Henning i Australien 2016

Fredag den 1. Juli

 

På den igen. Og den her en ganske særlig lang tur. Til Australien. For at sikre en komfortabel start tyvstarter jeg med en overnatning i København. Tog kl. 13.15. Megalangsomt. Overnatning på CabInn i Ørestaden. Aftensmad i Fields. Fodbold-EM på ZDF.

 

Lørdag den 2. Juli

 

Så starter det for alvor. Ud til Kastrup, check ind og ved 15-tiden afgang med Emirates' fleretagersjumbo Airbus 380. 6 timer til Dubai. Hobbitten 1 undervejs. Det er midnat, da vi når derned.

 

Søndag den 3. Juli

 

I Dubai er der 3 timers ventetid inden næste Superjumbo-tur til Perth. Tiden bruges bl.a. til - på afstand - at følge EM-kvartfinale mellem Tyskland og Italien. Kl. 3 er der afgang til Perth. God servicering, Hobbitten 2 og nogle timers blund bliver det også til på den 10 timer lange tur til Perth. Den er 18 lokal tid da vi lander. Så igennem immigration og told inden jeg tager taxi ind til Miss Maud Hotel. Hyggeligt lille hotel og glimrende værelse 237. Et brusebad gør godt, inden aftensmad på en lokal bar. Om aftenen kan man se Tour De France på TV. Vi er lidt foran her - tidsmæssigt.

 

Mandag den 4. Juli

 

Første dag i Perth. Den starter godt med dejlig breaky i hotellets flotte restaurant. Så ellers ud at se på byen. Det er vinter på den her siden af kloden, så det er lidt koldt, blæsende men næsten skyfrit. Perfekt til gåtur. Specielt mange turistseværdigheder er her ikke, men jeg starter med den største i byen, nemlig Kings Park. Det er en kæmpestor park tæt på Perth centrum. Man kan ikke nå hele parken rundt, men jeg får taget en bid, bl.a. med en "bushwalk", en tur op i et udsigtstårn, flotte fugle jeg ikke kender navnene på, en tur hen over en hængebro finansieret af den lokale udgave af Danske Spil - med særlig tak til alle taberne, som der står - et storslået view ud over Perth Downtown og en glimrende café. Nok til 3-4 timer inden jeg trisser hjem, med en sandwich under armen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tur 2 er slet ikke omtalt som en seværdighed, men jeg har alligevel set den glimrende omtalt på Tripadvisor. Ude midt i Swan River ligger en lille ø, Heirisson Island. Her tager jeg ud. Først en lang gåtur langs flotte Swan River, og så over en bro derud. Ude på øen bor der en lille koloni af kænguruer. De er semi-tamme. Det betyder at de sådan er ret ligeglade med den lille skare turister, blot man ikke vil røre ved dem. Så bliver de sure. Men man må godt stille sig helt hen til dem, mens de fouragerer. Jeg får taget en hoben kænguru-billeder, inden jeg trisser hjem igen langs Swan River.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klokken er 6, solen er gået ned og floden er rigtig flot i solnedgangen. Hjemme i centrum bliver det til aftensmand på en kinesisk restaurant - billigt og middelmådigt - inden aftenafslapningen på hotellet.

 

Tirsdag den 5. Juli

 

Efter storslået breaky i hotellets restaurant - der i sin fritid også fungerer som et af de bedre spisesteder i Perth - smutter jeg over til stationen for at tage lokaltoget til Freo. Byen hedder egentlig Fremantle, men man er vældig glad for forkortelser her. Det tager en lille halv time med toget til Freo, som er Perth' turistvenlige havneby.

 

Første stop i Freo er det lokale fængsel. Det fungerer heldigvis ikke som sådan længere, men er nu en lokal turistattraktion man kan opleve på en rundvisning. Man får set cellerne, køkkenfaciliteter, fangernes udendørsfaciliteter - altsammen krydret med glimrende historier om datidens liv i fængslet. Turen slutter i The Hangmans room, hvor specielt skumle forbrydere kom op at hænge med en løkke om halsen. Den sidste der blev ramt af den tvivlsomme skæbne hed Eric Cooke og det foregik i 1964.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter gåtur rundt i den hyggelige lille by. Næste stop bliver Western Australia Maritime Museum. Det er i en flot moderne bygning, med masser af fine skibe. Blandt dem Australia II, en berømt sejlbåd, der som den første ikke-amerikanske vandt Americas Cup i 1983. Stedets fish'n'chips kan dog ikke anbefales. Herefter rundt på hyggelige havneområder, inden turen går tilbage med tog til Perth.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten af dagen går så i afslapning, kun afbrudt af en lille aftengåtur for at få noget mad på mit kinesersted. Centrum af Perth er rimeligt hektisk i dagtimerne, men om aftenen er der kun turister tilbage. De indfødte er taget hjem til forstæderne.

