Henning i Las Vegas og Chicago

Lørdag den 7. september

 

7-9-13 skulle vel betyde held. Jeg må sige både og. Toget til København er 1 time forsinket. Det er ikke noget problem for mig, men lidt træls for dem der ikke nåede flyet til Thailand. Det er bl.a. ikke noget problem for mig, fordi flyet til Chicago er 2 timer forsinket. Det er det også, da det når Chicago, og så er forbindelsen til Las Vegas røget. I flyet sagde de, at man ville blive ombooket til næste dag, men heldigvis er der en senere afgang til Vegas kl. 10 pm lokal tid. Knap 4 timer - og en god lur - senere lander det. Det er midnat lokal tid. Det er 24 timer siden jeg startede i Aarhus. Taxa ind til Excalibur. Tjek ind og op til et værelse der ikke vil åbne. Det er de kede af i receptionen, så jeg bliver upgradet til en fin suite med kæmpeseng, 2 værelser, fed udsigt, stort badeværelse, spabad, ekstra toilet m.m. Og så endte det hele vel alligevel meget heldigt. Ærgerligt man kun skal være her i 7 timer.

 

Søndag den 8. September

 

Og grunden til det korte ophold er at jeg fra morgenstunden skal med Lassen Tours på en 2-dages tur. På trods af navnet, er der tale om et kinesisk foretagende. Vi er 18 personer og en dybt irriterende guide, men det gør mindre for det her er i princippet bare transport til en række sights. I dag er der 2 - Zion og Bryce Canyon.

 

Det regner fra morgenstunden, men det er heldigvis holdt op da vi kommer til Zion. Vi kører igennem parken med de mærkelige klippeformationer. Det er vældig flot. Et par pauser bliver det også til. Det måtte godt være flere, men det er prisen, når man ikke vil køre selv.

 

Herefter går det videre til ikke mindre imponerende Bryce Canyon. Afstandene er store, så vi er først derude ved 5-tiden. Det er blevet regnvejr, men det gør ikke det store ved oplevelsen. Var det ikke fordi jeg var med en tur, så var det sådan et sted jeg bare ville stå og glo ud over i 4 timer. Det er helt fantastisk at kigge ud over de specielt formede røde klipper. Wow-effekten er ret stor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter er der endnu 4 timer inden vi når til overnatningssted i Page.

 

Mandag den 9. September

 

Afgang fra sovefabrikken i Page kl 7.30. Busturen er dog kun nogle få hundrede meter, inden der skal skiftes transportmiddel til et køretøj, der mest af alt minder om dem der bruges når studenter køres rundt efter eksamen. Det er nemlig de eneste, der kan køre ud til Antelope Canyon. Antelope Canyon er et meget spektakulært sted. Det er nærmest at betragte som en smal rende mellem nogle utrolige klippeformationer.

 

Det giver fantastiske muligheder for at tage billeder. Nogle af de flotteste billeder jeg nogensinde har set, er taget her. Jeg forsøger efter bedste evne at leve op til det. Den lokale turguide er flink til at anvise gode steder, og især et godt råd om at stille sig de steder hvor der er skygge giver god mening. Manglende lys nede mellem klipperne er dog en udfordring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter dette spændende sted er det tid til en sejltur på Lake Powell. Men her brillerer klaphatten af en guide selvfølgelig ved at sikre vi kommer 10 minutter for sent til båden, så den er sejlet. I stedet forsøger idioten at kompensere os ved at fremvise nogle semisights som ellers ikke var en del af turen. Nar. En formel klage er indgivet til det kompetenceløse fortagende benævnt Lassen Tours.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi slutter den her tur med en lang køretur langs imponerende natur til Las Vegas. Indkørslen til Vegas er spektakulær, med kæmpestore regnskyer, torden og lynild og en flot regnbue hen over byen.

 

Jeg tager taxa til Bally's. Tjekker ind på mit superværelse 541. Aftenburger bliver i en bar i Casinoet, og så må man jo til at i gang. Aftenens casinogevinst fra spilleautomaterne beløber sig til 25$. måske ikke voldsomt, men dog nok til at sponsorere aftensmaden.

 

Tirsdag den 10. September

 

Først en fortrinlig morgenbuffet i Sidewalk Cafe og så en lille morgenseance i Casinoet ( + 60 $ vha. Double Diamond, Double Diamond, rødt 7-tal).

