|
Onsdag den 5. september
Farvel til Belfast, og med rute 252 ad The Scenic Route langs Antrims kyst til
Giants Causeway. Turen tager godt 3 timer og undervejs passeres bl.a. Ballycastle, Ballytoy, Ballycarry, Ballygally, Ballypatrick og Ballyvoy.
Kvart over 12 holder vi så udenfor
Causeway Hotel, og jeg kan gå ind og hente nøglen til værelse 107. Da man åbner døren til værelset, må man lige udbryde et ”hold da kæft”. Det er tjekket det her. Kæmpestort værelse, TV, complimentary tea & coffee, egen terrasse med den fineste udsigt over Antrims grønne bakker og Atlanterhavet. I sandhed noget andet end mit logi i Belfast.
Den slags ting kræver mad, men heldigvis er pub’en ”The Nook” lige ved siden af. Her bliver det til frokost og en pint, mens en musiker spiller ”traditional Irish music”. Det er skiftevis på fløjte, harmonika og violin. Jeg var dog ikke klar over at Eviva Espana, var en Irsk klassiker?? |
 |
|
 |
Så er det ellers ud for at kigge på stedets store seværdighed, den geologiske mærkværdighed Giants Causeway. Jeg tager en omvej dertil via en sti øverst på klipperne langs med kysten. Ved en anden geologisk mærkværdighed ”The Organ” kommer man så ned på lower path, som følges et stykke vej til et udsigtspunkt, inden man vender om mod det egentlige Giants Causeway. Men bedst som man er ude ved udsigten sker der det, der altid sker, når man er længst væk fra klubhuset på golfbanen – det begynder at regne – meget.
Der er ikke andet at gøre end at søge hjem. Selve Giants Causeway blæser jeg forbi på 30 sekunder, inden jeg totalt gennemblødt og vildt forpustet når retur til hotellet. Men her kommer værelse 107’s faciliteter så til sin ret. Et par kopper kaffe, noget tørt tøj og en lille lur, så er tilværelsen til at holde ud igen. |
Ved 5-tiden er det klaret op, og jeg kan smutte ned ad bakken til Giants Causeway, for at kigge ordentligt på kalorius. Giants Causeway består af omkring 40.000 6- eller 8-kantede stensøjler, som står tæt sammen helt ud i vandet. Det er i sandhed et mærkeligt fænomen. Med forsigtighed kan man gå rundt på dem, og lade sig forundre over hvordan fænomenet egentlig er skabt. Den mest anerkendte forklaring er, at det er skabt af vulkansk aktivitet for 60 mio. år siden.
Jeg hælder dog mere til teorien om, at det var den irske kæmpe Finn MacColl, der byggede ”The Causeway” så han kunne krydse over til Skotland for at slås mod den skotske kæmpe Benandonner. Da han kom derover sov Benandonner, og Finn opdagede at han var meget større end ham selv. Så han flygtede retur til Irland igen. Det blev Benandonner så vred over, at han ville have hævn, så han tog til Irland. Det hørte Finn’s kone om, så hun klædte Finn ud som baby og lagde ham i en krybbe. Da Benandonner så ”babyen”, og så hvor store irske babyer var, så blev han også bange – for hvor stor ville Finn så ikke være? Derfor flygtede han retur og rev resten af ”The Causeway” op, og efterlod kun den smule der nu står tilbage. |
 |
Torsdag den 6. september
|
 |
Der er et par andre sights i nærheden af Giants Causeway, der også skal tjekkes ud. Rute 402 – eller The Antrim Rambler – kører rundt til dem, så en dagsbillet til den giver mening. Første stop hedder
Carrick-A-Rede ropebridge. Det er en smal hængebro – 20 meter lang og 1 meter bred, der bringer dig over til den lille klippeø Carrick-A-Rede. Broen svæver godt 30 meter over vandet, og det gynger noget når man går over. Hvis man er bange for højder, skal man nok lade være. Oprindeligt var broen ikke til turister. Derimod brugte fiskerne den, til at hænge deres net ud fra, og så trak de simpelthen laks op, som gik mellem fastlandet og den lille ø. Sådan har man gjort i 200 år. |
|
Et par timer senere er det med 402 til den anden ende af ruten. Her er den hyggelige lille by Bushmills og ikke mindst
Bushmills Distillery, der laver en fortrinlig whiskey. Bushmills fik tilladelse til at lave whiskey af Kong James I i 1608, og er således verdens ældste lovlige destilleri. Men faktisk havde man her på stedet produceret noget whiskey-lignende halløj helt siden det 13. århundrede.
Der er en god rundtur, der ikke kun skamroser skidtet, men man ser faktisk hele produktionsprocessen. Inde i aftapningshallen gør det helt ondt at se, at der går kludder i aftapningen. Så tager de lige 20-30 flasker god whiskey, som ryger direkte i vasken. Synd og skam.
Ud over at producere en spændende rundtur, må man også fremhæve Bushmills for at have erobret den prestigefyldte titel ”Loo of the year 2006”. Der er hængt en fin plaquette op på lokummet. |
 |
|
 |
Man slutter selvfølgelig i baren til prøvesmagning. Jeg tester en 10 år gammel single malt. Bartenderen er afvisende overfor min ide om at hælde is i, og man må jo følge ekspertisen, selv om jeg plejer….Men lidt vand – ikke for meget – det er i orden, mener eksperten.
Herefter tager jeg så bussen retur til hotellet, hvor resten af dagen går i fri afslapning, sammen med dagen udgave af Ballymoney Times. |
Videre til Derry
|