 

Onsdag den 6. Juli

 

Tidligt op - kl. 6.30 - efter en middelmådig nattesøvn. Jeg troede jeg var kommet over mit jetlag. Det var jeg så ikke. Efter morgenmaden smutter jeg ned til Barrack Jetty og køber en billet til Rotto - aka Rottnest Island. Der er afgang kl. 8.30 og turen derud tager 2 timer, primært fordi man åbenbart skal sejle vældig langsom gennem Swan River, indtil man når ud på åbent vand ved Fremantle.

 

På Rottnest Island køber jeg adgang til en hop-on hop-off bus, som i praksis vist er en gammel bybus. Der er masser af hop-af muligheder på den spændende ø, men i stedet for at hoppe af og på i en uendelighed vælger jer - på turistkontorets råd - 2 steder ud og gør et ordentligt ophold. Først er det Wadjemup Lighthouse. Det er et rigtigt flot fyr midt på øen og med en storslået udsigt i alle retninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter 1 times tid her hopper jeg på, og hopper så af ved Eagle Bay. Her er der stor udsigt over vandet, der er sæler der flader ud i vandet og et lokalt krybdyr King's Skink. Og så er der de allestedsnærværende Quokkas. Det ligner en blanding mellem en hamster og en kænguru, de er mega-nuttede og meget turistvenlige. Overalt ved stoppestederne kan man være sikker på at de holder til, og kommer for at plage mad. Vejret er i øvrigt fremragende til formålet. 18 grader, semi-skyfrit og en let brise.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved 3 tiden er jeg tilbage ved den lille bosættelse hvor turen startede. Så kan man lige nå en glimrende fish'n'chips inden Rottnest Express sejler retur 16.25. På hjemturen holder jeg mig udendørs på agterdækket, og turen på Swan River mens det mørknes er 110 % formidabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træt men lykkelig og medbringende en pizza er jeg hjemme på værelse 237 lidt i 8.

 

Torsdag den 7. Juli

 

Op kl. 6.15, morgenmad 6.45 og klar til dagens tur kl. 7.20. Det er en heldagstur med Adams Tours til Pinnacles. Turen tjener 2 formål, nemlig dels at se nogle steder jeg ikke ville kunne komme uden sådan en tur, og så også bekræfte mig i at den slags ture er åndssvage. Første stop er Caversham Wildlife Park. Her kan man få taget et billede med en Wombat, kæle med en Koala og fodre nogle kænguruer. De 2 første aktiviteter er direkte dyrplageri, og jeg væmmes ved at være vidne til slig form for underholdning. For god ordens skyld kan man ikke finde et billede af mig med en Wombat, og jeg har ikke kløet en sovende/bedøvet Koala.

 

Næste stop hedder Lancelin. Her er der sandbunker, der kan få Råbjerg Mile til at skamme sig. Vi kører rundt i dem i en særlig bus, der kan trække igennem. Det er faktisk ret sjovt. Andre fornøjer sig ved at sandboarde ned af bakkerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er der yderligere 100 km nordpå til Lobster Shack i byen Cervantes. Her er der frokost. Hummer til dem der vil det, og så får man lov lov til at gå til at gå gennem produktionen - eller hvad det nu hedder, når man forarbejder hummere. Det er også ganske spændende, men forstyrres af at jeg er pissesulten så frokosten må prioriteres. Til sidst turens highlight Pinnacles. Det er en særdeles spændende geologisk mærkværdighed med en masse sten der stritter op i det røde ørkensand. Det er rigtigt spændende og flot.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter retur til Perth. Vi er hjemme kl 19.30. Pizza fra naboen Pizzahut, og aftenafslapning på værelset. Til det kan man vælge mellem Aussie Rules Football eller Tour de France på TV.