 

Derefter er det tid til dagens highlight. Taxachaufføren der kører mig ud til Pinball Hall of Fame, mener godt nok han har været der en gang før, men det er nok ikke et supersight i byen. Jeg synes stedet er fantastisk. En stor hal fyldt med Pinball-maskiner. De ældste er vel fra 60'erne og de nyeste nok fra omkring år 2000, hvor produktionen af dem nærmest stoppede. Og de virker næsten alle sammen. Jeg prøver et pænt udvalg, og føler mig som teenager igen, når man "taber" en kugle, fordi man klumrer i det. Jeg hænger ud et par timer, inden jeg tager bussen tilbage til "The Strip". Her tager jeg den så til fods fra Tropicana og op til Bally's.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stedet har forandret sig meget siden jeg var her sidst. Det der dengang var store byggetomter, er nu bebygget med flere Casinoer, hoteller og designerforretninger bygget i glas og stål.

 

En pizzaslice og en cola slæbes herefter med op til pause på hotellet.

 

Aftenturen bliver på "The Strip". Hen forbi Ceasars Palace, op til The Mirage for at se på vulkanudbrud og op til Treasure Island for at se sørøverforestillingen "Sirens of TI". Alt er vældig kitsch. Inden sengetid kan jeg så lige nå at tabe 50 $ i Bally's Casino.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Video - Las Vegas by Night

Onsdag den 11. September

 

Først morgenmad i cafeen. Det er primært et midaldrende klientel, der kommer på Bally's, og fra og med i dag, tilhører jeg jo selv kategorien.

 

Så ellers med bus op til Las Vegas Downtown. Las Vegas består af 2 dele - The Strip og Downtown. The Strip er de store Casino-hoteller, mens men i Downtown finder det oprindelige Las Vegas. Her er der ikke så mange turister, det er lige på og hårdt og det er gambling for socialklasse 4 og derunder. Der er også et Mob Museum - et museum om Mafia'en - som meget passende er indrettet i en gammel retsbygning. Det besøger jeg, og det er ganske spændende med masser af billeder og filmklip. Et meget kort besøg på Golden Gate Casino går nogenlunde op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er det med bussen retur, og pause på hotellet, inden dagens store begivenhed, nemlig opførelse af showet O med Cirque du Soleil på Bellagio. Det er helt fantastisk og jeg har aldrig set mage. Der er akrobater, synkronsvømmere, klovne, udspringere, en hulens masse teknik, god musik og alt muligt andet - alt sammen i et helt utroligt show i hæsblæsende tempo.

 

Herefter lige over den anden side af vejen til Bally's og aftenens fastfood-indslag fra Sberro. Så lidt aftengambling, som går skidt ind til jeg render ind i en rigtig fornuftig gevinst, der sågar får en Attendent til lige at stille sig op for at se hvad der sker. Det er også en gevinst, der gør at drinks-pigerne omgående kommer fisende for at spørge at man vil have en øl mere, for på den måde at sikre man bliver hængende og ikke "tjekker up". Jeg prioriterer dog gevinst før øl, så jeg printer min 150 $ bon ud, hæver den og går i seng.

 

Torsdag den 12. September

 

Jeg har erklæret denne dag for den Internationale Casino Dag. Det skal gå i spilleautomater hele dagen. Først er der nabo-casinoet Paris der får besøg. Her har man lavet en reproduktion af Eiffeltårnet og Triumfbuen. Indendørs er det ligesom at gå rundt på Montmartre. Herfra besøg i nogle af de ældste strip casinoer. Først Flamingo og derefter Harrahs. Jeg har sat en limit på 2 timer pr. sted. Så holder jeg pause på hotellet inden jeg tager Bellagio og slutter af på mit eget Bally's.

 

De forskellige casinoer appellerer til forskelligt publikum. Paris til de semirige, Bellagio til de superrige, Bally's, Flamingo og Harrahs for fattiglus og bonderøve. Godt jeg har valgt at bo på Bally's. Jeg hører vist glimrende til i kategorien bonderøv. Jeg prøver et utal af maskiner. Både gammeldags spilleautomater med Bar og 7-tal symboler, og så de supersmarte moderne elektroniske tingester, med fantastisk lyd og grafik. Det lyder næsten som 2. Verdenskrig, når man vinder 2 $. Er man til automater og gambling - og det er jeg - så er det simpelthen skide sjovt. Og hvad har dagen så koster? - ingenting !!!.

