www.henningn.dk

Se også
Brasilien fotoalbum
Brasilien billedvideo
Salvador billedvideo
Iguassu billedvideo
Buzios billedvideo
Rio billedvideo
English version

Papegøje-video - klik her

Her er dog også gode ting såsom TV på værelset og et 220 V stik, så man kan få opladet sin IPod. Så kan transistorens reklamestationer med enkelte musikafbrydelser få lov til at hvile i aften.

Vejret er klaret op. Det er kun overskyet nu, så man kan lege turist igen.

Hovedindgangen til den brasilianske del af Parque Nacional do Iguacu ligger kun 100 meter fra hotellet. Så efter at have afleveret 20 Reials er jeg indenfor og kan tage parkens farvestrålende bus videre. Den kører vel omkring 5 km, før den kommer til det alle er kommet for, nemlig vandfaldene. Så er det ellers ud af bussen og en fin gåtur nedad langs Rio Iguacu. Det eneste der kommer opad er en myresluger, der med næsen dybt begravet i fliserne er fuldstændig ligeglad med turisterne. Man kan også vælge at sejle gummibåd på floden eller rapelling, hvis man er til den slags narrestreger. Det er jeg ikke, så jeg fortsætter nedad stien hen mod Garganta do Diablo. Her går en lang betonkonstruktion ud over floden, og giver et rigtigt fint overblik over de største af vandfaldene. Og selv om vandstanden angiveligt er historisk lav, så er der altså ganske meget gang i djævelen. Når man så er træt af at kigge på den, kan man tage en elevator op til vejen igen. Det forklarer også hvorfor det kun var en myresluger, der gik op ad stien. Myreslugere tør åbenbart ikke køre elevator.

Hele turen ned og op tager et par timer, så jeg har stadig masser af tid. Efter en kop "chocolate" tager jeg derfor hele turen i reprise. Solen er begyndt at bryde igennem skyerne, så det burde give bedre billeder.

Henne ved elevatoren er der nu myreslugerkonference. En særlig snedig fyr, har fundet ud af hvordan den kan komme i skraldespanden, og det er jo rent guf som kammeraterne ikke ser nogen grund til at den snedige har for sig selv.

Vandfalds-video - klik her

Efter 2. tur vælger jeg at tage retur til hotellet. På hotellet er der ikke særligt mange gæster. Til gengæld er der masser af ansatte. I baren ude ved svømmepølen står 3 tjenere klar til at servere for stedets ene gæst, og da jeg skal spise i restauranten med de hvide duge, er der ikke mindre end 4 tjenere til at hjælpe på vej. En med vinkortet (vand tak !!), en til at trække stolen ud, en der skal have mit værelseskort og så en der vist bare er der. Til gengæld har hammond-orglet fri i aften.

Dagen slutter med en øl i baren, fordi deres kaffe smager ad helvede til. Sjovt nok når man nu er i Brasilien.

På udlandstur i dag. Turen går til Missiones, Argentina, for at se på vandfald og park på den anden side af floden.

Der er afgang fra hotellet kl. 8 med en minibus. Den bryder sammen ved grænsen, hvor vi så må vente på en anden.

Egentlig troede jeg blot, at jeg havde købt transporten derover. Men det viser sig - aaaaaaaargghhh - at være en guidet tur på spansk. Og da det er et tungemål jeg ikke mestrer, er det ikke så fedt. Derfor prikker jeg lige guiden på skulderen, og lader meddele, at nu går jeg altså egne veje, og så ses vi ved bussen igen kl. 16.

Egne veje er først Passeios Supereiores - "øvre tur". Det er kort gåtur på kun 1 km's penge langs toppen af nogle af vandfaldene. Derefter er det Passeios Inferiores - "nedre tur" - som er ca. 3 km. lang, og som navnet antyder er lavere, så man kigger op mod vandfaldene. Undervejs passerer man også adskillige myreslugere (gad vide om man kan få sådan en fyr med hjem til at holde rent i lejligheden?) og farvestrålende fugle.

Sidste delstrækning starter med et lille tivoli-tog, der kører ud til en lang gangbro af jern. Den går ud til det allerstørste af faldene, nemlig Garganta do Diablo. Efter en km's gangbro står man så pludselig på en platform ikke ret langt fra djævelen. Og nu kan man rigtigt mærke og se, at der er gang i kalorius. Vandet vælter ned lige for snuden af en, og nogle gange - når vinden vender - bliver man pladdervåd. Men det er der ikke noget at gøre ved, for man må bare blive stående og glo.

I det hele taget må man sige, at både natur og udsigt på den argentinske side slår den brasilianske ret klart.

Ved 4-tiden er der så retur-afgang. Denne gang i en lidt mindre bus suppleret af en privatbil. På vejen tilbage holder vi lige en pause ved et udsigtspunkt , hvor floderne Iguacu og Paraná mødes. Her kan man så se over til Brasilien på den anden side af Iguacu og Paraguay på den anden side af Paraná.

Herfra hjem til hotellet. Grænsen passeres denne gang i god ro og orden, selv om man skal stå ud og vaske skoene på nogle underlige måtter, fordi man har "mad-cow disease" i Argentina.

Aftenen går i middag i restauranten med de hvide duge og slutter med en øl i baren.

Tirsdag den 29. august

Jeg er løbet ind i lidt af et problem. Jeg er næsten løbet tør for skillinger. Det er altid lidt af et lotteri-spil om Visa-kortet virker i pengeautomaterne, og de sidste 2 gange har været nitter. Det går dog mest ud over drikkepengene til personalet på San Martin Hotel & Resort.

Der er nemlig afgang fra Iguassu i dag. Men det er først sent på eftermiddagen.Den første del af dagen bruger jeg meget energisk på at sove længe. Da det er overstået, sætter jeg mig ud til poolen for at læse og løse Sudoku'er, indtil der er afgang til lufthavnen kl. 16.30. I lufthavnen er der bingo -  en automat der virker -  og vupti er man kommet til penge igen.