 

Fredag den 8. Juli

 

Det har været en kalkuleret risiko på den her tur, at der godt kan komme noget seriøst regnvejr på den her tid af året. Og det er det vejrudsigten truer med i dag. Fra morgenstunden er det dog kun nogle småbyger, som ikke kan forstyrre seriøst.

 

Første stop på dagen er Perth Mint. Her begyndte man i 1899 at producere mønter, da man nogle år tidligere var begyndt at finde guld i Kalgoorlie. Man smeltede guldet om til guldbarer og mønter, som kunne bruges som betalingsmidler. Egentlige betalingsmidler producerer man ikke længere. Nu om stunder er det særmønter og den slags, og så sker det primært på en fabrik udenfor byen. Det gamle Perth Mint er nu mest museum, med en spændende rundvisning, hvor man ser nogle seriøst store guldklumper, hører nogle gode guldgraverhistorier og ikke mindst ser hvordan guld kan smeltes og laves til en guldbarre - værdi 350.000 $ (australske) - i løbet af 5 minutter. En spændende forestilling faktisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter rundt i Perth CBD. Perth er en ny by med mange højhuse i glas og stål. Der bor ca. 2 mio. mennesker her, og byen har en imponerende skyline. Rundt omkring finder man dog rester af det gamle wild west agtige Perth, med bygninger som de så ud dengang man stadig gravede guld. Gåturen fortsætter ned til den lille havn, hvor en lille færge futter på tværs af Swan River og over til South Perth. Her indtages en glimrende burger, og så går det ellers langs floden - hvor de særlige sorter svaner sidder og lufter deres fjer - hen over Narrows Bridge til nordsiden, og retur til hotellet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om aftenen kommer det seriøse regnvejr. Så man må blive indendøre og hygge sig med Aussie Rules Football mellem Geelong Cats og Sydney Swans. Swans vinder og skal på torsdag spille topkamp mod Hawthorne Hawks. Den kamp har jeg billet til 😄.

 

Lørdag den 9. Juli

 

Tid til en lidt utraditionel "turistaktivitet". En dag på galopbanen er ikke nævnt i nogen guidebøger. Men det afholder ikke mig i at tage tog og bus til Belmont Park, hvor man afvikler galopløb hver onsdag og lørdag om vinteren. Den slags foregår nu om stunder stærkt koordineret med andre baner, så spillerne hvert 4. minut kan spille på et ny løb. De går igang på Belmont kl. 12.38 og jeg bliver der indtil 5. løb kl. 15.10. Jeg prøver med lidt vinderspil, men har kun held med det i 3. løb hvor Social Unique vinder til 4 x pengene. Ellers er det ligeså meget stemningen jeg synes er sjov. Her færdes bonderøve, socialt udstødte og high-society pinger side om side. Sidstnævnte dog i områder for sig selv. Man skal jo ikke mænge sig. Det begynder at regne heftigt undervejs - også da jeg skal hjem. For en sjælden gangs skyld tænker jeg mig dog om, og tager den taxa, der holder ved udgangen i stedet for at blive gennemblødt på turen hjem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnen fortsætter resten af dagen, hvor der med jævne mellemrum dukker en seriøs byge, understøttet af et gevaldigt blæsevejr, op. Jeg hænger derfor ud på værelse 237. Jeg blive færdig med min Allan Olsen biografi, og aftensmad hentes som sædvanligt hos Pizza Hut lige ved siden af hotellet. Det er sidste dag i Perth. Det har været en dejlig by fuldt med flinke og rare mennesker.

 

Søndag den 10. Juli

 