 

Tværtimod har jeg vel vundet i omegnen af 200 $, ved hjælp af lidt sund fornuft og så stoppe på de rigtige tidspunkter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag den 13. September

 

Afgang fra Las Vegas. Et sted jeg godt kunne blive afhængig af at besøge i ny og næ. Taxa fra Bally's den korte vej ud til lufthavnen. Hurtigt tjek ind, og så med billige og effektive Southwest Airlines til Chicago Midway, som er den lille lufthavn i Chicago. Så ind i ny taxa, som kører mig til South Loop Hotel. Hotellet er booket via Priceline, og er en smule uden for centrum, men med store og dejlige værelser. Aftenburger og øl i hotellets sportsbar, der i øvrigt mest frekventeres af de lokale. Det betyder så også, at jeg er eneste blegansigt på stedet. Aftenen går i en Baseball-kamp på TV.

 

Lørdag den 14. September

 

Det er store golfdag i dag. Verdens 70 bedste spillere er med i BMW championships på Conway Farm i Lake Forest - en times tid nord for Chicago. Jeg starter med en tidlig taxatur til Union Station. Derfra med Metra-tog til Lake Forest. Togkonduktøren dublerer som Stand Up komiker. Hver gang han kommer ind i vognen spørger han så om "Who can I abuse this time". En af kunderne omtales konsekvent som "a nice guy, but a terrible dresser". I Lake Forest holder Shuttle-busser klar til at køre til golfbanen.

 

Det går gelinde, og jeg er inde lidt over 10, lige til at se Henrik Stenson og Justin Rose gå op af hul 2. Herefter følger jeg min strategi med at gå banen rundt, og så lade mig falde lidt tilbage. Ernie Els går forbi, og mellem hul 3 og 4 kunne jeg såmænd have spændt ben for Bubba Watson. Ved 5. Green - et par 4 hul - får jeg en særlig fordelagtig ståplads. Her bliver jeg et stykke tid, indtil bl.a. Keegan Bradley, Adam Scott og Luke Donald er smuttet forbi. Så kommer bolden med Sergio og Tiger. Sergio lander flot på green, mens Tiger lander i roughen 8 meter foran mig.

Lidt sejt, når det omkringkørende TV-crew kommer og spørger, hvor den blev af. Det nummer koster Tiger en Bogey, men meget passende laver han herefter 3 birdies i rap. Jeg fortsætter lidt i bolden med Steve Stricker bagved. Men der er ved at være for mange mennesker til min facon, så i stedet stiller jeg mig op langs fairway på hul 16 - lige i landingsområdet fra et langt drive. Tiger, Sergio og Stricker kommer forbi igen, og Jason Day lander sit drive max 2 meter fra mig, så jeg er nødt til at forlade min plads. Ellers kan han nemlig ikke svinge den direkte op på green.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er det nu jeg tænker det er smart at smutte hjem, inden den store hob får samme ide. Men den ide, er jeg ikke den eneste der har fået. Der er totalt kaos ved udgangen, hvor næsten alle skal med shuttle-bus, enten til toget eller til en P-plads. Det tager mindst en time for mig, og for andre væsentligt længere. Folk er stiktossede. Men jeg når lige med hiv og sving 5.30 toget i Lake Forest, og er tilbage på Union Station en lille time senere.

Så ellers fat i noget aftensmad og en taxa og tilbage til afslapning på hotellet. Her kan jeg også se at Jim Furyk fører foran Steve Stricker og Brad Snedeker. Tiger er nr. 5, så mon ikke han vinder.

 

Søndag den 15. September

 

Dagen i dag er store fodbolddag - altså den amerikanske version, hvor de primært bruger hænder. Jeg har formedelst 300$ købt billet til den dyre langside til kampen på Soldier Field mellem Chicago Bears og Minnesota Vikings.

 

Jeg tager 29'eren op til Rosevelt ved 10-tiden og er på Soldier Field ved 11-tiden, ca. en time før kampstart. Det viser sig at min billet giver adgang til særligt fine områder på stadion. Det har nu ikke min store interesse. Det vigtigste er at det er en kanon-god overdækket siddeplads. Det at den er overdækket er nyttigt, for det står ned i stænger.

