www.henningn.dk  Baltikum  12. juli til 25. juli 2008  Vilnius Se også Baltikum fotoalbum Baltikum billedvideo Vilnius billedvideo Trakai billedvideo Riga billedvideo Jurmala billedvideo Tallinn billedvideo Paldiski billedvideo English version Lørdag den 12. juli Det er helt underligt ikke at skulle starte en tur med 244’eren til Billund. Men jeg er flyttet til Århus, så 244 giver ikke mening. I stedet bliver det så med IC-lyn til København kl. 14.27. Det tager ca. 3 timer, og passer ok med afgangen fra Kastrup til Vilnius kl. 20.30 med Air Baltic. En rap lille 1½-times flytur og så 1 time i tidsforskel, så lander jeg kl. 23 i Vilnius Airport. Så kan jeg kaste mig ind i en taxa for at tage ind til Domus Maria, hvor jeg så er lige omkring midnat, og hvor der så ikke er så meget andet at gøre end at kaste sig i sengen. Søndag den 13. juli Domus Maria er et flot gammelt kloster, lige ved siden af et par store kirke-seværdigheder. Nu bliver det mest brugt som Guesthouse. Jeg står op ved 8-tiden og efter morgenmad, kan jeg ligeså godt kaste mig ud i den her by. På grund af flytning og jobskifte er turen ikke så frygteligt planlagt. Heldigvis er Vilnius en overskuelig by, som er nem at ”gøre” på må og få. Jeg starter med 3 sights inden for 50 meter af Domus Maria. Først er det St. Teresa kirken som er stopfyldt med mennesker til morgenmesse. Så er det Gates of Dawn som er en byport fra det 16. århundrede. Oppe under taget er der et lille kapel, som er fyldt til sidste plads. Endelig er der den russisk ortodokse kirke Church of The Holy Spirit – det må være Helligåndskirken. De sover længe. Her er man bare ved at fylde kirken op. Jeg forsætter ud i det gamle Vilnius og de mere turistprægede gader. Der er nu ikke urimeligt mange turister, men nogle af de frygtede og frygtelige turgrupper møder man dog. Det begynder at regne, så jeg lusker hjem mod Domus Maria igen. Mens jeg sidder på en cafe og napper en kop kaffe holder det dog op igen. Så jeg fortsætter via gamle hyggelige gader til Gediminos Hill, hvor en lille bjergbane kører til toppen. Egentlig kunne man ligeså godt gå derop, men det må man ikke. På toppen er der et tårn med en fin udsigt. Ned igen og hen til Katedralen. Indenfor er der messe, og derfor stopfyldt. Foran kirken står der et tårn. Det ser næsten ud som om man er begyndt at bygge et fyrtårn, og så er kommet i tanke om, at der ikke er noget vand. Så har man lavet det om til et kirketårn i stedet for. Nok sightseeing for tur 1, så jeg smutter retur til Domus Maria til en gang afslapning. Tur 2 tegner jeg lidt tilfældigt ind på et kort. Den går bl.a. til noget så underligt som et Frank Zappa monument. Her begynder det at regne, så jeg lusker hjem, men når alligevel at blive rimeligt våd undervejs. Det er dog ikke så meget som jeg ville være blevet, hvis jeg havde fortsat udendørs. Et veritabelt uvejr med torden, lyn og rigtig meget regn ruller hen under aften over Vilnius. Senere på aftenen bliver det til en spise-tur, og så må man klare sig med Dinamo – Lokomotiv på Russisk TV på værelse 205. Mandag den 14. juli En dag med et par ture væk fra Vilnius' turistzone i "Old town". Første tur går til "New town", men først via Vilnius' gamle Universitet fra 1579. Det er det ældste af sin art i det gamle Østeuropa. Det er nogle flotte gamle bygninger, med nogle store gårdhaver i et rigtigt hyggeligt kvarter. Lige overfor indgangen ligger Præsident-paladset for øvrigt. Så ud til New town via shopping-gaden Gedimino Prospekta. Meningen var at se en bygning som både KGB og Gestapo har haft som hovedkvarter, men som nu er museum for ofrene. Desværre er der lukket om mandagen, så det må vente. Lidt længere ude finder man Litauens Parlament i en grim østblok-bygning. Retur mod byen af Gedimino