Slut på Perth, og nu til noget helt andet og forhåbentlig meget spændende. Afgang til Perth East Station ved 8-tiden for at tjekke ind på toget Indian Pacific. Det kører til Sydney og det tager 3 dage. Jeg rejser på det der hedder Gold Single, så jeg har min helt egen minikupe undervejs. Så her starter jeg med at tage plads. Kl. 10 starter turen og så bruges resten af dagen med at kigge ud af vinduet mens storslået sceneri passerer forbi, læse lidt i min Dan Turell biografi og se en af de medbragte film på min Ipad. For en sjælden gangs skyld er man uden wifi, hvilket på sæt og vist er dejligt. Frokost kl 12 i togets restaurantvogn er heller ikke at foragte. Hele turen er all-inclusive og har kostet en arm og et ben. Også storslået aftenmåltid i restauranten, efter man har kigget ud over fantastisk solnedgang. Mens man spiser har de så redt op i kupeen, hvor der nu pludselig er en sengeplads. Men det er ikke slut med det. Ved 9-tiden er vi i Kalgoorlie og her er der en udflugt. Den er 2 timer rundt hvor vi bl.a. kan se ned i "Superpit". Det er en kæmpestor guldmine. 600 meter ned kører de rundt på maskiner, der fra toppen ser meget små ud, men i virkeligheden er kæmpestore. Omkring midnat tørnes der ind, og toget starter op igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandag den 11. Juli

 

2. dag på fantastiske Indian Pacific. Det er mest "Ældrebyrden" der anvender denne rejseform, så alt er mageligt og behageligt. Først dejlig morgenmad - bacon og æg og den slags. Kl. 10 er kort ophold i Cook som er en spøgelsesby midt i Nullarbor ørkenen. Der bor 4. Vi ser ikke nogen af dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Videre på tværs af den fantastiske Nullarbor ørken. Spektakulær udsigt fra kupe nr B7. Så er der frokost. 3 retter. Får prøvet Emu, Krokodille og Kænguru (eller "roadkill" som en anden rejsende kalder menuen) Videre gennem ørkenen. Sidder og glor ud, småblunder og ser Fasanjagten på Ipad. Så er det aftensmad. 3 retter. Kingfish er også en nyhed for mig. Sludrer med Peter, pensioneret slagter fra Canberra. Hyggelig fyr. Så hen i kupeen hvor der nu er arrangeret en soveplads. Meget mageligt det her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag den 12. Juli

 

Mageligheden fortsætter. Om morgenen triller vi ind til Adelaide. Toget bliver omgrupperet og vi skal nu køre den anden vej. Ud igennem Borossa Valley med masse af vinmarker. Frokost. 3 retter. Der er flere med og mere trængsel nu. Videre mod Broken Hill. Mere ørken. Sidder bare og glor ud af vinduet. Gider ikke læse. Gider ikke se film. Kort gåtur i Broken Hill. Vi er forsinket, så der er ikke tid til tur. Ville ellers godt have set det hotel jeg boede på i 1998. Og betalt det jeg skyldte dem. Sen aftensmad kl. 20.30. Selskab med en hyggelig New Zeelands biker og hans kone, samt en australsk udadvendt narrøv. Men som sædvanlig fantastisk føde. Klar til sidste nat i meget rystende seng. Sporene er altså ikke lige i vinkel på den her strækning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 13. Juli

 

Vækning kl. 7. Så er der morgenmad i togets restaurant, denne et par fra New Zealand som repræsentanter fra ældrebyrden. Her til formiddag kører vi igennem Blue Mountains inden vi når Sydneys forstæder og til sidst Sydney Central Station. Det magelige liv på 1. klasse er slut.

 

Fat i en taxa og ind til Russell Hotel. Det er et gammelt hotel med en pub i stueetagen. Den gør fin nytte når værelset ikke er helt klar endnu. Det er det ved 1-tiden så jeg tjekker ind på hyggelige værelse 29. Så er der lige tid til et bad og lade batterierne op - både mine egne og Ipad'ens.

 

Kl. 3 går den dog ikke længere. Man må lige ud og se på Sydney inden det bliver mørkt. Solen går nemlig ned omkring 5.30. Det bliver en klassisk rundtur ikke langt fra hotellet. Den er fundet i Lonely Planet og bringer mig ind under Sydney Harbour Bridge og rundt i The Rocks. Engang var det Sydneys farlige kvarter. Det er det ved gud ikke længere. Art-studios, reklamebureauer og andet fims præger nu området. Men meget hyggeligt endda. Også op til Sydney Observatory med en fin udsigt, Circular Quay med alle bådene og så til sidst stoltheden over dem alle - Sydney Opera House. Herefter retur til hotellet. Russell Hotel er et dejligt sted. Det banker på døren og inden jeg når at åbne, glider der 2 stykker chokolade ind under den.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt senere smutter jeg over til Circular Quay og henter en burger. Man kan lige så godt vænne sig til et nyt niveau.

