved 10-tiden, og hopper af igen i Dubulti – en af flere stationer ved Jurmala. Herfra er der en kort gåtur ned til stranden. På stranden er der masser af mennesker, der gør det man nu gør der – går i vandet, driver den af eller spiller bold.

Da jeg ikke gider noget af det, fortsætter jeg i stedet for langs stranden til Jurmalas hovedby Majori. Her er der en anden form for strandliv på hovedgaden Jomas Iela. Der er cafeer, restauranter og masser af mennesker. Og hvor der er mange mennesker er der også plat, såsom et museum med gamle russiske biler og motorcykler. Men så er der også lige åbnet en flot udstilling med bygningsværker bygget i sand. Det er nogle ganske imponerende værker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved 3-tiden hopper jeg på toget retur til Riga. Så kan jeg lige nå det sidste af Tour de France, og en gåtur op og ned ad nogle tilfælde gader i Riga.

Søndag den 20. juli

 

Sidste Riga-dag i dag. På hotellet har jeg fået et eksemplar af Riga This Week no. 92 (jeg ved ikke lige hvor mange uger der går på et år i Riga), som indeholder forslag til en gåtur i Gl. Riga. Nogle af stederne har jeg set, men ikke dem alle. Jeg har f.eks. ikke været oppe i tårnet på St. Peters Kirke, så det starter jeg med. Herfra er udsigten mægtig, og så er der den for kirketårne usædvanlige feature, at der er elevator.

 

Videre forbi St. Johns Kirke, som heldigvis er lukket - Det er jo søndag !! – og ind gennem Konventa Se Ta, som er nogle flot restaurerede huse. Tværs over den store turistplads Livu Laukums, til et par store gamle bygninger, der nu bl.a. bruges til koncertsale. Overfor er Cat’s House, med 2 sorte katte øverst på taget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er jeg ved Domkirken, hvor der er en forestilling i gang, og herfra fortsætter jeg til Rigas gamle krudttårn, som nu er våben-museum. Herfra langs flere gamle bygninger til St. Jacob’s Kirke – hvor man såmænd også er ved at gøre klar til en forestilling – og så til Saima’en, som er Letlands parlament. Det er ikke så stort, så man kunne sagtens overse det.

 

Lidt herfra er der 3 flotte gamle huse, kaldet de 3 brødre. Udenfor står der 2 og spiller gamle Elvis-hits – ”I can’t help falling in love with you” – på basun og tuba !!. Til sidst er der så Rigas slot hvor præsidenten bor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu skulle der ikke være nogle sights i Riga, som jeg ikke har set, så nu kan jeg godt smutte tilbage til hotellet for at se Tour de France.

 

Ud på aftenen en lidt useriøs tur. En tur i City Casino med spilleautomater. Det er dumme maskiner og jeg holder den kørende en time for 5 lats (50 kroner) uden at det rykker i hverken den ene eller den anden retning. Til sidst trykker jeg dem ud, og smutter over i Rimi for at købe chokolade for de sidste mønter i stedet for. Nu regner det, så jeg resten af Riga går i hotel.

Mandag den 21. juli

 

Afgang med Eurolines kl. 10 til Tallinn, hvor jeg så er fremme lidt over 2.

 

Så er det, at det begynder at gå galt !. Først og fremmest er busstationen et helt andet sted – og meget længere væk fra centrum – end jeg troede. Så farer jeg i øvrigt i den grad vild på vej til Tallinns ”Old Town” og mit hotel Meriton Old Town. Alt i alt kommer gåturen til at tage 1½ time, inden jeg temmelig mør når frem til hotellet. Så gør et bad og en pause godt.

