www.henningn.dk

Se også
Brasilien fotoalbum
Brasilien billedvideo
Salvador billedvideo
Iguassu billedvideo
Buzios billedvideo
Rio billedvideo
English version

Vi lander ved mit hotel Rio Othon Olinda kl. 11.30. Jeg siger farvel til min chauffør og tjekker ind på værelse 205. Othon Olinda er et gammelt, lidt slidt hotel midt på Copacabana.

Så smutter jeg hen til min lokale rejseagent. Jeg tjekker at billetten hjem er ok - det er den, og køber også billet til fodboldtur til Maracana i morgen.

Næste aktivitet er meget nærliggende Copacabana. Først næsten hele vejen op langs den brede flotte strand. Så tilbage igen, med planer om at tage hele turen ned også. Men netop da jeg når til mit hotel begynder det at regne, så jeg smutter indenfor der i stedet. I det hele taget er det, efter lokale forhold, alt for koldt. Det er 22 grader, og så er der altså ikke mange på stranden. Der er kun nogle enkelte fodboldspillere, og så selvfølgelig de altid aktive gadesælgere.

På hotellet er der til gengæld ESPN Brazil blandt TV-kanalerne. De sender fodbold direkte fra Brøndby Stadion mellem Danmark og Portugal. Så jeg får set at vi vinder 4-2 til akkompagnement af et ægte sydamerikansk kommentator-"gooooooooooooooooooooooooool Dinamarca" - jeg mener - som om kampen betød noget......

Aftensmad på et lokalt Charuscoria, hvor de står og skærer lækre kødlunser af til en, som man så betaler 3 Reials for pr 100 gram.

Dagen slutter med en øl i baren med udsigt mod Copacabana - eller rettere den benzintank, der er placeret midt mellem hotellet og stranden.

Lørdag den 2. september

Jeg starter dagen med et besøg i den lokale hæveautomat. 350 Reials til de sidste par dage må række.

350 Reials svarer for øvrigt til mindste-månedslønnen på det brasilianske arbejdsmarked. Det fortæller Christina, den fortrinlige guide på dagens første tur - en favela-tur. Med andre ord, de fleste der bor i disse favela'er tjener det samme om måneden, som jeg brænder af på 4 dage som turist i Rio. Den slags synes jeg er tankevækkende.

En stor del af Rio's indbyggere bor i favela'er oppe i Rio's mange bakker. Favela'er har ry for at være farlige at færdes i. Her har politiet ikke noget at gøre. Det er de lokale narko-baroner, der er lig med lov og orden. Christina fortæller dog, at vi kan være helt trygge i dag. Dels ved de, at vi kommer som turister, og dels tilsiger favela'ens moralkodeks at kriminalitet ikke begås i favela'en, men kun udenfor. Det er ok at tage billeder, blot ikke af folk med walkie-talkier eller skydevåben. De er involveret i narkohandel, og vil helst ikke fotograferes. Favela'er er for øvrigt også kendt fra filmen "City of Gods".

Første favela hedder Rocinha og er kæmpestor. Hvor mange der bor her vides ikke, men man anslår - ud fra strømforbruget - at det drejer sig om mellem 100.000 og 150.000 mennesker. Vi gør 3 stop i Rocinha. Et lige ved indkørslen, et hvor der er en god udsigt og det sidste i en travl handelsgade. Favela'en er nemlig et helt samfund for sig selv. Man kan få alt - og man behøves sådan set ikke at komme udenfor favela'en.

Favela'en arkitektur er noget helt for sig. Man bygger huse af de forhåndenværende materialer. Da Rocinha er en relativt velhavende favela, er de fleste huse dog hjemmelavede murstenshuse, men enkelte steder finder man også blå plastic som afskærmning af ens enemærker. Mange huse er etageejendomme. De er måske startet som et "et-planshus" og når der så har været brug for det har man bare bygget en etage mere på osv. osv. Heldigvis forekommer der ikke jordskælv i Brasilien - ellers ville det gå galt. Elektricitet er et kapitel for sig selv. El-ledninger går på kryds og tværs overalt i skønsom uorden. Efterhånden har de fleste også fået indlagt vand og kloakering - men det er ikke alle steder. De fleste har faktisk også satellit-tv. Ifølge Christina kan brasilianere ikke leve uden at kunne følge med i fodbold og så de lokale brasilianske soap-operaer.

Næste favela er meget mindre. Den hedder Villa Canoas, og er nærmest en "mønsterfavela". Her besøger vi en "community-skole" - Para Ti - hvor man forsøger at hjælpe de elever, der er afhængige af de håbløse offentlige skoler. Halvdelen af turens pris, går til støtte for den skole. Desuden går vi en tur rundt, og op og ned i favela'ens små gyder. Her kunne man sagtens fare vild. Det er tæt og beboerne har dårligt noget privatliv.