 

Torsdag den 14. Juli

 

Dagen starter med en særlig perversitet jeg har. Et besøg i den lokale Zoo. Her i Sydney hedder den Taronga Zoo, og jeg var der også første gang jeg var i Sydney. Turen derover er på et af de grønne skibe, der futter rundt i Sydneys havn. Det er en flot Zoo, med især masser af australske dyr. Så dem går der snildt et par timer med. Desværre er der rigeligt af arten "børn" og meget beklageligt er de også sluppet ud af deres indhegning. Det forstyrrer oplevelsen lidt. Lidt sjov giver de dog anledning til da en af arten falder på trappen og slår sig af helvede til. Det er ret underholdende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herfra hjem igen til frokost og afslapning på hotellet. En kort eftermiddagstur i det lokale hood bliver det også til. Mest for at købe konfekture til værelset og så få en "Flat white".

 

Om aftenen er det idrætstid. Jeg debuterer - som tilskuer - til Australian Rules Football. Det er på Sydney Cricket Ground. Det er topkamp mellem Sydney Swans og Hawthorne Hawks. Der er godt 42.000 tilskuere - og det er skide sjovt. Kampen er vildt spændende, og publikum bliver mere og mere engagerede efterhånden som kampen skrider frem, og de får mere at drikke. Det hele afvikles dog i en ganske hjertelig atmosfære. Bag mig sidder et ægtepar. Han holder med Swans - hun med Hawks. Undervejs er hun nødt til at fortælle de omkringsiddende, at de skam elsker hinanden. Ved siden af går en bedstemor-type helt amok, da kampen er færdig og Hawks har vundet med 75-70 efter at føringen er skiftet utallige gange undervejs. Alle er enige om at det har været en fantastisk kamp. Bus tilbage til Circular Quay, da jeg endelig finder den.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag den 15. Juli

 

Fantastisk vintervejr i Sydney. Skyfri himmel og 15-18 grader. Det bliver ikke bedre ferievejr. Så det er bare ud og svinge Opal-kortet - det lokale svar på Rejsekortet. Første sving er til 9.37 færgen til Cockatoo Island. Ikke et sted der er på top 10 over lokale turistseværdigheder, men et fantastisk spændende sted. Ved ankomst til øen, der ligger i Sydney Harbour, mødes man af en venlig repræsentant for turistforeningen i Sydney. Man får et kort og en snak om hvad der er på øen, og i øvrigt også lidt gode ideer til Sydney i al almindelighed. Cockatoo Island er et vildt spændende sted. Her har været værft, her har været industri til understøttelse af værftet, her har været en særlig afdeling for skibskonstruktion, her har været fængsel og her har såmænd også været en lille bette by.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Huse og bygninger står mere eller mindre intakte og med kort under armen og infosøjler undervejs er det rigtig sjovt for sådan en som mig. Dertil kommer selvfølgelig en fornem udsigt over solbeskinnede Sydney og Sydney Harbour. Det er sådan et sted jeg går helt amok med mit kamera. Normalt begiver jeg mig ikke af med at give karakterer, men på en skala fra 1 til 10 er det her et klart 11-tal. Ved 1-tiden har jeg set det hele og vel taget på den anden side af 100 billeder så jeg tager færgen retur til Circular Quay.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når vejret er som i dag er der ingen grund til at spilde tiden, så jeg svinger kortet igen og hopper direkte ombord på Manly-færgen. 1/2 time så er man i Manly, som er lidt af et turisthul. Så jeg tager rute 135 ud til en gammel karantænestation. I gamle dage ankom masser af skibe til Sydney. Var der smitsomme sygdomme ombord blev passagererne indkvarteret her, indtil man havde styr på smittekilderne. Her kunne man - som på skibene - bo på både 1., 2. og 3. klasse og der var hospital til de syge. Der er en lille udstilling om fænomenet, og en glimrende udsigt over Manly Bay. Da det er overstået går jeg op ad bakken af tager 135'eren retur til Manly's færgeterminal. Kortet svinges så igen til færgen, men både 135'eren og returfærgen er gratis. Når man har brugt 15$ på en dag, så er resten af dagens transport gratis. Smart og meget turistvenligt. Sejlturen retur er imponerende i solnedgangen. Sydney Harbour Bridge præsenterer sig virkelig. Lidt surt at klovnen her er løbet tør for batteri på der dyre kamera, og må nøjes med Iphone-billeder til sidst. Hjemme på hotellet ved 6.30 tiden med burger og klar til at få fødderne op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag den 16. Juli