med de mange fine forretninger og over på den anden side af floden Neris til et andet indkøbsmekka kaldet ”Europa”. Det er utroligt. Næsten lige meget hvor man kommer hen, så findes disse næsten ens indkøbscentre. I Århus hedder de Bruuns Galleri eller Storcenter Nord – i Vilnius hedder det Europa – men indholdet er det samme. Hermed er det slut på tur 1 og pause på hotellet. Tur 2 går til området Uzopis, som heller ikke er et turistområde. Det er et ”flipper-område”, der har udnævnt sig selv til en selvstændig republik med egen forfatning. Den er slået op på en mur på 4 sprog. Her står der f.eks. at en hund har ret til at være en hund, en kat har ret til en ejer indtil den ikke gider mere, det er i øvrigt helt ok at dele det man ejer, mens det ikke er tilladt at dele det man ikke selv ejer. Uzopis er et sjovt sted. Ellers må man sige om Vilnius at det er en spændende by at gå rundt i – og især hvis man kommer væk fra de få turistgader. Og så er det billigt. En restaurant-pizza til 25 kr, en ½ l. fadbamse til 12 kr og for ½ l. cola i hotellets reception skal man såmænd slippe en 5’er. Tirsdag den 15. juli Halvdagstur til Trakai med en lokal bus gennem Vilnius’ industrikvarterer og forstæder og så en masse skov. Der er ca. 30 km derud og turen tager ca. 3 kvarter. Trakai er et flot sø-område med et slot ude på en ø i en sø. Det var Grev Kestutis, der begyndte at bygge det i slutningen af det 14. århundrede. Det er flot istandsat og et yndet udflugtsmål for Vilniusser og turister. Området bebos for øvrigt af noget så eksotisk som en etnisk minoritet. De hedder Karaiterne og kom hertil fra Krim i det 14. århundrede, men stammer oprindeligt fra Baghdad. De bor i flotte gamle farvestrålende træhuse, der er spredt ud over halvøen Trakai. Der er dog kun 12 familier tilbage, så det er et spørgsmål om tid inden de er ”udryddet”. Der er et lille museum om dem, men det er desværre lukket i dag. Jeg tager retur med bussen først på eftermiddagen, til den traditionelle afslapningsseance på hotellet. Tur 2 er på må og få i det hyggelige Vilnius. Et besøg på et posthus giver endelig minder om det gamle Østeuropa. Der er 7-8 medarbejdere, der står og snakker og stempler, mens en enkelt medarbejder har trukket en nitte og er nødt til at sidde ved kassen for at betjene køen af kunder der bliver længere og længere. Det kan dog ikke hidse hende op, som er tvangsindlagt til kasseekspedition. Det går laaaannngsoomt, men efter ½ time får jeg da et frimærke til mit postkort. Den adfærd er heldigvis undtagelsen i det moderne Vilnius. Onsdag den 16. juli Vilnius er ved at være opbrugt for sights, så det bliver rimeligt roligt i dag. Først et sight der smuttede i mandags, nemlig ”Museet for folkedrab”. I sin tid har det været hovedkvarter for både KGB og Gestapo. Selve museet fortæller om Sovjet-tiden – om politisk forfølgelse, deportationer til Sibirien og Litauens oprørsbevægelse. I kælderen er der adgang til KGB’s gamle celler, som blev brugt til politiske fanger. Her blev de afhørt og nogle gange udsat for tortur. Det er uhyggeligt. Der er også et henrettelsesrum, hvor man skød fanger indtil 1955. I øvrigt er der ikke ”pillet” meget ved stedet og cellerne. Det meste ser ud som det gjorde dengang. Et fantastisk spændende sted. Herfra smutter jeg tværs over Taurakalnis-parken med en flot Vilnius-udsigt, til den Russisk Ortodokse Romanovs Kirke, som har nogle flotte grønne løg-kupler. Så er det frokost og et Casino-besøg besøg for at brænde mine mønter af. Ved indgangen er der et skilt om at man ikke må medtage våben, så det lader jeg være med. Ellers er det læsetid i hotellets flotte gårdhave. Til sidst en sen eftermiddags-gåtur inden aftensmad på mit lokale favorit-sted Cili. Det var sådan set Vilnius. Videre til Riga