 

Efter traditionel amererikansk rabalder-opstart går kampen i gang. Og det er ikke en god start for Bears. Kick off bliver returneret af Vikings direkte ned i end-zone, og vupti er Bears bagud 7-0. Det er bare starten på en hyper aktiv 1. Halvleg. Ved pausen er Bears kommet tilbage og fører 24-21.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Halvleg bliver mindre målrig. Vikings er bedst, og Bears har især problemer med Vikings superløber Adrian Peterson. Efter adskillege turnovers, og en række fieldgoals fører Vikings med 30-24, da der mangler 10 sekunder af kampen. Men så finder Quarterback Jay Cutler widereceiver Martellus Bennet med et kast, som sidstnævnte helt fantastisk får fat i, og lige får sig drejet rundt og kommer i endzone. Touchdown - og med en efterfølgende conversion vinder Bears 31-30. Så går publikum ellers helt bersærk og der er high-fives hele vejen rundt, og også til turister der egentlig er nogenlunde ligeglade med resultatet.

 

Video - Næsten touchdown

Video - Afgørende touchdown filmet med stor professionalisme

 

Regnen er dog ikke holdt op af den grund, så efter et par langsommelige busture, tilbringes restern af eftermiddagen og aftenen på mit ghetto-hotel. Aftensmaden bliver en kyllinge-sandwich med 2 Miller Lite i hotellets ghetto-sportsbar.

Mandag den 16. September

 

Det er 3. dag i Chicago, så nu er det vel ved at være ved tiden og komme ud at kigge på byen. Efter morgenmaden tager derfor 29eren ind til Harrison, hvor jeg skifter til Chicagos berømte højbane - The "l". Den kører mig ind til Chicagos downtown, som også kaldes The Loop. Her er et utal af skyskrabere at betragte. Det gør jeg så, ved at gå rundt efter en plan i min guidebog.

 

Jeg går også ned til Milennium Park, hvor den berømte skulptur The Bean står. Officielt hedder den vist noget andet, men alle kalder den The Bean på grund af sin form. Den fungerer som et fantastisk spejl, som giver en lang række flotte billedmuligheder. Det er der rigtig mange der benytter sig af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I parken er der også et andet sjovt kunstværk, kaldet Crown Fountain. Det viser skiftende ansigter på en stor skærm, som i ny og næ sprøjter med vand. For at tage gode billeder må stille sig ud på en slags vandspejl, få våde tæer og så håbe skidtet ikke begynder at sprøjte mens man står der.

 

Herfra tilbage til downtowns skyskrabere, hvor gåturen også når hen til det der engang var verdens højeste skyskraber, og hed Sears Tower - men nu hedder Willis Tower og overhalet af nogle stykker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter downtown tager jeg Blue Line ud til Logan Square ude i kanten af byen, som jeg har set anbefalet. Det forstår jeg ikke så meget af. Der er da nogle pæne huse og en bred boulevard, men noget særligt er det nu ikke. Jeg går hen til en anden station California.

Her er der et bageri efter Mexicansk koncept, som jeg tidligere har set i bl.a. Oaxaca. Det fungerer ligesom "tag-selv"-slikbutikker, men blot med kager i stedet. Alletiders koncept.

 

Normalt når jeg er på tur, tager jeg en pause midtvejs, men på grund af mit decentrale hotel, har jeg droppet det. Jeg tager derfor retur med The "El" og 29eren til hotellet, og fødderne lidt op, aftensmad i hotellets restaurant og Monday Night Football på ESPN. Det er heller ikke så dårligt.

 

PS: Golfturneringen blev ikke færdig søndag, først mandag. Steve Stricker vandt.