 

Starter - ikke overraskende - med en gang breaky nede i hotellets værtshus. Fint sted til det formål. Så ud for at kigge. Stadig fint vejr. Overskyet i modsætning til i går, men ingen regn og ok varme. Først lokaltog til Erskineville. Herfra gåtur til Newtown. Det er et af Sydneys nye "hippe" områder med masser af cafeer, værtshuse etc. Her til formiddag har de travlt med ar servere breaky til de lokale. I Newtown på Kings Street er formiddagshandlen i gang. Går man ind i sidegaderne er der gamle småslidte huse. Det her er gammelt arbejdekvarter. Et fund er den gamle kirkegård Camperdown Cemetery. Her står ældgamle gravsten hulter til bulter, den ene skævere end den anden. Et meget sjovt og charmerende sted synes sådan en som jeg. Så tilbage til Newtown Station og ind til Central.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her fortsætter gåturen gennem Sydney Downtown. Først igennem Chinatown som er pæn stor på de her kanter. Det giver selvfølgelig anledning til en billig frokost. Man ved at stedet er ok, når det i øvrigt er fyldt på med lokale kinesere, og man selv er den eneste "ligeøjede" på stadet. Videre til Shopping-Sydney. Ikke min kop te, men når der er et flot og klassisk indkøbscenter som Queen Victoria Building fra 1898 så går det an. Videre gennem handelsgaderne til Hyde Park, hvor der er en rigtig fin alle med træer, springvand etc. I det kvarter er også en mængde fine bygninger, og så den store St. Marys Cathedral. Videre ned til Sydneys store botaniske have. Her spadsere lokale og turister, eller hænger bare ud på cafeer, bænke eller græsplæner. Jeg går helt ud til enden af parken. Her finder man Mrs. Macquaries Point med fine udsigt over Sydney Harbour. Nu følger jeg så bugten ind til Operahuset. Det vælter med mennesker her, men de kigger alle på deres mobil. Det ser ud til at de alle spiller PokemonGo, og der er sikkert et eller andet man kan samle op her. Spooky. Så retur til hotellet efter en lang lang gåtur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten af dagen går i afslapning. Det kniber med gode fastfood og take-away steder i mit lokale hood, så det bliver igen en burger fra Hungry Jacks på Circular Quay, selv om den ikke imponerer. Heldigvis er dagens 2 stykker chokolade dukket op på hovedpuden.

 

Søndag den 17. Juli

 

Det bliver sådan en sløv søndags ting i dag. Sen breaky nede i pubben, og først på gaden ved 11-tiden. Jeg tager toget til Kings Cross. Det hedder sådan fordi William Street og Victoria Street mødes her. Nogle skulle have fortalt dem, at Victoria faktisk var dronning. Kvarteret er i øvrigt kendt for narkohajer og ludere. De holder dog tilsyneladende også fri søndag formiddag. Jeg går ned ad Darlinghurst Road og ad andre gader anbefalet på side 139 i Lonely Planets guidebog. Jeg ender nede ved Elizabeth Bay, som er et dejligt sted at sidde på en bænk med en "Flat white" (kaffe altså - ikke noget narkohalløj her). Herefter videre gennem kvarteret Potts Point. Her ned til bugten er det ikke fattigrøvene der holder til. Herefter ryger jeg over i det scrable-venlige kvarter Woolloomooloo. Her vil man da kunne slippe af med sine o'er. Her er en lang havnemole med fint hotel og dyre restauranter. Og så er her også den berømte Harry's Cafe de Wheels, som sælger Pies. En Tiger-pie består af indbagt kød med kartoffelmos, ærtemos og brun sovs på toppen. Ulækkert ? - måske - men skik følge eller land fly, så sådan en fætter gør det som frokost med udsigt over bugten. Herefter så videre gennem Botanisk Have og centrum til hotellet. Det var det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftenstur i The Rocks - mit lokale hood. Jeg er blevet træt af burgere og finder en ordentlig restaurant. Man sidder glimrende udendørs. Jeg bestiller en John Dory fillet, som viser sig at være en fisk. På dansk hedder det en Sankt Peter Fisk. Den er kæmpestor og voldsom lækker og præsenteres med fritter og en stor salat. Jeg må dog lægge klædet over, da jeg simpelthen ikke kan spise mere. Så ellers retur til hotellet igen.