Senere bliver det så til første tur i Tallinn. Her er der en del svenske og finske turister. Det er dog bedsteborgere, og ikke nær så støjende som de kære englændere i Riga. Til gengæld er det lokale Rimi indrettet med målgruppen for øje. Sprutafdelingen fylder halvdelen af butikken. Man skal jo have forsyninger med hjem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tallinn Old Town er i øvrigt ret turistpræget. Den gamle by er omkranset af en bymur, og indenfor er der – ud over svenske og finske turister – masser af gamle huse, kirker, museer, hoteller, restauranter og brostensbelagte gader. Og så er det så ryddeligt at man næsten tror det er løgn. Det egentlige liv for de lokale foregår udenfor Old Town. Derfor går jeg også udenfor for at spise. En fadbamse er nu oppe i 25 kr., så det går i sandhed den gale vej.

Tirsdag den 22. juli

 

Store Sigthseeing-dag i gamle Tallinn i dag. Første stop er lige udenfor døren. Skt. Olavs kirke med et 139 m. højt tårn. Det blev bygget i det 15. århundrede, og var efter sigende verdens højeste bygning indtil slutningen af 1800-tallet. KGB brugte det for øvrigt som udkigspost.

 

Videre til en del af Tallins gamle bymur og til et monument for Estonias forlis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er der mere kirke. Først er det Holy Spirit Church fra det 13. århundrede. Udenpå er der et vældig gammelt ur. Så er det Peter og Paul Kirken, som dog er lukket. Det er det Dominikanske Kloster ved siden af dog ikke. Her skal man ”hugge” sin egen adgangsbillet i form af en metaldims, som man skal hamre et sejl i med en ordentlig hammer. Dette tegn er så gyldig som adgang for tid og evighed. Klostret er for øvrigt fra 1246 og blev brugt af skandinaviske munke, der var sendt herover for at ”uddanne” esterne og gøre dem kristne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Videre det går til mere byfort og mere kirke, nemlig den monstrøse Jaani Kirke, inden det går op ad til tårnet ”Kiek in de Kök”, som er en del af bymuren. Det er et kanontårn fra 1475. Navnet har det fået fordi man kunne kigge ind i køkkenerne på de nærmeste huse. Nu er der et lille museum i tårnet. Herfra smutter jeg tilbage til hotellet – pause.

 

Tur 2 går til det, som hedder Øvre Tallinn eller Toompea. Her er den fantastisk flotte russisk ortodokse kirke Alexander Nevsky. Det er med løgkupler og hele svineriet. Indenfor er der masser af ikoner og røgelse, og så er der ingen siddepladser. Det er der aldrig i de russisk ortodokse kirker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lige overfor ligger Toompea Slot. Det er stort og har et flot ”skak-tårn” i hjørnet, men den pink farve synes jeg nu godt kan diskuteres. Videre rundt på Toompea og hen forbi Domkirken. Udefra minder den om Budolfi-kirken i Ålborg. Ellers er der flere fine gader og stræder på Toompea, og så et par pladser med flot udsigt over såvel gamle som nye Tallinn.

 

På vej hjem mod hotellet smutter jeg forbi den danske konges gårdhave. Sådan en er her, fordi det jo angiveligt var i Tallinn det danske flag faldt fra himmelen den 15. juli 1219. Det danske flag minder for øvrigt i mistænkelig grad om Tallinns byvåben – så gad vide om det ikke var det der kom svævende….

 

Nok turist for i dag. Tilbage er der kun aftensmad og afslapning.

Onsdag den 23. juli

 

Dagens tur går til en by, som turistkontoret ikke anbefaler. Den hedder Paldiski, og det tager ca. 1 time med toget derud.

 

Paldiski var i sovjet-tiden en af de vigtigste havne-baser for den sovjetiske flåde. Derfor var der masser af betonbunkere og andre militære faciliteter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noget af det er bevaret, og sammen med faldefærdigt betonbyggeri, nogle petro-kemiske fabrikker og en havn med stor bil-import, så giver det ikke gode billeder i turistbrochurerne. Jeg synes nu at det er spændende også at se den del af virkeligheden. Og trods alt, er der også en stenstrand hvor byens ungdom kan bade i det småskumle vand i Østersøen – og så er der en usædvanlig nydelig lille jernbanestation, der står i skærende kontrast til alt andet i byen. Jeg bruger et par timer i Paldiski, inden toget kører retur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten af dagen går ikke i specielle aktiviteter. Der er gratis internet i hotellets reception og folk hygger sig med at lægge favoritklubbens logo på som baggrundsbillede. Det startede med Manchester United, så kom Drogheeda United. Nu er det AaB. Så kan de undre sig over det.