Turen tager 3 timer, og jeg tror aldrig før, jeg har været på en tur, der har gjort så stort indtryk.

Dagens 2. tur går til Maracana - et af verdens største fodboldstadions. Maracana blev bygget til VM i 1950, og i sikker forvisning om at Brasilien ville blive verdensmester, lovede man at male stadion i verdensmesterens farver. Lige siden har man derfor måttet lide den tort at se Maracana malet lyseblå - Uruguay's farver....

Kampen i aften er mellem Flamengo og Internacional. Det er med andre ord Rio's største klub mod vinderen af Copa Libertadores (Sydamerikas Champions-league), så det er ikke en helt ligegyldig kamp. Der er kun 14.000 tilskuere, men de laver et vældigt spektakel. Det kan skyldes, at vi er havnet i den mest energiske fan-afdeling, hvor der findes et utal af sange over temaet "åhhhh - åhhhh - åhhhh". Flamengo kommer foran i slutningen af 1. halvleg, men kort ind i 2. halvleg vælger kampens friske dommer - med ganske kort mellemrum - at tildele udeholdet 2 straffespark!!. Begge synes dog korrekt dømt. Internacionale netter sikkert begge 2, og nu skal jeg lige hilse og sige at tonen fra publikum får en anden lyd. Hvis man kunne lidt portugisk, kunne man lære mange nye ord nu. Især hjemmeholdets venstre back Juan må lægge ører til lidt af hvert. Det var ham, der mistede bolden i et fatalt opspil, der førte til det 2. straffespark.

Kampen slutter ved 8-tiden og en times tid senere er jeg hjemme ved hotellet igen.

Det er store Rio-tur i dag. Fernando (eller var det Alfredo?) henter mig kl. 9 og så går det slag i slag til Rio's største seværdigheder. Første stop er Sukkertoppen (Pao de Acucar).

Det kræver 2 ture med svævebane for at nå op på toppen af det mærkelige bjerg med den fantastiske udsigt midt i Rio. Vejret er perfekt, så man kan se Rio's mange kvarterer og de grønne bakker, der blander sig med Rio's bygninger og skaber en af verdens absolut smukkeste byer. Det er op ad disse mange bakker, de uorganiserede favela'er breder sig.

Sukkertoppen er knap 400 meter høj, og også et yndet udflugtsmål for klatrere. I dag er der flere af dem, der i små grupper er ved at fire sig ned ad de stejle skrænter.

Et par flyvemaskiner flyver rundt over Sukkertoppen hvor slipstrømmen danner bogstaverne Oi. Oi er et stort telefonselskab, der er sponsor for det marathonløb, der foregår i Rio i dag.

Fra Sukkertoppen kører vi videre ud til strandene Ipanema og Leblon, hvor livet nydes en søndag formiddag med godt vejr.

Så er det ellers frokosttid på en af byens mange spis-alt-hvad-du-kan restauranter.

Eftermiddaggen starter med en køretur gennem den store Tijuana-skov til bjerget Corcovado, som er kendt for den store Kristusfigur med de udstrakte arme. Nu er vi helt oppe i 710 meter, så det er faktisk blevet hundekoldt. Vi får set kalorius og får set den fine udsigt, og forsætter nu ned gennem det charmerende - men efter sigende halvfarlige - kvarter, Santa Theresa. Vi kommer bl.a. forbi den villa som Ronnie Biggs - berømt engelsk togrøver - boede i, før han frivilligt vendte hjem til England i 2001. Senere hen kommer vi også forbi Maracana og Rio's Sambadrome, hvor det årlige karnevel i februar afholdes. I dag er det dog en lidt uinteressant betonkonstruktion. Et par sambadansere ville pynte.

Videre til dagens sidste stop som er San Sebastian Katedralen. Det er en stor moderne sag med plads til en frygteligt masse mennesker. Den er tudegrim udefra, men ganske smuk og stemningsfuld indenfor.

Så går det ellers videre via Rio downtown og de 2 beboelseskvarterer Botafogo og Flamengo, som begge er opkaldt efter fodboldklubber (eller er det omvendt?). Til sidst aflæsning ved turdeltagernes hoteller, hvor jeg - traditionen tro - må med hele vejen rundt, og bruge en times tid på det, inden Olinda endelig dukker op.

Aftensmad på den lokale og en kort gåtur op ad Copacabana, hvor der er gang i noget stort koncertværk, der gør det umuligt at komme frem.

Blæsevejr og overskyet på Copacabana. Det er ikke sådan man ser det i turistbrochurerne, men man kan nu sagtens kigge på alligevel. Jeg går derfor en lang tur langs strandene Copacabana og Ipanema. Der er af gode grunde ikke nogen badende, men til gengæld er det surfervejr med flotte bølger på Copacabana. Det er der mange, der benytter sig af, og de er gode til det.