 

Mandag den 18. Juli

 

Endnu en heftig turistdag på den sydlige halvkugle. Det betyder op kl 6.00 og dermed ingen breaky i pubben. Ind til Central Station og så med 6.52 til Katoomba i Blue Mountains. Her er jeg lidt i 9 til solskin fra en skyfri himmel. Perfekt. Jeg får fat i en billet til Blue Mountains Explorer der kører rundt til en række sights. Og så er der endelig tid til breaky på en fin cafe.

 

Kl 9.45 starter turen. Første stop er Scenic World, som er Blue Mountains "adventureafdeling". Det betyder en tur med Scenic Skyway på tværs af det dybe hul i jorden Blue Mountains er, så en tur med Scenic Railway ned i bunden, så en gåtur på Scenic Walkway og til sidst en tur med Scenic Cableway op igen. Alt sammen vældig scenic.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Videre med bus herfra til Echo Point med udsigt til Three Sisters som er 3 klipper der står og troner majestætisk. Det er her alle turister kommer, og mange kommer ikke længere. Det gør jeg, for jeg har mit buspas, så jeg fortsætter via Narrow Neck - udsigt - til Leura Cascades, hvor der er en lækker gåtur gennem "junglen" langs et lille vandfald. Traditionen tro bliver man snydt af at det er mere træls at gå opad. Så videre til Gordon Falls med en udsigt der er ligeså fin som Echo Point, men kun 3 turister - undertegnede og så et sæt kinesere. Til slut tager jeg ind tl Leura, hvor det bliver sen frokost. Fra Leura Station - med bogbyttebørs i ventesalen - snupper jeg toget til Sydney Central. Jeg er hjemme 12 timer efter jeg startede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftensmad i det lokale hood og traditionen tro aftenafslapning på værelse 29.

 

Tirsdag den 19. Juli

 

Endnu en fin solskinsdag i Sydney. Temperaturen sniger sig op med 22 grader. Jeg sover længe, men når da op inden breaky lukker kl. 9.30. Så ud og kigge på byen. Først en tur til byens flotteste bygning efter min mening. Det er ikke Opera'en, men derimod Sydney Harbour Bridge - også kaldet The Coathanger - Bøjlen. Man kan købe en tur hvor man bestiger den helt oppe på toppen, men man kan også vælge bare at gå over på fortovet. Det finder jeg er en enklere løsning, så det vælger jeg. Broen er rigtig flot, og udsigten over Sydney Harbour, Operahuset og Downtown er storslået. Vel ovre på den anden side går jeg så retur igen - simple as that.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eftermiddagen går i Hvalsafari. Captain Cooks Cruises har en tur. Jeg tager afsted kl. 13.30. Turen går igennem havnen og ud på det åbne hav. Her trækker pukkelhvalerne pt. nordpå. Vi får set ganske mange undervejs. Både når de blæser luft ud, når de glider igennem overfladen og når de lige vipper halen op. Det sidste er det flotteste. Mange af dem fortsætter nordpå til Fiji, Cook-Islands eller Solomon-Islands. Stod det til mig fulgte vi med hele vejen, men det gør det desværre ikke. Kl. 16 vender vi snuden mod havnen igen efter en fed oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aftensmad bliver på min italienske restaurant i The Rocks. De serverer også en glimrende pizza.