 

Tirsdag den 17. September

 

Endnu en ret traditionel turistdag. Jeg tager først 29eren ind til Downtown. Her er der en kort gåtur ned til Chicago River, der skærer igennem byen. Herfra udgår adskillige bådture. Jeg vælger en der på 1 1/2 time besejler både floden og så Lake Michigan. Det giver et flot indtryk af de mange skyskrabere, og der er for en sjælden gangs skyld en god guide med. Hun fortæller passende om skyskrabernes og byens historie, og formår som noget ret usædvanligt at holde mund, når der ikke er noget at fortælle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved 1-tiden går jeg i land. Så bliver det til en spadseretur op ad gaden med det pompøse navn "The Magnificent Mile". Det er en gade med masser af up-scale butikker og store hoteller. Jeg slutter min gåtur ved John Hancock Center, som er en stor skyskraber, man kan komme op i. Det er godt nok "kun" den 3. højeste i Chicago, men skulle have en fantastisk udsigt.

Jeg betaler min entre og tager herefter hurtig-elevatoren op til 96. etage. Og ganske rigtigt - udsigten er kolossal. Den bliver betragtet mens jeg napper en kop kaffe fra cafe'en deroppe. Eller "kop" er måske en underdrivelse. Efter traditionel amerikansk standard, er der vel snarere tale om et bæger, man i Danmark nok ville anvende til en stor omgang popcorn i biffen.

 

Nedad igen, og nu over til Navy Pier, som stikker ud i Lake Michigan. Der er sådan lidt tivoli, lidt underholdning, lidt restauranter og den slags. Rimeligt hyggeligt at gå rundt på, og med endnu en god udsigt ind over Chicago's mange skyskrabere. Da jeg bliver træt af det, er det så heldigt at 29eren har endestation her. Den tager jeg retur til hotellet og dagens turistting er overstået. Sportsbaren bliver vært for aftensmaden i form af en glimrende kyllingesalat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 18. September

 

Jeg er lidt oplevelses-mæt, så efter sen morgenmad bliver det blot til en tur ind til Chicago's Museums-ø, som har den for ø'er lidt særlige udfordring, at det kun er en halvø ud i Lake Michigan. Her tjekker jeg først Chicago's Naturhistoriske Museum ud. Det er stort og flot, og indeholder bl.a. et kæmpestort dinosaur-skellet kaldet Sue. Og det på trods af at man ikke kender kønnet på kalorius.

 

Herfra går jeg så via en promenade, med endnu en stor udsigt over Chicago's skyline over til Adler Planetarium. Det skuffer mig lidt. Man skal nok være mere astronomi-nørd end jeg er, for at finde det spændende. Og kyllingesandwichen i cafe'en var umanerlig kedelig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter tager jeg så 2 busser retur til hotellet, hvor resten af eftermiddagen og aftenen tilbringes med afslapning. Underholdningen står Jo Nesbø og Panserhjerte primært for.

 

Det er en ganske nyttig beslutning at tage det lidt med ro i dag, for ud på eftermiddagen og aftenen begynder det at lyne og stå ned i stænger. Og når det regner her, så regner det alvorligt. Aftenburger bliver på min ghetto-bar, hvor de spiller ghetto-musik mens lynene hamrer ned, og alle sportskanalerne er gået i sort. Ret syret.

 

Torsdag den 19. September

 

Det regner stadig om formiddagen, så i stedet at blive våd inden hjemrejsen, sover jeg længe, får sen morgenmad og sætter mig så ned i lobbyen for at læse Jo Nesbø. Den er giga spændende.

 

Kl. 4 kommer min shuttle og kørere mig til O'Hare lufthavnen. SAS skal lette kl 20.10, men vi bliver næsten 2 timer forsinket fordi en gammel dame ombord får et ildebefindende, og må hentes ud af flyveren og køres væk med ambulance.

Fredag den 20. September

 

De 2 timers forsinkelse holder til København, og vi lander først 12.30. Flyveturen var i øvrigt rimeligt behagelig. I Kastrup er der bare at sætte sig ind i toget til Aarhus, og så er jeg hjeeemmmm ved 17-tiden.

 

Zion
Bryce Canyon
Antelope Canyon
Antelope Canyon
Lake Powell
Wild West
Pinball Hall of Fame
Pinball Hall of Fame
Vegas by Night
Vegas by Night
Downtown Las Vegas
Downtown Las Vegas
Vegas by Night
Vegas by Night
På vej til golf
Conway Farms
Soldier Field
Soldier Field
The Bean
The Bean
The "El"
The "El"
Fra sejlturen
Fra sejlturen
Fra Hancock Tower
Fra Navy Pier
Sears Tower - fra Museum Island
Museum Island