Torsdag den 24. juli

Endnu en dag i det meget smukke gamle Tallinn.

 

Først til et museum lige rundt om hjørnet. Det er det Maritime Museum, der er indrettet i et tårn kaldet Fat Margaret, som er en del af bymuren. Museet indeholder en masse om Tallinns søhistorie, og fra toppen er der er flot udsigt over havnen hvor der ligger adskillige store krydstogtsskibe.

 

Så der går jeg ned bagefter. På grund af terrorisk-forskrækkelse kan man ikke gå rundt på selve havneområdet, men fra afgangshallen kan man se, at det er nogle store skuder, der er på besøg. Så vidt jeg kan se er de tyske. En kæmpefærge fra Helsinki er lige kommet ind, og er ved at læsse af.

Retur til Gamle Tallinn og et besøg i en lille turistfælde kaldet Eppingi Turn. Det er også en del af bymuren, men i øvrigt uden væsentligt indhold.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er der frokost på en ukrainsk restaurant. Ukrainske pølser kan ikke anbefales.

 

Senere afsted igen. Ned til den turistfyldte rådhusplads, for at se det gamle rådhus. Det blev bygget mellem 1371 og 1404, så det er gammelt og flot. På taget står Vana Toomas – Gamle Thomas – som er Tallinns symbolske vagt. Samtidig fungerer han som vejrhane !.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste stop er St. Nicholas Kirken fra det 13. århundrede. Den blev stort set smadret af russiske bomber under 2. verdenskrig, men er i dag restaureret. Den rummer kunstværker fra middelalderlige estoniske kirker, bl.a. det angiveligt berømte maleri ”Dance Makabre” af Berndt Notke fra det 15. århundrede. Han har for øvrigt også lavet altertavlen i Århus Domkirke.

 

Herefter vandrer jeg rundt på må og få i den sydlige del af Gamle Tallinn, inden jeg har fået nok turist for i dag.

Fredag den 25. juli

 

Jeg har lavet en fejl på den her tur, og det er at lægge hjemturen ud på aftenen. Det betyder at resten af dagen får karakter af, at være noget, der bare skal slås ihjel – og det er lidt træls.

 

Jeg slår så denne meget varme sommerdag i Tallinn ihjel ved først at se endnu et lille fjollet museum bygget ind i muren, et besøg på det ganske spændende bymuseum, en god frokost og til sidst et besøg Tallinns fotomuseum. Herefter er klokken endelig blevet så meget, at jeg kan hente bagagen på hotellet og tage en taxa ud til lufthavnen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter et lynhurtigt tjek-ind har jeg så et par timer inden flyafgang med Estonian Air kl. 18.10. Turen til København tager 1½ time, så med tidsforskel er jeg i Kastrup kl. 18.40. Toget til Jylland kører kl. 19.40 og her er udfordringen at huske at jeg ikke længere skal hoppe af i Vejle. Det lykkes, og jeg er hjemme i Århus ved 23.30-tiden.

Vilnius
Vilnius
Gediminos Hill
Zappa Monument
Vilnius
Björk
Vilnius
Uzopis
Trakai
Trakai
KGB
KGB
Romanovs Kirke
Vilnius
Riga
Doma Laukums
Marked
Riga
Frihedsmonument
Frihedsmonument
Jurmala
Jurmala
Riga
Riga
Riga
Riga
Tallinn
Tallinn
Skt. Olavs Kirke
Holy Spirit Church
Tallinn
Dominikaner Kloster
Alexander Nevsky
Toompa
Paldiski
Paldiski
Paldiski Jernbanestation
Paldiski Jernbanestation
Tallinn
Tallinn
Fra Det Gamle Rådhus
St. Nicholas Kirken
Tallinn
Tallinn - midt på sommeren