Søndag den 17. marts

Jeg står rimeligt tidligt op for at få set nærmere på Athen. I dag er det nogle lidt traditionelle sights der er på programmet.

Første sight er det lokale marked ved Monastiraki. Det er en passende gåtur fra hotellet. Det åbner tidligt, og er egentlig grunden til min tidlige udflugt.

Det foregår lige i nærheden af det som også er kendt som den tyrkiske bazar, så det er et område med gang i og megen handlen. Eller om man handler kunne jeg ikke rigtigt finde ud af - men muligheden var ihvertfald til stede. Især tvivlsomme antikviteter og diverse efterligninger af figurer og krukker synes at være i høj kurs.

Fra Monastiraki går turen til parlamentet. Her ventede en mindre forsamling på at overvære det obligatoriske vagtskifte. Det valgte jeg dog at hoppe over - og istedet for stile mod et typisk Athen-must - nemlig Akropolis.

Akropolis er meget gammelt. Det bærer det også præg af. Forfald er en mild betegnelse - men på den anden side - det er vel det, der gør det så berømt. At de netop nu er igang med at "forskønne" det og har udstyret store dele af området med kraner og stilladser, ja, hvad skal man sige... Måske skulle de have tænkt på det noget før - f.eks. for et par tusinde år siden.

Akropolis' highlight er Parthenon-templet. Reelt set er det en flok doriske søjler, med dele af et tag på. Der var engang en flot frise rundt om Parthenon-templet. Men den har englænderne hugget, så den skal man besøge British Museum i London for at se.

Skulle man have tilsvarende tilbøjeligheder som englænderne, så skal man passe lidt på. Det er absolut ikke velset at fjerne sten fra Akropolis. For år tilbage forsøgte en gymnasieelev i Grindsted på det. Det kostede et par måneder i spjældet, og rygter siger at han i Grindsted og omegn stadig omtales som "stenhuggeren".

Senere på dagen bliver det også til en tur til Athens olympiske stadion. Eller rettere det der var det olympiske stadion ved de første moderne olympiske lege i 1896. Det er nyrestaureret og klar til at tage imod nye OL-turister i 2004, uden at det dog skal bruges til noget.

Engang imellem må man bide i det sure æble, og tage på en rigtig turistbus-tur for at komme ud og se det man gerne vil se. I dag er det en af de værste af slagsen - en hel busfuld - primært amerikanere, en slibrig og meget talende guide - på 2 sprog - engelsk og fransk - og som det allerværste - fælles turist-frokost undervejs.

Men lidelserne er nødvendige for at komme lidt rundt på Peloponnes. Det er simpelthen for besværligt med normal bustrafik.

Chat tours hedder foretagendet der arrangerer, og vi starter fra hotellet ved 7-tiden om morgenen.

Det er også nemmere end i 13-hundrede tallet, hvor man havde en transportvej på stedet. Så løftede man skibene op på nogle ruller, og slaver kunne så trække dem tværs over indtil de kunne søsættes igen.

Tilbage i bussen og videre til Epidaurus. Det var vildt flot.

Epidaurus er et kæmpestort amfiteater. Det blev bygget i det 4. århundrede f.Kr., men er meget velholdt. Der er plads til ikke mindre end 14.000 tilskuere - siddende vel at mærke. Om sommeren bliver det jævnligt brugt til formålet, nemlig opsætning af gamle græske dramaer.

Og akustikken er utrolig. Selv fra bageste række kan man høre, når en smidder en mønt på den sten der markerer midten af scenen. Og det er altså ikke gas - vi prøvede det selv.

Og videre går det med bussen. Området er utrolig frodigt. Masser af oliventræer, citrontræer og appelsintræer. Aldrig før har jeg set så store citroner og appelsiner - lige til at plukke - eller købe fra de mange salgssteder langs vejen. Men turen er programmeret, så den slags steder er der ikke plads til at holde.

Efter den fælles frokost når vi til Mykene. Her havde man i perioden 1600-1200 f.Kr et af de mest veludviklede samfund i Grækenland. Bl.a. fortæller Homer om Mykene i de berømte værker Illiaden og Odysseen.

Mykenes ruiner blev udgravet omkring 1870 og er nu et rigtigt spændende sted og gå rundt og føle historiens vingesus

Ved indgangen til Mykene finder man Agamemnons grav. Ganske vist er det  efterhånden bevist, at Agamemnon aldrig er blevet begravet her - men hvorfor hænge sig i detaljer....

Turen slutter af med et traditionelt besøg i en lokal pottemagerforretning, hvor de glade turister kan købe masseproducerede lerkrukker i rå mængder. Selv gik jeg en tur rundt i byen. Tilbage i Athen ud på aftenen. Lidt træls facon at komme rundt på, men man har altså fået set en masse som det ellers ikke ville være muligt at komme i nærheden af.

Afsted rimeligt tidligt fra morgenstunden med Metro til Piræus. Piræus er Athens havneby. Det tager ikke mere end godt et kvarter med Metroen at komme derud. I Piræus er der et vældigt leben. Og lader man sig hyle ud af meget trafik og mange mennesker - så er Piræus ikke stedet man skal besøge.

Fra Piræus kan man sejle til næsten alle græske øer. Der giver selvsagt en ordentlig bunke skibe i havne - store som små - nogle endda meget store.

Jeg vælger dog en af de små, og den korteste sejltur man kan tage. Den tager ca. 45 minutter, og går til den hyggelige ø Ægina.

Jeg indtager en fortræffelig frokost i en Taverna ved havnen. Eneste andre på stedet er en flok danske gymnasieelever - tror jeg ihvertfald nok at de var.

Herfra en gåtur i byen. Det er sådan lidt en turistby, men da det er udenfor sæsoner er der næsten ingen turister. Der er heller ikke rigtig nogle indfødte - for det er midt i siestaen - så jeg har nærmest byen for mig selv.

De næste par timer bruger jeg derfor på at kigge på den - inden jeg tager hydrofoilen tilbage til Piræus

Sidste dag i Athen. Jeg tager byens nye effektive Metro til Athen-forstaden Kifisia. Det er et rigtigt rigmandskvarter. Man kan se det på de butikker der er. Designerbutikker og modeshopper overalt. Her går jeg så rundt et stykke tid.

På tilbageturen til Athen gør jeg holdt ved det nye olympiske område. Altså der hvor de fleste begivenheder skal holdes ved OL2004.

Det var et ret trøstesløst betonområde. Men det er da stort - men også ufatteligt grimt.

Retur til Athen og hen til mit hotel. For 2. gang på turen er der en demonstration igang foran hotellet. Ikke fordi de har noget imod hotellet, men undervisningsministeriet bor lige ved siden af. Og det er dem der demonstreres imod. Der er dog betydeligt flere politibetjente end demonstranter tilstede.

Senere på dagen en gåtur mere rundt i Plaka. Går også ind på en Cafe og får turens første og sidste Frappé. En Frappé er en mærkelig drik bestående af noget opskummet mælk, en masse sukker og kold kaffe!!!. Det smager ligeså afskyeligt som det lyder.

Slutter dagen af på mit favoritspisested - cafe Neon ved Syntegma. Sådan et slags raffineret McDonalds, med lokale fast-food retter, som faktisk smager ganske godt.