 

Onsdag den 20. Juli

 

Velkommen til årets internationale paraply-dag. I dag går man ingen steder uden sin paraply, for det pisser ned - hele dagen. Det betyder så også at jeg ikke går så meget. Efter breaky tager jeg et par timers afslapning på hotellet. Så går jeg en tur i Sydneys Downtown - eller CBD om man vil. Jeg tjekker Sydneys lille bymuseum ud. Det er placeret hvor den første Governers Building blev bygget omkring 1877 da Briterne koloniserede Australien ved hjælp af en flok straffefanger. Herefter rundt i byens shoppingkvarterer. Når man går ind i en shoppingarkade, så har de en fin lille feature. Der står et aggregat man propper sin paraply ned i, og vupti er den pakket ind i en lille pose, så man ikke drypper på gulvet i de fine forretninger. Herefter bliver det retur til hotellet, som kalder på en ny pause. Aftensmad på pizzaria på den Cirkulære Kaj. Herefter aftenafslapning sammen med Dan Turell-bogen i hotellets fortrinlige "sittingroom" inden sengetid. Fint nok med en rigtig dasedag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så har dagen budt på en anden succes. Jeg har gjort noget for mig så usædvanligt som at klage over de aflyste udflugter på Ocean Pacific turen. Nu har de svaret at de vil kompensere mig med 185 $ - knap en tusse.

 

Torsdag den 21. Juli

 

Sidste feriedag. Den bruges på sejltur til Watsons Bay derude hvor Sydney Harbour bliver til hav. Vejret er ok til formålet. Overskyet men ingen regn i dag. Først går jeg ud til et gammelt fyr kaldet Hornsby Lighthouse. Det er rigtig fint - ikke mindst fordi det er AaB-stribet. Så ind til frokost ved selve Watsons Bay. En af byens mere berømte restauranter Doyles ligger her. De har også en Take-away afdeling, så,det ligger lige til højre fod med en gang fish'n'chips. Selve bugten ligget på havne-siden, men på hav-siden kan man fra nærliggende Gap Bluff se en gang seriøs havsmadder mod klipperne. Det kigger jeg på et stykke tid, mens jeg reflekterer over turen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt i 3 tager jeg båden retur til Circilar Quay. Så,er det tid til den sidste "flat white" i hotellets pub, mens man reflekterer lidt mere - og en sidste visit med til kajkanten for lige at tage et kig på Sydney Opera House.

 

Men der er ikke at gør. Fat i bagagen og med lokal tog ud til lufthavnen. Det er hurtigste, billigste og mageligste løsning. Hurtigt og effektiv check-ind og efterfølgende security-check. Det efterlader til gengæld en del ventetid inden Superjumbo stikker af til Dubai kl. 21.10.

 

Fredag den 22. Juli

 

Vi lander i Dubai efter en 14 timer lang og træls flytur. Mine høretelefoner virker kun på det ene øre, traktementet er middelmådigt, jeg har fået en skodplads og har kun sovet minimalt. I Dubai er der så 2 1/2 times overgang til flyveren til København. Den tur er skønnere og jeg får set 2 film undervejs på den 7 timer lange tur - en om Hank Williams og en om Jesse Owens. I København hersker der kaos både ved paskontrol og bagageudlevering. Man er ikke helt vant til så store flyvere. Ellers er det så videre med toget fra København kl. 15.25 som er i Aarhus lidt i 7. Nu trænger jeg så til ca. 48 timer på langs.

 

Kogle i Kings Park
Papegøje ved Swan River
Kænguru på Heirisson Islang
Turtelduer ved Swan River
Fremantle Prison
Fremantle Prison
Fremantle Havn
Fremantle Havn
Quokka
Wadjamup Lighthouse
Quokka
Rottnest Island
Swan River by Night
Perth by Night
Lancellin Sanddunes
Lancellin Sanddunes
Pinnacles
Pinnacles
Perth Mint
Perth CBD
Sort svane ved Swan River
Perth
Perth Racing
Perth Racing
Solnedgang fra kupeen
Kalgoorlie
Cook
Cook
Indian Pacific
Nullarbor
Room with a view
Magelighedens togrejse
Sydney Harbour Bridge
Sydney Opera House
Taronga
Taronga
Sydney Cricket Ground
Sydney Cricket Ground
Cockatoo Island
Cockatoo Island
Cockatoo Island
Cockatoo Island
Q Station
Sydney Harbour
Camperdown Cemetary
Camperdown Cemetary
Partners in crime
Ikoner
Elizabeth Bay
Woolloomooloo Pier
Blue Mountains
Blue Mountains
Three Sisters
Turist
Sydney Harbour Bridge
Sydney Harbour Bridge
Pukkelhval
Pukkelhval
Paraply-dag
Regn i Sydney
Watsons Bay
Hornsby Lighthouse